nov 11, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Min søn Christian havde i længere tid haft en stor aborre på ønskelisten, og i den forløbne weekend gik alt op i en højere enhed, fortæller Christen Stenild fra Pure Fishing. – De lokale offentlige fiskesøer i Aarhus-området havde været målet i de seneste par weekenden, men uden at levere de helt store fisk. I weekenden stod den så på langfart i andet ærinde, men med lidt aborregrej i bagagerummet blev der heldigvis et lille hul til at et helt nyt vand, hvor rygterne om store fisk var løbet i forvejen.
– Rygterne viste sig for en gang skyld at holde stik, og i allerførste kast med dropshot-rigget, som i dagens anledning var monteret med en Savage Gear Craft Dying Minnow, kunne jeg mærke, at der var noget, som nappede. I femte kast var der fast fisk, og hvilken grisebasse af en aborre, der steg op fra dybet. Halv spontan som turen var, lå både net og vægt selvfølgelig derhjemme så det, der uden tvivl var min hidtil største aborre måtte håndlandes! Den del gik heldigvis, og på det medbragte målebånd nåede halen ned og brød 49 cm mærket. Det var ny PB og en glad far, der kortvarigt i egen eufori havde glemt, at det egentlig var sønnens mission vi var på!
– Men dropshot var tilsyneladende sagen, og fluks blev Christians stang rigget op med endnu en blue pearl Dying Minnow – og heldigvis var de store aborrer stadig hugget. 15 minutter senere var der så endelig fast fisk til Christian. Endnu en kæmpeaborre dukkede op fra dybet med rejst rygfinne, og de karakteristiske striber henover ryggen. Aborrer er simpelthen et fantastisk syn og en mega sej fisk! Håndlandingen lykkedes endnu en gang, og igen nåede halefinnen ud og brød stregen ved de 49 cm. Det kunne næsten ikke være mere perfekt – to gange 49 cm, to gange nye personlige rekorder – og en verden var helt i balance.
– Nu har jeg af gode kollegaer lært, at man skal holde på, når de store aborrer er på pladsen, så efter endnu et lille kvarters fiskeri var der igen bud efter den lille Dying Minnow, og endnu en gang sneg halen sig ud på 49 cm stregen! Der var ikke tale om samme fisk, da de hver især havde deres kendetegn på finnerne, men det var en ret stabil snitstørrelse, må man sige! Turen bød på endnu en aborre på drop-shottet, før turen gik videre – dog i mindre kaliber. Men alt i alt en helt igennem fantastisk fisketur, som kun blev endnu større af at være en ægte far/søn oplevelse. Knæk og bræk med aborrefiskeriet!
Savage Gear Dying Minnow er perfekt til bl.a. dropshotfiskeri. Øverst Christian Stenild med den ene af de tre aborrer på 49 centimeter.
okt 30, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Fiskeriet efter aborrer om efteråret er noget, som jeg ser frem til hvert eneste år, fortæller Mikkel Troelsen. – Der er dage, hvor den mindste detalje kan føre til “make it or break it”, og det er derfor, at jeg ser frem til hver eneste tur.
– Men – der ligger andre på lur i dybet, og gedder er bestemt ikke en uventet bifangst, for det sker relativt ofte, at en stor gedde bliver fristet af den mindste agn. Den største gedde, som jeg har fanget under aborrefiskeriet var 10+ kg på et 0.30mm forfang, så det var med tungen lige i munden og lidt held oppe fra, når man så endelig får landet så stor en fisk. De sidste par ture har der også været besøg af en stor gedde, men dog ikke helt oppe over de 10+. Der har dog været nogle fine fisk i den “tunge kaliber”. Den ene tog jeg på dropshot med en Craft Crawler fra Savage Gear og den anden på en lille 7cm Craft Bleak – også fra Savage Gear. Begge blev fisket på et stand-up jighoved. Selvom man fisker efter aborrer, så er det jo altid sjovt, når er gedde kigger forbi, slutter han.
Har du selv fået nogle flotte fangster – eller bifangster, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer til redaktionen sammen med et par fotos – og gerne en kort 5-10 sekunders videostump af fisken, fighten eller noget sjovt, der skete på turen. Send til jb@fiskogfri.dk eller på sms til telefon 30 70 02 36.
