KIRITIMATI – CHRISTMAS ISLAND

Christmas Island byder på et eminent fiskeri efter GT og kæmpestore bonefisk – samt et næsten uopdyrket offshore-fiskeri. Følg med Toni Karuvaara til øen, hvor dine vildeste fiskedrømme kan gå I opfyldelse.

 

AF TONI KARUVAARA

 

MIN FLUE rammer vandet med et hårdt plask. 40 meter væk vender en stor GT, der ellers er på vej væk. Den imponerende fisk, som mest af alt minder og en grå folkevogn på speed, har uden tvivl opdaget fluen, og sekundet efter pløjer den med brutal kraft gennem vandet direkte imod fluen. Mit hjerte hamrer så højt, at det næsten er sygeligt, og i det krystalklare vand kan jeg tydeligt se fiskens dybsorte øjne fokusere på fluen, inden den ubarmhjertigt klapper kæberne sammen om det forræderiske bytte. Det næste jeg ænser er, at fluelinen et splitsekund senere pisker af hjulet – og at tiden forsvinder mellem fingrene på mig, indtil jeg et stykke tid senere – godt mør – kan lande en flot GT i det lave vand.

 

Når du skal genudsætte en stor GT uden skader er en god krogløsertang et must.

                 Når du skal genudsætte en stor GT uden skader er en god krogløser tang et must.

 

 

Retur til Christmas Island med fluegrejet

Endelig er jeg tilbage – og jeg er mere end klar. Sidste gang var en af de uopnåelige grå monstre tæt på at gøre en ende på turen, da fluelinen ved et uheld fik fat om min arm i starten af et kraftfuldt og ustoppeligt udløb… Men det var sidste år – denne gang skal det blive anderledes.

Det er relativt køligt, og det blæser en del. Sådan er det ofte inden solen kommer ordentligt op og giver det lys, som er bidende nødvendigt for at kunne spotte de forjættede fisk. Enhver, der har fisket saltvandsflue, ved hvor vigtigt det er. Hellere lidt for meget vind end lidt for mange skyer. Ofte blæser det hele dagen her, men det er sjældent så meget, at det går hen og bliver et praktisk problem.

Dagen efter er vi på vej til Paris Flats bevæbnet med # 8 stænger og et brændende ønske om at fange nogle af de store bonefish, som disse flats er så berømte for. Tæt på udmundingen af en stor lagune er der en utrolig smuk, og intet mindre end perfekt hvid koral flat, der byder på noget af verdens bedste fiskeri efter bonefish.

Sidste gang vi var her fangede vi masser af fisk på disse flats, så det er med store forventninger, at vi har øjnene på stilke for at spotte tailende fisk. Men da jeg hopper i vandet, opdager jeg til min store skræk, at vandet er temmelig koldt – højest 22 grader. Og det er ikke godt, for vandet skal helst føles lige så varmt som en komfortabel tur i badekarret, for at fiskeriet efter bonefish her er rigtig godt. Det burde være mindst 27 grader varmt! Vi tager derfor hurtigt turen videre til Smokey Flats, hvor vandet heldigvis er noget varmere. Der går derfor ikke længe, inden vi har kroget vores første bonefish. Det er Stefan, der har fået æren af fighten – og der er fuld smæk på med en fisk i 4-kilos klassen. Og herfra er fiskeriet bare forrygende med masser af flotte bonefish op til 5-6 kilo.

 

En flot bonefisk, der lod sig fristeunder svære forhold i regn, hvor det kan være uhyggeligt svært at spotte fiskene.

En flot bonefisk, der lod sig friste under svære forhold i regn, hvor det kan være uhyggeligt svært at spotte fiskene.

