SUCCES VED NYT ABORREVAND

– Jeg havde hørt rygter om en sø med nogle ret store aborrer, så det skulle selvfølgelig  prøves, fortæller Mads Davidsen. – Min kammerat Nikolaj Lolholm tog med på turen, og vi var ved vandet klokken 17. Vi fangede ret hurtigt en håndfuld små aborrer, men så døde fiskeriet stort set helt, og vi fik fisket en del af søen af, Undervejs forsøgte vi både med Savage Gear Tail Spin og dropshot plus lidt forskellige andre gummidyr, men nej der skete intet.

– Vi var efterhånden ved og give op, og det også var ved og være sent på dagen. I et sidste forsøg skiftede jeg til min Savage Gear SG4 stang og en Gravity Twist wobler. Klokken var vel ved at være 21.30, da jeg fik et rigtig godt hug i et spinstop. Det viste sig at være et pragteksemplar af en aborre, så det var ventetiden værd. Denne aborre er nok en af de flotteste, jeg har fanget, når man tænker farver og mønster. Men ikke nok med, at den var flot. Fisken var helt klart også den stærkeste aborre, jeg nogensinde har mødt. Faktisk var Nikolaj overbevist, at det var en god gedde, jeg havde på, men nej – der blev han snydt. Alt i alt en god aften med et par håndfulde aborret og en lille håndfuld gedder.

 

drømmerejse iFish Travel

GROV ABORRE OG EN KROG I FINGEREN

– Min kammerat og jeg havde aftalt, at vi skulle på en lille aftentur efter de grove aborrer, og vi havde cirka fire timer at gøre godt med, beretter Mads Davidsen. – Vi havde to private søer oat fiske i denne aften. I den ene sø, er der rigtig mange aborre i, og den anden er der meget langt i mellem fiskene, men i denne sø er de til gengæld virkelig store. Vi valgte at satse efter de største aborrer.

– Turen startede ikke helt som forventet, for vi kom til at fiske i et stykke tid uden et eneste hug – kun afbrudt af en mindre gedde, som ikke havde forstået, at den ikke var en aborre. Da jeg var ved at afkroge gedden valgte den at lave et supertrick, så krogen havnede godt begravet i min finger. Nu kunne jeg efterhånden godt kalde det en lidt træls tur efter min vurdering. Min makker stod og var meget hvid i hovedet på grund af krogen, som jeg stod med i min finger. Nå – men jeg måtte jo have den krog ud, så vi kunne fiske videre – og med et godt hårdt ryk fik jeg den ud. Nu kunne vi fiske igen, men desværre var min makker nu blot endnu mere hvid i hovedet…

– Vi havde fisket cirka 10 minutter efter den lidt uheldige episode, hvorefter der kom et godt hårdt hug på min Savage Gear Craft Shad. Det resulterede i en super flot aborre på 49 cm, som blev aftenens største aborre. Vi endte med at have fået en lille håndfuld aborrer, og en del mindre gedder. Selv mindre gedder kan være sjove, når det er på det lette aborre grej. Denne dag havde jeg valgt og gå med den nye Savage Gear SG2 på 2-10g, som var super fed til dette. Alt i alt en helt perfekt aften med super lækkert vejr og godt selvskab. Knæk og bræk derude.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

SØFISKERI: PANOPTIX PÅ OVERARBEJDE

Søren Vesth fra Garmin har været en del på søerne for nylig, og på fire ture sammen med hans kammerat Jesper, der aldrig har fanget hverken gedder eller sandart, er det blevet til en del fine fisk. – Nu har Jesper fået gedder op til 113 centimeter og sandart op til 93 centimeter, afslører Søren, der fortsætter: – Selv har jeg fået aborrer op til 2,4 kilo og også gedder op til 113 centimeter. Alle fisk blev fundet ved hjælp af et Garmin Panoptix LVS 32 i kombination med transduceren PS 30. Agnene var i alle tilfælde Westin TwinTeez på 20 centimeter, slutter han.

Har du selv været på søerne og livespotte dine fisk – så send os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Søren Vesth med sin 113 cm gedde. Øverst ses ham med sin 2,4 kilos aborre.

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT UL-ABORRE TIL NICOLINE

Maj måned kan byde på et rigtig fint aborrefiskeri, og under de rette forhold kan aborrerne virkelig være på finnerne. Nicoline Thorsen har været ude med det ultra lette spinnegrej – og det gav bonus:

– Jeg er ny i faget som lystfisker, og her til aften var jeg så heldig, at jeg fangede en aborre på 41 cm, beretter hun. – Fisken, som huggede på en wobler, vejede 1.36 kg, og nettet blev afvejet til 320 gram, så aborren har vejet noget, der minder om 1 kilo rent. Wowww en vild følelse! Den blev fanget på en Daiwa UL stang. Sikke en fiskefeber jeg har oplevet, og med sådan en fangst som den første, så har jeg meget at skulle leve op til i fremtiden, slutter hun.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

65 GRAM FRA ABORRE-REKORDEN

– Så lykkes det igen Franz Bodum fra Team Sportex at fange en af de helt store. Denne gang var det en enorm aborre, der blot var 65 gram fra Danmarksrekorden, som er på 2,785 kilo taget af Mark Andersen i 1997.

