Han fangede sin første havørred på kysten som syv-årig, og 55 år senere er han stadig en flittig og passioneret gæst langs de åbne kyster. Her kan du møde Otto Poulsen; en af dansk kystfiskeris helt store profiler

Tekst: Rasmus Ovesen

Med årene er Otto Poulsen blevet bedre til bare at nyde at være på kysten. Og selvom han har fanget absurde mængder havørreder – eller måske netop derfor – kan han sagtens glæde sig over eksempelvis en lille hornfisk.

Med årene er Otto Poulsen blevet bedre til bare at nyde at være på kysten. Og selvom han har fanget absurde mængder havørreder – eller måske netop derfor – kan han sagtens glæde sig over eksempelvis en lille hornfisk.

I BILEN PÅ VEJ til sommerhuskvarterene ved Fårevejle i det nordvestlige hjørne af Sjælland reflekterer jeg over, hvad jeg har læst i artiklen »Fang flere havørreder« i et 30 år gammelt nummer af Fisk & Fri. Her har jeg stiftet bekendtskab med en kystfisker med stærke holdninger, masser af selvtillid og en imponerende fangststatistik – en mand, der som han skarpt pointerer i artiklen, hader nulture

I Otto Poulsens tilfælde har jeg dog, efter at have nærlæst artiklen, ikke fornemmelsen af, at det med nulturene var nogen kilde til stor irritation, da artiklen blev skrevet.Men hvordan forholder det sig så i dag med kystfiskeriet, fisketurene og fangststatistikken? Det er det, jeg er spændt på at finde ud af.

MANDEN, JEG MØDER ved vandet er et venlig stemt gemyt, der med sin tyngde og fremtoning slår mig som den perfekte legemliggørelse af det danske kystfiskeris historie. Det er en kompakt mand, med saltslåede furer i ansigtet, grove hænder og et intenst og skarpt blik under let pjuskede øjenbryn. Han er nærmest som formet af de barske og vindblæste kyster. Et hjertevarmt og fast håndtryk afventer mig, og efter alle de formelle høfligheder er af vejen, er vi på vej mod kysten. Otto har haft sit sommerhus i Sejerøbugten de seneste 27 år, og han kender hver en plads, der er værd at kende heroppe.

Lige netop denne aften er forholdene langt fra de bedste. En hårdfør nordvesten-vind vælter ind mod kysten, vandet er fuldt af fedtemøg, blytunge og dunkle skyer tegner sig op mod horisonten og selvom vi er midt i maj måned, bider kulden i kinderne. »Herude mod pynten, der hvor du kan se pælen oppe på stranden. Dér kan du vade ud på første revle og fiske over et stort tangbælte. Der er blevet fanget masser af store fisk i år – op til over syv kilo«, beretter Otto med karismatisk stemmeføring.

Ottos »hemmelige« tobisgrønne wobblere og blink er uhyggeligt effektive, og blandt andet Thomas Hansen fra Havørredernes Hemmeligheder, har dem blandt sine favoritter. Woblerserien fås i otte størrelser og 15 farve­varianter, mens Sølvpilen fås i 9 forskellige størrelser og 23 standardfarver.

Ottos »hemmelige« tobisgrønne wobblere og blink er uhyggeligt effektive, og blandt andet Thomas Hansen fra Havørredernes Hemmeligheder, har dem blandt sine favoritter. Woblerserien fås i otte størrelser og 15 farve­varianter, mens Sølvpilen fås i 9 forskellige størrelser og 23 standardfarver.

MED ET FANTOMKAST, som jeg sjældent har set magen til, sender Otto en hjemmelavet kystwobbler ud ét sted på den anden side af jordens krumning. Der er virkeligt kraft og saft i denne mand, og efter kun få omdrejninger på hjulet, hugger en fisk. Der er naturligvis tale om én af sommerens iltert dansende hornfisk. Den er sikkert kroget på den enkeltkrog, som Otto har monteret i enden af agnen, og med sikker stangføring bringes den mod land, håndlandes, afkroges og genudsættes. Mere bliver det ikke til i de små ti minutter, vi bliver på den vindpåvirkede plads. Vi har dog været her lige nøjagtigt længe nok til, at jeg har fået en fornemmelse af, hvordan Otto affisker kysten. Og med afsæt heri, tager vi hul på en længere snak.

62-ÅRIGE OTTO POULSENS kystfiskerkarriere startede i en tidlig alder, forklarer han. Faderen, der var iblandt de allerførste lystfiskere på kysten tog den håbefulde unge knægt med til Nordkysten, Sjællands Odde og Nexelø i en alder af blot syv år, og det tog ikke lang tid, før de første fisk kom på land. Herefter tog tingene fart, og igennem de næste 55 år, har Otto Poulsen fanget et antal havørreder, der kan få det til at svimle for de fleste. Han har fanget minimum 25 havørreder over fem kilo med de to største på henholdsvis 8,5 og 8,7 kilo. Han har oplevet ture med op til 87 fisk på land. Ét år landede han mere end 150 fisk på fluestangen, og sammen med to andre medfiskere præsterede han engang at fange 850 havørreder på tre måneder i Sydsverige.