 

Også uden for Paris Flats spotter vi store stimer af bones fra båden, men de kommer aldrig rigtig helt ind på det lave vand, hvor vi kan sightfiske efter dem. Det lykkes os dog at fravriste stimerne et par fisk, men de aller største bones, der er helt oppe at ringe i 6-9 kilos klassen, er desværre for snu! Ifølge de lokale kan vi roligt regne med, at de vil komme ind på det lave vand to – tre dage efter fuldmåne, men på det tidspunkt er vi desværre tilbage i Europa…

Selv om der er rigtig mange fisk, kan de af og til være svære at fange. Men når det er sagt, så kan jeg ikke forestille mig et bedre sted på kloden at fange en bonefish, uden at skulle pukle sig til den. En rutineret saltvandsfluefisker kan, hvis han kridter vadeskoene, let fange 10-20 bonefish på en dag. Det fås næppe bedre nogle steder i verden. Men – problemet er bare, at der er så mange andre fisk, der også rykker for vildt på Christmas Island, at det kan være svært at holde fokus på en art. Men – det er trods alt ikke det værste problem at have.

Efter GT på Christmas Island

Giant Trevally er for mange den ultimative fisk – og den fisk mange tager helt til Christmas Island for at prøve kræfter med. Mange siger, den er stærkere end tarpon – og jeg vil give dem helt ret. GT’en er den onde, ensomme gangster, der konstant afsøger flats’ene for et nyt bytte den kan dræbe. De helt store er så ekstremt stærke, at de kan være noget nær umulige at stoppe. Er grejet derfor ikke toptrimmet, er det om nogen fisk som disse, der kan smadre både stang og hjul på rekordtid. Og det er da også en nærmest narkotisk hang til at opleve suset fra disse voldsomme fisk, der er hovedårsagen til, at jeg er her igen.

Sidste år var der masser af fisk, men i år har der været lidt længere mellem snapsene. De fleste fisk vi spotter er enten mindre GT’er eller bluefin trevallys. Men vi er her for at få fat i de helt store GT’er. Der er mange måder at opsøge de store på. Det mest normale er, at vade langs kanten af flats’ene og spotte fisk lige på skrænten ud mod dybere vand. Dette er helt klart min favorit metode, og det er da også på denne måde, at vi til sidst får spottet nogle gode fisk over 50 lbs ude på Smokey- og Submarine Flats. Men – selv om vi nu har fundet fiskene, er fiskene noget sky og virkelige svære at få til at hugge.

Først på andendagen ude på Smokey lykkes det. Pludselig spotter jeg en stor GT, som out of the blue pludselig cruiser rundt helt inde ved land på blot 60 centimeter vand. Fisken er på vej direkte mod mig, men det eneste jeg har på mig er min bonefish stang… Min guide Mike har GT-stangen, og med bankende hjerte gør jeg fakter til at ham om, at han skal klargøre den, mens jeg begynder at løbe over mod ham. Da jeg kommer frem, er stangen klar, og storvedende løber jeg de 300 meter tilbage til fisken, som til min store jubel stadig er der – og ser ud som om den er aktivt fødesøgende.

 

På udkig efter tailende triggerfish ved Smokey Flats. Store og stærke hjul som disse er ekstremt vigtige til denne form for flatsfiskeri. Dette smukke sted, som ligger tæt på Paris Flats er også et af de bedste steder til GT.

På udkig efter tailende trigger fish ved Smokey Flats. Store og stærke hjul som disse er ekstremt vigtige til denne form for flatsfiskeri. Dette smukke sted, som ligger tæt på Paris Flats er også et af de bedste steder til GT.

Mike Maroa og Tonis kammeratAndreas på udkig efter GT.

Mike Maroa og Tonis kammerat Andreas på udkig efter GT.

 

Turens første GT var ikke stor –men smuk...

Turens første GT var ikke stor – men smuk…

Det perfekte fluekast til en GT

Endelig står jeg helt perfekt for at kaste til fisken med min yndlings GT-flue – en hvid Deceiver med sorte øjne. Min 4/0 krog er syleskarp og forfanget er helt nyt. Alt er perfekt. Kastet kører som smurt, og fluen lander lige, som den skal to meter foran fisken.

