sep 5, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
I løbet af sommeren har tusindvis af børn og unge som en del af Fiskechallenge 2025 fisket igennem og har haft masser af fantastiske oplevelser derude ved vandene – både alene eller sammen med familien. I Fiskechallenge 2025 har de jagtet årets 15 arter for at kunne krydse dem af på udfordringspladen. Og det er der kommet en masse flotte fisk og ikke mindst uforglemmelige fiskeoplevelser ud af.
En af dem, der har fisket en hel masse, er Mila Højtved på otte år fra Blovstrød, der sammen med sin far Kasper har givet den seriøst gas rundt omkring. Det har resulteret i, at Mila – som et super flot resultat – fangede hele 12 ud af de 15 arter på spillepladen. I alt blev det til både karpe, skalle, aborre, suder, gedde, brasen, regnbueørred, krabbe, sild, fladfisk, hornfisk og makrel. Og senere i dag skal Mila så ind til Jans Lystfiskershop for at modtage sin flotte præmie – nemlig en guldpokal og en masse lækkert fiskegrej.
– Her i 2025 er der i omegnen af 50 unge lystfiskere, der får guldpokalen for 12 arter og dermed 12 stykker endegrej fra især Abu Garcia men også Berkley, lyder det fra Pure Fishing, der arrangerer konkurrencen. – Flere hundrede har fået fire eller otte fisk – og dermed et tilsvarende antal endegrej, der løbende afhentes i landets grejbutikker hen over det næste stykke tid.

Mila Højtved fangede hele 12 arter til Fiskechallenge 2025 – heriblandt denne fine aborre.
– Den første fisk, som vi kunne kryds af var en regnbueørred, fortæller Mila, som ikke bare nøjedes med at fange én men hele elleve fisk. – Dem fangede vi allerede i starten af april i Drive In Fiskepark. Og herefter er det gået slag i slag.
– Den sjoveste fisk at fange var helt klart suderen, for den kæmpede helt vildt – og sådan en har jeg heller aldrig fanget før, fortsætter Mila. – Suderen, som nok var lidt under to kilo, fangede jeg i en fin lille skovsø ved at fiske med bundtakel og majs. De sværeste fisk var nok makrel og brasen fra henholdsvis Kronborg og så den lokale sø. Det var også ved Kronborg, at jeg fangede en hornfisk på blink i andet kast sammen med min farfar. Her fangede jeg også silden, som nok var de sjoveste, for da jeg kastede den ud, så den kunne svømme videre, var er en måge der greb den i luften.
– Den mindste fisk jeg fangede, var en lille fladfisk inde ved Svanemølleværket, og den var faktisk så lille, at jeg var i tvivl om, at der var bid. Gedden, som jeg fik på blink, var jeg lidt bange for. Jeg var lidt nervøs for at den ville bide mig, men min far hjalp mig med at få krogen ud, og der skete ikke noget. Jeg brugte rigtig meget tid på konkurrencen sammen med min familie. Det var både hyggeligt og sjovt. Jeg skal helt klart også være med til næste år, slutter hun.
Fiskechallenge er naturligvis på banen igen i 2026 – så følg med på fiskechallenge.dk når tiden nærmer sig.

Til Fiskechallenge 2025 var udfordringen af fange 15 udvalgte arter.
sep 4, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Den 17-24. september 2025 får du muligheden for at tage med Hvidovre Sport til Havøysund i Norge.
– Havøysund er den nordligste destination NSA har, og denne destination byder på masser af spændende fiskepladser, der selvfølgelig allerede er indtastet i bådenes plotter, fortæller turleder Carsten Faber fra Hvidovre Sport. – Havøysund er specielt kendt for sit helleflynderfiskeri, så står den på ønskelisten, så er Havøysund et godt bud. Derudover findes der mange andre arter at komme efter – blandt andet storsej som du ser på billedet., så det bliver med sikkerhed ikke kedeligt at komme af sted.
– Prisen for turen: er 16.090,- SEK pr. person/ved fire personer i hver båd. Med en kurs, i skrivende stund, på 0,67 DKK, bringer det prisen ned under 10.800,- DKK.
Følgende er inkluderet i prisen:
Fly København tur retur
Transfer fra lufthavnen til campen og retur
2 stk indchecket bagage
1 stk håndbagage
7 nætters ophold i hytter
Sengelinned, håndklæder og viskestykker
Slutrengøring af hytter
Bådlejen. 6 dage. 23,5 fods Arronet
Ekkolod, kortplotter(GPS) og VHF
Renseplads
Fryserum til fangsten
Dansk rejseleder hele vejen
På Campen er der fastansatte guider, der yder den bedst tænkelige service. Der er et lille supermarked i gåafstand fra campen, så vores mere basale behov også kan blive dækket. Jeg har gæstet Norge godt 25 gange som rejseleder/guide, så ring eller mail endelig hvis dette er noget for dig, eller hvis der skulle være spørgsmål. Selve udbyderen af rejsen er Nordic Sea Angling (NSA), som er et 100 % seriøst firma, der kun laver fiskerejser. Vi har rejst med dem mange gange før, og kan varmt anbefale dem. Der er pt to ledige pladser.
Hvis du er interesseret kan du kontakte Carsten hos Hvidovre Sport på telefon 36 75 13 15
Se hvad Nordic Sea Angling selv skriver om Havøysund.
Foto øverst: Casten Faber med en flot 186 cm helleflynder fra Havøysund.

