maj 20, 2024 | Artikler, Rejsefiskeri
Artiklens forfatter Mikkel Matzen med sit livs arapaima på krogen. Man skal ikke have sarte nerver, hvis man skal fiske efter så store fisk fra en lillebitte foldekano!
For et par år siden tog et gæng danske lystfiskere til den peruvianske jungle for at fange arapaima – en af verdens største ferskvandsfisk. Spænd sikkerhedsselen og tag med på en uforglemmelig tur, hvor der på trods af svære forhold bliver fanget nogle utrolig flotte fisk.
AF MIKKEL MATZEN, EFFEKTLAGERET
DET ER SVÆRE FORHOLD på grund af ekstrem høj vandstand i regnskoven i den peruvianske del af Amazonas, men allerede en af de første dage fanger Henrik Carl en flot arapaima, der vejer omkring 60 kilo, hvilket er til stor glæde for os alle, da det beviser, at det kan lade sig gøre på trods af de dårlige forhold, og de enormt mange mistede fisk, som vi allerede har haft de første dage. Årsagen til, at vi mister så mange fisk er blandt andet, at det er svært at lande dem pga. den høje vandstand.
Der er ingen steder, hvor vi kan bunde og dermed håndtere fisken. Faktisk er Daniel med en af sine fisk, nødt til at stå på en gren i vandet for at få et nogenlunde billede – og de efterfølgende dage kommer de fleste på tavlen med fisk over 50 kilo. Blandt andet går Andreas Rasmussens store drøm i opfyldelse, da han lander en flot arapaima taget på flue!
Geir Aasjord og Henrik Carl med Henriks flotte arapaima på cirka 60 kilo.
Arapaima i en gigantisk sø
Min kanomakker Jacob har endnu ikke landet en større arapaima, så vi skal prøve et nyt sted, hvor selv Geir Aasjord – vores turleder – ikke havde været. Der er mange timers kanosejlads ind gennem tæt, oversvømmet krat, så vi er ekstra tidligt afsted denne morgen.
Da vi har fået kæmpet os igennem junglen, kommer vi til en gigantisk sø. – Vi kigger på hinanden og er enige om, at det her ikke kan gå galt. I dag er det vores dag! Vi ser hurtigt en rigtig stor fisk komme op efter luft. Den er langt væk, men vi beslutter at tage chancen, så vi nærmer os den Vi sidder helt stille og spejder ud over vandet. Pludselig kommer fisken op blot 20-25 meter fra båden og trækker luft. Jeg ser tydeligt hvilken vej den går, og placerer et kast lige foran snuden på den!
Flåddet når knap at ramme vandet, inden det forsvinder! Endelig er der fast fisk – og det er en af de helt rigtige. Fisken er så stor, at vores kano bliver trukket ud midt på søen, selvom Jacob gør alt for at padle kontra. Fighten er ekstrem intens de første 5-10 minutter med flere vanvittige spring, men herefter falder fisken til ro. Igen har vi desværre problemer med at finde et sted at lande fisken. Geir guider os ind til et lille hul, og Jacob får kanoen placeret. Fisken går frem og tilbage foran os, Geir har fået fat i forfanget, men fisken er ikke klar endnu. Den tager et heftigt udløb og sætter sig i noget på bunden, og så tror jeg, det er slut. Heldigvis får jeg den på mirakuløs vis ud igen, og fisken er nu helt klar til at blive landet. Jeg løfter stangen og presser den hen mod Geir, for at han kan få armene omkring den, men en halv meter før han kan nå om den, sker det eneste der ikke må ske: Krogholdet ryger – igen, igen… Vi står alle målløse tilbage. Det her burde ikke kunne lade sig gøre.
Det er fra små foldekanoer som disse, at arapaimafiskeriet foregår.
Forrygende arapaimafiskeri
Vi sejler tilbage for at mødes med de andre. Her hører vi, at Christian Boyum har fanget en arapaima på 70-80 kilo – og på vejen tilbage, ser vi Daniel Hein stå på en gren i vandet med en flot fisk. Vores eftermiddag går forrygende, da Jacob lander en flot arapaima på over 60 kilo. Jeg kan godt mærke, at frustrationen fra om formiddagen stadig sidder i kroppen, men hvor var det fedt at være med til at Jacobs mål blev indfriet. Vi sejler tilbage, mens solen går ned over junglen – og får os en snak om dagens oplevelser.
Jacob er ovenpå efter den flotte fangst, og han er derfor en kæmpe motivation, der får peppet mig op til, at det i morgen også skal lykkes for mig. Næste morgen sejler vi afsted til en sø, hvor vi tidligere på ugen, har set og mistet kæmpestore fisk. Ud af øjenkrogen ser jeg en fisk trække luft. Jeg kaster i nærheden af den, og flåddet forsvinder kort efter. Det her bliver starten på en af mine største fiskeoplevelser til dato. De første minutter gør fisken ingenting, og jeg sikker på, at der ikke er tale om en stor fisk, men det skal vise sig, at jeg tager grueligt fejl.
En hård arapaimafight
Fisken ruller i overfladen 15 meter fra kanoen, og jeg bliver chokeret over hvor stor den i virkeligheden er. Geir har nu også set, hvor stor den er, og råber at vi ikke må lade den komme ind, før fisken er træt, for så stor en fisk kan gøre meget skade i en lille foldekano. Det virker som om, at fisken er totalt ligeglad med at trække rundt med to mand i en kano, og lige meget hvor hårdt jeg tager den, trækker den bare kanoen roligt afsted. Jacob kæmper og pruster for at få kanoen ind til land, men fisken er så stærk, at vi må have en anden kano til at hjælpe os med at få vendt rundt, så han får bedre mulighed for at styre. Vi nærmer os roligt Geir, som står klar. Tankerne flyver igennem hovedet på mig, men Jacob beroliger mig med, at fisken er kroget perfekt. Jeg tumler med den fem gange inde foran hullet, for det er et ekstremt lille område at skulle lande så stor en fisk på. Jeg må bruge alle min kræfter på at presse fisken det sidste stykke hen til Geir.
Men pludselig, da vi alle tror, at den er klar til at blive landet, eksploderer fisken og går næsten fri af vandet. Jeg sidder med al line på hjulet, så det er hårdt mod hårdt, og pludselig lyder noget, der minder om et riffelskud, idet linen springer, og fisken er tabt… Sjældent har jeg råbt så højt og været så frustreret. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. – Den her fisk var 2.5-3 meter og sandsynligvis over 120 kilo, siger Geir. Det var min ”once in a lifetime” arapaima – og formentlig en potentiel verdensrekord, som nu er gået tabt.
Arapaima på flåd er ikke for sarte sjæle.
Flådfiskeri efter arapaima
Jeg er færdig og ødelagt. I virkeligheden vil jeg gerne bare væk, men Jacob tvinger mig til at fiske videre og endda samme sted. Alt er lort, men Jacob prøver ihærdigt på at få mig i bedre humør på trods af, at han godt ved, hvordan jeg har det. Om det er skæbnen ved jeg ikke, men nøjagtigt samme sted, ser vi nu en stor hvirvel i vandet, og jeg skynder mig at kaste flådet derhen. Først forsvinder flåddet, men inden jeg overhovedet når at gøre noget, kommer det til syne igen. Det næste der sker, er at jeg kan se arapaimaen i overfladen, og det er næsten lige før, at halen rører ved flådet, men så forsvinder den ellers lynhurtigt igen med agnen i munden.
Fisken er alt andet end medgørlig. Arapaimaen tænder fuldstændig af og tager et 60-70 meter udløb ind under rødderne i junglen. Normalt vil det betyde, at fisken er mistet, men Jacob starter op for den store motor. – Den kan fandme tro nej, råber Jacob og trækker bogstaveligt talt fisken ud på søen igen. Fisken har brugt mange kræfter på de eksplosive udløb samt spring – og kampen imod Jacob gør, at den hurtigt bliver medgørlig. Geir står klar samme sted som før, klar til at assistere, og helt efter bogen presser vi fisken hen til Geir som denne gang får fat rundt om den. Jeg er lykkelig og skriger højt. Det er så vildt, at man kan gå fra den værste til den bedste følelse i verden på under en time. Det er totalt euforisk.
Sådan så lejren ud – de hvide lagenoverdækker er sovekabinerne.
Farlige toiletbesøg i junglen
Lejrlivet er en fantastisk oplevelse. Geir har sørget virkelig godt for os, men der er én ting vi alle frygter – og det er det afsidesliggende toilet, der er hjemmebane for alskens kryb… Vi er nu engang indrettet sådan, at når der kommer noget ind, så skal der også noget ud – og vi frygter alle toiletbesøget. Der går ikke lang tid før de første benytter toilettet, og efter Daniel og Henrik har været afsted, bliver det Jacobs tur. Han er påpasselig og tjekker som den eneste – bare for en sikkerheds skyld – toilettet og ganske rigtigt sidder der under brættet en stor skorpion!
Toiletbesøget bliver udskudt og i stedet indleder vi en jagt på skorpionen med vores machete og får den likvideret. Så er der fri bane igen. Der er heller ingen af os, som har specielt meget lyst til en badetur i floden, da vi både har set kaimaner og slanger. Men den høje luftfugtighed gør det næsten ulideligt, så da Christian som den første springer i og larmer så meget, at han må have skræmt alle farlige dyr væk, går der ikke lang tid, før vi andre godt tør springe i også. Rådet fra de lokale lyder således: Hvis du ser en kaiman – så svøm!
Når vi sejler, bruger vi den store båd, som vi fylder med vores grej. Herefter stabler vi de små kanoer oven på båden. Det første stykke sejler vi med motor, hvorefter vi stævner ud i små kanoer med to mand i hver – og hakker os vej gennem junglen til nogle søer langs floden. Nogle steder er det fuldstændigt ufremkommeligt, og selvom vi har en machete med, er vi nødt til at trække os frem ved håndkraft, da bevoksningen er for tæt til at bruge pagajen. Alt i junglen kan forsvare sig eller gå til angreb.
Træernes stammer er beklædt med pigge, mens blade og grene som hænger ned fra træerne er fyldt med insekter, som vil æde dig. Vi bliver meget hurtigt opmærksomme på, at man ikke skal ryste eller banke på træerne, da nedfaldet ofte viser sig at være en stor, levende, lodden og uvelkommen gæst i en lille kano! Normalt vandrer man på land til søerne, men vandmængden gør, at vi bliver nødt til at sejle ind til dem. Det betyder, at vi sidder 14 timer om dagen i vores små kanoer, og den mest brugte sætning på hele turen bliver ”Fuck jeg har ondt i røven!”. Der er sågar nogle af os som får blå baller!
Mikkel Matzen og Geir med Mikkels flotte 60 kilos arapaima, der huggede på en halv wolffish monteret på cirkelkrog, som det ses til højre.
Fisketeknikken til arapaima
Vi fisker efter arapaimaerne ved at spejde ud over vandet, mens vi venter på, at de kommer op til overfladen for at trække luft og samtidigt afslører, hvor de befinder sig. Derefter sejler vi så hen, hvor vi har spottet dem og venter på, at de viser sig igen. Kunsten er at holde øje og forudse, hvilken vej fisken bevæger sig – for derefter at placere agnen så tæt på arapaimaens hoved som muligt, næste gang den viser sig.
En anden måde, de viser sig på, er når de jager. Her kommer de også til overfladen og afslører sig selv, idet de slår et hårdt slag med halen for at lamme byttefisk. Når det sker, så er man ikke i tvivl, for det lyder som et riffelskud, når deres hale rammer vandet. Når arapaimaen jager, så er den fuldstændig fokuseret på jagten, og her er chancen størst for at fange dem. Alt, der lander i nærheden af fisken, bliver spist!
Efter mange fiskerejser har jeg lært, at den vigtigste ingrediens for at skabe en god tur, er at rejse med de helt rigtige kammerater – i dette tilfælde Jacob Juul, Andreas Rasmussen, Christian Boyum, Daniel Hein og Henrik Carl, som alle har bidraget med noget positivt på turen. Jeg kunne ikke drømme om et bedre hold at tage på tur med! Vi har haft mange odds imod os, men på trods af det, så har vi alle fået arapaima over 50 kilo, hvilket var vores mål. Det var mega hårdt – og til tider var det surt med surt på – men turen har været en af de bedste fiskeoplevelser, jeg nogensinde har haft. Jeg er overbevist om, at det ikke er sidste gang vi rejser sammen, og Peru skal helt sikkert afprøves igen. Vi vil tilbage og have revanche i selskab med vores skrappe og erfarne turleder – Geir, som er en af de mest fantastiske mennesker, jeg har mødt.
Store cirkelkroge er et godt valg, når der flådfiskes efter arapaima.
Grejet til arapaimafiskeri
– Stangen: Spinnestang på 8’-10’ med en kastevægt på 100-150 gram med en parabolisk aktion
– Hjulet: Spinnehjul str. 4000-5000 med en pålidlig bremse og som kan indeholde nok line
– Linen: flettet line med en høj kvalitet og med en brudstyrke på min. 100 lbs
– Endegrej: glideflåd monteret op med en cirkelkrog og kevlar eller fluocarbon som leader
Fiskeriet efter peacockbass
Peacock bass´en er en utrolig smuk fisk – dem vi fangede var på 2-3 kg og er fanget midt på dagen, hvor arapaima fiskeriet var dødt. Vi fiskede med små poppere inde i mangroven, på let grej. En helt fantastisk oplevelse, da de kommer med 120 km/t og tager popperen i overfladen. Det var noget alle havde stor fornøjelse af.