I starten af firserne var Otto’s store havørredfangster forsidestof – her er det Fisk & Fri nr. 2-1982.

I starten af firserne var Otto’s store havørredfangster forsidestof – her er det Fisk & Fri nr. 2-1982.

FISKEHISTORIERNE, som Otto har flere af end de fleste, fylder generelt meget i vores snak, og navne såsom Poul Bundgarnspæl, Jan Grünwald, Kim Slagter, Kurt Malmbak, Helge Kochdal, Per Kochman, Steffen Arendrup, Lars Erik Olsen med flere giver beretningerne historisk ballast og pondus.

Jeg spørger ind til, hvordan Ottos eget kystfiskeri har udviklet sig, og om han stadig hader nulturene. Et stort smil forplanter sig i hans ansigt, og han svarer med et glimt i øjet, at visse ting aldrig vil ændre sig. – Indenfor de sidste to år, er jeg blevet opereret tre gange i hjertet og i skulderen. Jeg har haft hudkræft og har fået konstateret sukkersyge. Det har naturligvis præget mig, og sat tingene i perspektiv. Den gang kunne jeg turbo-fiske som en gal, og bare jeg havde en pakke smøger, kunne jeg stå stædigt på samme sten i 7-8 timer for at fange en fisk. Nu er jeg langt mere end tidligere opmærksom på bare at nyde at være af sted på kysten, og det influerer naturligvis på min fiskestil og fangststatistik.

NULTURENE er der desværre blevet flere og flere af med årene, og generelt er det Ottos helt klare indtryk, at der er færre fisk på kysten. – Siden start halvfemserne er fiskeriet gået drastisk ned ad bakke, og desuden opfører fiskene sig anderledes end tidligere. Man ser ikke længere fiskene i overfladen, og det er vanskeligere at afgøre, om der er fisk på de pladser, man fisker.

Erfaringsmæssigt ved Otto, at de fleste fisk kan findes inde langs med land, og derfor vader han aldrig mere end højest nødvendigt. Det kan have en tendens til at skræmme fiskene.

Erfaringsmæssigt ved Otto, at de fleste fisk kan findes inde langs med land, og derfor vader han aldrig mere end højest nødvendigt. Det kan have en tendens til at skræmme fiskene.

– HVOR HAVØRREDBESTANDENE, ifølge Otto er gået tilbage, har den generelle udvikling indenfor fiskeriet til gengæld taget fart, fortsætter han med stor entusiasme. Efter at have startet en kommerciel produktion af højkvalitets-blink og kystwobblere en gang tilbage i 1991, var Otto selv med til for alvor at kick starte udviklingen af grej specifikt til havørredfiskeriet, og siden hen er der sket utroligt meget. – Grejet er markant bedre nu om dage, forklarer han. – Udvalget er imponerende og varieret, ekspertisen i forretningerne er glimrende, og man mister langt færre fisk på grund af møre liner, linekludder, underpræsterende spinnehjul, sløve kroge og så videre. Noget der dog kan undre, er at det stadig ikke er muligt at lave et par tætte waders til en voksen mand!

HVAD FISKETEKNIK OG GREJ angår, holder Otto stædigt fast i, hvad der erfaringsmæssigt fungerer. Favoritstangen er en Hardy Seatrout 9,3’, og ellers favoriserer han ældre helaktionstænger med længder på alt fra 7,2-10’ og kastevægte fra 12-35gram. – Det drejer sig om at afpasse grejet til forholdene, pointerer han, og tager så hurtigt til genmæle. – Nå ja – grejet er naturligvis vigtigt. Men i første omgang handler kystfiskeriet om at bruge hjernen, dernæst øjnene og til sidst benene. Jeg fisker videst muligt aktivt og afsøgende, og så er jeg opmærksom på forholdene, fødegrundlaget, tidevandet, temperaturerne og så videre. De fleste fisk bliver fanget indenfor de inderste 25 meter af kysten, men alt kan ske – og det vigtigste er tit at eksperimentere.

Otto Poulsen er dygtig til at lave kystwobblere og blink. Her er han i gang med at måle vægten på nogle af hans livagtige tobis­imitationer. Agnene kan blandt andet fås hos Steens Fiskegrej på Sjællands Odde, www.steensfiskegrej.dk

Otto Poulsen er dygtig til at lave kystwobblere og blink. Her er han i gang med at måle vægten på nogle af hans livagtige tobis­imitationer. Agnene kan blandt andet fås hos Steens Fiskegrej på Sjællands Odde, www.steensfiskegrej.dk

SLANKE BLINK OG KYSTWOBBLERE såsom Sømmet, Tobis, Gladsax Wobbleren, den originale Sølvpil samt de mange hjemmelavede blink og kystwobblere – som for øvrigt er udarbejdet med en sjælden detaljeringsgrad og kunstfærdighed, og som kan fås hos blandt andet Steen’s Fiskegrej på Sjællands Odde – er blandt førstevalgene, når der skal bindes isenkram for enden af linen. Blinkene og kystwobblerne fungerer fint under et væld af forskellige forhold, forklarer Otto. – Sandheden er dog, at jeg fisker med bobleflåd eller bombarda og flue 90% af tiden, afslører han og fortsætter.

– Jeg benytter typisk et forfang af 0.25mm fluorocarbon på omkring ¾-dele af stanglængden, og omtrent 80% af alle mine fisk bliver fanget på en Slagterflue i en beige variant, pointerer han. Af andre fluer, nævner Otto klassikeren Fyggi, som han i særdeleshed bruger i efteråret, Piperenserfluen, som er en god sommerflue, Glaspladefluen, som han bruger i helt klart og stille vand, samt jokerfluen Ugly Bugly. – Jeg har

lige­som mange andre en tendens til at dresse min flue ganske kraftigt, men generelt fisker sparsomt dressede fluer markant bedre, præciserer han. – Rørfluer bruger jeg også ganske ofte, og de er bestemt ikke noget nyt fænomen på kysten. Dem har jeg brugt med stort held de seneste halvtreds år. Ellers hører diverse gummidyr, og i særdeleshed Lexa Rejen, til mine favoritter. Lexa Rejen er simpelthen noget af det mest effektive til havørred overhovedet!

HEN OVER INDGANGEN til stuen hænger et let falmet billede af tre stolte lystfiskere med en vifte af havørreder bredt ud foran sig. Det er Otto i midten kan jeg se, og han forklarer mig nu, at de to resterende herrer i billedet er henholdsvis faderen, som nu desværre er gået bort, samt sønnen. Sønnen er også ivrig kystfisker, og en dygtig én af slagsen. – Generelt er jeg meget imponeret over den yngre generation af kystfiskere, smiler han. – De er virkeligt dygtige, og så er de utroligt ihærdige, velinformerede og veludstyrede. Det tegner godt for eftertiden.

Sådan ser Ottos gennemløbs­kystwobblere ud, inden malingen påbegyndes. Hver enkelt træ­wobler bliver omhyggeligt fræset ud, overfladebehandlet og forsynet med vægtbelastning.

Sådan ser Ottos gennemløbs­kystwobblere ud, inden malingen påbegyndes. Hver enkelt træ­wobler bliver omhyggeligt fræset ud, overfladebehandlet og forsynet med vægtbelastning.

– Er der så nogle gode råd, du kan give til disse unge kystfiskere, når jeg hurtigt at indskyde, inden Otto fortsætter sine fabuleringer. – Tjah, det gælder om at spore sig ind på nogle pladser, og lære dem godt at kende. Desuden giver det god mening at fiske pladser, som erfaringsmæssigt holder fisk med en stor gennemsnitsstørrelse. Møn, Stevns, Lolland Falster og Nordvestsjælland er områder, hvor sådanne pladser findes.

– Generelt, er der betragteligt flere folk på kysten, end der har været nogensinde før, og derfor kan det også godt betale sig at søge nye veje. Kystpladserne ændrer sig med tiden, og det samme gør fiskeriet. Ofte kan det betale sig at prøve noget nyt og anderledes. Eksempelvis har jeg haft held med at fiske havørreder i maj og juni, hvor mange ellers indstiller fiskeriet på grund af hornfiskenes ankomst. Her forsyner jeg mine kystagn med trekroge i overstørrelse, så hornfiskene ikke bliver kroget, når de hugger. Og så viser det sig faktisk, at der stadig er masser af havørreder at finde. Det kunne også være natfiskeri om vinteren. Jeg har eksempelvis haft glimrende badekarsfiskeri under milde vintre i 2-4 grader varmt vand, runder Otto af.

 

Garmin Quatix

 

HVAD FREMTIDEN ANGÅR, har Otto stadigvæk masser af ambitioner og gåpåmod. Han er fortsat involveret i grejudvikling, er testfisker for Fairpoint, og så har han tænkt sig at fortsætte sin produktion af stænger, blink og fluer – for særligt i vintermånederne, hvor hans fingre ikke længere kan holde til kulden på kysten, er det den slags sysler, der bibringer ham livsglæde. – Jeg er spændt på, hvor kyst­fiskeriet bevæger sig hen. Der er fortsat alt for mange garn på kysterne, og der er stadig meget genopretningsarbejde, som skal tilvejebringes. Én ting, der dog er glædeligt, er, at vi de sidste par år har oplevet en opblomstring i havørredfiskeriet lokalt her på Nordvestsjælland, og selvom der er naturlige udsving fra sæson til sæson, så er der heldigvis generelle bedringer at spore mange steder, slutter en optimistisk Otto.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This