Carsten faber fra Hvidovre Sport med en 22 kilos sej fra Norge.
sep 2, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Den 31. august 2025 var sidste dag i dette års store landsdækkende fiskekonkurrence for børn og unge i alderen op til 15 år – nemlig Fiskechallenge 2025. Konkurrencen blev afholdt i samarbejde med Abu Garcia, og startede den 1. april 2025.
Kort fortalt gik konkurrencen ud på at fange så mange af årets 15 udvalgte arter som muligt – inklusiv en krabbe. Antallet af fangne arter udløste forskellige grejpræmier til deltagerne. Til de dygtigste deltagere, som opnåede at fange hele 12 af de i alt 15 arter, var der foruden en lækker grejpræmie også en medfølgende pokal som bevis for, at den unge lystfisker have gennemført årets Fiskechallenge. Udover selve afholdelsen af fiskekonkurrencen har der sideløbende også været afholdt bl.a. en fotokonkurrence på Instagram, hvor deltagerne har kunnet vinde præmier for månedens foto.
– Fiskechallenge 2025 var kort sagt en kæmpe succes – både målt i antallet af deltagere og i antallet af butikker, som har stået for udlevering af Challenge-kort, præmier og konkurrence-information samt fisketips og tricks til alle deltagere. Sådan lyder det fra Christen Stenild, som er administrerende direktør for Pure Fishing og dermed for Abu Garcia i Danmark,
– Mellem 4-5.000 børn og unge – og mange i selskab med deres forældre – har deltaget i Fiskechallenge 2025. Interessen for konkurrencen samt de positive tilbagemeldinger fra deltagerne har været mildt sagt overvældende, fortsætter han. Aldrig før har interessen for Fiskechallenge-konkurrencen været så stor som i år, og over hele landet er der blevet fisket på livet løs.

