Drejø Arkiv - Fisk & Fri

KYSTGUIDE: DE BEDSTE FISKEPLADSER TIL HAVØRRED PÅ DREJØ

mar 3, 2026 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder

Drejø byder på et fint havørredfiskeri langs de idylliske kyster.

Det sydfynske øhav er sammensat af en perlerække af hotte havørredøer. Her letter Terkel Broe Christensen sløret for en af de mere ukendte, men også velfiskende øer – Drejø. Følg med på en fantastisk havørredweekend på en lille ø med et utal af fede havørredpladser…

AF TERKEL BROE CHRISTENSEN

FISKERIET PÅ DREJØ er kendt af få, fordi den ligger så langt væk fra alting. Alligevel er det en af de mest oplagte havørredpladser, da den er så let at komme til, uanset hvor man kommer fra. Fra København er der mindre end trefire timer med offentlig transport til man står på den lille ø. En ø, som byder på masser af fantastisk fiskeri i gåafstand. Så har man ikke har bil – ja så er Drejø et rigtig godt mål for en fisketur i en forlænget weekend eller endnu bedre i en hel uge.

Martin Jensen – arbejder tildaglig med markedsføring af Havørred Fyn-projeket. Her holder han dog fri med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.

Martin Jensen med en smukke gylden havørred fra det lavvandede område ud for Hestemade Huse på Drejøs østside.

Efter havørred langs Drejøs kyst

Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav, syd for Fyn, nord for Ærø og vest for Langeland – alle sammen berømmede havørredøer. Drejø er med sine åbne, stenede kyster under stejle skrænter samt flade kystområder, en af mine favoritøer til havørredfiskeri. Her er højt til himlen, og man kan øjeblikkelig mærke den unikke østemning, der kommer af natur, fortid og ro i det sekund man hopper af færgen. Derfor har jeg også lokket en flok kollegaer med til Drejø efter fyraften. Tre af os mødes i god tid på havnen i Svendborg. Vi skal med M/F Højstene, den lille færge, som betjener Drejø og naboøen Skarø. Kort tid før afgang er sidstemanden Martin endnu ikke dukket op. Da de sidste passager går ombord, og færgen lægger fra land, er Martin ikke med.

Fem minutter senere ringer han og fortæller, at han er kommet i så god tid, at han har taget færgen en afgang tidligere og allerede er i gang med at fiske. Fire havørreder har han haft på land. To af dem er endda gode fisk vel over målet. Opkaldet sætter i den grad gang i fiskefeberen. Derfor står vi også forrest på færgen og nærmest springer i land, da vi rammer kajen i Drejøs lille havn. På havnen står tre lokale gutter, som vi stormer forbi iført waders med rygsæk på nakken og klargjorte stænger. De ser tydeligt vores fiskeiver og grinende råber de: Gem nu nogle havørreder til os. Det lover vi, mens vi trasker op ad vejen mod byen.

Vi når ikke at gå mere end nogle få minutter, før en traktor overhaler os for kort efter at bremse op. Føreren springer ud af førerhuset. – Er det jer, som har lejet lejligheden oppe ved købmanden, spørger han? Vi bekræfter. Det viser sig, at være Johannes, udlejeren, som tilbyder et lift op til byen. Mens vi smider rygsække, mad og fiskegrej op på vognen, fortæller Johannes, at et par af de lokale fiskere har haft rigtigt godt fiskeri de seneste uger.

Oversigtskortet over Drejø kan ses i stor størelse på havnen i Drejø.

Den første fiskedag efter havørred på Drejø

Vi har fire timer til solen går ned – altså omkring fem timers fiskeri. Med dagens vestlige vindretning har vi tre fiskepladser inden for få minutters gåafstand af vores lejlighed. Der er pladsen ved havnen, som er forholdsvis flad og sandet. Det er et sted, der virkelig stinker af revir for de fede tobiser – en af havørredens vigtige byttedyr. Neden for Kirken er kysten mere åben og påvirket af vestenvinden. Endelig kan vi fiske på de store lavvandede arealer nord for havnen ved Hestmade Huse – en østkyst som ligger dejligt i læ for vinden. Martin har fisket neden for kirken, og da han tidligere har haft fine kontakter med fisk, går vi ned til ham. Skønt det er et par timers fiskeri, siden vi sidst snakkede sammen, er der ikke sket så meget. Vi forsøger at finde de fisk, som Martin tidligere har plukket, men på trods af et koncentreret fiskeri, kaster det kun to undermålere af sig, inden vi går tilbage til vores lille hyggelige lejlighed, hvor en stor gryderet med pasta og rødvin venter.