Den tøver et øjeblik, men et splitsekund senere begynder den langsomt, men målrettet at svømme hen mod min flue med sultne øjne… – Den her fisk tager fluen, når jeg lige at tænke, idet jeg begynder at strippe linen hurtigt ind for at tirre fisken til hug. Men pludselig bliver den af uforklarlige årsager skræmt og sekundet efter, er den væk lige så hurtigt, som den dukkede op. Jeg kan simpelthen ikke forklare, hvorfor det gik galt…

Til alt held går fiskeriet dog noget lettere hen imod slutningen af turen, hvor vi får en del smukke GT’er i 15-20 kilos klassen, som vi spotter på Submarine Flats, hvor de store fisk med tailende haler fouragerer på det lavvandede koralrev. Men vi er her ikke kun for at dyrke det unikke og klassiske flats fiskeri. Lige uden for revene er der nemlig et sublimt kastefiskeri efter tun og wahoo.

 

Skipjack Tuna tæt vedudmundingnen af lagunen. De små fisk fighter fortræffeligt, men er ikke helt lige så gode at spise som Yellow Fin Tuna.

Skipjack Tuna tæt ved udmundingen af lagunen. De små fisk fighter fortræffeligt, men er ikke helt lige så gode at spise som Yellow Fin Tuna.

Resultatet af to timers helt vildtfiskeri lige uden for mundingen af lagunen, hvilket var perfekt timing, da lodgen samme dag var lige ved at løbe tør for frisk fisk. Dette er en god måde at bruge tiden på i regnvejr, da der på det nærmeste er fangstgaranti. Så kan man altid gå tilbage til sit sightfiskeri på flats’ene, når solen kommer tilbage.

Resultatet af to timers helt vildt fiskeri lige uden for mundingen af lagunen, hvilket var perfekt timing, da lodgen samme dag var lige ved at løbe tør for frisk fisk. Dette er en god måde at bruge tiden på i regnvejr, da der på det nærmeste er fangstgaranti. Så kan man altid gå tilbage til sit sightfiskeri på flats’ene, når solen kommer tilbage.

Velkommen til Villages Lodge!

Velkommen til Villages Lodge!

Efter havets kæmper på Christmas Island

Blue water action, er der masser af muligheder for på Christmas Island. Her er både yellowfin tun, wahoo, sejlfisk, mahi mahi, rainbow runners, marlin og hajer. Mest oplagte er dog de to førstnævnte, som der er masser af lige ved udmundingerne af lagunerne. Og på en # 12 fluestang er du spændt godt for, når du kroger en af disse kæmpe dynamitmakreller ude på hotspottet wahoo Alley.

Her er skrigende bremser og rygende hjul for alle pengene. Det er ikke bare sjovt, men vanvittig fedt. På den første tur herud fanger vi dog ikke meget, men til gengæld har vi fornøjelsen af at iagttage flokke med flere hundrede delfiner, som sandsynligvis er en af årsagerne til, at mange af de mindre fisk i området er skræmt væk. Heldigvis beslutter vi os dog for at gøre forsøget igen et par dage efter – og her ender fiskeriet med at være fuldstændig vanvittigt.

Det starter med, at vi spotter et gedigent mågesjov ude ved Wahoo Point. Da vi kommer tættere på kan vi se, at vandet nærmest koger af mindre fisk, der springer fri af vandet for at prøve at undslippe de grådige rovfisk, som angriber dem fra neden. Vi er fire på båden – og for at undgå for meget kaos med kastene, beslutter vi os for at trolle fluerne efter båden. Til at starte med får vi fuldblods action med store stærke wahoo, der befinder sig på ydersiden af tunstimerne. Og at fange disse fisk på flue er bare for vildt. En wahoo er som en barracuda på stereoider! Den er ekstremt hurtig og stærk. Samtlige wahoo’s ender i fryseboksen – og derefter på middagsbordet i lodgen. De smager intet mindre end fantastisk.