Mikkel får ofte gode gedder, når han fisker efter aborrer med de små softbaits.
okt 4, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg havde taget en fridag fra arbejde og aftalt med en af gutterne fra ABU/Berkley – Nicklas Klitgaard og en af hans kammerater, at vi skulle ud og fiske aborrer fra flydering, fortæller Mads Davidsen.
– Vækkeuret ringede tidligt, og vi mødtes ved søen ved solopgang. Her fik vi pakket grejet ud og pumpet vores flyderinge, hvorefter vi kom i vandet. Vi fik hurtigt lidt mindre fisk, og jeg mistede en fisk i en fornuftig størrelse. Men – skidt, for kort tid efter fik jeg en super flot aborre på 47 cm og 1,4 kg. Allerede der var dagen reddet.
– Jeg fiskede med dropshot og en Savage Gear Craft Dying Minnow i en farve, der ligner en lille skalle, og i løbet af de næste par timer fik vi en del fisk med flere fine fisk over 40 cm. Nicklas fik ny PR, og det var en super flot fisk, som også målte 47 cm, så stort tillykke til ham. Efter noget tid var fiskeriet blevet en smule dødt – eller det vil sige lige ind til jeg fik et godt hug på min Craft Dying Minnow. Jeg havde dog skiftet farve til en, som ligner en lille aborre, og jeg var med det samme klar over, at jeg havde kroget en rigtig stor fisk.
– Efter lidt tid kunne jeg nette en god solid aborre på 50 cm og hele 1,8 kg, hvilket er min PR i vægt, men ikke i længde. Med sådan en fisk behøvede man jo egentlig ikke at fange mere, og slut resultatet på dagen var, at vi tilsammen havde haft otte aborre over 40 cm forbi nettet, samt havde fanget cirka 100 aborrer tilsammen. Jeg bukker og takker ydmygt for at Nicklas ville have mig med til hans hemmelige sø, som jeg aldrig havde fisket før. Den er helt klart godkendt, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.
Mads Davidsen med sin flotte 47 cm aborre. Øverst Mads´s nye vægt PR for aborre på 1,8 kilo.
apr 8, 2024 | Nyheder
– Efter i flere år at have forsøgt at planlægge en tur ned til Hollland for at fiske efter mega-aborrer lykkedes det endelig i år at få 3 dage i kalenderen med Luc Coppens og Toon Van Ham, fortæller Thomas Petersen Eldor – manden bag Westin. – Den helt store joker med fiskeriet i de store søer i Holland er vejret, da det oftest blæser, hvilket besværliggør fiskeriet i store dele af året. Men – af en eller anden grund, så vejrudsigten fantastisk ud for de tre dages, som vi havde valgt.
– Efter at have samlet Daniel Nilsson op i Amsterdam, gik turen først til Hellevoetsluis, hvor Daniel skulle fiske de kommende dage med Frallan og Bedemanden samt herefter til Oude Tonge, hvor jeg skulle bo de kommende dage.
– Den første dag med Luc startede med, at han efter nogle kast krogede en stor aborre på en CreCraw 6,5cm fisket med på et Carolina rig med 14gr tungsten bullet weight, og efter en kort fight landede vi turens første store aborre på 47cm 2,5kg. Det var en helt utrolig flot fisk, som hurtigt blev genudsat. Efter yderlige et par aborrer krogede jeg en tung fisk, der blev ved med at gå dybt, og da vi endelig fik fisken i nettet, var der ingen tvivl om, at jeg lige havde fanget en ny PB på 47cm og 2,4kg. Efter et par fotos og lykønskninger blev den hurtigt genudsat, og snart var jeg igen klar til at fiske videre.
– I næste kast tog en tung fisk min CreCrew, og efter en kort fight kunne en kæmpe aborre glide ind over net rammen. Den var 51cm og 2,7kg, så jublen ville ingen ende tage, da jeg kunne genudsætte min anden PB i to kast. Efter at have prøvet nogle spots, hvor det blandt andet lykkedes Luc at overliste den fedeste 97cm gedde, jeg nogen sinde har set på en Jerkbite 9cm MR, ankom vi nu til et nyt spot, som Luc havde i gemmerne. Og her kom jeg til at opleve noget, som jeg selv ikke i min vildeste fantasi havde drømt om: På 7-8 kast krogede og landede jeg tre aborrer over 50cm med de to største på 51cm og 3,1kg samt 51cm 3,2kg. Det var og er stadig helt uvirkeligt, men jeg er selvfølgelig meget taknemlig for at have oplevet dette drømmefiskeri. Resten af dagen fangede vi yderlige et par aborrer samt nogle mindre sandarter.
– På andendagen – efter oplevelserne på den første fiskedag med Luc – var det nu tid til en fiskedag med Toon, som de seneste år har vist sig som en af de dygtigste predator fiskere i Europa – til trods for hans kun 23år. Jeg må sige, at med alt hans energi kan det være svært at følge med, og da han havde fanget tre fisk over 50cm med den største på 52cm, var det tid til Belgiske specialiteter med et turbokalorieindhold, hvilket kun gav ham mere blod på tanden. Dagen sluttede med, at jeg til sidst lykkedes med at overliste en 47cm fisk – og udover det, var det Toon, der styrede showet.
– De sidste par dages fantastiske fiskeoplevelser var nu så småt ved at bundfælde sig, da Luc og jeg afslappet sejlede ud af havnen for at fiske den sidste dag. Luc fangede to aborrer på 47cm, og jeg var så heldig at fange en tung en på 47cm og 2,5kg, inden turen gik hjemover til Danmark.
– Jeg vil gerne også benytte lejligheden til at takke alle de fantastiske Westin drenge, som jeg mødte på denne tur, for deres support til Westin brandet gennem de sidste mange år. Keep up the good work and let the big fish keep coming. 80% af aborrerne fangede vi på Crecraw 6,5/8,5cm – og resten på JerkBite MR 9cm samt Nedworm 9cm. Stangen var en Westin W10 T&C 23gr, der er outstanding til dette fiskeri, hvor der kræves en supersensitiv og ekstrem hurtig klinge. Linen var W10, W6 og W3, slutter han.
3,1 kilo solide striber til Thomas Petersen fra Westin. Øverst er han med sin fantastiske 3,2 kilos aborre fra Holland. Gigantaborren huggede på en Westin Crecraw.
80 % af de store aborrer på turen faldt for dette lille softbait – Westins krebseimitation Crecraw
mar 20, 2024 | Nyheder
Mikkel Matzen fra Effektlageret med sin gigantiske 3,5 kilos aborre, der sandsynligvis er den største taget af en dansker nogensinde – og den er sikkert også i top 5 taget nogensinde på verdensplan.
Den nordspanske sø Ullibarri byder på et unikt aborrefiskeri med mulighed for fisk i rekordstørrelse. Her får du historien om en flok stædige danske aborrefiskere, der trodser super svære forhold ved søen – og ender med at fange den største aborre, der nogensinde er fanget af en dansker.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN
JEG SKAL BARE LIGE slappe af et øjeblik … Lokationen er en bjergsø i det nordlige Spanien, men forholdene er forholdsvis langt fra det forventelige for et spansk forår. Søen er væltet langt ud over sine bredder, og sammen med mine venner og kolleger Ole Jessen og Toke Trentemøller sjosker jeg rundt i en oversvømmet eng i hylende vind og slagregn for at lokalisere det, som normalt ville være søbredden. Jeg ser mine to makkere bevæge sig i hver sin retning, men jeg kan mærke, at jeg desperat har brug for en pause, og det skal være nu og her. Jeg kan umuligt lægge mig på ryggen, hvor jeg er, med mindre jeg vil have mine waders fyldt med muddervand og få skybruddet direkte i ansigtet. Jeg lægger mig ned på min højre hofte, hvilende oppe på den ene albue og læner ryggen lidt op af et træ, lukker øjnene … og snorksover i samme sekund. Jeg var taget til Spanien med drømmen om en ny personlig rekord i aborre, men PR i ukomfortabel power nap er i hvert fald sikret nu – og det er ellers en disciplin, jeg gør mig ganske meget i.
Store dele af Ullibarri-reservoiret består af oversvømmede skove, byer og broer – der er utallige features for søens store fiskebestand at gemme sig i. Med et LiveScope som dette kan du let se, hvor fiskene står i forhold til fx træer, så du ikke så let får bundhug.
