KINETIC FISKECUP: DEN FØRSTE GEDDE TIL EMILIE

– Efter et velfortjent morgenmåltid, besluttede min kæreste Nick Yndal og jeg os for at tage ud at fiske efter nogle brakvandsaborrer, fortæller Emilie Jeanne. – Det gik strygene, og jeg gav Nick baghjul med en Cannibal Shad i farven Golden Ambulance. Bedst som vi stod og hyggesnakkede, lagde jeg et kast helt op af sivene, og før jiggen nåede at ramme bunden mærkede jeg pludselig et tungt hug, og jeg blev hurtigt klar over, at det umuligt kunne være en aborre.

– Forvirret stod jeg så der, indtil fisken viste sig i vandoverfladen foran os. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Mit hjerte røg helt op i halsen, og mine øjne var så store som tekopper.Nu skete det endelig… Hugget var fra den gedde, som jeg har jagtet siden marts. Nu sad den endelig for enden af min line efter utallige hug og følgere gennem tiden. Med tanke på, at mit 0.30 mm fluorocarbon forfang hvert et sekund kunne blive tygget i stykker, var det næsten ikke til at holde ud. Det lykkedes dog hurtigt Nick at få nettet fisken, og lykken var ubeskrivelig med en ny art på tavlen. Og endda nok den art, som jeg allerhelst ville have fingrene i. En stor milepæl blev hermed sat i mit fiskeri, og det er et af de øjeblikke jeg ALDRIG glemmer, slutter Emilie.

Du kan læse mere om Kinetic Fiskecup 2023, som slutter med udgangen af september her.

 

Jans L:ystfiskershop

 

Kinetic Fiskecup 2023

KINETIC FISKECUP 2023: GEDDESJOV I ÅEN

– Forleden behøvede jeg ikke mere end et par timer ved åen, for at have haft en fin aftentur med min makker fortæller Kasper Pedersen. – Hele tre fine gedder blev det til, og de er ved at have lidt efterårsmave på nu. På turen havde vi i alt kontakt til omkring syv fine fisk. Alle fisk huggede på Savage Gear Cannibal Shad, som altid virker. Geddefiskeriet kører ret godt for tiden – og bliver kun bedre. Forhåbentlig er det snart tid til ny PR over de magiske 10 kg, slutter han.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse meget mere om her.

Husk, at du kan læse masser af artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk

 

Hvidovre Sport

 

Kinetic Fiskecup 2023

GROV ABORRE SNUPPER EN CANNIBAL SHAD

Magnus Nikolajsen på 14 år elsker at fiske: – I weekenden var min makker og jeg oppe i vores lokale vandhul for at fiske efter aborrer, fortsætter han. – Vejret var godt, stemningen var god og det hele kørte bare. Vi gik hen til “top-spottet” hvor vi håbede på at fange nogle store aborrer. Da jeg kastede min Cannibal Shad ud, skete der ingenting, men så gjorde jeg det igen og – BUM – så var der var hug!

– Fisken kæmpede godt og jeg viste, at det var en stor krabat! Jeg fightede den i lidt tid, indtil den endelig ville ind, Min makker nettede den, og der kom så den største og flotteste aborre, jeg nogensinde har fanget. Fisken var 48 cm lang, og det er nok ikke en rekord, som jeg vil slå for nylig. Den blev selvfølgelig sat ud igen!

 

Jul Grejxperten