Mikkel Matzen fra Effektlageret med sin gigantiske 3,5 kilos aborre, der sandsynligvis er den største taget af en dansker nogensinde – og den er sikkert også i top 5 taget nogensinde på verdensplan.
Den nordspanske sø Ullibarri byder på et unikt aborrefiskeri med mulighed for fisk i rekordstørrelse. Her får du historien om en flok stædige danske aborrefiskere, der trodser super svære forhold ved søen – og ender med at fange den største aborre, der nogensinde er fanget af en dansker.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN
JEG SKAL BARE LIGE slappe af et øjeblik … Lokationen er en bjergsø i det nordlige Spanien, men forholdene er forholdsvis langt fra det forventelige for et spansk forår. Søen er væltet langt ud over sine bredder, og sammen med mine venner og kolleger Ole Jessen og Toke Trentemøller sjosker jeg rundt i en oversvømmet eng i hylende vind og slagregn for at lokalisere det, som normalt ville være søbredden. Jeg ser mine to makkere bevæge sig i hver sin retning, men jeg kan mærke, at jeg desperat har brug for en pause, og det skal være nu og her. Jeg kan umuligt lægge mig på ryggen, hvor jeg er, med mindre jeg vil have mine waders fyldt med muddervand og få skybruddet direkte i ansigtet. Jeg lægger mig ned på min højre hofte, hvilende oppe på den ene albue og læner ryggen lidt op af et træ, lukker øjnene … og snorksover i samme sekund. Jeg var taget til Spanien med drømmen om en ny personlig rekord i aborre, men PR i ukomfortabel power nap er i hvert fald sikret nu – og det er ellers en disciplin, jeg gør mig ganske meget i.
Store dele af Ullibarri-reservoiret består af oversvømmede skove, byer og broer – der er utallige features for søens store fiskebestand at gemme sig i. Med et LiveScope som dette kan du let se, hvor fiskene står i forhold til fx træer, så du ikke så let får bundhug.
Der har været en lang periode i mit liv, hvor intet har kunnet stå imellem mig og en fiskerejse. Men de seneste fem år har jeg ikke rejst for at fiske, simpelthen fordi, jeg ikke længere føler, jeg kan forsvare mit hidtidige forbrug af flybrændstof. Men i en rødvins-halvbrandert sammen med Mikkel Matzen fra Effektlageret havde jeg spontant meldt mine to højt estimerede kolleger og mig selv til butikkens første gruppetur til reservoiret Ullibarri-Gamboa i nærheden af Bilbao – en rejse, som skulle være kulminationen på over seks års arbejde for at lære søen at kende for Mikkel og hans trofaste makker, Jakob Juul fra Pure Fishing. Og en kulmination skulle turen i sandhed blive – på godt og ondt.
Verdens bedste aborrevand
Ullibarri må nok regnes for verdens bedste aborrevand, og da først tanken om søens mastodontiske aborrer var plantet i hovederne på os tre kolleger, udviklede projektet sig med det samme til en besættelse. Og vi gjorde intet – absolut intet – for at hidse os selv og hinanden ned. Der var sådan set også nok at nørde med: Fiskeriet i Ullibarri foregår i udgangspunktet fra kajak, men hvis det blæser, er bredfiskeri et fremragende alternativ – så man børe være forberedt på begge fiskeformer. Og intet fiskeri spænder vel i øvrigt over flere finlirede metoder end storaborrefiskeri, hvor de enkelte teknikker nogle gange kan gøre hele forskellen mellem fiasko og succes, mens man mange andre gange bare kommer totalt til kort over for de sortstribede gangsteres helt eget brand af sky arrogance, paranoid spisevægring og hvad der forekommer at være sjette, syvende og ottende sanser. Vi havde så i øvrigt også lige sat alt på rødt ved at vælge en tur først i marts, hvor fiskene er på deres tungeste, men også er mest umulige at fange.
Andre faktorer bidrog også til, at netop denne tur gerne måtte blive en rimelig succes: For Oles vedkommende var projektet lidt af en gammel drøm, som gik i opfyldelse som en slags fejring af hans forestående pensionering efter årtiers legendarisk tjeneste hos Garmin. For Toke skulle rejsen gerne levere et kærkomment afbræk i det kræftforløb, som holder hans liv i et jerngreb, og som lige til det absolut sidste øjeblik skabte tvivl om, om turen overhovedet kunne blive gennemført med ham som deltager. Og for mit eget vedkommende mistede jeg min højtelskede far ganske få dage inden turen … Det hele var mildt sagt på et hængende hår, og vi havde brug for, at det gik godt.
Lars Frithjof Nielsen med en smuk 2-kilos aborre fra Ullibarri.
Planen var at hoppe af flyet i Bilbao en formiddag med god tid til at få styr på de sidste detaljer ved grejet og naturligvis fitte LiveScope på tre kajakker inden næste dags fiskeri. Vi var spændte som flitsbuer, men havde en grad af bange anelser om de forhold, som ville møde os. Hvor Spanien de seneste to år har lidt under alvorlig tørke, så gik vejret amok i ugen op til vores besøg: Himlen åbnede sig for, hvad der forekom at være summen af de foregående års sammensparede sne og regn. Gigantiske mængder af smeltevand væltede ned fra bjergene, og på få dage steg søens vandspejl over to meter, mens vandtemperaturen faldt syv grader. Det normalt vodkaklare vand var omdannet til en slags tyndt mudder tilsat blandet kompost. Stabile vejrforhold er alfa og omega i aborrefiskeri, så vi havde naturligvis bedt til fiskeguderne om en smule meteorologisk ro, når vi nåede frem, men da vi trådte ud i ankomsthallen, blev vi mødt af det, vi havde allermindst brug for: Igennem panoramavinduerne kunne vi se kæmpestore fnug af tøsne dale tæt ned i det i forvejen ankeldybt sjap, imens Lufthansa i det samme med en høflig besked kunne oplyse os om, at vores bagage desværre ikke var nået med på flyet.
Vi er naturligvis heltene i vores eget liv, men vi begyndte at føle os som nogle ret uheldige nogle af slagsen.
Kajakfiskeri er supereffektivt og nemt at lære, men normalt bådfiskeri er strengt forbudt på søen.
Den største aborre i søen
Det er et par døgn senere, at jeg slår øjnene op efter et minuts coma i mudderet og stirrer ud over den forjættede aborresø, som lige nu nærmest går i ét med den vandrette regn og de oversvømmede omgivelser. Den tolv mand store gruppe – nu spredt på forskellige pladser omkring søen – har alle fisket igennem trods de umenneskelige forhold, men ingen har fanget en eneste fisk endnu.
Egentlig ser jeg overhovedet ikke mig selv som en kampfisker – jeg vil meget hellere forsøge at regne den ud end kæmpe mig til fiskene – men én læring står dog helt klart tilbage efter alle de førnævnte fiskerejser: Når du nu er afsted, så gælder det om at klø på, selvom det driller: Henover et antal fiskedage vender forholdene før eller siden til det bedre, eller om ikke andet opstår der små mulighedsvinduer undervejs, og så gælder det om at have agnen i vandet og være klar. Keep casting!
Jeg stabler mig derfor på benene og bevæger mig mod vandet, men i det samme ringer telefonen. ”Det er Mikkel … Jeg er totalt rundt på gulvet lige nu, og har svært ved at samle mig. Vi har kæmpet og kæmpet, og intet mærket, og jeg var bare træt af det hele. Jeg var lige gået ud i vandet, men havde glemt at lyne mine waders, så vandet fossede ind. I irritation tyrede jeg min twitch bait ud og vendte mig om og gik tilbage mod land, men fik pludselig hug på kort line: Det virkede nærmest uvirkeligt pludselig at mærke en fisk, og inden jeg rigtig fattede, hvad der foregik, kom et monster af en aborre til syne i det uklare vand. Jeg brølede til de andre om at komme med landingsnettet, men endte med at skovle den gigantiske fisk op i favnen og bare spæne det sidste stykke ind til land. Vi har et lille netbur, som fisken kan sunde sig i, og vi vejede den flere gange med forskellige vægte, men jeg nægtede at tro mine egne øjne, indtil en af de andre bare tog fat i mig og sagde: Mikkel, stop nu … den vejer det, den vejer!”
Med 55 centimeter og præcis 3,5 kilo har Mikkel fanget en fisk, som selv for denne sø er fuldstændig ubegribeligt enorm – en af de absolut største aborrer, som svømmer rundt på den her planet (se foto i starten af artiklen). Sørekorden – og naturligvis Mikkels PR – har fået et solidt hak opad. Nogle gange – det er sjældent, men nogle gange – er fiskeri faktisk fair, og en kæmpefisk lander hos en af dem, som har knoklet allermest for at fange den. Det her er et af de tilfælde.
Med denne fisk meldte Christian Hansen sig ind i klubben af lystfiskere i verden, som har to trekilos aborrer på cv’et. En klub, hvis medlemmer formentlig kan tælles på én hånd … Faktisk nok også en savværksarbejders hånd.
Ullibarri-Balboa byder ikke blot på et unikt storaborrefiskeri men også nogle fantastiske oplevelser.
