Da Jesper Fohrmann var barn, havde bogen The Atlantic Salmon af Lee Wulff en plads på hylden ved siden af Batman og Anders And. Lige siden dengang har han drømt om en dag at besøge de elve, som Lee Wulff fiskede i. I 2011 gik drømmen omsider i opfyldelse – tag med til Newfoundland.

Af Jesper Fohrmann

Jesper Fohrmann har fanget tusindvis af laks større end denne – men alligevel var dette den Big Falls drømmefisk, han har fantaseret om siden barndommen.

Jesper Fohrmann har fanget tusindvis af laks større end denne – men alligevel var dette den Big Falls drømmefisk, han har fantaseret om siden barndommen.

BIG FALLS – »Den mest dramatiske laksepool på jorden!« Skriver Lee Wulff i 1958 om en af verdens bedste fiskepladser. Nu står jeg der selv, og det er ganske enkelt dramatisk…

Skåret ind i jord og klippe vælter det brunlige vand fra Humber Elven ud i en kæmpemæssig flad pool. Hundredevis af laks venter i kanten af vandfaldet, der strækker sig på tværs af hele elven – og en strøm af fisk springer gennem det hvide skum.

Bag ved faldet ligger mange både med sportsfiskere – og på land er der endnu flere, der svinger deres flueliner over det brunlige vand, som ville de kollektivt piske en kæmpemæssig brun slange.

Den fantastiske Exploits elv: For få år tilbage var opgangen af fisk på kun 1.200 individer. Beskyttelse af laksen samt forbedringer af laksepassger, har forandret virkeligheden for laksen der i dag vender tilbage med 50.000 fisk – Man estimerer at Exploits elven har en opgang på 100.000 fisk om få år.

Den fantastiske Exploits elv: For få år tilbage var opgangen af fisk på kun 1.200 individer. Beskyttelse af laksen samt forbedringer af laksepassager, har forandret virkeligheden for laksen der i dag vender tilbage med 50.000 fisk – Man estimerer at Exploits elven har en opgang på 100.000 fisk om få år.

Min fiskeven Per og jeg er også i båd. Vi har smidt anker, og sidder nu midt i dette cirkus. Laks ankommer i bagkanten af poolen og et par af fluefiskerne har kroget fisk. Længere nede af elven vidner flere springende laks og spændte fluestænger om, at trækket af laks er på vej frem. De stedlige fisk viser også ryg og hoved – og gør denne morgen fuldstændig uvirkelig. Aldrig har jeg kastet til så mange laks på en gang…

Floden i Newfoundland koger af atlanterhavslaks – men det kræver koncentration at kroge dem

FISKERIET er som så ofte – når det handler om laks i varmt vand, svært, og jeg må anstrenge mig til det yderste for at kroge fisk. Vores guide Bill fortæller os, at fiskeriet er meget dårligt for tiden – kun en skygge af, hvad det var sidste uge eller ugerne før, hvor tusindvis af laks passerede igennem poolen. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan fiskeriet måtte være, når det er godt, og Bill forklarer, at det ikke er ualmindeligt at fange sine fire laks om dagen efter ganske kort tids fiskeri.

Skumgræshopper er ikke kun guf for bækørreder – også laksene elsker disse iøjenfaldende tørfluer. Her en version bundet på rør og fisket med modhageløs karpekrog.

Skumgræshopper er ikke kun guf for bækørreder – også laksene elsker disse iøjnefaldende tørfluer. Her en version bundet på rør og fisket med modhageløs karpekrog.

MERE END 50.000 atlanterhavslaks må passere Big Falls i løbet af sæsonen, der strækker sig fra juni til oktober. Folk fra hele Newfoundland kommer for at tage del i fiskeriet efter de mange laks

Ligesom ved alle andre elve på Newfoundland er fiskeriet frit, og enhver der har bopæl her, kan købe en national fiskelicens og begynde sit fiskeri – hvor som helst. Det er der 26.000 mennesker der gør årligt, så ved de kendte fiskepladser er der selvfølgelig aktivitet, når de store bølger af fisk kommer op af elven

Fiske mentaliteten er også meget anderledes end derhjemme. Her ved Big Falls vader man ud i elven og – står. Det er lidt som en tur på havnemolen, hvor man venter på trækket af nyankommne fisk.

Atlanterhavslaksene sluger grådigt insekterne på overfladen

Terry Byrne med en fantastisk tørflue laks fra New Foundland, der blev vinderen af 2012 fiskekonkurrencen på www.fishmadman.com.