Til Fiskechallenge 2025 deltog 4-5000 børn og unge – og de fangede masser af fisk.
– Allerede i begyndelsen af juli modtog vi de første Challenge-kort fra deltagere, der havde ”fyldt” deres kort og fanget de 12 arter, som det kræver for at få fingrene i den eftertragtede Fiskechallenge-pokal. Det er tydeligt, at et meget stort antal børn og unge har haft nogle fantastiske stunder sammen med familie og venner ved de mange dejlige danske fiskevande, og vi glæder os utrolig meget over de mange fantastiske billeder, som vi har modtaget fra de dygtige unge lystfiskere over hele landet. Der er ingen tvivl om, at en masse nye danske lystfiskere er blevet født, slutter han.
Knap 40 danske forhandlere har deltaget i formidlingen af Fiskechallenge 2025. Se hvem der har formidlet Fiskechallenge 2025 her.
– Kenneth Nielsen, som er medejer af Seatrout ApS, har selv taget stor del i konkurrencen sammen med sin søn Melias, der virkelig er blevet bidt af fiskeriet. De har fisket i selskab med flere dygtige danske lystfiskerprofiler, som eks. Irena Mathiasen og Frank Sjøgreen, og det er der kommet nogle fine små Youtube-videoer ud af.
Se Melias fiske med Irena efter hornfisk og skaller her.
Tjek Melias på fisketur efter krabber med Frank her.
Se i øvrigt mere info om konkurrencen på www.fiskechallenge.dk – og se også billeder fra konkurrencen på både Facebook og Instagram.
En af dem, der har fanget rigtig mange flotte fisk, er Mila Højtved på 8 år (øverst) – hendes fine og super sjove fiskeri her i 2025 kan du læse meget mere om et et interview vi bringer op et par dage på fiskogfri.dk
sep 1, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg troede for en god måned siden, at jeg skulle lægge fiskeriet fra mig i et helt år, da jeg tog på tolv måneders udveksling i Australien, fortæller Tue Hansen. – Men – jeg har fået mig nogle venner her, som fisker, og vi har netop været på jagt efter murray cod.
– Fisken, som du ser på billedet, er min første murray cod nogensinde fanget i går. Det var den sidste dag, hvor man må fange dem, da deres gydning så småt starter. Vi fiskede med kyllingehalse og havde sat vores stænger op med klokke på, mens vores tasker lå en god 25m væk. Vi var blevet tørstige og var gået over til taskerne for vand, da vi hørte en klokke ringe, hvorefter vi sprintede over til stangen.
– Jeg tog stangen op, spændte bremsen og så kunne jeg mærke, at det var en stor fisk. Vi stod på en mudderskrænt med store træstammer foran, og der var ikke rigtig noget sted, hvor man kunne samle den op. Så efter en okay lang, forsigtig fight, svømmede fisken ind under en stamme og satte sig fast.
– Min ven prøvede at få den op, men kunne ikke så jeg måtte sige til ham, at han skulle holde stangen. Så måtte jeg af med tøjet og i vandet efter den. Jeg kunne bunde til omkring bæltehøjde, så jeg gik over til den og tog fisken op, men jeg kunne ikke komme op af mudderskrænten med én hånd, så min ven måtte holde den, imens jeg fik kæmpet mig op igen. Fisken var 75cm, slutter han.
Fangsten er tilmeldt både Daiwa Opens september heat og drømmerejselodtrækningen om en fisketur til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
Murray cod kan blive over 180 cm lang og veje over 100 kilo. Det tager den i omegnen af fem år at nå den første meter. Murray cod lever som navnet antyder i floden Murray, der løber igennem SØ Australien på grænsen mellem Victoria og New South Wales.
Daiwa Opens august heat afgøres inden for et par dage.
aug 31, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Mikkel Jungersen er lige nu ved en elv i det nordlige Norge. – Her har vi en lille uge til at fiske igennem, fortæller han. – Vi er fem gæve fiskevenner i en hytte med herligt udsyn ned over elven og udsigt til fjeldtoppene bagved, hvorpå spredte sneklatter glimter i solen. Bedre udgangspunkt for en fiskeferie er svært at forestille sig.
– Ganske vist ankom vi til regn og rusk og en elv, der var svulmet op, og løb med +60m3/s, hvilket er højt for årstiden. Blot en uge tidligere var den toppet på uhørte 236m3/s. Men herfra faldt vandstanden, så vi i løbet af ugen startede fiskeriet i en brusende elv med ugennemsigtigt gråt vand, og endte med blot 14m3/s rislende og ginklart vand. Fiskene sprang os om ørene, men på trods af mængden var de svære at provokere til hug.
– På dag tre forplantede der sig dog et par dybe sug i klingen. Jeg spændte stangen, men mere skete der ikke. Var det fisk, eller havde jeg bare fat i bunden? Mine øjne fokuserede på punktet, hvor linen skar sig ned i vandoverfladen. Linen bevægede sig! – Jeg har fisk, råbte jeg til Søren, der smed alt, hvad han havde i hænderne og ilede mig til undsætning. Fisken gik dybt og tungt i renden uden at vise sig. Så gik den i stå. Følelsen af bundhug kom igen.
Se fighten med Mikkels Monsterørred her:

Storslåede Norge når det er bedst – høj blå himmel, træklædte fjelde og en brusende elv at fiske i.
– Jeg ændrede presset og fik den roligt i gang igen. Det var først, da den kom nær det lave vand, at den viste muskler. Resolut satte den kurs mod dybet. Det gentog sig nogle gange, før den fulgte med op på grundt vand. Vi gjorde et landingsforsøg, men ved synet af nettet blev den arrig og gik i dybet igen, mens haleroret trak skum på overfladen. Min spændstige klasse 8 tohånds-fluestang svajede som et siv i vinden. I andet forsøg lykkes landingen. Måbende stod vi nu og kiggede ned i nettet.
– Lokale eksperter vurderede vægten til at ligge på den gode side af 10 kilo. Med sine 97cm var det klart den største havørred, der er landet i elven i 2025 – og måske endda i hele Norge… En havørredhan iklædt prægtig legedragt og med en drabelig kæbekrog. Klar til kamp om hunnernes gunst. Målebåndet stoppede ved voldsomme 97cm. Fisken huggede på en lille gulbrun flue efter et hjemmestrikket mønster, slutter han.
Den grove fisk er tilmeldt Daiwa Open 2025, som du kan læse om her. Som alle andre fangstrapporter i 2025 er Mikkel også med i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
Læs om et af Mikkels seneste fiskeeventyr i Mongoliet efter lenok ørred her.

