feb 27, 2024 | Nyheder
– Søndag formiddag stod den på en dagstur til den lokale sø med min gode ven, fortæller Phillip Secher. – Vi havde længe tænkt os at placere os i den modsatte ende af søen, end vi normalt fiskede på, så det gjorde vi. Vi satte taklerne med vores agnfisk i vandet, men der skete ikke en skid… Vi bestemte os derfor for at skifte spot, så min kammerat hentede båden, og mens han gjorde det, fik vi hug. Kort efter kunne jeg lande en udmærket madamme på omkring en meter. Vi sejlede derefter hurtigt ud til det nye spot.
– Det var et sted, vi aldrig havde fisket før, og med taklerne i vandet sejlede min kammerat skallerne ud i søen, mens jeg sørgede for, at stængerne og linerne stod, som de skulle inde på land. Det viste sig at være effektivt.
– Min kammerat fik en flot fisk på 89cm. Lidt tid efter lød bidmelderen, og så var det min tur. En flot fisk blev kroget, og imens jeg fightede den lød den næste bidmelder. ”Dobbeltrun”, råbte vi begge til hinanden. Det var to næsten identiske fisk, vi fik hevet op. Min var 95cm og hans 100cm. De var begge meget tykke.
– Der gik lidt tid, og så lød den ene bidmelder igen. Nu var det igen min tur, og jeg fik givet modhug. Dette var en fisk af en størrelse, som jeg ikke havde mærket før. Fighten var lang, fordi vores agn var så langt ude i vandet, og fisken var så tung, men vi fik den hurtigt i nettet, da den omsider kom ind. Min kammerat råbte med det samme, at det var min nye PR, og jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så den. Jeg råbte af glæde, for hold kæft hvor har jeg brugt meget tid på at slå min tidligere PR. Det var en fantastisk gedde på 12,5kg og 112cm. Min kammerat tog efterfølgende en mindre en igen. Alt i alt en super fed dag med seks fisk på land, som alle var i en fin størrelse.
feb 18, 2024 | Nyheder
Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.
Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.
Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.
I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.
I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene.
Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.
Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.
Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte – støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?
Læs det fulde studie her.
nov 25, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Predatorfiskeri
Jens Bursell med en fin gedde taget på en af de mange varianter over elastiktaklet, der giver en ekstrem god krogning pga taklets helt specielle moving hook effekt.
Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at montere taklet med to elastikker, helt kan undgå at sætte kroge i agnfisken – og samtidig opnå en langt bedre krogning, når gedden hugger.
AF JENS BURSELL
ELASTIKKER og elastiske materialer har et kæmpestort potentiale til moderne lystfiskermetoder – dels fordi de muliggør teknikker, der er mere skånsomme – og dels fordi, de er vigtige komponenter i takler, der kan sikre en mere effektiv krogning af fisken.
En af geddefiskeriets ældste og mest effektive metoder er fiskeri med levende agn. Metoden, der har været brugt i århundreder efter søernes rovfisk, involverer, når man fisker på den traditionelle måde, at man stikker kroge ind i den levende agnfisk, for at fastholde den på taklet – hvorefter den piercet af et par trekroge svømmer rundt, indtil rovfisken lader sig friste og hugger.
Hvorvidt fisk rent faktisk føler smerte, har videnskaben endnu ikke kunnet bevise – men når det er sagt, så kan man jo lige så godt forsøge at fiske på en måde, som påfører fisken mindst mulig risiko for potentielt set at kunne føle smerte eller ubehag – og det gælder både agnfiskene samt de fisk, som der fiskes efter. Med udgangspunkt i dette udviklede jeg i 2012-13 et takel til dørgefiskeri, hvor man overhovedet ikke behøver at stikke kroge i agnfisken for at fastholde den på taklet.
En flot ti’er har indhaleret en agnfisk monteret på elastiktaklet – og er perfekt kroget.
Med elastik-takel og levende agnfisk efter gedder
Elastiktaklet, som taklet hedder, er ret simpelt at lave. Man monterer blot et par elastikker på taklet, som bruges til at montere agnfisken i. Elastikkerne sidder i et par hægter forrest og bagerst på taklet. Hægterne med elastikkerne semi-fikseres på forfanget med flådstops, så man kan skubbe dem frem eller tilbage på forfanget – dels så krogene hænger optimalt placeret og dels for at få den helt rette opspænding af taklet, som gør, at den bagerste elastik fastholder sit greb om fiskens hale under det praktiske fiskeri.
Når man bruger den rette teknik og de rigtige værktøjer, tager agnfisken ikke det mindste skade ved, at man trækker elastikken om bag gællelåget og retur, så agnfisken sidder fast på taklet – og det samme gælder, når den bagerste elastik sættes omkring halen på agnfisken. Når taklet er loopet på agnfisken med elastikkerne, søsætter man forsigtigt agnfisken ud over bådsiden – og under normal dørgefart på 0,7-1,2 kilometer i timen, vil agnfisken gå helt perfekt med taklet hængende løst lige under bugen, indtil hugget falder.
En sidegevinst ved den ekstra skånsomme montage af agnfisken er, at den holder sig frisk og levende lige så længe det skal være, hvilket også betyder, at man ikke forbruger nær så mange agnfisk på sin fisketur. På denne måde påføres skallen ikke meget mere fysisk ubehag, mens den langsomt dørges efter båden – end en hund der føres i snor. Placeres elastikken omkring venstre gællelåg spiler skallen til højre og omvendt. En interessant detalje ved elastiktaklet er, at det får agnfisken til at gå mere irregulært og uforudsigeligt – hvilket i mange situationer vil kunne give flere hug, da rovfiskene ofte går efter det individ, der skiller sig ud fra flokken. Mest irregulært går agnfisken, hvis man placerer elastikken modsat den normale spilings-side – fx i højre side når skallen fiskes i styrbordsside. Vi har været ude for at dette har givet næsten dobbelt så mange hug i den side af båden, hvor de var monteret på denne måde – måske netop fordi agnfisken derved får en mere »syg og unaturlig« – men samtidig uforudsigelig – gang.
Med elastiktaklet monteres agnfisken udelukkende ved hjælp af bløde elastikker, som ikke skader agnfisken. Krogene hænger løst og dingler lige under agnfisken, hvilket giver en markant bedre eksponering af krogene end på de traditionelle geddetakler.
Mooving-hook effect på elastik-taklet til gedder
Når en gedde klapper tænderne sammen om en skalle, sker der ofte det, at den låser kæberne så kraftigt sammen, at agnfisken sidder urokkeligt fastlåst. Og – når det sker, er det nærmest umuligt at kroge gedden, fordi krogene ikke kan bevæge sig fremad og kroge, af den simple årsag, at de sidder fast i agnfisken – som jo sidder fast. Dette er en af årsagerne til, at der ofte mistes mindst 40-50% af huggene ved fiskeri med normale geddetakler. Dette problem kan løses ret godt ved hjælp af Twinex releasetaklet, hvor krogene kan bevæge sig fremad, selvom fisken klapper kæberne sammen – den såkaldt moving hook effekt. Selvom landingsraten på Twinex releasetaklet, som du kan læse mere om på www.fiskogfri.dk, oftest ligger på 70-80% er moving hook effekten dog endnu bedre på elastiktaklet, hvor du vil komme til at bomme uhyggeligt få fisk.
Twinex taklet er ret let at lave, men Achilleshælen ved dette takel er, at det er enormt vigtigt, at man vælger de helt rette flådstop til de forskellige typer af wirematerialer. Her skabes moving hook effekten nemlig ved, at et flådstop glider ned at forfanget, når agnfisken låses mellem rovfiskens tænder – så krogene relativt set kan bevæge sig fremad. For at det funker perfekt, kræver det, at flådstoppet har den helt rette friktion mod forfangsmaterialet. Det er let nok, hvis man har et standardiseret takelmateriale, som passer perfekt på en bestemt flådstopper – men knapt så let, hvis man ofte varierer mellem forskellige forfangstykkelser, materialer og stops – der hver har sin helt specifikke friktion, som man lige skal finjustere. Disse takler fungerer bedst på hardmono og flettet titanium, men knapt så godt på almindelig flettet wire. Årsagen er, at kombinationen af den vinkel og friktion, der kommer på almindelige wireforfang, når flådstoppet skrider ned af taklet, kan give samme effekt, som når man krøller et gavebånd over en saks.
Krogningen er suveræn, men man krøller en del forfang på den konto – hvilket koster tid og penge. Dette er ikke et problem med hardmono og flettet titanium. Hele denne problemstilling eksisterer slet ikke på elastiktaklet, fordi moving-hook effekten skabes af elastikken, som arbejder helt uafhængigt af wiren. Et flådstop har endvidere altid en vis »opstartsfriktion«, inden det begynder at glide på forfanget – en problematik man også kommer helt ud over med elastiktaklet, hvor der overhovedet ikke er nogen opstartsfriktion i moving hook effekten.
Selve elastikmontagen giver en lidt mere uforudsigelig gang på skallen, når den dørges, hvilket kan give mange gode ekstra hug – især på hårdt pressede søer, hvor gedderne er vant til at se normalt fiskede takler.
Elastik-taklet giver perfekt krog-eksponering
Bedre eksponering af krogene er en anden fordel ved elastiktaklet frem for takler, hvor krogen sidder i agnfisken. Netop det, at krogen hænger løst dinglende under agnfisken gør, at krogspidserne er langt bedre eksponeret – præcist som på mange af release-taklerne, hvilket giver en bedre krogning – især når agnen fisker lidt over bunden. Netop den bedre eksponering af krogene gør desuden, at man kan anvende lidt mindre og skarpere kroge, som samtidig har mindre modhager og laver mindre krogsår end de lidt større kroge.
Sådan laves og fiskes elastik-taklet til gedder
Når hugget falder, sker der som regel det, at elastikken på agnfiskens hale falder af, så den ryger uden for geddens mund, hvorved agnfisken ofte hænger uskadt i elastikken, når gedden kommer ind. Har agnfisken taget skade under hugget, så den risikerer at lide, kan man så vælge at aflive den – og montere en frisk. Umiddelbart skulle man tro, at man konstant skal skifte elastikker på grund af geddens skarpe tænder, men praksis viser, at elastikkerne stort set altid er uskadte – selv efter en hel fiskedag med mange fisk i båden.
1: Monter et Drennan Grippa flådstop på et 30-40 lbs flettet wireforfang. Alle wiretyper kan bruges, men titanium er bedst. Kør det gennem de to øjer på en tregangssvirvel som vist – og monter derefter et nyt flådstop af samme type. Stoppet skal være så stort, at det ikke glider igennem svirvlens øjer. Med en lille splitring monteres en snap-lock hægte i den frie ende af tregangssvirvlen. Hægten skal have et stort øje – fx hægter fra Savage Gear eller Jackson. I Snaplock’en monteres en ganske almindelige husholdningselastik.
2: Bind en 2,5 mm rig-ring på for enden af wiren med en 4-tørns blodknude, hvori du med en lille splitring kan montere den forreste trekrog på taklet – eksempelvis en str. 6. Giv knuden en dråbe sekundlim. Hvis du vil have tre trekroge på taklet, som fx til en megakampskalle som denne, lader du tampen fra knuden stå – og binder endnu en rig-ring med splitring og krog på cirka 10-12 cm længere nede af wiretampen. I den modsatte side af rig-ringen på den anden krog bindes et 15-25 centimeter stykke 40-50 lbs monotrådet titaniumswire med en 4-tørns blodknude. Vil du kun have to kroge på taklet bindes den monotrådede titaniums tafs i rigringen fra den forreste krog (2).
3: Hiv et Drennan flådstop str. small af montageløkken og stik den stive titaniumswire op igennem det. Træk den ned på midten af wiren, kør en snaplock hægte på og monter endnu et flådstop. Denne snaplock må gerne være med et lille øje – fx Mustad 77145 str. 2. I snaplocken monteres en lille elastik – eksempelvis af den type man kan købe i mange rideforretninger.
4: Bind en rig-ring med splitring og en str. 8-6 trekrog i enden og giv knuden en dråbe sekundlim. Du er nu klar til at montere taklet på agnfisken.
Sådan monteres elastik-taklet på agnfisken:
1: Sæt den forreste store husholdningselastik ind i slidsen på en Stonfo-krogløser. Læg agnfisken på et fladt, vådt underlag med bugen mod dig. Før elastikken gennem munden på fisken og forsigtigt op bag gællelåget uden at røre selve gællerne.
2: Tag elastikken ud af slidsen, før krogløseren forsigtigt tilbage og ud af munden – hvorefter du fører elastikken tilbage om gællelåget og retur i hægten.
3: Check, at den bagerste hægte er placeret, så der lige akkurat kommer et ganske svagt træk på forfanget som sikrer, at den bagerste elastik ikke så let kan glide baglæns ud over halen.
4: Monter haleelastikken ved at spile den ud og føre den baglæns over halen.
5: Check at taklet og krogene hænger helt perfekt.
6: Grib om agnfiskens ryg og søsæt den forsigtigt, hvorefter du med føling firer den ud på den rette afstand og dybde.
Elastik-taklet til gedder – øvelse gør mester
Alle og enhver vil kunne lære at dørge med elastiktakler. Selve montagen er egentlig ret let, men som med alt andet, kræver det lige lidt øvelse, inden det sidder på rygraden. Der er ingen tvivl om, at det er lidt lettere bare at plante et par trekroge solidt i den levende fisk, men når du har prøvet elastiktaklet et par gange, tager det faktisk ikke meget længere tid end at agne op på den normale måde.
Det er vigtigt, at det sted hvor du lægger agnen, når den monteres, er et sted, hvor der ikke ligger for meget rod, som agnfisk og takel kan få fat i, hvis den basker med halen på et kritisk øjeblik.
Tilsvarende er det en fordel at tænke over, hvordan du sætter din stang, mens agnfisken monteres. Hvis du er højrehåndet, er det lettest, hvis stangen står til højre for dig, så taklet kommer ind for højre. Elastikkerne skal sidde klar på selve taklet, hægternes placering skal være grovjusteret, og taklet skal ligge klar langs agnfisken, inden montagen påbegyndes. Der skal helst være et let træk i taklet, når elastikken føres igennem munden på agnfisken, så man undgår, at der kommer løsthængende løkker på frontdelen forfanget, som let kan føre til kludder, hvis fisken basker på det forkerte tidspunkt.
Når fisken så er monteret, sættes den forsigtigt ud i vandet, hvorefter du er klar til at dørge – uden at skulle have dårlig samvittighed over, at dine agnfisk i timevis svømmer rundt med et sæt store trekroge i kroppen.
Med elastiktaklet holder agnfisken sig frisk og levende i en helt anden grad end på de traditionelle krogtakler, hvilket gør, at forbruget af agnfisk er markant mindre – en tendens der
forstærkes af, at agnfisken ofte slås løs af haleelastikken ved hugget, hvorved agnfisken tit hænger uskadt udenfor geddens mund under hele fighten.
Udskiftelige kroge – en af elastik-taklets fordele
På normale takler bindes eller not-a-knottes krogen direkte på forfanget. Denne procedure kan i mange tilfælde give et højt materialeforbrug af wire, fordi taklets levetid dermed er defineret af krogenes levetid. Især når man anvender meget dyre og ekstremt holdbare wirematerialer som fx titanium, er dette en stor ulempe, da en smadret krog kan betyde, at man skal kassere hele det dyre takel.
For at komme uden om dette problem, monterer jeg mine kroge i bittesmå split-ringe, der sidder i 2,5 mm rig-ringe, som er bundet til taklet. Dermed kan jeg udskifte krogene let og hurtigt – samtidig med, at jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle kassere så mange takler.
Baitspikes og Twinex-kroge
Hvis princippet om ikke at sætte en krog i agnfisken betyder knapt så meget for dig som det fisketekniske, kan man variere konceptet med elastikmontagen på mange måder. Du kan fx montere agnfisken med en elastik i munden af agnfisken og kombinere med baitspikes til montagen af den bagerste del af taklet. At montere en baitspike på den bagerste krog og forsigtigt sætte den løst bagerst på undersiden af agnfisken er super let – samtidig med, at man har en montage, hvor krogene er markant bedre eksponeret end på de almindelige agnfisketakler, fordi taklet hænger og dingler løst lige under fisken. Dette muliggør igen brugen af mindre og skarpere kroge som giver mindre krogsår på gedden – samtidig med, at det giver en fin leading-link effekt.
Max Bursell med en fin gedde taget på elastiktaklet. Skallen kan få en selvspilende effekt, hvis man monterer elastikken modsat den side man ønsker den skal spile mod. Monteres elastikken modsat af dette, giver det en lidt mere uforudsigelig gang, hvilket vi har været udsat for kan give markant flere hug – netop fordi fisken »spiler modsat«.
Leading-link effect på elastik-taklet til gedder
Når taklet hænger løst lige under agnfisken, giver det en såkaldt leading-link effekt – hvor en rovfisk, der umotiveret snapper efter agnfisken, lettere bliver kroget: Hvis en af geddens mange bagudrettede tænder får fat i wiren, vil den fremadrettede bevægelse af taklet få wiren til at glide bag tanden, indtil en af krogene automatisk rammer fiskens kæber eller munddele, så krogen kan få fat.
Du kan læse meget mere om de seneste og mest effektive varianter over elastiktaklet i Jens Bursells bog ”Geddefeber”, som du kan købe signeret her på både dansk, svensk, engelsk og tysk.
På releaserigshop.com kan du købe færdige kits til elastik-release-taklet til agnfisk her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2014.
Hvis man udelukkende går efter de krogningsmæssige aspekter i elastiktaklet, kan man med fordel fiksere elastiktaklet med en lille baitspike i bagenden af agnfisken, så det løsthængende
takel er perfekt eksponeret under agnfisken. Fæstnes den kun med én modhage, trækkes den let ud af fisken, så krogene kan bevæge sig fremad.
sep 22, 2022 | Nyheder
– Humøret var højt, da jeg sammen med en kammerat fra foreningen Junior Fiskerne, min leder og assistenten, tog til en sø for at fiske efter gedder, fortæller Tristan Svarrer. – Vi startede fra båd med aktivt fiskeri med gummidyr og wobler. Da der ikke var den store aktivitet, forsatte vi fiskeriet fra land.
– Vi skiftede til agnfiskeri, da det aktive fiskeri ikke gav fisk, og så skete der noget, for Rasmus fik fisk på! Vi var alle ret spændt på, hvor stor den var, og Rasmus kunne godt , at fisken havde noget størrelse på sig. I nettet viste det sig at være en god fisk på cirka 80cm. Vi havde kun lige nettet den, da Cristina fik en fin gedde på 70 cm på og fik den i nettet. Jeg vælger så at lægge min stang ud, mens vi er i gang med af afkroge gedderne.
– Efter blot 30 sekunder havde jeg også gedde på, den gav en god fight med masser af udløb. Jeg kunne mærke den havde vægt bag sig, og det viste sig at være en rigtig tyk madamme på 110 cm og cirka 10 kg. Jublen var høj med tre flotte gedder fanget med få minutters mellemrum. Det var dog ikke den sidste fangst på dagen. Vejret skiftede til voldsom regn, så vi valgte at tage stængerne op, men imens Rasmus rullede ind viste det sig, at han havde gedde på. Den 101 cm lange gedde fightede godt og kom på land. Både Rasmus og min gedde var nye PR!
Alt i alt en fed dag med gode fangster og godt kammeratskab, slutter Tristan.
Du kan læse mere om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (reklame).
Alt i alt en fantastisk geddetur til trekløveret.