Terry Byrne med en fantastisk tørflue laks fra New Foundland, der blev vinderen af 2012 fiskekonkurrencen på www.fishmadman.com.

LAKSENE TAGER INSEKTER PÅ OVERFLADEN! Jeg ser det af og til i Norge, når forholdene er perfekte, men her ved Big Falls er der masser af tilfælde, hvor jeg kan opleve dette paradoks.

Mange forskellige døgnfluer, vårfluer og slørvinger rider ned af det brune vand, og laks i alle størrelser bider over insekterne. Det er i sandhed enhver tørfluefiskers drøm.

Da morgen bliver til formiddag kommer solen frem bag de høje skrænter, og elvtemperaturen stiger fra 16 til 18 grader Det er måske for varmt for de fleste laksefiskere, men perfekt for tørfluefiskeren. – Faktisk er 18 grader den bedste temperatur til tørflue, siger Bill, der giver råd om placeringen af fluerne

Jeg kaster til en nyankommen fisk i bunden af poolen, som er omgivet af et utal af stedlige fisk, der også viser sig ved overfladen. Den nyankommende tager ganske små insekter på overfladen, som var den en ørred. Jeg binder en lille CDC Bomber på forfanget og kaster til fisken, som flere gange har afvist de lidt større fluer. Med ét tager den fluen, og jeg har fanget endnu en laks. Jeg er lykkelig over den fine fisk, som jo egentlig blot er en ud af de 1000 andre smålaks, jeg har fanget igennem livet. Men det går op for mig, at netop denne laks er laksen, jeg har drømt om, siden jeg var ganske lille: Laksen på tørflue ved Big Falls.

Som et maleri fra middelalderen – fuld af små detaljer og figurer – udspiller sceneriet sig i elv dalen ved Big Falls.

Som et maleri fra middelalderen – fuld af små detaljer og figurer – udspiller sceneriet sig i elv dalen ved Big Falls.

Nye spots – og atlanterhavslaksene springer over alt!

VI FORLADER FISKERIET ved Big Falls for at få lidt fred og ro. Vi skal dog ikke flytte os særligt langt ned af vejen, før det store vildmarkspanorama åbenbarer sig for os. En kano med to sportsfiskere sejler forbi på vej mod fiskepladser nede af elven, men ellers er vi helt alene.

Fiskene vi skal fiske efter, startede allerede deres rejse i mørket natten forinden. – De er her kl. 12.30, siger guiden – og ganske rigtigt. Fisken ankommer til tiden. Små og store laks springer overalt. Fiskeriet er spændende og intenst

Da dagen går på hæld, mødes vi med andre sporstfiskere ved Big Falls Lodge, hvor vi er indlogeret. Jeg viser Tjernobyl Ant fluerne jeg har brugt i løbet af dagen til den lokale guide Terry Byrn. Han viser os til gengæld nogle enorme tørfluer, han bruger.

Her er det ikke ualmindeligt at bruge 2,5-3 tommer tørfluer til storlaks… Terry fortæller, at han i nogle tilfælde har set laks stige op til overfladen for at tage egern, der er svømmet på tværs af elven. – Dog spytter de dem ud igen, forklare Terry.

Fiskeriet efter Humbers stor­laks er ikke begyndt endnu, for vi er 14 dage for tidligt på færde. I de sidste uger af juni bliver trækket af smålaks afløst af store stimer med 3-6 kilos samt fisk på 7-25 kg.

Selvom langt de fleste laks ved de New Foundlandske elve tages på tørflue – er der også enkelte, som kun kan overlistes på vådflue – som fx denne fisk.

Selvom langt de fleste laks ved de Newfoundlandske elve tages på tørflue – er der også enkelte, som kun kan overlistes på vådflue – som fx denne fisk.

HUMBER ELVEN løber sæsonen igennem med 40-100 m3/s. Den optimale vandtemperatur for fiskeri er som i Norge omkring 10-12 grader, og fiskeriet kollapser først ved de 22 grader – hvilket elven godt kan blive i august, hvor det meste fiskeri foregår tidligt og sent på dagen.

EXPLOITS ELVEN ved byen Grand Falls-Windsor besøger vi også en af dagene. Elven er lige så bred, som Namsen i Norge. På de nederste kilometer af elven, er der en lang række små lystbådehavne fyldt med sportsfiskebåde, og her er også mange mennesker der fisker. Ligesom ved Big Falls er fiskepresset stort ved de kendte pladser, men det gør ikke så meget, for der er 246 km elv at fiske på, og der er gået astronomiske 26.000 laks igennem tælle apparatet ved Grand Winsor Falls

Vi ankrer op ved en ø, hvor en stime af små laks laver head and tail. Vi fisker med hitch og tørfluer. Flere fisk stiger til fluerne, men der er først fast fisk, da der kommer en vådflue på forfanget. Senere om aftenen fisker vi på en anden spændende plads, hvor de trækkende laks må passere en smal passage. Jeg gætter på, at der er 40-45 fisk, og flere af dem er oppe til vores hitch fluer. Fiskene kommer kun én gang til fluen. – Sådan har det været de sidste par dage, råber en mand fra en anden båd. Jeg fisker med en lille hitch tube, og kroger til sidst en fin grilse. Fiske mulighederne ved denne elv, hvor 50.000 laks går op, er enorme og jeg ville ønske at, vi havde mere end blot disse få dage at, fiske i.

Flyfishing the New Foundland way...

Flyfishing the New Foundland way…

Selv den dårligste dag på vores tur var stadig en fantastisk dag, set med nordiske øjne. Her har vi ikke længere denne overflod af laks, som man kan finde ved mange elve på Newfoundland. Men sådan behøver det ikke at være. For få år siden var mange bestande af laks tæt ved at kollapse på Newfoundland. Kommercielt garnfiskeri i havet og ubegrænset fangst i elvene, havde gjort deres indhug i Nordamerikas største laksereserver. Men i 1991 påtager den canadiske regering sig den modige opgave at redde laksen fra udryddelse – og forbyder alt kommercielt fiskeri efter laks.

Atlanterhavslaksen i Newfoundland beskyttes

ET MÆRKNINGSFORSØG indførtes, så alle solgte laks blev registreret, hvormed man kunne spore ulovligt omsatte laks. På få år blev alle licenser til kommercielt laksefiskeri opkøbt af staten, og store bøder for ulovligt fiskeri fastsat. Vel vidende, at andre kommercielle net fanger mange laks som bifangst, arbejder man de næste to årtier nu på at stoppe bifangst af laks med andre redskaber.

Staten overvåger i en lang periode, hvor store mængder laks der bliver fanget som bifangst i sild og makrel garn. På baggrund af disse undersøgelser beslutter man i 2010 at forbyde alle garn, der står vinkleret på kysten. I dag kan garn kun sættes parallelt med land – og de seneste undersøgelser viser, at dette ingen indflydelse har haft på fangsten, af de fisk garnene egentlig fisker målrettet efter – nemlig sild og makrel. Laksen blev derimod ikke længere fanget som bifangst.

Ulovligt fiskeri fra land og i elvene havde for stor opbakning i nærsamfundene til at, lokale rangers kunne varetage disse problemer. De kriminelle grupper blev i stedet overvåget af særlige elite-rangers, som fik kontrol med de netfiskende kriminelle, der kunne se frem til konfiskation af udstyr, både og biler.

Newfoundland har 206 lakselve og der er 368.000 kvadratkilometer uspoleret vildmark – bogstavelig talt rundt om hjørnet.

Newfoundland har 206 lakselve og der er 368.000 kvadratkilometer uspoleret vildmark – bogstavelig talt rundt om hjørnet.

Lokal samfundene fik snart øjnene op for de positive aspekter i de nye retningslinjer, samt det arbejde der blev gjort for at få laksene tilbage i elvene . Overalt på Newfoundland dannedes der græs­rods-grupper til bevarelse af elvene og livet i dem. Dette har betydet, at der idag er et fantastisk laksefiskeri på Newfoundland – et eksempel man måske burde overveje at følge i Danmark!

Mulighedernes land: Der er 206 elve med lakseopgang i dette enorme område – I 178 af disse kan der fiskes laks i den kommende sæson, hvilket repræsenterer 68% af alle elve med Atlanterhavslaks i Nord Amerika. Alt laksefiskeri er frit, hvis du køber en licens til 54 CAD. Dog skal udlændinge hyre en guide. Mange vælger en pakkeløsning hos en af de mange firmaer, der står for guideservice i regionen. Mange af disse operatører laver også ikke-fiske relaterede ture i det fantastiske område – fx kano og kajak, havfugle ture og hval safari samt rejser på hesteryg, fjeldvandring eller foto-safari med bil, så familien også kan opleve det smukke land. Air Canada og flere europæiske flyselskaber har daglige afgange til Newfoundland og den regionale lufthavn ved Deer Lake. Fra dette fantastiske udgangspunkt kan laksefiskere let nå til 34 unikke lakseelve indenfor en rimelig kort køretur. Fiskelodges findes i alt fra lavbudget til herregårds løsninger. Om efteråret er det kun muligt at fiske i de største af elvene, og sæsonen slutter den syvende oktober.