Facts om arapaimaen
Arapaimaen skulle som art eftersigende være omkring 150 millioner år gammel og bliver derfor af nogle også kaldet for en urfisk. Den er blandt de største levende ferskvandsfisk og lever i Amazonas regnskovsfloder. Den har ikke lunger som sådan, men trækker vejret gennem en svømmeblære hvor blodet bliver iltet, derfor skal arapaimaen ca. hver 20 min. op til overfladen for at få luft. Det er mest normalt at de bliver omkring 2-2,5 m og har en vægt på ca. 150 kg men der er særtilfælde hvor den kan blive helt op til 3 m og veje omkring 200 kg. Arapaimaen er en rovfisk og lever for det meste af andre fisk, men den kan fint finde på at spise fugle og andre dyr på floden. Arapaimaen er truet og der er flere områder, hvor de slet ikke findes, da de lokale spiser den fordi det er en eftertragtet spisefisk – derfor har man de senere år næsten fisket dem helt væk.
Skal du selv på tur efter fx arapaima eller andre spændende fisk, kan du altid få tips & tricks fra Mikkel Matzen fra Effektlageret.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
Den peruvianske del af Amazonas byder på nogle fantastiske naturoplevelser – her en flok skildpadder, der tager sig en slapper.
feb 21, 2024 | Artikler, Rejsefiskeri
Det første arapaima hook-up til Kristian.
I januar var fire friske danskere i Amazonas for at indfri deres store drøm om at fange et eksemplar af verdens største skællede ferskvandsfisk – arapaimaen. Og det gik bedre end godt.
AF KRISTIAN KØLBY KRISTENSEN
I MIDTEN AF JANUAR var vi fire unge gutter, som drog til Peru i håbet om at fange den sagnomspundne Arapaima gigas. Vores tur mod Perus jungle startede i Ecuadors hovedstad, Quito, hvor vi mødtes med vores svenske kontakt Jonathan, som havde erfaring med arapaimaerne i junglen. Den første aften i Quito tog vi på bar, hvor de overraskende lukkede kl. 22, hvilket vi ikke helt forstod, før den lokale bartender via Google translate fik forklaret at det var pga. ’udgangsforbuddet’. Vi slog det hen og grinede lidt af den dårlige oversættelse, men næste morgen viste det sig dog, at Google havde haft helt styr på det. På vores ankomstdag var den berygtede Ecuadorianske kartelleder Fito nemlig flygtet fra sit fængsel, og hans bander var løs i Quitos og Guayaquils gader, hvor de kidnappede politifolk og indtog TV-studier. Grundet balladen havde regeringen indført undtagelsestilstand i landet.
Johannes med en flot arapaima på 80-90 kilo fanget på død agn med cirkelkrogen stadigt siddende lige i saksen.
Arapaimafiskeri på trods af uro
Efter en kort diskussion af situationen besluttede vi at fortsætte turen mod junglen og arapaimaerne – uroen til trods. Udgangsforbuddet gjorde, at vi ikke kunne bevæge os rundt mellem kl. 23 og 5 om morgenen, så vi måtte derfor straks afsted med bus. Vi pakkede sammen og kørte 8 timer for at nå en by ved Rio Napos bred. Også her skulle vi holde os på hotellet pga. balladen. Næste morgen fortsatte vi yderligere 10 timer op ad Rio Napo med båd mod en lille flodby ved grænsen til Peru. Båden var tungt pakket med alt, hvad der skal til for at holde en lejr kørende, og grundet lav vandstand betød det, at vi gik på grund adskillige gange, og måtte i floden for at skubbe os fri fra de utallige sandbanker. En enkelt gang var vi kilet så godt fast, at vi måtte have hjælp af et par lokales båd til at trække os fri.
Efter en ulidelig varm nat på grænsehotellet drog vi de sidste 4 timer mod campen. På vejen stoppede vi først med lidt sprut til den lokale ecuadorianske militærcheckpost og efterfølgende med gryder og lidt mere moonshine til de peruvianske parkrangers; så var alle glade til trods for ”gringoerne” i båden på vej gennem deres kontrolposter. Ved grænsen mellem Ecuador og Peru bevægede vi os fra den store brune Rio Napo op ad en klar bi-flod hvor naturen, og særligt dyrelivet, ændrede sig dramatisk. I denne del af Perus jungle kommer kun parkrangerne, de lokale Secoya-indianere og så et par fiskere et par gange om året. Allerede på vej op a bi-floden mod campen så vi lyserøde floddelfiner og et utal af papegøjer samt andre farvestrålende fugle.
Johannes og Lasse i kano på vej ind mod den skjulte sø gennem den oversvømmede regnskov.
Kristian tv med 70-80 kilos arapaima landet på relativt dybt vand midt i mangroven.
Efter arapaimaer i høj vandstand
Vel ankommet til lejren gennemgik vi planen for de kommende dages fiskeri. Vandstanden var relativ høj i området, hvilket pressede vand ind i selve junglen, sammen med byttefisk, kaimaner og, desværre, arapaimaer. I området omkring campen er der nogle store søer som arapaimaerne kan blive ”fanget” i, når vandet trækker sig tilbage til floden, og planen blev derfor at vi ville starte i disse søer, og forsøge os med kastefiskeri med store gummiagn. Fiskeriet med gummiagn er som geddefiskeri i maj. Vi brugte primært store brune/motoroil-farvede shads (ala McRubber og giant Pigshads) rigget op med en enkelt krog med en 1.2 mm forfangs-line. Vi fiskede med MadCat stænger som var relativ bløde for ikke at miste fisk, når de springer; hovedlinen var en 150 lbs Whiplash line som potentielt ville kunne klare en tur rundt om forskellige jungle-snags.
Søerne lå bag ved floden og vi måtte derfor bære vores to foldbare kanoer gennem junglen for at komme til spottet. Spændte som flitsbuer satte vi os i kanoerne og stævnede ud. Knap have vi taget de første åretag før en stor fisk rullede i sivkanten og satte gang i adrenalinen. De var her! Og der var mange! Igen og igen gik store fisk i overfladen og plaskede rundt, og med bævrende arme sendte vi Mcrubberne afsted mod de voldsomme fisk. I hver vores kano var vi omgivet af fisk, men Johannes var første mand på pletten!
Thomas (tv) med arapaima, 70-80 kg fanget i den lille sø.
Turens første arapaima
Efter en intens kamp og lidt af en sejltur over søen var den første arapaima på turen en realitet! Med flotte røde skæl på bagkroppen og kulsorte øjne var denne ca 180 cm fisk den perfekte introduktion til disse 23 mio. år gamle levende fossiler.
Med spinnestangen i hånden giver de store fisk noget af et brutalt hug! Efter 10-15 minutters hård fight, med udløb og hop, skal arapaimaerne som regel op efter luft, for fiskene kan trække vejret gennem deres svømmeblære). Herefter bliver fighten tungere, og ofte med et par sidste eksplosive hop, så det gynger godt i de små kanoer. Grundet den høje vandstand var det ikke let at lande fiskene. Vi måtte derfor ofte padle langt under fighten, for at finde semi-fast grund under fødderne, inden vi hoppede ned i det mørke vand for at afkroge og tage billeder.