Havørredsnak i huset på Drejø

Midt i maden banker det på vores dør. Det er Johannes. Han vil høre om alt er vel, og om vi har fået fisk. Han bliver bænket og får serveret et glas rødvin. Vi fortæller om aftenens oplevelser på kysten og forsøger samtidig at pumpe ham for viden om fiskeriet på øen. Han fisker ikke selv, men kan fortælle at der er nogle enkelte af de lokale, som fisker og fanger godt med fisk. Desuden er der nogle få grupper af fiskere, som besøger øen hvert eneste år. Ellers er der ganske få, som dyrker øens havørreder.

Endelig tilbyder han os at låne sin traktor, hvis vi har lyst til at udforske fiskepladserne længere væk – fx øens bedste plads, det store rev ude ved Skoven – Næbbesodde, Drejøs vestligste punkt. Traktoren er ikke den nyeste model, så det er nødvendigt med lidt instruktion.

Traktortræf på den vestlige del af Drejø efter en dejlig morgen i selskab med en flok af Øhavets skønheder.

Havørredsucces på Drejø

Vækkeuret ringer kvart i seks, og en time senere er alle mand om bord på vognen, som er spændt efter traktoren – klar til afgang mod Næbbeodde. Det er ikke noget problem, at starte den gamle traktor, og vi triller langsomt ud af byen mellem de gamle smukke bindingsværkshuse. Ti minutter senere er vi fremme ved fiskepladsen.

Vi er så langt mod vest som det er muligt på Drejø, og vinden står lige ind på kysten. Vi kan enten fiske syd for odden, hvor vinden står lige på – eller vandre gennem en lille skov fra P-pladsen mod nord, hvor kysten ligger i læ og fiske her. Vi besluttede at gøre begge dele; Spinfiskerne, Martin og jeg går mod syd ud i vinden, mens de to andre finder fluestængerne frem og går mod nord.

Det blæser alligevel en del. Bølgerne banker imod kysten, så det er svært at stå fast, nårman vader dybt. Trods vinden og de kraftige bølger er vandet fint klart – det er rigtig havørredvand. En perfekt plads man stadig kan fiske, selv om det blæser fra vest. Grunden til at vandet ikke er farvet skyldes, at det er forholdsvist dybt udfor og der er langt til nærmeste kyst. Kun to kast skal der til, før jeg mærker den første fisk. Den hugger på kort afstand, ude hvor bølgerne tipper over i hvidt skum. Jeg fighter den hårdt. Forhåbentlig er der flere. Efter tre minutter ligger den og gisper i blæretangen. Sikke en start. Det er en smuk fisk, der har taget mit blink. Den skal med hjem til panden om aftenen eller bruges som afdrag på traktorleje. Mens jeg leder efter en sten til at slå den ihjel, råber Martin lidt længere henne ad stranden: Fisk! Hans spinnestang er krummet sammen og en kilosfisk vælter sig i overfladen. Vi må være gået lige ned i stimen.

Et kort kast i retning af Martin, og jeg har igen fast fisk – det er ikke til at tro. Min fisk ryger desværre hurtigt af, mens Martin nogle minutter senere kan vade i land med dagens anden fisk. De næste timer går det slag i slag. Der er fisk hele tiden. Enten i form af forsigtige hug, mistede fisk eller landede fisk. Vi når at fiske omkring en kilometer vand, hvor vi er i kontakt med mindst 25 fisk.

Drejø øst. Længst væk i baggrunden ses den sydfynske kyst.

Effektiv afsøgning efter kystens havørreder på Drejø

Vores succes bygger på to ting. For det første – der er mange fisk helt inde, hvor bølgerne bryder. Samtidig flytter vi os, når fiskeriet går i stå, og er ofte heldige at finde fiskene igen ret hurtigt. Det gør vi ved, at bevæge os ret hurtigt hen langs kysten. Et kast og fem-ti skridt. Et kast og fem-ti skridt og så videre. Når vi mærkede fisk bliver stedet affisket med mindst ti kast i forskellige retninger. Sker der ikke noget fortsætter vi langs kysten cirka 50 meter med samme kasteinterval. Herefter vender vi rundt og fisker omkring 100meter tilbage igen. Udgangspunktet er, at er der én fisk, som hugger, er der altid flere. Havørreder trækker oftest i stimer. Nogle gange er der fem fisk i stimen – andre gange er der mange flere.