Læs mere om Newfoundland og Labrador på www.newfoundlandlabrador.com

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Hotte tips: Opgangen af fisk varierer fra elv til elv, men generelt er den bedste opgang fra sen juni til og med juli. Hvis det er den store fisk på tørflue, du er efter, så er chancen bedst efter midten af juli. De fleste elve er små og typisk under 30 km lange med en vandføring på 20 m3/sek og en opgang på 2000-7000 laks. Elvene løber i fantastisk vildmark, og du kan finde eksempler på alle former for pools, der er som skabt til fluefiskeri. Sightfishing kan praktiseres i mange elve i vest New­foundland. De forskellig artede elve kombineret med tre markante vejrområder gør, at du altid kan finde elve, der er fiskbare.

– Bestil din rejse og guide i god tid

– Fisk ugen med nymåne eller fuldmåne, hvor mange fisk stiger.

– Fisk i elve med dybe dale, der er lukket for sol på solrige dage.

– Fisk lakse poolen, der går ind i skyggen tidligt om aftenen og får sol sent om morgenen

– Fisk tidligt om morgenen og sent om aftenen – sov midt på dagen

– Fisk gerne i nærheden af et af de adskillige vandfald eller kraftige stryg, der findes ved de mange elve.

Fiskeri med enhåndsstang og tørflue

I dag er alt elvfiskeri i Newfoundland og Labrador »fly only». Der må kun fiskes med enkeltkrog uden vægt eller modhager. Størsteparten af alle fisk ved disse elve bliver fanget på tørflue, og normalt fiskes der med enhåndsstænger, flydende line og relativt tynde forfang på 5 kilos brudstyrke – selv ved store stærke elve, som Humber, hvor der fiskes med tørflue efter 10-20 og 20 kilo+ fisk!

Rejs til Newfoundland: Big Falls Tourist Lodge drives af Sterling og Irene, der har arbejdet som guides ved Humber elven i mange år. Her er plads til 20 sportsfiskere, og prisen for kost og logi er små 90 CAD/dag. Guidning for en hel dag koster 200 CAD for to personer. Lodgen, hvorfra man kan gå ned til Big Falls på Humber, er centralt beliggende i et område med mange fine og kendte lakseelve – fx Lowmans, Harrys, Lower Humber og Main River.

Læs mere på: Bill Bryden på http://eurekaoutdoors.nf.ca eller www.newfoundlandlabrador.com/PlanYourTrip/Detail/210319

Nyttige adresser:
Eureka Outdoors Inc
Tilbyder fiskeri i 34 elve i Lee Wulff’s fodspor fra 10 forskellige fiske lodges – særligt udvalgte til fiskeri efter laks og ørred med flue.
Specialister i storlaks på tørflue www:eurekaoutdoors.nf.ca/Telefon: +1-709-638-8098 eller +1-709-489-3501

Fiskeri i The Exploits
Kontakt hotel Mount Peyton www.mountpeyton.com

Rob Solo Fishing Services
Anerkendt Newfoundland guide Telefon: +1-709-388-1020

Dhoon Lodge
Kan tilbyde fiskeri ved mange elve i området ved Harry’s River. www.dhoonlodge.com/Telefon: +1-709-646-5177

Newfound Outfitting
Serpentine River specialist der også laver ture til fjerne lodges eller vildmarks kano ture. www.newfoundoutfitting.com/Telefon: +1-709-789-2856 or +1-709-632-807
Rejsearrangør til Canada: www.myplanet.dk

MyPlanet København
Strandboulevarden 122, 2.
2100 København Ø
Tlf.: 70 12 50 1
e-mail rejser@myplanet.dk

www.aircanada.com Flyselskab med afgange direkte fra skandinavien til Newfoundland.

Hvad skal du have med:
– Enhånds stænger fra 8.5-10 fod # 8-9
– Evt. to-hånds udstyr, hvis du synes
– Diverse hjul med flyde line og mindst 300 meter backing
– Tippet materiale i 3-5 kilos klassen. Ofte er det en lille flue, du har på forfanget
– Tørfluer i forskellige størrelser
– Enkeltkrogede laksefluer og hitch fluer i forskellige størrelser
– Vandre støvler samt en lille vandre rygsæk
– Gule polariserede solbriller og en hat med stor skygge

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This