Morgendagen efter fiskede vi i en ny sø med kontakt til floden, og igen så vi mange store fisk rulle i overfladen. Sight-fiskeriet med kastegrej er helt vildt efter de store overfladesøgende fisk. Efter at have fisket en bugt uden meget liv, så vi et ordenligt drøn i kasteafstand fra kanoen. Min makker, Thomas, og jeg lagde begge kast i nærheden af fisken. Langsom indspinning. Total stilhed og fuld koncentration. SMÆK! ”Den er der fandme!”, råbte jeg til Thomas. Straks gik fisken i overfladen med et hovedrystende hop. Det var kun vores anden fisk på turen, så vi råbte på hjælp, mens vi kæmpede fisken væk fra det ene oversvømmede træ efter det andet.
Efter en intens kamp var fisken under kontrol og vi kunne starte padleriet mod land. Det var nervepirrende hver gang at trække de store fisk gennem vandet mod landingspladserne, velvidende at ethvert øjeblik kunne udvikle sig til et kraftfuldt line-eller-kroghold-tabende spring. Efter et par forsøg fandt vi et passende spot under et træ, hvor vores svenske guide og jeg hoppede i. Med vand til brystet wrestlede vi med den store fisk, inden vi skød et par billeder og sendte den retur. Min lykke var gjort, men vi manglede stadig arapaimaer til to mand.
Lasse med sin første arapaima fanget ude foran lejren, mens de havde besøg af de peruvianske grænsevagter, som synes det var fantastisk at se de store fisk.
Lasses tur til en arapaima
Senere, midt under frokosten, så vi en fisk, der blev ved med at rulle i floden uden for lejren. Selvom vores guide og de lokale rystede på hovedet, gav vi den et skud, og snart kunne man høre Lasse råbe på hjælp, og se Thomas padle baglæns mod strømmen. Efter en intens fight i den brusende flod, kunne Lasse lande sit første eksemplar, som Thomas dog fik de ømmeste arme af.
Dagen efter fiskede vi fire gutter på to forskellige spots. Alle var enige om at Thomas hellere måtte fange en fisk for freden i campen. Derfor var det med store smil på læberne, da kanoerne mødtes til frokost og Thomas holdt en knyttet næve i luften! Med fisk til alle mand var turen en succes. Det blev fejret med høj cigarføring og velfortjente øl. I campen var der altid god stemning og masser af mennesker. De lokale secoya-indianere yndede at hænge ud i skyggen, kigge på mærkelige gringoer og få serveret mad de ikke skulle jage først. De hjalp os også med at sejle de lidt større kanoer og til tider håndtere de voldsomme fisk.
Kristian og Jonathan på vej over en flydende ø på vej mod den lille skjulte sø.
En glemt arapaima-perle i regnskoven
Mens vandstanden var høj, fortalte vores guide om en gemt perle, der ikke havde været besøgt i flere år, men turen derind ville blive hård. Vi var klar og tog afsted med guides dagen efter. Indgangen til vildnisset var gemt under væltede træer, som dog skulle vise sig at være den mindste forhindring. I en times tid kæmpede vi kanoerne igennem oversvømmet jungle og flydende øer, mens vores lokale mand hakkede løs med mancheten for at lave en improviseret ”kanal” til kanoerne. De lokale fortalte os, at hvis vi skulle se en anaconda, så var det her. Spændt kiggede vi efter en, men som vi begav os længere ind, samt oftere of oftere hoppede i sumpen for at skubbe kanoerne afsted, var det med stigende nervøsitet, at vi spejdede efter de store slanger og kaimanerne. Vi så hverken kaimaner eller anacondaer på vores tur ind til søen, men de nedtrådte græstuer i solen indikerede, at de havde været der, og at det nok var dem som kiggede på os.
Efter strabadserne ankom vi til søen som viste sig at være propfyldt med arapaimaer. I et hjørne så vi 15-20 fisk rulle inden for 30 minutter. Søen var fyldt med fisk i en sådan grad at Thomas, efter at have fanget en arapaima, kækt proklamerede om han lige skulle vise os, hvordan man fangede to i to kast. Og som sagt, så gjort! To kast, to flotte arapaimaer på land. Det lykkedes os at fange fem i den lille sø, hvoraf Johannes fik turens største på ca 2 m omkring 90-100 kg, inden vi igen begav os retur gennem vildnisset.
Bundfiskeri med agn efter arapaima
I løbet af den næste uges tid faldt vandstanden i floden, og derfor også i de omkringliggende sumpområder. Dette trak flere arapaimaer ud i vores retning, og med dem fulgte også Peacock bass, kaimaner og ikke mindst piratfisk. Snart var det dybest set umuligt at fiske med vores softbaits, som piratfiskene tydeligvis havde smag for. Med den lave vandstand begyndte vi derfor at fiske på bunden med halve agnfisk, et fiskeri som også var yderst effektivt og mindre plaget af piratfisk. Bundfiskeriet var utrolig simpelt; et 80 g lod med en meter 1,2 mm forfangsline og en 10/0 cirkelkrog agnet med en halv fisk. Vi havde også et par strikes på flåd, men disse tabte alle krogholdet. Adrenalinsuset i at se flådet gå under var dog næsten nok. Næsten. Medefiskeriet havde en vanlig karakter af ro, og mens vi lå i kanoerne omgivet af papegøjer, flagermus, kæmpe-oddere samt lyserøde delfiner følte vi os som en del af junglen. Altså lige indtil der var bid, og helvede brød løs igen.
Alt i alt var turen og campen et helt fantastisk sted, som vi alle havde svært ved at tage hjem fra. I løbet af vores tur fangede vi 20 arapaimaer og mistede mindst lige så mange. Ud over arapaimaerne fangede vi 10 andre arter, heriblandt peacock bass og piratfisk. Særligt var det virkelig sjovt at fiske peacock bass på helt let spinnegrej mellem alle de oversvømmede træer. Efter en uge i junglen uden WIFI, anede vi ikke hvad vi der foregik i byerne, og det slog os, at vi ikke havde skænket undtagelsestilstanden eller Fito en eneste tanke, hvilket ikke helt kunne siges om nervøse familier og kærester hjemme i Danmark.
Da turen gik hjemad kom vi godt tilbage til Quito og havde et par gode dage i byen, hvor militæret havde fået styr på det værste ballade, inden vi fløj retur mod Danmark.
dec 12, 2023 | Nyheder
Arapaima´en – verdens største skællede ferskvandsfisk, stammer oprindeligt fra Sydamerika, men er udsat i en lang række kommercielle fiskevande i Asien. Martin Vid Stein var for nylig i Thailand, hvor han prøvede kræfter med fiskeriet, og her mistede han hele to flotte arapaima´er:
– Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke tænke på andet end de to mistede fisk, så jeg købte straks en billet igen, og så var det ellers afsted til Thailand med kun én ting i hovedet. At fange og lande en arapaima.