Efter et stykke tid med wahoo på ydersiden af mågesjovet, lykkes det os at trolle igennem centrum af alt postyret, hvor vi alle fire nærmest simultant pludselig har en balstyrisk tun for enden af fluestangen. Og få sekunder efter får vi alle luftet vores backing, mens bremserne hyler for fulde gardiner. På trods af, at vi faktisk troller med vores fluestænger, er det her en helt fantastisk afslutning på en uforglemmelige tur.

 

Suler som disse er der masser afoveralt på Christmas Island.

Suler som disse er der masser af overalt på Christmas Island.

Christmas Islands historie

Første gang europæere satte deres fødder på Kiribati var juleaften 1777, da det gode skib HMS Resolution kastede anker ud for en stor lagune to grader nord for ækvator og 160 grader vest for Greenwich, England. Kaptajnen var legendariske James Cook og han ønskede at fejre dagne ved at give øen navnet Christmas Island. Øen ligger cirka 2000 kilomter syd forHawaii og er en del af en større øgruppe, der danner Republikken Kiribati.

Christmas Island er den største koral atoll I verden med et areal på 322 kvadratkilometer – og har en lagune på nogenlunde samme størrelse, der byder noget af verdens bedste saltvandsfluefiskeri.

 

Toni i færd med at vælge den heltrigtige flue til Korean Wreck – en lille flat der ligger direkte ud til det dybe vand, hvor der er masser af forskellige arter. Dette er et af de få steder, hvor det kan svare sig at blindfiske på må og få. Her ved du aldrig, hvad der hugger – og hvis det er en GT, som hugger på bonefishstangen, skal du ikke regne med at lande den...

Toni i færd med at vælge den helt rigtige flue til Korean Wreck – en lille flat der ligger direkte ud til det dybe vand, hvor der er masser af forskellige arter. Dette er et af de få steder, hvor det kan svare sig at blindfiske på må og få. Her ved du aldrig, hvad der hugger – og hvis det er en GT, som hugger på bonefishstangen, skal du ikke regne med at lande den…

Fluer til Christmas Island

Også i år havde vi bedst respons på bonefish fluer i hvid og beige, der matcher bundfarven. Hvis fiskene er sky, som de var på denne tur, kan det være nødvendigt at gå helt ned i 3-4x forfang. Til GT er mine favoritter 10-12 cm lange deceivers bundet på 3/0-4/0 kroge i hvid, hvid/gul, hvid/blå og hvid/chatreuse. Det er en brutal fisk, så fluorocarbon forfang i 60-120 lbs klassen er nødvendigt. Tun og wahoo har jeg haft bedst succes med på hvide, pink og orange fluer bundet på rør med en str. 5/0 Owner Aki i enden. Især sidstnævnte farve i 20 cm versionen gav mange store fisk – ofte kombineret med et popperhoved. Krogene er str. 4/0-8/0. Til tunene bruges 50-80 lbs FC, og når der er wahoo i farvandet, er det som antydet nødvendigt med stålwire.

Praktisk information om Christmas Island

Nogle af de bedste lodges er The Villages, Captain Coock og Mini Hotel. Personligt foretrækker jeg førstnævnte som er lækrest – og har et fornuftigt prisniveau i forhold til kvaliteten. Her er god mad og guiderne er både venlige og dygtige. Du kan ikke købe ekstra grej på øen, så alt skal medbringes hjemmefra. Og – fiskene er stærke, så husk endelige masser af ekstra fluer, forfang, liner og stænger. Sidste år knækkede jeg tre # 12 stænger, så regn ikke med, at blot én ekstra stang er nok… I år knækkede jeg kun én, men det var måske også, fordi vi ikke krogede nogle af de helt store GT’er! Her er hverken myg eller slanger – og man føler sig meget sikker. Så længe du har masser af solcreme og fiskegrej, kan du være sikker på at få en oplevelse for livet langt væk fra alting. Kiritimati, som Christmas Island også hedder, vil altid have en ganske særlig plads i mit hjerte. Fiskeriet er eminent, folk er flinke og havet har de mest fantastiske blå farver. Kvalitets rejser kan arrangeres via Mathew McHugh, Fly Odyssey, www.flyodyssey.co.uk og du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp: www.karuvaaraflyfishing.com

