Magnus Nikolajsen på 14 år elsker at fiske: – I weekenden var min makker og jeg oppe i vores lokale vandhul for at fiske efter aborrer, fortsætter han. – Vejret var godt, stemningen var god og det hele kørte bare. Vi gik hen til “top-spottet” hvor vi håbede på at fange nogle store aborrer. Da jeg kastede min Cannibal Shad ud, skete der ingenting, men så gjorde jeg det igen og – BUM – så var der var hug!
– Fisken kæmpede godt og jeg viste, at det var en stor krabat! Jeg fightede den i lidt tid, indtil den endelig ville ind, Min makker nettede den, og der kom så den største og flotteste aborre, jeg nogensinde har fanget. Fisken var 48 cm lang, og det er nok ikke en rekord, som jeg vil slå for nylig. Den blev selvfølgelig sat ud igen!