– Da jeg kom frem, startede jeg dagen med at fange tre redtailed catfish – en malleart, der også oprindeligt stammer fra Amazonas. Jeg var dog lidt skuffet, selvom de var store og gav forrygende fights. Fiskeriet om eftermiddagen var ret stille, men en time før dagens fiskeri skulle slutte, gik alarmen amok, og baitrunneren knurrede som en gal hund. Da jeg gav tilslag, vidste jeg med det samme, at det var arapaima. Den smadrede bare afsted i et 200 meter langt udløb, og der gik cirka 10-15 minutter, før jeg bare fik nogenlunde styr på den. Det gik frem og tilbage den næste halve time, før min guide kunne nette den, hvorefter et jubelbrøl kunne høres helt til Bangkok. Det er en af de fedeste fights, jeg har oplevet i mit liv. Arapaimaen blev estimeret til cirka 125 kilo.
Hvis du selv har fået lyst til at prøve dette, så foregik fiskeriet på fiskeresort´et Exotic Fishing Thailand.
nov 23, 2022 | Artikler, Rejsefiskeri
Exotic Fishing Thailand byder blandt andet på super flotte arapaimer som denne.
Rundt omkring i blandt andet Thailand bliver det mere og mere almindeligt med turist resorts, hvor man kan holde en komfortabel ferie ved en sø med masser af store eksotiske fisk som fx arapaima, mekongmaller og siamesiske karper. Jannick og Kristian Eggert har netop været på fiskeferie på resortet Exotic Fishing Thailand i Phang Nga provinsen.
AF JANNICK EGGERT
I år var det fjerde gang vi fiskede Exotic Fishing Thailand, og denne gang fiskede vi i syv dage. Selvom vi ramte en svær periode ved søen, blev det alligevel til en fantastisk tur med nogle rigtig store og lidt specielle fisk imellem.
Stedet er helt fantastisk. Der er restaurant ved søen, som laver rigtig god mad, og du kan få bragt det hele ud til dit spot, så du ikke mister noget af din fisketid. Og omgivelserne bliver ikke meget smukkere at sidde og kigge på, når man ikke har travlt med at fighte fisk eller rigge stængerne til.
Hvor vi var er en stor sø omringet af store bjerge, der stiger lige op i himlen. Engang i mellem kan man høre aberne oppe fra bjergene, og der er store ørne, som kommer et hurtigt smut forbi for at jagte småfisk ved søen. Eller sagt på en anden måde – der er alle former for dyreliv, lige fra farverige sommerfugle og kolibrier til store øgler og slanger, hvis man går lidt ud i krattet for at leder efter dem. Men slangerne er ikke noget, der generer en, da de er mere bange for dig – end du er for dem.
Arapaima som denne er der gode chancer for at fange på resortet Exotic Fishing Thailand.
Komfortabelt, guidet fiskeri
Man får tildelt et spot efter ønske, hvis der ikke er fuldt booket, og ellers finder man altid ud af det, da ejeren af stedet er helt nede på jorden og til at snakke med. Man får også tildelt en thai guide, som hjælper med alt det man ønsker han skal gøre for en, men deres job er egentlig kun at vejlede dig og hjælpe med at nette fisk, og de vil virkelig gøre alt for, at du fanger en fisk. De kan ikke så godt engelsk, men jeg har ikke haft nogle problemer med at kommunikere ved hjælp af lidt tegnsprog og et meget basic engelsk. De er nogle fantastiske gutter, og jeg har haft så meget sjov sammen med dem, hver gang jeg har været der. De er helt klart nogle dygtige fiskere, som fisker ved søen hver dag, så det er bare med at kigge efter hvad de gør – og høre på hvad de siger for at lære alt hvad man kan af dem. Jeg har lært alt hvad jeg ved om fiskeri i søen og også generelt ferskvands fiskeri i Thailand fra dem af, og kan nu stort set klare mig selv ved søen.
Eksotisk specimenfiskeri
Fiskeriet ved søen er stationært fiskeri, som vi kender det fra stør- og karpe fiskeriet, men bare med noget kraftigere grej og lidt kortere stænger. Det er store shimano baitrunner hjul og special lavede 9 fods stænger, som ejeren har valgt der skal bruges ved hans sø.
Amazon redtail catfish som denne er der en del af på Exotic Fishing Thailand – ofte i størrelser på 30-40 kilo.
Der bliver fisket med boilies, pop ups, pellets, kyllinge hjerter eller livebait fra søen, som man selv skal fange, hvis man vil bruge det. Ellers kan man spørge sin guide om hjælp, hvis han ikke allerede selv er i fuld gang. To forskellige slags frosne fisk kan også bruges, og så er der Thailands svar på groundbait – nemlig lahm powder, som er en form for rismel. Det er også effektivt at fange en masse små fisk, som kan klippes op i mindre stykker til at baite et spot op med.
Mangler man udstyr, så er der også en shop ved søens restaurant, hvor man kan købe lidt forskelligt, hvis det er det man tror virker på dagen. Men – som standard får man en standard bait kasse hver dag, som er med i prisen, og den består af en pose med kyllinge hjerter, 3 kilo frosne fisk, 1 kilo tun boilies og 10 kilo lahm powder. Alt bliver stort set fisket på hair rig og lahm foderet bliver fisket på en feeder på bunden eller fra et flåd en halv meter under overfladen.
Exotic Fishing Thailand ligger smukt blandt skovdækkede bjerge.
Mange forskellige fisk at fange
Der er sat 60 forskellige arter fra blandt andet hele asien ud i søen. Ikke engang ejeren ved præcist hvad der er tilbage, og hvor store de er blevet – ud over dem som bliver fanget. Så hver gang man har fisk på, er det vildt spændende at se hvad der kommer op til overfladen. Der er ingen garanti for, at du fanger det du fisker efter – eller ”burde” fange på de forskellige typer bait. Herhjemme ved man jo, at hvis du fisker med boilies og pop ups fanger du karper, suder og i værste tilfælde brasen, man sådan fungerer det ikke helt her.
Der fiskes fra 8 morgen til 7 aften. Om morgenen er fiskene trukket helt ind ved land for at jagte småfisk, men som morgen bliver til formiddag trækker de med det samme ud på de dybere dele af søen, da det meget hurtigt bliver varmt. Omvendt trækker de ind igen, når solen går ned bag ved bjergene og kaster skygge over søen. Når man rammer den sidste times fiskeri, og det er blevet mørkt, så er der nærmest fangst garanti – med mindre man virkelig har en katastrofalt dårlig dag.
Arapaima over 100 kilo
En af de flotteste fisk i søen er efter min mening en af søens største arter – nemlig arapaimaen, der oprindelig stammer fra Amazonas i Sydamerika. Det er nogle en rigtig vilde fightere, som tager de længste udløb, jeg har oplevet. De flyver afsted med 100 i timen, og kan tømme halvdelen af hjulet på 10 sekunder. Og så ryster de voldsomt med hovedet, så man står der med kroppen fuld af adrenalin, totalt gummi ben og tænker ej nej nej nej, nu splitter den hele lortet ad og ryger af…
Jeg fangede fem den her gang, og to af dem var virkelig store. Den største blev vurderet til 110-120 kg og havde de flotteste røde aftegninger hele vejen op af kroppen. Det var virkelig en konge fisk. Fangede to af dem på frugt boilies og tre stk på livebait.
Når du fisker hos Exotic Fishing Thailand er det med udstyr, som tilhører resortet.
Bomstærke chao phraya
Chao phray er den absolut stærkeste fisk kilo for kilo, jeg nogensinde har fanget. Det er en fisk, som virkelig prøver at hive armene af en. De bliver bare ved og ved med at trække linen af hjulet i lange udløb med en jævn fart. Og når man så får den nogenlunde tæt på land, så trækker den bare afsted igen – og sådan kan den blive ved gang på gang. Jeg fangede en albino på 40-50 kilo, og det tog langt over 20 minutter, før den havde kørt sig selv træt, hvorimod den største arapaima kørte sig selv træt på små 10 minutter.
Jeg fik to Chao phraya i nettet og var så heldig at fange en almindelig på 60-70 kg og albinoen på 40-50 kg. De blev begge to fanget på tre kyllinge hjerter fisket på et flåd 30-40 cm under overfladen.
Massive siamesiske karper
Den siamesiske karpe er den største karpeart i søen, og den kæmper på en meget speciel måde med små hårde udløb og en del hovede rysten. Så det er endnu en fisk, der får dig til at tvivle på, om den overhovedet når at komme i nettet, da føles som om, at den kan ryste sig fri når som helst. Og de fortsætter med at kæmpe, når du vil have taget et billede, så det er virkelig en mission i sig selv at få et ordentligt foto med dem, fordi den er så stærk. Der er ikke rigtig noget man kan holde dem fast i ud over dens bryst finne, og de vil altid wrestle, når man får dem op af vandet.
Jeg fangede på denne tur to, hvor den største var på ca 40 kg. Begge to blev fanget på flåd med feeder under. Lahm powderet var mast rigtig hårdt fast, hvor rigget så var gemt inde i lahm kuglen som bliver fisket en halv meter under overfladen. Fisken suger ofte hele kuglen ind i munden, så der skal gives hurtigt modhug på de runs man får på flåddet, før den mærker, at der er noget galt og spytter det hele ud igen.
Maller som disse giver dig kamp til stregen.
Mægtige mekongmaller
Mekong catfish´en er søens konge, for den er den aller største fisk i søen. Man kan ikke forklare hvor meget power de fisk har, før man har mærket det på egen krop. Det er helt sindssygt! De skal fightes super hårdt, og giver du dem 1 minut med lidt mindre pres på, ja så når fisken at komme sig også, og så er det som om, at du lige har kroget den på ny.
Jeg har set voksne mænd ligge på knæ og være kørt midt over uden at fisken var i land endnu. Når man fighter de fisk, skal man bruge teknikken, som vi kalder Mekong shuffle. Jeg ved ikke, om det er et påfund her fra søen, eller det rent faktisk hedder det. Men man bruger hele kroppen til at gå fisken tilbage, så man får trukket fisken stille og roligt mod land – og så skynder man sig at få line på hjulet igen, når man går frem mod fisken. Man får den aldrig i land ved at pumpe den ind for, så slagter man sig selv fuldstændig, da fisken er så meget større og stærkere end en selv.
Vi var heldige at få landet en, som blev vurderet til 130-140 kg, og jeg skriver vi fordi både mig og min bror var med til at fighte den. Det tog os omkring 40 minutter at lande den. Den blev også taget på lahm fisket på flåd og feeder 50 cm under overfladen, men her bliver fisken tiltrukket af alle de små fisk, der sværmer om lahm kuglen – også kommer den simpelthen og suger hele stimen plus kuglen ind, hvorefter det lyder som om ens alarm er ved at brænde sammen… Det er tit så hårdt et hug, at stangen hopper på ens rod pod.
Det gælder om at bære handsker og passe på, når man håndterer disse ripsaw catfish.
Savtakkede ripsaw catfish
Denne meget specielle maller er en af de mere farlige fisk, at skulle have et billede af, som man næsten kan se på billedet. Det er derfor 100% på eget ansvar, når man går ned i vandet til fiskene. Jeg fik landet to gode fisk, og det er en art, som ikke bliver vildt stor. Den største blev vurderet til 15-20 kg. Jeg fangede begge fisk på feeder med to gule pop ups fisket på hair rig.
Rødhalede maller fra Amazonas
De flotte amazon redtail catish kan fanges på alting. Jeg fangede dem hver eneste dag, lige gyldigt hvor meget jeg prøvede at undgå dem, da jeg efterhånden har fanget virkelig mange af dem. Men de fighter hårdt og nogen gange grynter de højlydt, når man får dem op ad vandet, fordi de skubber luft igennem gællerne. Det er bare en rigtig flot fisk. Der er også asian redtail i søen, men dem fik jeg kun landet en enkelt lille en af. Denne art er en smule mere sky end amazon redtail.
Jeg fik landet et par rigtig gode amazon, og man klager jo aldrig over at fange fisk lige meget hvad – og slet ikke når vi snakker de her størrelser! Den største blev vurderet til 30-40 kg og blev fanget på frosne fisk, som ikke er så frosne mere efter at have ligget en hel dag i bait kassen… Jeg mistede også en rigtig stor alligator gar lige foran nettet, hvilket var mega træls, men sådan er det jo en gang imellem Så alt i alt en perfekt tur, men det var også godt at kunne slappe lidt af igen, da jeg kom hjem. Jeg havde blå mærker hele vejen op af armen efter at have givet alle de hårde modhug, og min hånd på den anden arm havde fået vabler af at spinne ind. Det er halvhårdt fiskeri, men helt klart også det fedeste fiskeri jeg har prøvet!
aug 17, 2022 | Nyheder
– Efter at have bestilt en rejse til “Exotic Fishing Thailand” i 19 som skulle foregå i 20, kom corona lidt i vejen, men endelig efter tre lange års venten, tog vi til “Exotic Fishing Thailand”, som er et 5 stjernet fiskeresort en times kørsel fra Krabi Lufthavn. Sådan lyder det fra Jan Ibsen.
– Fluefiskeri er en mulighed, men de fleste vælger medefiskeriet. Fluefiskeriet går mest ud på at lokke fisk, primært de store arapaimaer, på kastehold med flydende pellets eller fiskestykker – lidt ligesom hajfiskeri. Det mest spændende er dog de flydende pellets, der imiteres bedst med brune hjortehårsfluer, som flyder som en tørflue på en 1/0 Owner krog. Ellers er fluer i grønne og brune farver uden flash evt. med et rundt hoved, som imiterer byttefisk, der angriber foderet i vandet, et sikkert valg.
Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.
– Selvom man til tider kan opleve 2-3 arapaimaer indenfor 10 meters afstand, der langsomt stiger til overfladen og suger pellets ind i kæmpegabet med et gigantisk vakuum, så bliver de straks svære, så snart der er fjer og krog på. Ofte glider de langsomt tilbage i dybet, men nogen gange suger de fluen ind i gabet. Men inden den lukkes, har de ofte opdaget bedraget og spyttet fluen ud igen. Selvom man ligger sin flue nærmest oven på den flydende pellet, så fluen suges med ind, opdager de det. Men – når alt lykkes, så ser man en 2 meter lang fisk inhalere fluen og med 2-3 hårde stripset modhug, får man en fight på sin klasse 12 fluestang uden lige.
– Det lykkedes mig at lande to arapaima´er mellem 75 og 100 kilo. Når pelletfluen har suget meget vand, kan man også være heldig, at stærke fightere som Hovens Carp, der svømmer med bonefish speed, eller pacu -i dette tilfælde en albino pacu samt de monsterstærke amazon redtails tager fluen “on the drop”, hvilket tilføjer lidt ekstra spænding. Det bliver helt sikkert 5 dage i paradis, slutter Jan, der stadig er i Thailand. Øverst ser du ham med en flot siamesisk karpe, der også lod sig lokke.
Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.
Det var pellets og fluer som disse, der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen. Den siamesiske karpe øverst blev dog ikke taget på flue.
jul 26, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Poul Berthelsen med sin 150 kilos mekong malle.
I den thailandske storby Bangkok er der en del betalingvande med et helt emimnent fiskeri efter udsatte store fisk fra både asien og hele verden. Følg med Poul Berthelsen til et par vande, der giver store fisk i den helt grove kaliber!
AF POUL BERTHELSEN
”Reel, reel, reeeeeeel” råber den lille mand med sin skarpe stemme. Men jeg når kun at gribe stangen og slå bøjlen over, før jeg er ved at blive rykket i vandet og står med en meget bøjet stang mens linen hvæser af Stellaen.
Jeg er i Thailand, lige uden for Bangkok og har bestemt mig for at prøve en lidt mere luksuriøs form for fiskeri, end jeg er vant til. Jeg er taget til en privat fiskesø hvor jeg primært skal fiske efter Mekong Maller og Siamesiske karper. Her er meget varmt, og jeg har lejet en hytte med seng og aircondition. Måske lidt for meget, men det viser sig at der bliver brug for det. Hytten er bygget på pæle ud i vandet og fiskeriet foregår fra terrassen, så det er lige til at gå til.
Fisken hugger efter bare 2 minutters fiskeri og viser sig at være en mekong malle på omkring 16 kilo. Den giver en fantastisk fight. ”It´s a kitten” siger min thailandske guide og griner over hele femøren. Han er glad for, at der er succes med det samme, selvom han synes fisken er lidt lille. Jeg er godt tilfreds og tørrer sveden af panden, drikker mere vand og får taget billeder.
En forrygende fiskedag
Men det er kun starten på en helt forrygende fiskedag. Den ene store malle efter den anden tager agnen, og da vi når til middag, har jeg knap kræfter til at kaste ud igen. Så er det herligt med en seng, aircon og en lille lur. Da dagen er forbi er det lykkedes at fange 20 maller mellem 12 og 40 kilo samt to flotte siamesiske karper. Jeg havde min gode ven Henrik med som ikke er fisker, men han blev nødt til at lande den sidste fisk, da kræfterne var sluppet op. Det er ikke alle der har debut med en fisk på over 15 kilo, så han var også stolt og en ny fisker er født.
Turen til Thailand indeholdt fire fiskedage på fire meget forskellige steder. Fiskeriet omkring Bangkok er C&R i fiskeparker af meget forskellig kvalitet. Jeg satsede kun på de bedste steder og var mest opsat på at fange så store fisk som muligt. Der er mange muligheder for også at bedrive artsfiskeri, da fiskeparkerne kan tilbyde omkring hundrede forskellige arter. Her er både lokale fisk og fisk importeret fra hele den tropiske verden. Nogle parker er specialiserede i bestemte arter, mens andre har en meget stor variation. Der er parker der mest tilbyder karpefiskeri, mens andre er bedst til predatorer.
Efter den hæsblæsende dag med mallefiskeri var det godt at have en dag fri til at opleve Bangkok. Det er en fantastisk stor by med 10 millioner indbyggere. Her er alt hvad hjertet kan begære af lækre restauranter, natklubber, museer og meget andet. En aftentur med et restaurantskib på floden var det helt rigtige at slutte en dags sightseeing med.
Et nyt mallevand
Men fiskeriet var jo det der trak mest. Jeg skulle ud at prøve en ny sø. Her var der en masse forskellige arter fra hele verden. Vi startede med at fiske efter rødhalede maller. Både den thailandske og den sydamerikanske variant. Det tog ikke lang tid før den første fisk var kroget. En flot rødhalet malle på cirka 20 kilo. De giver en god fight og kan være svære nok at fange, men vi havde tur i den og fik 5 på den første time – alle omkring de 20 kilo.
Mallerne bliver fanget på swimfeeder og brød eller med små agnfisk fisket under flåd eller på bunden. De hugger hårdt og kontant, så ikke noget med at vente lidt med tilslag. Grejet består af en kraftig popperstang på 30-50 lbs. og et kraftigt fastspolehjul, som regel Shimano Stella. Linen er 80-100 lbs fletline, så det er grej der kan holde til de store fisk. Jeg syntes det var lidt overdimensioneret, men jeg skulle snart blive klogere.
Poul Berthelsen med sin flotte chao phraia malle.
Chao phraia
Når temperaturen er over 35 C og der ikke er skygge langs bredden, bliver det hurtigt hårdt at fighte de store maller. Derfor skiftede jeg til spinnefiskeri, for at se hvad det kunne kaste af sig. Efter nogle få kast lykkedes det at kroge en alligator gar på en popper. Det var vældig sjovt på let spinnegrej, men det er nogle aggressive bæster. Desværre var de ikke så store, 3-4 kilo, så jeg bestemte mig for at prøve at fiske karper. Det gav en bighead carp på 7 kilo og en meget smuk lille sølvkarpe.
Men det var den store fisk jeg var ude efter. Jeg skiftede til at fiske med levende agnfisk og det gav hurtigt et par rødhalede maller mere, mens jeg kunne se arapaimaerne slå i overfladen. Så var jeg jo solgt. Men det lykkedes ikke i den omgang at fange en arapaima. Til gengæld fik jeg et enormt hug lige før lukketid. Et monster havde taget agnfisken og først efter en times fight kunne vi se hvad det var. En kæmpe chao phraia malle. Efter mange og lange udløb lykkedes det at få landet fisken. Min hidtil største, selvom den skulle blive slået senere på turen. Her blev grejet testet og kom til sin ret.
Monsterhugget
Efter endnu en dag med masser af oplevelser i Bangkok gik turen til den tredje fiskepark. Her havde jeg ikke sat næsen op efter de store fisk, da jeg syntes jeg havde gjort det godt. Målet her var først og fremmest en af de smukke juliens golden price carps. Jeg lagde ud med at fiske med to karpestænger, men da der jo godt kan gå lidt tid med at få dem til at hugge, tog jeg en kraftig spinnestang og begyndte at fiske med swimfeeder og store brødkugler. Efter kort tid fik jeg et gigantisk hug. En stor mekong malle havde taget agnen og nu skal jeg love for jeg blev spændt for. Fisken bød på det ene lange udløb efter det andet, og den syntes slet ikke at kunne blive træt. Flere gange var jeg ved at opgive det hele, men jeg fik heldigvis hældt vand på, både ud og indvendig. Efter halvanden time begyndte fisken at vise svaghedstegn og det lykkedes til sidst at få den i ”buret”. Store fisk kommer ikke på land, men bliver taget i et bur under vandet, for de kan nemlig ikke holde til at komme på land. Fisken viste sig at være en enorm mekong malle, der blev anslået til over 150 kilo, hvilket selvfølgelige er ny PB. Det var helt klart den længste og fedeste fight i mit liv.
Så var den dag ligesom reddet. Men den var først lige begyndt. Lidt efter kom karperne i gang og jeg fik et par meget smukke eksemplarer af juliens golden price carp og nogle fine rødhalede maller.
Denne arapaima til Poul Berthelsen blev af guidrne estimeret til over 200 kilo.
Arapaima gigas
De fleste, der rejser til Thailand for at prøve disse fantastiske fiskeparker, har en drøm, om at fange en arapaima. Selvom den ikke hører naturligt til i Thailand, gælder det for den, som for de andre store fisk her, at det er den eneste mulighed de fleste har for at fange fisk i den kaliber. Her behøver man ikke at betale mange tusinde dollars eller tage på en lang ekspedition ind i junglen for at opleve eventyret. Det er dog de færreste der oplever at fange arapaimaen. Det er en sky og svær fisk at fange. Men det sker, at de laver fejl. Især hvis de bliver præsenteret for noget, de ikke har set før.
Mit forsøg på at fange arapaimaen blev først set på med skepsis af min fiske guide. Han mente bestemt ikke, at en slagtekylling med fjer, skulle flækkes på langs og fiskes ind i overfladen. Efter de første hundrede kast var jeg da også ved at give ham ret. Men så kom den. Kyllingen forsvandt i et stort hul i vandet, og det var en stor fisk kunne jeg mærke. Men der gik lang tid før jeg kunne se det var en arapaima. Og den var stor. Efter en times fight fik vi den i buret og den var for mig ikke bare stor, men enorm. Alt for stor til at veje, men den blev anslået til at veje 225 kilo! Min største fisk til dato. Det tog flere dage inden jeg kunne få armene ned. Det kan lade sig gøre at få en stor arapaima i Thailand.
Fiskeri i Bangkok er nemt at gå til. Man behøver ikke være en erfaren fisker for at få en stor oplevelse her. På fire dages fiskeri fik jeg opfyldt alle mine forventninger og mere til. Samtidig fik jeg oplevet Bangkok som den smukke og fantastiske by den er. Thailand har meget at byde på. Her kan man selv vælge mellem alle byens muligheder. At tage på tur til krigsmuseet ved broen over floden Kwai, opleve det thailandske køkken, gå på shopping eller bare nyde nattelivet som er easy going. Det er op til en selv, hvad man vil.
Poul med en af de utroligt smukke juliens golden price carp.
Barramundi i rismarkerne
Men tilbage til fiskeriet. Vil man opleve virkelig sjovt fiskeri, så gør som jeg gjorde på min sidste dag. Jeg tog ud at fiske barramundi. Denne art er naturligt forekommende i Thailand og er en skattet spise samt sportsfisk. Nogle steder lader de fiskene vokse til fuld størrelse, 5-8 kilo, og så er det en fantastisk fisk at fange. Jeg var ude i rismarkerne uden for Bangkok, hvor jeg havde fået lov at fiske i et par store søer. Det var popperfiskeri, og der var fisk i hvert andet kast: Store velfightende barramundi, der lavede det ene flotte spring efter det andet. Mange fisk blev mistet, da de er hårde i munden, og det lette spinnegrej gjorde det svært at sætte krogen. Men på 5 timer fangede jeg 30 fisk over 5 kilo. Det var virkeligt sjovt og i en smuk natur med storke, isfugle og mange andre dyr som selskab.
Har du lyst til at prøve kræfter med Thailands store maller, karper og andre spændende fisk, er der et dansk rejsebureau der er specialister i Bangkoks fiskeri. Gone Fishing tilbyder færdige pakketure med både danske og thailandske guides. De kan kontaktes på +45 42604845 eller se hjemmesiden www.gonefishing.world. Bureauet laver også ture til Myanmar. De billigste ture koster omkring 20.000,- inkl. fly, hotel og fiskeri.
Poul med en fin barramundi fanget i en sø ved rismarkerne i udkanten af Bangkok.
Redtailed catfish er en af de mange arter fra Amazonas, men også kan fange som udsat fisk i Thailands fiskeparker.
feb 11, 2020 | Nyheder
Ulrik Hansen med en flot arapaima i 25-30 kilos klassen taget på spin.
– Ulrik Hansen og jeg har lige været på en spændende tur til Amazonas, fortæller Niels Buch Jørgensen fra LF. – Vi havde booket en uges tur hos firmaet Kalua, som arrangerer fisketure på Amazonfloden og havde et sindssygt spændende fiskeri efter primært Peacock bass, der er en utrolig smuk, aggressiv og en vild fighter.
– Fiskeriet er spinnefiskeri med små jerks, hair jigs og propeller poppers, fortsætter han. – Det handler meget om præcisionskast, for fiskene står tit de mest utilgængelige steder tæt på land. Til gengæld er belønningen for et perfekt kast ofte et brutalt hug i selve nedslaget eller lige efter.
– Udover Peacock bass fangede vi mange piranhaer og diverse andre eksotiske fisk. Men højdepunktet var helt klart, da vi en dag fiskede i en lagune. Her så vi adskillige store fisk jage i overfladen. Det gik op for os, at en masse Arapaima havde indtaget lagunen. Vi fandt hurtigt vores største jerks frem, og jeg havde heldigvis taget en gedde jerk med hjemmefra. Vi var heldige og fik hver en Arapaima på jerk. Det var store og stærke fisk på 30-35 kilo, der trak godt igennem på det relativt lette grej. Ulrik og jeg fik i alt omkring 100 peacock bass op til seks kilo i løbet af ugen, slutter Niels.
De to gutter fiskede samme med et gæng svenske fiskere, hvorfra du får en flot artikel med fokus på peacock fiskeriet om en uges tid her på fiskogfri.dk. Du kan få mere info om fiskeriet fra Fredrik Stjärnkvist på fredrik@fiskefeber.se
Har du selv været ude at rejse med fiskestangen, så send os din feriebretning til jb@fiskogfri.dk, mens du er afsted – eller så snart du er kommet hjem.