Koncentreret nedstrømsfiskeri i elven og god chance for et af de helt tunge hug.

Jesper Rohde Nielsen med en nystegen 60+ blankfisk med lakselus.
aug 30, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
En af de helt store nyheder inden for marineeletronik – Humminbirds nye Xplore-serie, som vi kort nævnte i forbindelse med forårets Boatshow 2025, er nu kommet til Danmark. Og – for en måneds tid siden vandt serien den prestigefulde ”Best in Category award for Marine Electronics” til verdens største B2B-messe for fiskeudstyr – ICAST, der blev afholdt i sommerferien.
– This award is a testament to our relentless drive to innovate and support anglers with smarter, more integrated technology for fishing, siger Braeden Harris, Brand Manager hos Humminbird. – ICAST is where the industry’s best meet, and earning this recognition speaks volumes about the strength and future of the XPLORE Series and we couldn’t be more proud of this product and the benefits it provides to anglers.
XPLORE-serien har bl.a. vundet prisen, fordi den har nogle meget simple og intuitive menuer, der er utrolig lette at navigere rundt i. Dette kombineret med en lang række forbedrede tekniske specifikationer samt letbetjente genvejstaster giver en fantastisk touchscreen brugeroplevelse på vandet, så man kan bruge tiden på det, som det drejer sig om – nemlig at fiske.
Serien, der kan viser både MEGA Side & Down Imaging+ samt Dual Spectrum CHIRP DSP-ekkolod, er naturligvis perfekt integreret med Minn Kota elmotorerne, så du lynhurtigt og let kan navigere mellem fiskepladserne – eller kan blive på den plads, hvor det hele foregår. Og med plads til 10.000 waypoints med et velorganiseret system af brugerdefinerede ikoner mv, er der solid basis for at finde retur til rigtig mange spændende fiskesteder.
I Xplore-serien er der seks forskellige modeller fra 9-12 tommer. Ud over den super letbetjente brugergrænseflade er nogle af de vigtigste features følgende.
- Programmerbare One Boat Network-knapper, med tre fysiske knapper, som kan tilpasses til forskellige funktioner for hurtig og nem adgang.
- MEGA Imaging+ med øget rækkevidde – Side Imaging har nu 150 meters rækkevidde fra side til side, mens Down Imaging har 75 meter i dybden. Ved 455 kHz kan man se 244 m side-til-sideog 122 meter i dybden.
- Dual Spectrum CHIRP. XPLORE leverer detaljerede 2D-billeder med bredbåndselementer, der sikrer utrolig separation og præcision.
- Cross Touch Interface & fysisk tastatur kombinerer fordelene ved touch-navigation og et fysisk tastatur: Zoom, træk og slip med touch-skærmen samt hurtig adgang via fysiske knapper.
- Med AutoChart Live kan du lave detaljerede søkort i realtid med information om dybde, bundhårdhed og vegetation. Standardhukommelsen kan optage op til 8 timers data, der kan udvides med AutoChart ZeroLine-kort.
- Netværksfunktioner: Med NMEA 2000 kan du tilslutte og styre marinstereo, autopiloter, AIS-data og motordata direkte fra XPLORE. Ethernet giver dig mulighed for at dele GPS-position, søkort, ekkolodsdata og waypoints med andre enheder. Du kan desuden tilslutte eksternt tilbehør som CHIRP Radar og trollingmotorer. Med bluetooth kan du opdatere software, styre Talon, Raptor og Cannon Optimum – samt overføre waypoints til One Boat Network-appen. Wi-Fi kan du understøtter Navionics Plotter Sync for nem deling af ruter og waypoints.
- Avanceret kortfunktionalitet: Humminbird LakeMaster VX Premium giver præcise søkort med satellitbilleder og dybdeforskelle. Navionics søkort er kompatible med Navionics Nav+ og Platinum+ med Plotter Sync til nem deling af ruter og waypoints. Den dobbelte kortlæser giver mulighed for samtidig brug af flere kort og lagring af skærmbilleder.
Priserne ligger fra fra 15.130 til 27.330 kroner.
Læs meget mere om Humminbirds Xplore-serie hos forhandleren Comstedt her.
Mød Comstedt og se det nyeste fra Humminbird, Minn Kota og Canon på stand 38 til Copenhagen Boatshow 2025.
aug 29, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Det er i morgen den helt store dag på Copenhagen Boatshow 2025 i Ishøj, der startede i går. Blandt de mange spændende udstillere er Garmin Danmark, der stiller op med et kompetent hold af bådfiskere, som kan give dig et væld af guldkorn om, hvordan du bruger din marineelektronik mest effektivt.
På standen kan du se og få demonstreret flere spændende nyheder – bl.a. den nye 16 tommers Garmin Echomap Ultra-2, den supersprøde GPSMAP 1523 XSV samt det nye Quatix 8 marineur.
Der er også guf for kajakfiskerne, for foran Tempo – lige ved indgangen – kan du se Lars Nielsens superpimpede Hobie Mirage Proangler 14 D360 toptrimmet med to LiveScopes, to store 16 tommers GPSMaps samt alt hvad en live-fisker kan drømme om af übercool hardware – her iblandt den helt nye, revolutionerende kajakelmotor fra Garmin – Force Current.
Få mere at vide om den nye 16 tommers Garmin Echomap Ultra-2.
Tjek alle detaljer på Lars Nielsens Hobie i denne video på Fisk & Fris YouTube.
Hobie forhandles i Danmark af fritidskajakker.dk
Læs mere om Copenhagen Boatshow 2025 her.