 

 

 

En af Toni’s største fisknogensinde er denne flotte Yellow Fin Tuna på over 100 lbs, der på det nærmeste var ved at trække ham overbord. – Jeg troede aldrig at jeg skulle få den ind, fortæller Toni om fighten, der var en uforglemmelig oplevelse.

En af Toni’s største fisk nogensinde er denne flotte Yellow Fin Tuna på over 100 lbs, der på det nærmeste var ved at trække ham overbord. – Jeg troede aldrig at jeg skulle få den ind, fortæller Toni om fighten, der var en uforglemmelig oplevelse.

SOL & BONEFISH PÅ BAHAMAS

Når det er aller mørkest og koldest i Danmark er det en god tid at tage sydpå for at lufte fiskestængerne og få varmen. En af dem der lige nu er afsted er Tony Larsen:

– Min søn Lasse Kasmir Larsen og jeg er lige nu på tur med Get Away Tours til Acklins Islands på Bahamas, hvor vi har fanget pænt med bonefish i løbet af dagen, fortæller han. Fiskeriet blev toppet med denne flotte bonefish på 7 pund, som stod på helt lavt vand over lys bund. – Jeg kastede blot cirka otte meter, hvorefter fisken skød frem. Jeg vidste egentlig ikke, om den var skræmt, eller om den gik efter fluen, men det fik jeg hurtigt at mærke da den tog et udløb på over 100 meter og leverede en vild fight.

– Om aftenen inden solnedgang fik vi lige fisket hajer på helt lavt vand med agnfisk, og det var super spændende, for vi kunne se hajen nærme sig, og rent faktisk se den tage agnen. Lige nu sidder vi på stranden med en kop øl, og livet er herligt, slutter han.

Tjek denne artikel med masser af generelle tips til bonefish på flue af Rasmus Ovesen.

Husk at du kan finde masser af spændende artikler om fede fiskerejser i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

 

 

Lidt hajfiskeri bæev det også til. Øverst Tony Larsen med sin flotte bonefish fra Bahamas taget på flue

                   Lidt hajfiskeri blev det også til. Øverst Tony Larsen med sin flotte bonefish fra Bahamas taget på flue.

Bonefish, barracuda og hajer

– Min bror og jeg var har lige været på “gør det selv” fisketur på Bahamas, fortæller Henning Trier. – Vi havde lejet en bil og ville prøve selv at finde bonefish på en af de mange øer på Bahamas. Der var dog også andre, som havde fået samme ide, så der var trængsel på de mest tilgængelige pladser. Så vi prøvede at finde pladser, der var utilgængelige og krævede en lang samt besværlig gåtur i varmen – og hvor guidebådene ikke kunne komme til.

– Samtidigt valgte en tropisk storm at diske op med lidt regn, vind og skyer på tre af dagene, så det var svært at spotte fisk. Men det lykkedes alligevel at fange en del fisk, selvom der var dage, hvor vi ikke så en eneste bonefish. Vi ændrede derfor strategi på de svære dage og gik i stedet efter barracuda og hajer.

– Vi fangede lemon shark på over 2,3 m fra land (ovenfor) og store barracudaer på den helt rigtige side af meteren på fluestang. Jeg har aldrig fisket hajer før, og det var meget fascinerende, at se hvor vildt og hurtigt de reagerer på lugten af blod samt frisk kød – samt hvordan der på en åben kyst pludselig væltede sultne hajer rundt – bare fordi vi smed en snittet hornfisk i vandet som rubby dubby.