– En lille stime på 5-6 store fisk tikkede ind på min Garmin Perspective Mode ret forude 26 meter fra båden, og med et hurtigt samt præcist kast landede jiggen lige midt i stimen. De kom hurtigt og højt i vandet, så indspinningen blev derfor hurtig sat i gang. Jeg havde kun taget tre omdrejninger på hjulet, da det sagde PUF… Det hele gik så stærkt, at Stefan ikke nåede at kaste inden hugget faldt. Som den bedste wingman han er, stod han derfor klar med nettet, så han kunne lande dette pragteksemplar på 2,720 kg og 52,8 cm, der er ny personlig rekord, slutter han.

Det er lige nu, at aborrerne peaker i vægt, så send os meget gerne din historie, hvis du får en af de helt store sortstribede. Du kan skrive til redaktionen på fiskogfri.dk via jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

 

drømmerejse iFish Travel

ABORRER – NÅR GEDDERENE ER FREDET

– Når gedderne er fredede, jager jeg aborre og sandart i stedet, fortæller Michael Røge alias Myggen fra Mygs Gummi. – Mit fiskeriet foregår fra båd, og jeg dyrker kun kastefiskeri med mine egne hjemmelavede gummidyr. Men – det svingende vejr og ikke mindst de vekslende temperaturer har gjort det halvsvært at være aborrefisker, så der bliver slidt for hver fisk, og nulture hører bestemt med til fiskeriet.

– Når man så endelig kroger en fisk og mærker de karakteristiske aborrerusk i en krum klinge, så hænger nerverne uden på tøjet af frygt for at miste krogholdet. Men – når der så ligger en tromletyk søaborre i nettet, så er slid og nulture hurtig glemt igen. Den du ser her er fanget på en 10,5 cm shad i farven motoroil, slutter han.

Har du selv været ude at lufte prædatorgrejet, så husk at send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

FIN GEDDE PÅ ABORREGREJET

På mange af de mere lavvandede søer er gedderne allerede startet med at gå på leg – og der er også steder, hvor det allerede er overstrået. Gedderne er fra i dag fredet, og hvis man fanger en som bifangst –  eksempelvis som den udlegede gedde Adam Snarski her fik den anden dag, så skal den retur med det samme.

– Jeg har lige været en tur ude på min lokale sø for at fiske efter aborrer og gedder, fortæller han. – Til at starte med lagde jeg ud med at fiske med en 10 cm jig, og efter to timer havde jeg fanget 20 aborrer. – Herefter flyttede jeg til en ny plads – og fiskede på omkring otte meters dybde. Pludselig fik jeg et solidt hug på min lille agn, og efter en heftig fight på det lette grej, kunne jeg lande en flot gedde på 107 centimeter og syv kilo. Fisken blev genudsat efter et par hurtige fotos, slutter han.

I den kommende tid står den altså på aborrefiskeri og sandartsats, nu hvor gedden er fredet indtil første maj i ferskvand og 15 maj i brakvandet. Husk endelig at sende redaktionen en beretning og et godt billede af din fangst, når du har været ude at fiske. Vi ses derude!

 

drømmerejse iFish Travel

Monsteraborre på en kort fisketur 

– Forleden havde jeg en halv dag til noget fiskeri, så jeg fik hurtigt pakket grejet og sat båden på krogen, fortæller Andreas Sloth. – Jeg kørte ud til en sø, hvor jeg egentligt havde tænkt mig at fiske efter gedder, men det virkede ikke til, at de var hjemme.

– Tiden forsvandt hurtigt, og jeg havde nu kun et par timers lys tilbage, så jeg bestemte mig alligevel for at prøve et andet sted på vej hjem, hvor jeg tidligere havde fanget nogle fine aborrer. Efter noget tids søgen fandt jeg en lille bule i bunden på ekkoloddet. Jeg fik sendt jiggen ned, og inden den ramte bunden, var der bud efter den. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en rigtig god fisk, og efter en spændene fight fik jeg fisken til overfladen. Da jeg så den, var jeg slet ikke i tvivl om, at den her aborre måtte være min den største. Monsteret var 50 cm lang og vejede over de magiske 2 kg. For at være helt præcist 2070 gram.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

TID TIL STORABORRER

Det tidlige forår er traditionelt et rigtig godt tidspunkt, hvis man vil fiske målrettet efter store aborrer. På denne tid trækker de brakvandsaborrer, der ikke allerede har overvintret i åerne – nemlig op for at gyde. Præcis hvornår optrækket sker, afhænger meget af hvilket vandløb der er tale om – samt hvor stort det er. Helt generelt starter opgangen ofte tidligere samt mere stabilt i de større vandløb – samt senere og mere ustabilt i de mindre vandløb, hvor gydeopgangen nogle gange kommer så sent som hen i april-maj.

I Tryggevælde Å syd for Køge, som er et efter sjællandske forhold relativt stort vandløb, er der allerede både overvintrende og optrækkende aborrer:

– Med begyndende varme har det været tid til at starte fiskeriet i Tryggevælde Å, lyder det fra Gert Stahl Jacobsen, som for nylig var ude for at fiske sammen med sin kammerat Dennis. På turen fik de to flere fine fisk – blandt andet en virkelig flot og stor aborre på 2020 gram samt 49 centimeter.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel