okt 22, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Ignis Furmonavicius har været en tur til Åmål, der nok er mest kendt som verdens kedeligste by i den prisbelønnede ungdomsfilm ”Fucking Åmål”. Her var han afsted sammen med nogle gutter for at få nogle gode dage på den kæmpestore svenske sø Vänern med fiskeri, hygge og forhåbentlig nogle flotte fisk i båden:
– Vi fik lejet en trollingbåd, så vi kunne komme godt rundt på vandet og afsøge forskellige områder i jagten på de store rovfisk, fortæller han. – Med grejet klar og forventningerne høje satte vi kursen ud på søen, hvor vi brugte dagen på at trolle og prøve forskellige områder af i håbet om at finde fiskene.
– Det var en fantastisk oplevelse at være ude på vandet i de smukke svenske omgivelser. Der var god stemning i båden, masser af spænding og hele tiden en forventning om, at det næste hug kunne være noget helt særligt.
– Turen bød heldigvis på nogle rigtig flotte fangster. Jeg var så heldig at få en flot ørred, som gav en fantastisk oplevelse og gjorde turen endnu mere mindeværdig. Derudover lykkedes det mig også at fange en flot gedde, hvilket var endnu et højdepunkt på turen, slutter han.
Beretningen deltager i Daiwa Open 2026, hvor du hver måned har chancen for at vinde en übersprød Morethan AGS Coast Commander til 4.000 kr+ sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Og – den er naturligvis også med i lodtrækningen af vores GT-tur for to til Egypten, sponsoreret af iFish Travel.
Læs om laksefiskeriet på Våattern – både fra land og båd – her i denne artikerl på fiskogfri.dk

Ignis Furmonavicius med en fin gedde taget ud for Åmål på sveriges største sø – Vättern.
okt 20, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Lige nu er mange havørreder på vej op i åerne, og det betyder, at der bliver lande en del flotte fisk rundt omkring i vores mange fjorde. En af dem der har været ude og prøve lykken er Asger Frej Astrup:
– En tidlig morgen til fjorden gav denne flotte havørred, som huggede helt inde på lavt vand med halefinnen fri af vandet, fortæller han. – Det var en spinner, der lurede den flotte ørred.
Rapporten deltager i både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.
Læs alle vores artikler om kystspin efter havørred her.
okt 20, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
I den kommende tid er der en række spændende foredrag og events hos Friluftslands forskellige afdelinger rundt omkring i landet.
Du vil blandt andet kunne finde super spændende foredrag om alt fra tandemcykel verden rundt og den vildeste tur på fatbike gennem Alaskas vildmark – til en række interessante rejseforedrag med Friluftslands samarbejdspartnere – Topas Travel og Jysk Rejsebureau.
Foto: @endnueteventyr
Se Friluftslands event og foredragskalender her.
Se vores artikler og videoer om friluftsliv her.
okt 19, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg var i går taget på en lille smut tur med min makker Daniel, fortæller Kasper Pedersen:
– Vi satte kurs mod søen og fik sat båden i, lige inden det blev helt mørkt. Snart var vi ude på spottet og begyndte at lede efter nogle fisk på Livescopet. Der skulle ikke gå længe, før vi fandt et par fine fisk, men det skulle dog vise sig, at gedderne ikke rigtig var i hughumør. Vi fandt dog en fin gedde, som vi startede med at fiske på, men den var ikke rigtig interesseret. Men – så stod der pludselig en fisk lige et par meter bag gedden, så den fik da lige chancen, nu hvor agnen i forvejen var placeret rigtig til den første fisk. Og lige da den så agnen, fløj den hurtigt frem og huggede hårdt til agnen! Og oppe ved overfladen kom snart en flot sandart til syne på omkring 70cm. Så var turen ligesom i gang efter blot 30 minutter på vandet!
– Efter et par timers fiskeri uden det store held, selvom vi havde haft et par gode følgere fra et par fine gedder på 100+cm, lykkedes det ikke at få dem til at hugge. Vi var så småt ved at skulle sejle i land, meeeen vi skulle da lige fiske rundt langs den sidste skrænt. Inden længe kom vi faktisk et godt stykke op på skrænten over lidt lavere vand, og pludselig kom en fisk svømmede hurtigt ind under båden, hvor vi begge hurtigt blev enige om, at det lignede en rigtig god sandart!
– Vi fik vendt båden ikke helt optimalt med siden til vinden, men nok til jeg kunne lave et hurtigt kast ned til fisken! Kastet blev godtog agnen kom perfekt ned til fisken – smask!!! Det var et rigtigt hårdt og voldsomt hug fra en rigtig god fisk! Efter en kort fight med nogle rigtig gode hovedryst, der meget mindet om en sandart, var Daniel hurtigt klar med nettet, og en pandelampe. Da fisken kom til syne, gik det op for os, at det var en kæmpesandart, der heldigvis kom sikkert i nettet.
– Sandarten kom en hurtig tur op og blive målt og vejet, hvorefter vi fik taget et par hurtige billeder, inden fisken igen svømmede afsted mod dybet i nattens mørke. Fisken var ny PR på 91 cm og cirka 7 kg, slutter han.