– Så på trods af svære forhold havde vi en fantastisk tur, lærte en masse. Igen viste det sig, at man – også når man rejsefisker, skal være omstillingsparat og gribe alle mulighederne.

 

 

Henning Trier med en af turens fine bonefish

 

VARME FISKEDAGE PÅ BAHAMAS

På en gråkold, blæsende, smattet og klam vinterdag som denne, er det slet ikke så ringe at kunne dyrke sit elskede fiskeri under lidt varmere himmelstrøg. Og det er netop, hvad Claus Eriksen og sønnen Oliver gør lige nu på Acklins øerne ved Bahamas:

– Bonefish kan opleves på mange måder, fortæller han. – Men når de kommer nussende enkeltvis eller et par stykker sammen, mens de viser halen i overfladen i ny og næ, så er det bedst. Sådan var det i går, hvor vi landede mange med et sandt trofæ eksemplar til Oliver, som du kan se nedenfor. Dertil fik han sin daglige 100 cm+ barracuda taget på spin. Selv hyggede jeg mig lidt med fire super skud til permit, men som de fleste kendere nok ved, så er fire chancer sjældent nok til at overliste de banditter – for de fulgte, snusede og kikkede på fluen, hvorefter de bare svømmede væk i foragt…Men i morgen forsøger vi igen.

– Barracudaen er en snu, sky, mistroisk, klog, udspekuleret og svær satan at overliste, når du møder den på bonefish flats´ne. Det er i hvert fald, hvad fluefiskeren tror når, han møder en ”cuda”. Men Oliver Eriksen har lært mig en del om Barracudas: Hvis du evner at kaste en 27 grams Savage Gear Sandeel indenfor 20 meter af den – og om det er foran eller bagved, det er ligegyldigt. Og så ellers speedspinner derudaf, så er den hjemme hver gang. Indtil videre har han landet i omegnen af 12 over meteren på fem dags fiskeri. Det er nogenlunde det samme antal, som jeg har fået på flue over 30 år på det samme sted.

 

GrejXperten

 

Oliver Eriksen med en flot bonefish fra Acklins på Bahamas.

 

PÅ FISKEEVENTYR I MEXICO

– Så nåede vi slutningen på årets tur til Majahual, Quintana Roo i Mexico, fortæller Morten Højgaard. – Det var været 10 dages fiskerejse, som jeg har glædet mig til i et par år: Det blev til 30 timers rejse uden at fjerne mundbindet – hver vej. Mange kilometer i bil på øde og ujævne jungleveje. Adskillige kilometer i trackeren til øde tarponsøer. Masser af kilometer i flatsboots’ene på de endeløse strande under den brændende mexicanske sol. Undervejs blev der brugt mange timer på at stirre ind i bølgerne efter den næste fisk. Og – det blev til slidte fingre med vabler udenpå vablerne. Forbrændt hud på trods af faktor 50 og masker. Frustrationer over det uklare vand. Samt frustrationerne når endelig fisken viser sig og du kun har få sekunder til at afgive kastet og fisken bare er væk igen. Frustrationen når fluekastet driller. Frustrationen når du kroger en stor fisk og du mangler rutinen til at bringe den til hånden. Træt, varm og slidt. Savnet af dem derhjemme.

– Men det har også været en tur, hvor jeg kunne nyde glæden over, når det lykkes. Glæden over, at jeg nåede at fange 5 forskellige fiskearter. Tilfredsstillelsen over min første Mexicanske bonefish. Glæden over min første lagoon tarpon og min første kystfangede tarpon. Vi så krokodiller, leguaner, flamingoer, moskitoer samt fik god mad, nød godt selskab og meget mere. Undervejs havde jeg som altid et sjovt og behageligt følgeskab af min ven og rejsemakker René Gerken. Tak for hjælp, vejledning og gode råd. Og tak for hjælpen med kastet og det spanske sprog. Også en stor tak til vores vært og guide Nick Denbow, der arbejdede hårdt for at hjælpe os med at finde fisk hver eneste dag. Det har været en fornøjelse.