Tre aborrer over tre kilo på kort tid
Aborrer har det med at hidse hinanden op til hug, og har man fanget en, er det afgørende at udnytte situationen, hvis man gerne vil fange flere. Mikkel har faktisk åndsnærværelse nok til at låne sin stang ud til Christian med instruktion om, hvordan agnen skal fiskes, og den lille wobler inhaleres omgående. Teamet kan næsten ikke tro deres egne øjne, da endnu en fisk i absolut drømmeklasse kommer til overfladen – prik 3,0 kilo. Stangen går videre til næste … Kast – BANG – endnu en gigantisk fisk landes næsten, men mistes i sidste øjeblik. Derefter er fiskene væk.
På trods af sindssygt umulige odds åbnede muligheden for drømmefiskeri sig i ganske få minutter, og gruppen udnyttede den, mens den var der. Marginalerne er så uendeligt små … Havde Mikkel ikke valgt at tyre sin agn ud i horisonten på trods af fyldte waders, ville de være gået glip af en oplevelse, som ikke blot er fuldstændig uforglemmelig for dem selv, men også vil skrive sig ind i aborrefiskeriets historie. Det er derfor, vi fisker: Den ultimative oplevelse er hele tiden så nær, og dog så fjern. Keep casting!
Ole Jessen med mildt sagt velnæret ”bjergged”. Søens gedder er ufatteligt smukke. Teamet så gedder i 115+ centimeter-klassen i overfladen på denne tur – man kan kun gisne om sådan en fisks vægt, hvis den er i tilsvarende kondition.
Kajak og LiveScope til aborrer
De følgende døgn får vi rent faktisk et par dage med nogenlunde stille vejr samt sol, og vi får mulighed for at komme på vandet i kajakkerne. Aborrerne gemmer sig godt – selv for LiveScope – men nogle steder kan vi finde dem koncentreret i bredzonen i sindsoprivende antal, blot fuldstændig passive og surmulende i det iskolde og uklare vand.
Søen er kendt for opkommende bestande af både sandart, utroligt flotte gedder samt maller. Planen havde derfor sådan set været også at medbringe grej til de større rovfisk, men som så mange gange før måtte der i sidste øjeblik lettes på oppakningen for at holde bagagevægten, så de større gummidyr og kraftigere stænger står stadig derhjemme. Det fortryder vi nu, og lover hinanden at splejse til et stykke bagage mere næste gang … Selv på aborrestængerne kommer der løbende fine gedder og sandart op, og Toke kan med hiv og sving lande en imponerende malle på stærkt underdimensioneret grej. Vi skeler lidt til andre kajakker på søen, som opgiver aborrerne og sejler ud i de dybere områder og øjensynligt rimelig nemt vertikalfisker rigtig fine sandart.
Efter det korte vejrvindue for kajakfiskeri er vi tilbage til en nu om muligt endnu mere hylende vind, og vi finder endnu engang os selv fiskende under nærmest grinagtigt vanvittige forhold, hvor vi klamrer os til hat og briller, mens vi forsøger at bredfiske aborrer i hvidtoppede bølger.
Toke Trentemøller fik en rundvisning på søen i sin kajak af denne fine malle på aborregrejet.
Flere aborrerekorder
Vi har efterhånden skudt os ind på et par pladser, som afgiver enkelte fisk, og Christian har efter oplevelsen med sin første kæmpeaborre stædigt fisket løs samme sted. Han lykkes med at fange en enkelt fisk mere, som ufatteligt nok har præcis samme vægt som den første og han kan slutte turen med to streger under to trekilos. Jakob – der ligesom Mikkel har lagt et enormt antal timer ved søen – bliver også præmieret med en ny PR på 2,95. Selv står jeg det rigtige sted i et øjeblik med nogenlunde forhold og mærker et stød til mit twitch bait. Da de efterfølgende kast ikke giver yderligere kontakter, skifter jeg over i den modsatte ende af agnspektret til en langsomtfisket Ned-jig, som omgående bliver inhaleret – og omsider kommer jeg på tavlen med en fin 2+. Vi ender turen med blot 11 aborrer til 12 mand – et antal fisk, som en dygtig fisker kan lande på en enkelt dag i søen, hvis det hele virkelig går op i en højere enhed – men vi ville allesammen have fisket videre dagen efter, hvis vi kunne.
Får man hug her, er fisken i de fleste tilfælde i en normalt uopnåelig drømmeklasse, og vi har fisket søen under de mest umulige forhold i årevis. Vi tør næsten ikke tænke på, hvad vi kunne have opnået, hvis vejret havde været med os. Allesammen tager vi derfra med en mindre besættelse af Ulibarri … Følelsen er lidt som en lettere smertefuld forelskelse i en pige, som langt det meste af tiden er totalt afvisende, for så en gang imellem lige at give et glimt af de vilde oplevelser, hun gemmer på. Og vi er i den grad klar til at give hende en chance mere.