Fisken blev taget på en Westin TwinTeez Pelagic V-Tail i farven Black Mamba. Tillykke med fisken, der er tilmeldt Daiwa Open 2026 samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to sponsoreret af iFish Travel.
Se alle vores artikler og videoer om sandartfiskeri her.
okt 19, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Der har været en del ude efter havørred på kysten i weekenden, men det har ikke været let fiskeri på de østvendte kyster. En af dem, der har været ude, er Steffen Bak Schultz.
– Søndag er min faste fiskedag, men i går var næsten hele østkysten lukket, fortæller han. – Der skulle tænkes kreativt, og det var hård kost at komme ud på de store rev som var fiskbare med kun lidt ålegræs og tang i vandet. Lige før lukketid faldt hugget dog tungt poå min lille baitfish flue fisket på bombarda, og en 65’er han i overgangsdragt gik straks fri af vandet. Efter en god fight, og et par billeder blev fisken genudsat, så den kan komme i åen og gøre sin pligt. Det blev – igen – en god søndag, slutter han.
Fisk deltager naturligvis i både Daiwa Open 2026 og vores drømmerejselodtrækning, hvor man kan vinde en GT-fisketur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel til en værdi af 33.000 kroner.
Få det fulde overblik over kystspin efter havørred med blink her.
Se alle artikler og videoer om kystfiskeri efter havørred med bombarda og flue her.
Tjek vores kystflueartikler her.
Se alle artikler om de bedste kystpladser til havørred i Danmark her.
okt 18, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
I Ugens konkurrence kan som abonnent på Fisk & Fris YouTube vinde en super lækker Stanley Transit Fliptop Mug på 0,47L samt en Stanley Outdoor Cooler på 15.1L til en samlet værdi á 1.550 kr.
Alt hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare på følgende spørgsmål: Hvilken konstruktion gør, at Stanleys thermokander holder varmen så godt? Svaret poster du i en af de facebooktråde, der i den kommende tid kommer til at lave PR for konkurrencen.
Stanley er især er kendt for sine kompromisløse thermokander og isolationsprodukter til fiskeri og outdoor. Stanley Transit Fliptop Mug 0,47L er et praktisk termokrus til alt fra dit fiskeri til pendling, arbejde og rejser. Den lækagesikre Fliptop-lukning gør det nemt at drikke med én hånd, mens den vakuumisolerede konstruktion holder din kaffe varm eller din drik kold i timevis. Thermokoppen har et slankt design, der passer perfekt i de fleste kopholdere.
Stanley Easy-Carry Outdoor Cooler 15.1L er en robust køleboks med 15,1 liters kapacitet, der holder mad og drikke kolde på fiske- eller campingturen, i båden eller på stranden. Og – den kan naturligvis også holde maden varm, når det er koldt. Det slidstærke design, den praktiske bærehank og den effektive isolering gør den til en pålidelig makker til alle udendørs eventyr.
Læs mere om Stanleys outdoor udstyr her.
okt 18, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Når jungletrommerne lyder, så må man bare afsted, og nogle gange skal man bare følge mavefornemmelsen samt gribe øjeblikket! Sådan lyder det fra Thomas Jørgensen.
– Forleden hørte jeg om godt fiskeri oppe nordpå, og så fik jeg pludselig lyst til en spontan tur til Skagen for at prøve lykken efter pighajer fra molen. Og hvilken tur det blev. Det lykkedes mig at lande hele 9 flotte pighajer. Det var en total vild oplevelse med masser af spænding, adrenalin og uforglemmelige øjeblikke. Det er lige præcis derfor, jeg elsker fiskeriet, for man ved aldrig, hvad dagen bringer, men nogle gange overgår virkeligheden alle forventninger. Spontane ture, frisk havluft og hajer på krogen – det bliver sgu ikke meget bedre. Skagen leverede varen!
– Hajerne huggede på et tandemtakel af almindelig geddewire med to enkeltkroge str 3 agnet med makrelfilet eller tobis. Jeg fiskede med en helt almindelig 10-40 grams stang, slutter han.
Thomas´s flotte pighajer deltager naturligvis i Daiwa Open 2026 samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her.
okt 17, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Rigtig mange unge har haft deres allerførste fisketur her i efterårsferien – og nu hvor det er topsæson for gedder, så er de selvfølgelig et oplagt mål. En af dem, der har startet deres geddekarriere i ferien, er Casper Jørgensen på 13 år.
– Det var første gang, at jeg fiskede efter gedde, fortæller han: – Jeg gik ned til Hvidovre Sport efter skole for at købe udstyr til geddefiskeri. Derefter gik mig og mine to venner hen til Damhussøen. Efter bare en halv times tid fangede jeg min første gedde, som havde en længde på omkring 45 cm. Den var nem at få op, fordi vandet var varmt, så den havde sikkert ikke overskud til at kæmpe, slutter han.
Læs om Charlie, der også fik sin første gedde fra Damhussøen i ferien her.