 

Friluftsland

 

Morten Højgaard med enaf turens flotte bonefish.

Morten Højgaard med en af turens flotte bonefish.

FISKEEVENTYR PÅ BAHAMAS

Efter en lang periode med meget få fiskerejser på grund af C, er der ved at komme lidt mere gang i det eksotiske fiskeri, En af dem, der traditionen tro lufter fluerne på flats´ne er Claus Eriksen, som med sine Go-Fishing hold lige nu er på Acklins ved Bahamas med Getaway Tours:

– I disse tider hører vi konstant om fiskeri, der bliver dårligere, men her på Acklins, som er et af de sidste næsten uberørte steder i Caribien, føler jeg, at det er lige modsat. I de snart 30 år, jeg er kommet her, er fiskeriet efter alle arter kun blevet bedre og bedre. I den forgangne uge har vi fået fint med fisk, og vi har haft dage med tailende bonefish overalt omkring os. Der har også været fiskesituationer, hvor flere har haft fisk på samtidig.

–  1. halvleg på Bahamas er dog slut nu, og jeg har næsten lige vinket farvel til det første hold samt taget imod det næste. Vi er 6 – 7 fiskere på hvert hold, og vi fisker primært bonefish. Hvert hold er her i 10 dage, og normalt fanger alle bonefish hver dag. Nogle dage bare 1 – 2 – andre dage over 10. Jeg hjælper med gode råd og tips. Fiskepladserne er afhængig af vandstand, vind og vejr, men jeg fisker også selv. Acklins er på størrelse med Langeland, og vi fisker på 20 – 25 forskellige pladser øen rundt. Fiskeriet er super spændende, og blandt sidegevinsterne er der blandt andet store barracuda, permit, snappers, hajer og mindre Jack’s. Jeg håber det nye hold får samme uforglemmelige oplevelser, som det forgående hold har haft, slutter Claus, som dog lige nu er groundet på grund af feber og hovedpine.

Har du selv været på fiskeferie, så send os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Bonefish er der masser a f på Acklins Island på Bahamas

Bonefish er der masser af på Acklins Island.

 

Anne Rasmussen med en flot barracuda.

Anne Rasmussen med en flot barracuda.

GODFATHER OF THE FLATS

Fluefiske verdenen mistede en af sine helt store profiler den 30. december 2018, da takkede den 82 årige Charlie Hezekiah Smith af for denne gang. Charlie som var født og opvokset på Bahamas, var en legendarisk fiskeguide, innovator, entertainer, og betegnede sig selv som den uofficielle stamfar til bonefiskeri på Bahamas. Og så er han selvfølgelig evigt forbundet med den ikoniske bonefish flue Crazy Charlie.

AF SØREN BLOK HONORE

CHARLIE BLEV FØDT den 13. marts 1936 på Grand Cayo en lille ø på Bahamas. Og sådan et sted, helt omkranset af krystalklart vand, er det naturligt at han allerede som 7 årig, kastede sig ud i lystfiskeriet mange glæder sammen med sin far. Som 13 årig kom han til Gran Bahamas Island, hvor han arbejdede på en amerikansk militær base, og i de næste fem år, skiftede han mellem flere jobs, indtil han som 18 årig blev chef på den lokale bar Lighthouse Club på øen Andros. Når han ikke underholdt med calypso musik i baren på sin banjo, brugte han al sin fritid på sin helt store hobby, nemlig fluefiskeri efter bonefish. Det var også i denne periode han fangede en bonefish på 18 eller 19 pound, alt efter hvem der fortæller historien. Det havde helt sikkert været en verdensrekord, men tiden var anderledes dengang, måske på grund af Charlies hudfarve, landede fisken på familiens middagsbord.