Moderne aborreagn
Mikkel har tidligere omtalt søen som ”Aborreskolen”, og en tur derned er en god anledning til at få lært nogle aborremetoder, der er præcis lige så giftige i det hjemlige aborrefiskeri, som i Spanien – de er virkelig værd at gøre til en del af sit fiskeri. Har får du lidt om de vigtigste spinnemetoder:
Twitch baits, som er slanke, vægtneutrale woblere var turens mest succesfulde agn. Amerikanske bassfiskere kalder disse agn for jerk baits, og indtagningen minder da også om den måde, vi herhjemme fisker de ske-løse agn, vi forstår ved samme navn: Et til to korte, hårde ryk, hvorefter agnen får lov at stå helt stille i vandet i to-tre sekunder, nyt ryk og så videre. I rykkene udsender twitch baiten kraftige vibrationer, som høres på lang afstand – hvilket sikkert er grunden til, at fiskene kunne lokalisere agnen i det uklare vand. De fleste twitch baits bevæger sig i 1,5-2 meters dybde, men har evnen til at kalde fiskene op fra dybet. De færreste danske aborrefiskere anvender twitch baits, men de få, som gør, har kanon resultater.
Carolina rig fiskes oftest med et ubelastet soft lure 60-70 centimeter fra et projektilformet gennemløbslod, typisk i tungsten. Efter et løft af stangen synker loddet naturligvis hurtigt, mens den efterhængte agn daler langsomt og forførende ned gennem vandet. Agnen sidder normalt på en såkaldt offset-krog, hvor spidsen kan gemmes i agnen for at undgå bundhug og grøde, men når fisken bider sammen om agnen, eksponeres krogspidsen. Carolina rigget er måske den teknik, som fylder allermest i Mikkel og Jakobs aborrefiskeri.
Et Jika rig er simpelthen en lille hægte, hvori der sidder et tungstenslod og en offset-krog med en softlure. Rigget minder naturligvis om en traditionel jig, men der er forskelle: På den gammeldags jig er krogen som bekendt fikseret i hovedet, men på Jika riggen kan den lette krog og agn bevæge sig i hægten, hvilket giver en anderledes præsentation, og en vis bevægelse, selv hvis man bare trækker riggen langsomt afsted mellem sten med eksempelvis en krebseimitation, eller lader loddet stå lidt på bunden og blot vipper en smule med stangtoppen. Det er nemt at skifte rundt mellem forskellige agn og lodder – fisker man på stenet bund, kan man med fordel vælge et aflangt lod, som er mindre tilbøjeligt til at kile sig fast. Følsomheden er i top med Jika rigget, så man får en rigtig god fornemmelse af bundens beskaffenhed på en ny plads.
Ned rigs har taget den europæiske aborrescene med storm de seneste par år, og også ved Ullibarri-søen er nogle af de bedste fangster i den seneste tid kommet med Ned. Ned-orm er i modsætning til traditionelle jigkroppe lavet i materialet TPE, som udover at være ekstremt sejt også er flydende. Når man så monterer den flydende orm på et jighoved, som er fladt fortil, har man en agn, som stiller sig ret op og ned på bunden i pauserne mellem de små hop, som agnen typisk fiskes med. Ned kan fiskes enormt langsomt, og har derfor sin force i forhold til træge fisk i koldt vand, når man har en ide om, at man fisker, hvor fiskene er, eksempelvis med LiveScope.
Tag med Effektlageret til Ullibarri
Effektlageret afholder guidede ture til Spanien i vinterhalvåret, hvor fiskeriet er bedst. Som udgangspunkt – det vil sige hvis man har bare en smule mere held end vi havde – er turene komfortable med fuldpension på et rigtig fint hotel, blot omkring tre kvarter fra lufthavnen og tyve minutter fra søen. Som kunde på Effektlagerets ture bliver man klædt godt på til rejsen, både i form af vejledning inden turen og med hjælp som elektronisk kort over de bedste pladser. Som nævnt er turene kombinationer af kajakfiskeri og bredfiskeri, og som noget nyt er der nu mulighed for leje af LiveScope i begrænset antal for dem, som har lyst til at snuse til fiskeriet med live-ekkolod eller blot ønsker at optimere deres chancer på turen. Mikkel og Jakob har hidtil på deres mange ture fokuseret stærkt på aborrerne, men man snyder næsten sig selv ved ikke at krydre sit fiskeri med sandart, gedder og maller. Søen ligger i et smukt bjergområde med imponerende natur og fugleliv. Kontakt Effektlageret for en snak om Ullibarri.