På Copenhagen Boatshow 2025 kan du blandt andet se den nye Garmin Echomap Ultra-2, som Lars Nielsen står ved her.

Garmins GPS Map 1523XSV
aug 28, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwa er netop kommet med en ny 2025 version af fastspolehjulet Ballistic MQ, der leverer god kvalitet for ret få penge til et bredt spektrum af fiskemetoder.
Hjulet er lavet med Airdrive Design – et koncept, der sikrer perfekt styrke, balance og vægtfordeling. Airdrive rotoren har i den nye model ligeledes forbedret styrke og balance i forhold til forgængeren, og Airdrive ABS long-cast spolen er nu endnu lettere og bedre kastende. Airdrive bøjlearmen giver en perfekt linekontrol, under både kast og indspinning, så man kan koncentrere sig om det væsentlige – nemlig at få fisken til at hugge. Det robuste hjul er endvidere konstrueret efter MQ-princippet, hvilket giver en overlegen vridningsstabilitet, der resulterer i et vibrationsløst indtag med en følelse af at have et langt dyrere hjul i hånden. Hjulhuset er effektivt korrosionsbeskyttet, og med et Tough Digigear, der er blevet 40 % kraftigere, er også styrke og kraftoverførsel forbedret.
2025 Ballistic MQ er desuden konstrueret med Daiwas revolutionerende Magseal teknologi, der sikrer, at saltvand, skidt og snavs ikke kan komme ind i hjulets vitale indre dele – samt dermed nedsætte hjulets levetid og performance. Eller sagt på en anden måde – et hjul, der leverer varen for en virkelig rimelig pris.
De vejledende priser ligger fra 1936 – 2122 kroner, og du kan læse mere om det nye 2025 Daiwa Ballistic MQ på Daiwa Scandinavias hjemmeside her.
aug 27, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Efter fyrre års pause var det forleden tid til at støve fiskestangen af, fortæller Erik Hovedskou. – Og denne gang var det ikke fiskeri med orm eller flue – nej, for første gang nogensinde ville jeg fiske med spinner.
– Debuten skulle foregå i den lokale put & take sø en sen eftermiddag. De første 15 minutter var stille. Alt for stille. Jeg nåede allerede at tænke, at jeg måske havde misforstået hele konceptet med spinner, og at orm eller flue alligevel var de eneste rigtige værktøjer. Men – så kom det. Et hug, og så ét til. Pludselig var det som om, at hele søen eksploderede af fiskelyst!
– Fiskene var helt klart i hugget, og jeg følte mig som en teenageknægt foran en buffet. I løbet af halvanden time krogede jeg ni fisk. Desværre var jeg bevæbnet med enkeltkrog uden modhager – og det svarede lidt til at prøve at holde på sæbebobler med grilltænger. Så ud af ni hug blev det til tre landede fisk. Resten lavede elegante afhop, nærmest som et synkroniseret springhold.
– Den første fisk var så stor, at min line slet ikke kunne hamle op med den og knækkede. Det var en sand trold af en ørred, der slap væk med æren i behold, mens jeg stod tilbage med svedige hænder og bankende puls. Den største, som jeg faktisk fik på land, målte 49 cm. Alt i alt var det en eftermiddag med mere action end et afsnit af Vild med dans og med masser af grin over de mange mistede fisk. Jeg kan kun konstatere: Det dér med spinner og put & take – det er stærkt vanedannende. Alle fisk blev taget på den samme spinner, slutter han.
Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025, som du kan høre meget mere om her.
Læs mange flere dybdegående artikler om put and take fiskeri i Fisk & Fris artikelarkiv her.