Der har været en lang periode i mit liv, hvor intet har kunnet stå imellem mig og en fiskerejse. Men de seneste fem år har jeg ikke rejst for at fiske, simpelthen fordi, jeg ikke længere føler, jeg kan forsvare mit hidtidige forbrug af flybrændstof. Men i en rødvins-halvbrandert sammen med Mikkel Matzen fra Effektlageret havde jeg spontant meldt mine to højt estimerede kolleger og mig selv til butikkens første gruppetur til reservoiret Ullibarri-Gamboa i nærheden af Bilbao – en rejse, som skulle være kulminationen på over seks års arbejde for at lære søen at kende for Mikkel og hans trofaste makker, Jakob Juul fra Pure Fishing. Og en kulmination skulle turen i sandhed blive – på godt og ondt.
Verdens bedste aborrevand
Ullibarri må nok regnes for verdens bedste aborrevand, og da først tanken om søens mastodontiske aborrer var plantet i hovederne på os tre kolleger, udviklede projektet sig med det samme til en besættelse. Og vi gjorde intet – absolut intet – for at hidse os selv og hinanden ned. Der var sådan set også nok at nørde med: Fiskeriet i Ullibarri foregår i udgangspunktet fra kajak, men hvis det blæser, er bredfiskeri et fremragende alternativ – så man børe være forberedt på begge fiskeformer. Og intet fiskeri spænder vel i øvrigt over flere finlirede metoder end storaborrefiskeri, hvor de enkelte teknikker nogle gange kan gøre hele forskellen mellem fiasko og succes, mens man mange andre gange bare kommer totalt til kort over for de sortstribede gangsteres helt eget brand af sky arrogance, paranoid spisevægring og hvad der forekommer at være sjette, syvende og ottende sanser. Vi havde så i øvrigt også lige sat alt på rødt ved at vælge en tur først i marts, hvor fiskene er på deres tungeste, men også er mest umulige at fange.
Andre faktorer bidrog også til, at netop denne tur gerne måtte blive en rimelig succes: For Oles vedkommende var projektet lidt af en gammel drøm, som gik i opfyldelse som en slags fejring af hans forestående pensionering efter årtiers legendarisk tjeneste hos Garmin. For Toke skulle rejsen gerne levere et kærkomment afbræk i det kræftforløb, som holder hans liv i et jerngreb, og som lige til det absolut sidste øjeblik skabte tvivl om, om turen overhovedet kunne blive gennemført med ham som deltager. Og for mit eget vedkommende mistede jeg min højtelskede far ganske få dage inden turen … Det hele var mildt sagt på et hængende hår, og vi havde brug for, at det gik godt.
Lars Frithjof Nielsen med en smuk 2-kilos aborre fra Ullibarri.
Planen var at hoppe af flyet i Bilbao en formiddag med god tid til at få styr på de sidste detaljer ved grejet og naturligvis fitte LiveScope på tre kajakker inden næste dags fiskeri. Vi var spændte som flitsbuer, men havde en grad af bange anelser om de forhold, som ville møde os. Hvor Spanien de seneste to år har lidt under alvorlig tørke, så gik vejret amok i ugen op til vores besøg: Himlen åbnede sig for, hvad der forekom at være summen af de foregående års sammensparede sne og regn. Gigantiske mængder af smeltevand væltede ned fra bjergene, og på få dage steg søens vandspejl over to meter, mens vandtemperaturen faldt syv grader. Det normalt vodkaklare vand var omdannet til en slags tyndt mudder tilsat blandet kompost. Stabile vejrforhold er alfa og omega i aborrefiskeri, så vi havde naturligvis bedt til fiskeguderne om en smule meteorologisk ro, når vi nåede frem, men da vi trådte ud i ankomsthallen, blev vi mødt af det, vi havde allermindst brug for: Igennem panoramavinduerne kunne vi se kæmpestore fnug af tøsne dale tæt ned i det i forvejen ankeldybt sjap, imens Lufthansa i det samme med en høflig besked kunne oplyse os om, at vores bagage desværre ikke var nået med på flyet.
Vi er naturligvis heltene i vores eget liv, men vi begyndte at føle os som nogle ret uheldige nogle af slagsen.
