okt 19, 2024 | Nyheder
Spanien byder flere steder på et super godt fiskeri efter bass i reservoirerne på de opdæmmede floder. En af dem, der har dyrket dette fiskeri i flere år efterhånden er Johnny Jensen:
– Sidste år fiskede vi med guiderne Raúl og Pedro i Guadalemena søen, men i år tog Raúl os til den anden opdæmmede sø, som han dyrker, nemlig Jándula søen, fortæller han. – Søen er, som navnet antyder, en opdæmning af Jándulafloden, som jeg har fisket i for mange år siden, men dengang gik vi efter de smukke andalusiske barber.
– Jándula søens udseende bære tydeligt præg af at være opdæmmet – især efterår, vinter og forår, hvor vandstanden er lav og søbredderne er golde, stejle og stenede. Alligevel er det et smukt syn at fiske der. Søen ligger i et beskyttet vildtreservat med tusindvis af hjorte, mufloner og mange andre dyr og fugle – inklusiv den sjældne iberiske los. I selve søen er det primært largemouth bass, der er målet for de spanske fiskere, og der er virkelig mange fisk med rigtig mange i 1-2 kg klassen.
– Vi fiskede der to dage og fik over 150 fisk, hvoraf omtrent 50 fisk var 1½-2 kg med de største på cirka 2,2 kg. Det var et super sjovt fiskeri, hvor vi fangede på alt fra woblere til weedless softbaits (se nedenfor).Har du selv lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte La Kaña Fishing, Raúl Fraile – Mobil: +34 610 85 84 26. Email: info@lakañafishing.com Hjemmeside: lakañafishing.com
Jándula søen. Øverst Johnny Jensen med en flot largemouth bass fra søen.
Et par flotte largemouth bass taget på spin.
Flere steder er der mange snags – og for ikke at hænge fast fiskes weedless softbaits som her.
okt 23, 2023 | Nyheder
Johnny Jensen og hans kammerat Kim har været i spanske Andalusien, og på bare én dag blev en 8 dages fisketur til en kæmpesucces. – Kim og jeg fiskede med vores spanske ven Pedro, og han inviterede os til at fiske med Raúl, som er professionel guide og fiske-tv-stjerne i Spanien. Raúl tog os til Guadalmena, som er en opdæmmet sideflod til en af Spaniens største floder, Guadalcevir.
– Vi fiskede fra solopgang til solnedgang og fangede godt over 30 stormundet bass på 2-3 kg, gedder over 5 kg og mange mistede; og for at det ikke skal være løgn så fik vi flere andalusiske barber på gedde/bass grejet på op til 5-6 kg. Selvom Raúl syntes det havde været lidt stille midt på dagen, så var Kim og jeg mere end tilfredse med dagen, og i det hele taget turen.
Raúl guider gerne, hvis du kommer til området:
La Kaña Fishing, Raúl Fraile, Tlf: +34 610 85 84 26. Email: info@lakañafishing.com, Hjemmeside: www.lakañafishing.com
Raul med en flot bass. Øverst Johnnys vend Kim Rygaard med sin flotte andalusiske barbe.
Det blev også til flere fine gedder som denne på spinnegrejet i Andalusien.
dec 19, 2012 | Artikler, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Ved første øjekast ligner bass’en bare en slags aborre. Men når man først har stiftet bekendtskab med dens kontante hug, heftige fights og akrobatiske spring, har man pludselig opdaget en helt ny og fantastisk sportsfisk. Det måtte Johnny Jensen sande på sin sidste tur til Spanien.
Af Johnny Jensen
(mere…)