Michael Hansen med en flot, fluefanget havørred på 2,4 kilo fra gavmilde Karup Å.19.08.10 – MICHAEL HANSEN kan berette, at der stadig er mere at komme efter ved Karup Å – også selvom i alt 42 havørreder blev hjemtaget fra åen i forbindelse med den i weekenden afholdte Karup Å konkurrence.
Michael kørte til åen i forbindelse med den kraftige nedbør forleden dag, og på strækket ved Hagebro gik der ikke mere end 10 minutter, før den første fisk huggede. Fisken blev desværre ikke hængende, og det gjorde den næste heller ikke. Et agnskifte var på sin plads, og derfor blev wobblerfiskeriet sløjfet til fordel for fluegrejerne. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg, for allerede i tredje kast tog en rigtig fin havørred Michaels rørflue.
Fighten forløb problemfrit og kort efter kunne Michael lande en smuk, blank havørred på 60cm og 2,4 kilo. Fisken skulle blive den eneste på land, men ikke den sidste fisk Michael havde kontakt med denne dag. Endnu en havørred nåede nemlig at gå til hugget inden turen gik hjemover – en fisk på 4-5 kilo, som desværre ikke blev hængende.
Frank Bach med sin fluefangede vinderfisk fra Karup Å konkurrencen. Den flotte fisk vejede hele 6,95 kilo og var blot én ud af i alt 42 indvejede fisk.
18.08.10 – FISKERIET i dagene op til Karup Å konkurrencen havde været fremragende, og forventningerne til konkurrencen i weekenden var derfor store. At de skulle vise sig at blive indfriet til fulde, var antallet af indvejede fisk et tydeligt bevis på.
Der blev i alt indvejet 42 fisk, og det er det største antal, der er blevet indvejet i de 10 år konkurrencen er blevet afholdt. Vinder af årets Karup Å Konkurrence "Fra udspring til udløb" 2010 blev Frank Bach, Sunds med en havørred på 6,95 kg og 82 cm, som udover den flotte fangst også blev belønnet med fiskegrej og et gavekort til en værdi af 13.996 kr. fra konkurrencens hovedsponsor Grejbiksen i Trige.
Andenpladsen blev vundet af Ibrahim Hodzic, Holstebro med en kompakt fisk på 4,57 kg, som var 68 cm lang, og tredje pladsen tog Carsten Nielsen, Silkeborg med en fisk på 4,43 kg og 72 cm.
En glad Emil Bøgelund ses her med Vandkraftsø-konkurrencens eneste fisk – en flot gedde på 73 centimeter som indbragte ham en ny fluestang i præmie.
TORSDAG D.12 august afholdte Holstebro og Omegns Fiskeforenings juniorafdeling en geddetur for alle juniorer og nye medlemmer i foreningen.
Juniorleder Michael Hansen fortæller, at turen startede med gratis pølser og sodavand, og at den vilde geddejagt gik derefter. – Der var mødt ca. 18 juniorer op denne dag, fortsætter Michael, men gedderne havde gemt sig godt. Jeg mistede én på 80-90 cm, som satte sig fast i en gren der lå på bunden hvorefter linen knækkede. Øv øv! Men det lykkedes for Emil Bøgelund at fange en flot gedde på 73 centimeter, og det var hans største gedde nogensinde. Så det var en glad lystfisker, der ved konkurrencens afslutning vandt en fluestang for største og eneste gedde.
Ind imellem er det slet ikke så svært igen! Her er det Martin Skjoldan med fire multer fra Kalundborg Havn, som lod sig friste af ganske almindelig franskbrød fisket under flåd.MULTERNE er bestemt ikke altid lette at have med at gøre, men der findes åbenbart også dage, hvor det hele bare giver sig selv. Martin Skjoldan havde én af de ture for nyligt. Han besøgte Kalundborg Havn, hvor han allerede havde fisket og fanget enkelte multer tidligere.
Denne dag kom dog til at overgå alle andre, for multerne var simpelthen bare i stødet som aldrig før. Med flådfisket brød i 5-6meters dybde lykkedes det Martin at kroge og lande ikke færre end fire multer. De vejede henholdsvis 1.5, 2.1, 2.1 og 2.58 kilo, og det var blot dem, der blev hængende. Martin havde nemlig en del flere hug, som aldrig blev til andet og mere end selve kontakten.
Niels Vestergaard og Morten Øland har nu i flere år arbejdet sammen omkring et filmprojekt som skal ende med 5 film i alt. Filmene er en kombination af praktisk fluefiskeri, fluer, insekter og fluebinding. Nu er de to første film klar til udgivelse d. 1. oktober.
Den ene film handler om tørfluer – den anden om nymfe. Der er tale om internationale film som udgives på engelsk med danske, tyske, norske og svenske undertekster.
Niels Vestergaard står bag kameraet mens Morten Øland, er på en række fisketure til helt forskellige fiskevande i Danmark, Grønland, Tyskland, New Zealand og Lapland i Sverige.
Vi følger ham tæt, når han finder de insekter der skal imiteres, og vi er med når Morten vælger den rette flue i hver enkelt fiskesituation.
Med undervandskameraer går vi under overfladen og ser fluer, fisk og insekter fra helt nye vinkler.
Der er to film på begge DVD’er – ca. 1 times fluefiskeri og 1 times avanceret, nyskabende fluebinding med Morten Øland.
Niels Vestergaard og Morten Øland har nu i flere år arbejdet sammen omkring et filmprojekt som skal ende med 5 film i alt. