SPIRR – NYE KYSTBLINK I ABU GARCIAS SÖLV-SERIE

Sidste år lancerede Abu Garcia deres nye Sölv-serie af produkter, som er designet til det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Til den kommende sæson i 2024 kommer der nu også to nye spændende tilføjelser til serien af effektive kystagn, heriblandt de nye Spirr-trådblink, som er et oplagte valg til de dage, hvor der skal fart på indspinningen, eller hvor kastelængden er afgørende. Med sin lange slanke kropsform skærer blinket igennem både vind og bølger, hvormed Spirr er som skabt til fiskeri på dage med hårdt vejr. Den asymmetriske kropsform giver desuden blinket en uregelmæssig gang med pludselige udslag, og ved spinstop falder Spirr forførende mod bunden.

Blinkene er blyfri og leveres med plastfri emballage. De er monteret med de ultraskarpe Fusion19-kroge og fås i vægte på 14, 18 og 22 gram samt kommer i 10 farver. Den vejledende pris er 59 kroner stykket.

Oplev Sölv Spirr-agnene fra Januar 2024 hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Sölv-sortimentet. Få mere info hos Pure Fishing Danmark via kundeservice@purefishing.com

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

De nye trådblink Spirr fra Abu Garvcias Sölv serie fåes i tre størrelser og 10 farver.

De nye trådblink Spirr fra Abu Garvcias Sölv serie fåes i tre størrelser og 10 farver.

SKÄRR – NY SÖLV GENNEMLØBER FRA ABU GARCIA

I 2022 introducerede Abu Garcia deres nye Sölv-serie af produkter, som har det til fælles, at alt er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten. Til 2024-sæsonen kommer der nu også to nye spændende tilføjelser til serien af effektive kystagn, heriblandt de nye Skärr-gennemløbsblink, der allerede har vist sig at have en nærmest magnetisk effekt på kystørrederne.

– Med sin tynde og brede profil har Skärr et uregelmæssigt og lokkende bevægelsesmønster ved indspinning, og imiterer således effektivt en skadet byttefisk. Ved spin-stop vil gennemløberen begynde at rotere kraftigt med høj frekvens, og dermed skabe fantastiske vibrationer, der beviseligt har en hug-udløsende effekt på selv forsigtige havørreder. Skärr, der kan fiskes effektivt ved forskellige hastigheder, fås i vægte på hhv. 12, 18 og 22 gram – samt kommer i 10 specialudvalgte farver. Gennemløberne er blyfrie og leveres I plastfri emballage. Den vejledende pris er 54 kroner/stk.

Oplev Sölv-Skärr agnene fra Januar 2024 hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Sölv-sortimentet. Få yderligere info hos Pure Fishing Danmark via kundeservice@purefishing.com

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

Den nye gennemløber Skärr fra Abu Garcias Sölv-serie het med sin matte laks et lækkert og eksklusivt look, som havørrederne helt sikkert også godt kan lide.

Den nye gennemløber Skärr fra Abu Garcias Sölv-serie har med sin matte lak et lækkert og eksklusivt look, som havørrederne helt sikkert også godt kan lide.

 

UGENS KONKURRENCE: VIND ABU GARCIAS SPIKE LP

Som gratis abonnent på Fisk & Fris Youtube kan du i denne uge vinde det superlækre nye low profile baitcaster hjul – Spike LP fra Abu Garcia fyldt med 0,10 mm Fireline i hvid til en værdi over 2300 kroner. Alt hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen er at svare på, hvor mange forskellige gearinger hjulet findes i. Post svaret på Fisk & Fris Facebook i tråden om konkurrencen her den 25 september. Konkurrencen kører indtil fredag den 6. oktober kl 12.00. Det hjul, som du kan vide, har været brugt til test samt videoen om hjulet på Fisk & Fris YouTube, som du kan se her.

Spike er et koncept, der er udviklet specifikt til dedikerede aborre- og sandartfiskere, og alle produkterne i Spike-serien har det til fælles, at alt er designet af professionelle lystfiskere med ét fælles mål – nemlig at udvikle det bedst mulige udstyr til fiskeri efter store aborrer og sandart. Hjuet gungerer dog også super godt til det lette geddefiskeri eller fiskeri efter andre arter som fx havbars, mindre torsk, fladfisk osv.

Spike LP er en smal serie af toptunede lavprofil multihjul, der er perfekt afstemt og tilpasset til alsidigt fiskeri med en bred vifte af agn fra lette hardbaits og til tunge softbaits. Hjulene er både superlette og robuste med et lavt balancepunkt, der sikrer en høj grad af kontrol under kast og fiskeri. Derudover er Spike LP forsynet med den enestående Multidisc Carbon Matrix-bremse, som sikrer en meget jævn og præcis bremseeffekt under alle forhold.

Spike LP fås i 3 modeller med hver sine specifikke gearing på hhv. 5.4:1 – 6.4:1 og 7.1:1 der giver mulighed for at anvende stort set alle teknikker inden for fiskeri med crank- og spinnerbaits, wobblere, soft- og hardbaits, twitch- og jerkbaits, jigging og meget mere.

Endelig er Spike LP et perfekt match til de lækre multi-stænger i Spike X og Spike Pro stang-serierne.

Specifikationer:

  • X-Craftic™ aluminiumsramme
  • 9+1 kuglelejer i rustfrit stål
  • MagTrax™ magnetisk kastebremsesystem
  • Multidisk Carbon Matrix™ fight-bremsesystem
  • Ergonomisk og kompakt håndtag og stjernebremse
  • Flere modeller med gearinger tilpasset forskellige agn og teknikker.

Få mere info om alle produkterne i SPIKE-konceptet her.

 

Friluftsland

 

I Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk kan du vinde det lækre nye baitcaster low profile multihjul - Spike LP fra Abu Garcia -  fyldt med 0,10 mm Fireline i hvid til en værdi over 2300 kroner.

I Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk kan du vinde det lækre nye baitcaster low profile multihjul – Spike LP fra Abu Garcia –  fyldt med 0,10 mm Fireline i hvid til en værdi over 2300 kroner.

NY VIDEO: FISK & FRI TESTER SPIKE LP FRA ABU GARCIA

I den seneste videogrejnyhed på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet det nye Spike LP baitcaster hjul fra Abu Garcia. I videoen introducerer Jens dig til det lækre lille low profile baitcaster hjul, der egner sig perfekt til alt fra store aborrer og sandart – til det lidt lettere geddefiskeri. Spike LP, som fås i tre varianter med forskellig gearing – er også et oplagt bekendtskab til alt fra havbars og torsk – til eksempelvis finlir efter de flade. Glæd dig til en frisk dag på søen – hvor den super bløde Multidisc Carbon Matrix bremse bliver grundigt testet af en flot gedde, som tager flugten mod søens dyb, efter den er blevet kroget på prikspin.

Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Fluebinding hos Grejxperten

UGENS KONKURRENCE: VIND ABU REVO SX SPIN MED FIRELINE

Som abonnent på Fisk & Fris YouTube for du i den kommende uges tid muligheden for at vinde et af de nye lækre Revo SX 4000 Spin fastspolehjul fra Abu Garcia – klar til at fiske påspolet 0,10 mm Fireline i hvid. Samlet værdi næsten 2500 kroner. Alt hvad du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange kuglelejer har hjulet? Svaret indsender du i tråden om denne konkurrence, der er posted på Fisk & Fris Facebook i dag den 9, juni. Det hjul, som du vinder har været brugt under tests i foråret, men er fejlfrit og “nyt”. Du kan se hjulet i aktion i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du ved samme lejlighed bliver abonnent, hvis ikke du er det i forvejen. Konkurrencen slutter Søndag den 18 juni kl. 12.00.

Det nye Abu Garcia Revo SX Spin adskiller sig tydeligt fra dens forgænger. Med sit superkompakte og re-designede udseende samt en masse innovative tekniske detaljer under motorhjelmen, er der virkelig kræset for detaljen, og allerede ved første øjekast er det tydeligt, at hjulet er blevet opgraderet på alle parametre. Foruden det nye og kompakte design med hjulhus i aluminium, der kombinerer lav vægt med en meget høj styrke, er Abu Garcia Revo SX forsynet med 8+1 forseglede HPCR-kuglelejer for høj korrosionsbeskyttelse samt en let og problemfri gang. Den nye Rocket Turbine-spole i kombination med det forbedrede Slow Locomotive, Oscillation-lineoplæg sørger desuden for et perfekt lineoplæg samt minimal friktion, der sikrer lange og problemfri kast uanset linetype. Endelig er Abu Garcia Revo SX forsynet med en pålidelig og super-effektiv bremse med Hybrid-bremseskiver, der yder et solidt præcist bremsetryk, når der skal sættes hårdt mod hårdt.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Fisk og Fri tester Abu Garcia Revo SX Spin

Du kan se testen af hjulet i denne video på Fisk & Fris YouTube. Det er specifikt det hjul du ser på videoen og fotoet lige ovenfor, som du vinder.

NY VIDEOGREJNYHED: ABU GARCIA REVO SX SPIN

I denne udgave af Fisk & Fris videogrejnyheder har vi kigget nærmere på den nye 2023 udgave af Abu Garcias populære Revo spinnehjul – Revo SX Spin, der fås i fem størrelser fra 2000-4000. Hjulet er re-designet med et super kompakt look samt en masse innovative tekniske detaljer. Der er således virkelig kræset for detaljen, og allerede ved første øjekast er det tydeligt, at Abu Garcia Revo SX er blevet opgraderet på alle parametre. Glæd dig til at se hjulet live på kysten – og vi fanger naturligvis også et par fine fisk på Revo SX Spin, der udover almindeligt kystfiskeri efter fx havørred og hornfisk også er oplagt til de fleste former for spin efter de fleste arter i både fersk- og saltvand.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

Fluebinding hos Grejxperten

SÖLV AG2 KONKURRENCEN – OG VINDEREN BLEV…

Så har vi trukket lod om hvem blandt de gratis abonnenter på Fisk & Fris YouTube kanal, der skal ud og lege med den super fede nye kyststang fra ABU Garcia – Sölv AG2. Vinderen blev Rasmus Bang Vognsen:

– Haha, hvor fedt tusind tusind tak, det er min drømmestang, svarede han, da han fik beskeden om præmien her til formiddag. – Efter en barndom ved Gudenåen, hvor den stod på fiskeri næsten dagligt, er jeg efter en mange årig pause nu begyndt igen. Jeg er nu flyttet til Thy, så mit fiskeri ligger hovedsageligt i Limfjorden og omkring Hanstholm, hvor jeg bor til dagligt. Jeg fisker til normalt med en 9 fods stang og stort det altid med blink og gennemløber i 12-20g størrelse, når jagten går ind på havørred i fjorden og bars ved Hanstholm. Jeg glæder mig til at fiske med min nye stang, slutter han.

Læs mere om det fede kystgrej fra Sölv-kollektionen her.

 

 

Friluftsland