Kajakfiskeri er supereffektivt og nemt at lære, men normalt bådfiskeri er strengt forbudt på søen.
Den største aborre i søen
Det er et par døgn senere, at jeg slår øjnene op efter et minuts coma i mudderet og stirrer ud over den forjættede aborresø, som lige nu nærmest går i ét med den vandrette regn og de oversvømmede omgivelser. Den tolv mand store gruppe – nu spredt på forskellige pladser omkring søen – har alle fisket igennem trods de umenneskelige forhold, men ingen har fanget en eneste fisk endnu.
Egentlig ser jeg overhovedet ikke mig selv som en kampfisker – jeg vil meget hellere forsøge at regne den ud end kæmpe mig til fiskene – men én læring står dog helt klart tilbage efter alle de førnævnte fiskerejser: Når du nu er afsted, så gælder det om at klø på, selvom det driller: Henover et antal fiskedage vender forholdene før eller siden til det bedre, eller om ikke andet opstår der små mulighedsvinduer undervejs, og så gælder det om at have agnen i vandet og være klar. Keep casting!
Jeg stabler mig derfor på benene og bevæger mig mod vandet, men i det samme ringer telefonen. ”Det er Mikkel … Jeg er totalt rundt på gulvet lige nu, og har svært ved at samle mig. Vi har kæmpet og kæmpet, og intet mærket, og jeg var bare træt af det hele. Jeg var lige gået ud i vandet, men havde glemt at lyne mine waders, så vandet fossede ind. I irritation tyrede jeg min twitch bait ud og vendte mig om og gik tilbage mod land, men fik pludselig hug på kort line: Det virkede nærmest uvirkeligt pludselig at mærke en fisk, og inden jeg rigtig fattede, hvad der foregik, kom et monster af en aborre til syne i det uklare vand. Jeg brølede til de andre om at komme med landingsnettet, men endte med at skovle den gigantiske fisk op i favnen og bare spæne det sidste stykke ind til land. Vi har et lille netbur, som fisken kan sunde sig i, og vi vejede den flere gange med forskellige vægte, men jeg nægtede at tro mine egne øjne, indtil en af de andre bare tog fat i mig og sagde: Mikkel, stop nu … den vejer det, den vejer!”
Med 55 centimeter og præcis 3,5 kilo har Mikkel fanget en fisk, som selv for denne sø er fuldstændig ubegribeligt enorm – en af de absolut største aborrer, som svømmer rundt på den her planet (se foto i starten af artiklen). Sørekorden – og naturligvis Mikkels PR – har fået et solidt hak opad. Nogle gange – det er sjældent, men nogle gange – er fiskeri faktisk fair, og en kæmpefisk lander hos en af dem, som har knoklet allermest for at fange den. Det her er et af de tilfælde.
Med denne fisk meldte Christian Hansen sig ind i klubben af lystfiskere i verden, som har to trekilos aborrer på cv’et. En klub, hvis medlemmer formentlig kan tælles på én hånd … Faktisk nok også en savværksarbejders hånd.
Ullibarri-Balboa byder ikke blot på et unikt storaborrefiskeri men også nogle fantastiske oplevelser.
Tre aborrer over tre kilo på kort tid
Aborrer har det med at hidse hinanden op til hug, og har man fanget en, er det afgørende at udnytte situationen, hvis man gerne vil fange flere. Mikkel har faktisk åndsnærværelse nok til at låne sin stang ud til Christian med instruktion om, hvordan agnen skal fiskes, og den lille wobler inhaleres omgående. Teamet kan næsten ikke tro deres egne øjne, da endnu en fisk i absolut drømmeklasse kommer til overfladen – prik 3,0 kilo. Stangen går videre til næste … Kast – BANG – endnu en gigantisk fisk landes næsten, men mistes i sidste øjeblik. Derefter er fiskene væk.
På trods af sindssygt umulige odds åbnede muligheden for drømmefiskeri sig i ganske få minutter, og gruppen udnyttede den, mens den var der. Marginalerne er så uendeligt små … Havde Mikkel ikke valgt at tyre sin agn ud i horisonten på trods af fyldte waders, ville de være gået glip af en oplevelse, som ikke blot er fuldstændig uforglemmelig for dem selv, men også vil skrive sig ind i aborrefiskeriets historie. Det er derfor, vi fisker: Den ultimative oplevelse er hele tiden så nær, og dog så fjern. Keep casting!
Ole Jessen med mildt sagt velnæret ”bjergged”. Søens gedder er ufatteligt smukke. Teamet så gedder i 115+ centimeter-klassen i overfladen på denne tur – man kan kun gisne om sådan en fisks vægt, hvis den er i tilsvarende kondition.
Kajak og LiveScope til aborrer
De følgende døgn får vi rent faktisk et par dage med nogenlunde stille vejr samt sol, og vi får mulighed for at komme på vandet i kajakkerne. Aborrerne gemmer sig godt – selv for LiveScope – men nogle steder kan vi finde dem koncentreret i bredzonen i sindsoprivende antal, blot fuldstændig passive og surmulende i det iskolde og uklare vand.
Søen er kendt for opkommende bestande af både sandart, utroligt flotte gedder samt maller. Planen havde derfor sådan set været også at medbringe grej til de større rovfisk, men som så mange gange før måtte der i sidste øjeblik lettes på oppakningen for at holde bagagevægten, så de større gummidyr og kraftigere stænger står stadig derhjemme. Det fortryder vi nu, og lover hinanden at splejse til et stykke bagage mere næste gang … Selv på aborrestængerne kommer der løbende fine gedder og sandart op, og Toke kan med hiv og sving lande en imponerende malle på stærkt underdimensioneret grej. Vi skeler lidt til andre kajakker på søen, som opgiver aborrerne og sejler ud i de dybere områder og øjensynligt rimelig nemt vertikalfisker rigtig fine sandart.
Efter det korte vejrvindue for kajakfiskeri er vi tilbage til en nu om muligt endnu mere hylende vind, og vi finder endnu engang os selv fiskende under nærmest grinagtigt vanvittige forhold, hvor vi klamrer os til hat og briller, mens vi forsøger at bredfiske aborrer i hvidtoppede bølger.
Toke Trentemøller fik en rundvisning på søen i sin kajak af denne fine malle på aborregrejet.
Flere aborrerekorder
Vi har efterhånden skudt os ind på et par pladser, som afgiver enkelte fisk, og Christian har efter oplevelsen med sin første kæmpeaborre stædigt fisket løs samme sted. Han lykkes med at fange en enkelt fisk mere, som ufatteligt nok har præcis samme vægt som den første og han kan slutte turen med to streger under to trekilos. Jakob – der ligesom Mikkel har lagt et enormt antal timer ved søen – bliver også præmieret med en ny PR på 2,95. Selv står jeg det rigtige sted i et øjeblik med nogenlunde forhold og mærker et stød til mit twitch bait. Da de efterfølgende kast ikke giver yderligere kontakter, skifter jeg over i den modsatte ende af agnspektret til en langsomtfisket Ned-jig, som omgående bliver inhaleret – og omsider kommer jeg på tavlen med en fin 2+. Vi ender turen med blot 11 aborrer til 12 mand – et antal fisk, som en dygtig fisker kan lande på en enkelt dag i søen, hvis det hele virkelig går op i en højere enhed – men vi ville allesammen have fisket videre dagen efter, hvis vi kunne.
Får man hug her, er fisken i de fleste tilfælde i en normalt uopnåelig drømmeklasse, og vi har fisket søen under de mest umulige forhold i årevis. Vi tør næsten ikke tænke på, hvad vi kunne have opnået, hvis vejret havde været med os. Allesammen tager vi derfra med en mindre besættelse af Ulibarri … Følelsen er lidt som en lettere smertefuld forelskelse i en pige, som langt det meste af tiden er totalt afvisende, for så en gang imellem lige at give et glimt af de vilde oplevelser, hun gemmer på. Og vi er i den grad klar til at give hende en chance mere.