Martin ringer til vores kammerater. Vi vil havde dem med over for at tage del i løjerne. Men de er ikke til at lokke. Vinden er for hård for fluestængerne, og så er der i øvrigt også masser af fisk hos dem. De har skovlet fisk ind ligesom os. Vi giver os og går om i læ for at drikke lidt kaffe og se deres fisk. Efter lidt hygge og fiskeri vandrer vi tilbage til traktoren. Det er frokosttid, og vi kører tilbage til byen for at spise. Vi har ikke mere end lige sat os, da Johannes dukker op. Folk på øen havde bemærket, at der var fremmede fiskere, men også nye og fartglade folk i hans traktor. Johannes taler om fartbøller, og at traktoren aldrig tidligere har været i femte gear. Han får som planlagt et par havørreder, og det hjælper på humøret. Og så lover vi at køre pænt om eftermiddagen. Mens vi spiser diskuteres det, om vi skal køre tilbage til Næbbesodde, eller om vi skal afprøve en eller flere af øens mange andre pladser.

Vi gennemgår kortet sammen med Johannes. Han peger blandt andet på Mejlhoved Odde, Langesodde og hele vejen rundt om Høllehoved. På den modsatte side af øen mod syd er der også oplagte pladser vest for byen og ved Skoven. Her er kysten åben og med store sten samt noget mere vindpåvirket i vestenvind. Med i alt 16 kilometer kyst hele vejen rundt om øen, er der pladser nok. Også hvis man vil blive en uge.

En mindre Drejøørred kæmper for sit liv. Den slap dog for skrækken og blev minutter senere forsigtigt genudsat.

Flere havørreder på Drejø

Valget falder på et lavvandet område udfor Hestmade Huse til eftermiddagens fiskeri. Vandet her er roligt og spejlblankt, da vi vader ud. Man skal mindst hundrede meter ud før det er dybt nok til fiskeri. Her er masser af tang og sten – et oplagt revir for sultne havørreder. Lars, min ene kollega brokker sig. Han mener, vi skal køre tilbage til vindsiden. Det lave og rolige vand er ikke havørredvand, men han tager fejl. Efter en halv time har Martin igen en fast fisk. Tre-firehundrede meter fra land har en halvmeters fisk taget hans agn. Kort tid senere får han endnu et godt bevis på der er fisk overalt på øen.

Da vi efter nogle fantastiske dages fiskeri på Drejø sidder på færgen på vej hjem, sejler vi tæt forbi Hjortøs vestlige rev Halen. Mens vi betragter Hjortøs gamle, sorte vindmølle rejse sig markant i horisonten som et fyrtårn, forslår Martin at vi slår krydser i kalenderen til en forlænget weekend næste år. Men så skal vi prøve Hjortø. Vi udbryder nærmest i kor: »Vi har en aftale«.

Topsæsoner til havørred på Drejøs kyst

Der er to hovedsæsoner i havørredfiskeriet på Drejø – forår og efterår. Afhængig af hvor kold vinteren har været starter forårssæsonen i marts og fortsætter hen til midt i maj. April vil være det bedste tidspunkt at starte derude. Efterårsfiskeriet starter i september og fortsætter til ind i november.

Drejø ligger i Det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 kvadratkilometer. Længden er 5 kilometer og bredden 2 kilometer med i alt 69 beboere. Der findes købmand, kro, cafe, museum, kirke og lystbådehavn på øen. Det er også muligt at leje cykler. Der går færge til øen fra Svendborg fem gange dagligt, og overfartstiden er fem kvarter.

Der er flere overnatningsmuligheder på Drejø. Man kan booke Lejlighed, sommerhus eller gård. Kontakt: Johannes Madsen på telefon 61 54 25 73 eller mail: jm@Drejokro-kobmand.dk. Man kan også overnatte på den primitive lejerplads få minutters gang nord for havnen. Her er adgang til rindende vand og toilet. Øens hjemmeside: www.drejo.dk

En fisketur efter havørred til Drejø er let at arrangere

Man behøver ikke en gang en bil for at kunne fiske på Drejø. For eksempel tager det fra København 2-3 timer med tog til Svendborg. Herefter tager det fem minutter at gå til havnen, hvorfra der sejler en lille færge til Drejø. Fra havnen på Drejø tager det 10 minutter at gå til byen. Fra byen tager det igen seks minutter at gå til den nærmeste super kystplads. Næbbesodde der ligger længst væk – fire kilometer fra byen. Det er måske lige langt nok at gå til, men på cykel tager det et kvarter derud. Man skal blot henvende sig til ejeren af første hus på vejen fra havnen. Færgen medbringer selvfølgelig også biler.

Drejø byder på masser af fede fiskepladser, så det er bare om at komme afsted.

KYSTHAVØRRED: TOPPLADSER PÅ TÅSINGE, DREJØ OG ÆRØ

mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred

Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.

TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN

FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.

Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.

Kystpladser til havørred på Tåsinge

Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.

Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.

Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.

Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.

Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.

Den bedste kystpladser til havørred på Drejø

Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.

Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.

Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.

Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.

Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.

Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.

Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.

Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.

Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.

Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.

Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.

Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser

Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.

Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.

Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.

Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.

På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.

Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.

Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.

Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!