Caspers debutgedde deltager både i Daiwa Open 2026, hvor hver måneds vinder får en super lækker Morethan AGS Coast Commander stang til over 4.000 kroner sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Rapporten deltager også i vores fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel, som er en GT-fisketur for to til en værdi af 33.000 kroner.
okt 16, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg har lige været på en tredages fisketur til Nordvestsjællands Fiskepark ved Kaldred, fortæller Alfred Weinholt:
– Vi skulle være der fra mandag formiddag til onsdag aften, og fiskeriet var slet ikke dårligt. Der var nyudsatte ørreder, men det blev endnu bedre, da der om tirsdagen blev sat flere ud. Vi fiskede stør med store agn denne gang, da vi ikke gad de små fisk – og de store agn var massive ørredstykker, da jeg fangede et par i søen. Hovederne var bedst. Nogle gange var der lige en hugperiode, og de tog hele tiden runs. Andre gange var der bare helt stille. Jeg var ude at fiske ørreder, da min far fangede en lille russisk på 14kg, og jeg fik en god agn – nemlig en regnbueørred på lige omkring 2kg. Så vi sejlede hovedet ud med baitboat, og ventede på det gode hug.
– Det kom så om aftenen, og den tog bare til. Efter en god 10 minutters fight, var den inde. Jeg syntes lige, at det var én vi havde fanget, og da vi skannede den for at se, så var det sgu´ den samme fisk, som den anden gang. Alle fisk i parken er nemlig chippet, så man med en håndscanner kan følge de enkelte fisks vækst og se, hvilke individer det er, der bliver fanget. Den vejede 47,8kg, og var en meget fin fisk. Senere på dagen fik jeg en god ørred, som tog en Fidusen lige i kæben. Jeg stod alene og fik en fight, der varede cirka tre minutter fra en god 68cm og 4,4 kilos ørred.
– Så var der endnu et godt run, og jeg fik lavet et godt modhug. Bang! Den sad der, og den ville bare ikke ind. Jeg stod med den i godt og vel 10 minutter, og det var en meget fin russisk stør på 33,8kg, hvilket var ny PR på denne art. Lidt senere fik min fars ven, Carsten, en god fisk. Den fightede han med i gode 25 minutter, og den ville aldrig ind. Den svømmede ud, ind, fra side til side, og så kom den i slyngen. Kæft en stor hvid stør. Den vejede 77,8kg, og er nu den største vi har fanget i søen.
– Så fik vi nogle bøffer til frokost, og hold da helt kæft hvor var de gode. Efter det gik jeg ud og fiskede ørreder til agn igen. Her fik en god regnbue på 2,7kg, og gik derefter videre hen til mit andet spot. Her så jeg en ”ørred” nede under mig og sendte den gule Westin maggot ned. Den tog den. Det var dog ikke en ørred, men en suder. Jeg var helt i chok over det, fordi den havde et gummidyr i munden. Jeg fik den forsigtigt nettet og ringede til min far for at få vægten. Han kom løbende med den, og vi vejede suderen til 2,32kg.
– Så sidste dag skal tælle som den bedste. Og det blev det i hvert fald også. Tidligt på dagen fik min far en fin beluga der tog en hel ørred fillet. Den var 39,4kg og en pæn fisk. Så fangede jeg en lille bitte tigerørred på 380g, og den sendte vi ud hel efter stør. Og der gik kun få minutter, før den blev snuppet. Jeg gav modhug, og den sad der. Det var en kæmpefisk, der bare tog line og mere line… men så – PUF. Krogen havde aldrig siddet i, fordi den var i munden på ørreden. Så da støren lige ændrede retning, røg hele agnen ud af dens mund. Øv mand.
– Efter det begyndte vi langsomt at pakke sammen, og da der næsten kun var stænger tilbage, sejlede jeg lige et ørredhoved ud for godt held, og det må man sige jeg fik. Den lå måske på bunden i to minutter, da der kom et godt run på stangen. Den var sindssygt mærkelig at fighte, næsten som en ål, der bare ruller om sig selv hele tiden. Men den var godt nok tung. Jeg kaldte på de drenge over på pladsen ved siden af, og da fisken kom ind stod vi alle bare og gloede i vandet. ”Hvad fanden er det for noget, det er sgu da ik nogen stør… Nej det var en kæmpe malle, der havde taget ørredhovedet. Vi havde ikke noget rigtigt med til at håndtere den, men hentede nogle handsker, som jeg havde, da der altid er chance for gedder. Og fik jeg en masse gode billeder af kæmpen. Men det var meget besværligt, da vi havde ingen ide om, hvordan vi skulle gøre. Den vejede ind på 22,8kg! Jeg havde aldrig vidst, at de var så store oppe i Nordvestsjællands Fiskepark. Men hvor er jeg glad for, at de er det. Vi endte turen med en masse slimet tøj og gode minder fra vandet – igen…
Alfreds fine rapport deltager som altid både i Daiwa Open 2026 og vores store fiskerejselodtrækning om en tur til Egypten efter GT for to sponsoreret af iFish Travel.