Charlie bliver en berømt fluefisker

Historien spredte sig dog lynhurtigt, og lagde yderlige et par alen til Charlies voksende berømmelse. Kendte personer, politikere og ledende industrifolk insisterede på Charlies guidning, når de besøgte den lokale klub på Bahamas for at fiske efter bonefish. Den store interesse gjorde at Charlie i 1968 kunne åbne sin egen fiskelodge på Bahamas største ø Andros. Charlies Haven hed lodgen, som som var den første lodge ejet af en indfødt bahamianer. Desværre brændte den i 1983, men kun få år efter overtog Charlie en anden lodge Bang Bang Club.

Bonefishfluen Crazy Charlie

Bonefishfluen Crazy Charlie

Mange besøgende på Charlies lodge

Under Charlies ledelse blev stedet tilholdssted for for flere og flere kendte personer, der udover at fiske bonefish, også gik på andejagt. Gangsteren Al Capone var i en periode ”udstationeret” her, men også så prominente lystfiskere som George H.W.Bush, Benny Goodman, Jack Hemmingway, Dag Hammarskjôld, samt en lang liste af tidens mest anerkendte fluefiskere blev gennem årene guidet af Charlie.

Alderen kan ingen dog løbe fra, og den havde stille og roligt indhentet Charlie, og hans tid som guide var overstået. Så for en del år siden, overtog tre af Charlies mange sønner lodgen Bang Bang. Charlie kunne så nyde sit otium, mens han hengav sig til sin drøm om at skabe en skole, hvor unge bahamians kunne lære om øernes naturlige ressourcer. Her kunne de også arbejde som guider og opsynsmænd med økoturisme – samt ikke mindst, lære at fiske med flue og andre former for fiskeri.

Charlie var dog aktiv til det sidste, og sin interesse for kvinder mistede han aldrig. Han havde gennem årene, ind imellem fiskeriet fået 15 sønner og 9 døtre, og da han stillede sine vadestøvler for evigt, havde han 66 børnebørn og 15 oldebørn. Det er hvad der sker, når man kun har fisk, musik og mad i hovedet var hans kommentar. Man må sige, at Charlie har sat sig nogle dybe spor – og ikke kun ud i kunsten at fange bonefish på flue.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Charlie med en af sine mange fluefiskende kunder på lodgen.

Historien om fluen Crazy Charlie

Crazy Charlie er en flue til fiskeri i saltvand efter bonefish og permit. Men der er stærkt delte meninger om, hvornår den blev taget i brug første gang. Charlie Smith havde allerede i 1960 været guide for Canadas Premiere minister Pierre Trudeau, og aftenen før turen genkaldte han et minde fra sin barndom, hvor hans far havde sat en andefjer på en krog, og fanget bonefish på den. Så aftenen inden ministeren skulle på fisketur, bandt Charlie en del fluer med kyllingefjer på krogen, og døbte den Charlie. 17 år efter i 1977 besøgte Bob Nauheim, der var indehaver af et rejsebureau for sportsfiskere, Charlie Smith på en af sine mange ture til Bahamas. Sammen finpudsede de den lille flue med kuglekæde øjne, som de døbte “Nasty Charlie”.

Tilbage i San Francisco tog Nauheim den lille “Nasty Charlie” med til ejeren af Orvis, Leigh Perkins, som populariserede den og satte den i produktion, samt lagde den i firmaets katalog. Perkins kunne dog ikke lide navnet “Nasty Charlie” og med Charlie Smiths tilladelse, døbte han fluen Crazy Charlie. Crazy Charlie er i dag nok den mest populære flue til fiskeri efter bonefish, permit og andre fisk på the flats.

 

Friluftsland

 

Variant over Crazy Charlie fluen

Variant over Crazy Charlie fluen