Moderne aborreagn
Mikkel har tidligere omtalt søen som ”Aborreskolen”, og en tur derned er en god anledning til at få lært nogle aborremetoder, der er præcis lige så giftige i det hjemlige aborrefiskeri, som i Spanien – de er virkelig værd at gøre til en del af sit fiskeri. Har får du lidt om de vigtigste spinnemetoder:
Twitch baits, som er slanke, vægtneutrale woblere var turens mest succesfulde agn. Amerikanske bassfiskere kalder disse agn for jerk baits, og indtagningen minder da også om den måde, vi herhjemme fisker de ske-løse agn, vi forstår ved samme navn: Et til to korte, hårde ryk, hvorefter agnen får lov at stå helt stille i vandet i to-tre sekunder, nyt ryk og så videre. I rykkene udsender twitch baiten kraftige vibrationer, som høres på lang afstand – hvilket sikkert er grunden til, at fiskene kunne lokalisere agnen i det uklare vand. De fleste twitch baits bevæger sig i 1,5-2 meters dybde, men har evnen til at kalde fiskene op fra dybet. De færreste danske aborrefiskere anvender twitch baits, men de få, som gør, har kanon resultater.
Carolina rig fiskes oftest med et ubelastet soft lure 60-70 centimeter fra et projektilformet gennemløbslod, typisk i tungsten. Efter et løft af stangen synker loddet naturligvis hurtigt, mens den efterhængte agn daler langsomt og forførende ned gennem vandet. Agnen sidder normalt på en såkaldt offset-krog, hvor spidsen kan gemmes i agnen for at undgå bundhug og grøde, men når fisken bider sammen om agnen, eksponeres krogspidsen. Carolina rigget er måske den teknik, som fylder allermest i Mikkel og Jakobs aborrefiskeri.
Et Jika rig er simpelthen en lille hægte, hvori der sidder et tungstenslod og en offset-krog med en softlure. Rigget minder naturligvis om en traditionel jig, men der er forskelle: På den gammeldags jig er krogen som bekendt fikseret i hovedet, men på Jika riggen kan den lette krog og agn bevæge sig i hægten, hvilket giver en anderledes præsentation, og en vis bevægelse, selv hvis man bare trækker riggen langsomt afsted mellem sten med eksempelvis en krebseimitation, eller lader loddet stå lidt på bunden og blot vipper en smule med stangtoppen. Det er nemt at skifte rundt mellem forskellige agn og lodder – fisker man på stenet bund, kan man med fordel vælge et aflangt lod, som er mindre tilbøjeligt til at kile sig fast. Følsomheden er i top med Jika rigget, så man får en rigtig god fornemmelse af bundens beskaffenhed på en ny plads.
Ned rigs har taget den europæiske aborrescene med storm de seneste par år, og også ved Ullibarri-søen er nogle af de bedste fangster i den seneste tid kommet med Ned. Ned-orm er i modsætning til traditionelle jigkroppe lavet i materialet TPE, som udover at være ekstremt sejt også er flydende. Når man så monterer den flydende orm på et jighoved, som er fladt fortil, har man en agn, som stiller sig ret op og ned på bunden i pauserne mellem de små hop, som agnen typisk fiskes med. Ned kan fiskes enormt langsomt, og har derfor sin force i forhold til træge fisk i koldt vand, når man har en ide om, at man fisker, hvor fiskene er, eksempelvis med LiveScope.
Tag med Effektlageret til Ullibarri
Effektlageret afholder guidede ture til Spanien i vinterhalvåret, hvor fiskeriet er bedst. Som udgangspunkt – det vil sige hvis man har bare en smule mere held end vi havde – er turene komfortable med fuldpension på et rigtig fint hotel, blot omkring tre kvarter fra lufthavnen og tyve minutter fra søen. Som kunde på Effektlagerets ture bliver man klædt godt på til rejsen, både i form af vejledning inden turen og med hjælp som elektronisk kort over de bedste pladser. Som nævnt er turene kombinationer af kajakfiskeri og bredfiskeri, og som noget nyt er der nu mulighed for leje af LiveScope i begrænset antal for dem, som har lyst til at snuse til fiskeriet med live-ekkolod eller blot ønsker at optimere deres chancer på turen. Mikkel og Jakob har hidtil på deres mange ture fokuseret stærkt på aborrerne, men man snyder næsten sig selv ved ikke at krydre sit fiskeri med sandart, gedder og maller. Søen ligger i et smukt bjergområde med imponerende natur og fugleliv. Kontakt Effektlageret for en snak om Ullibarri.
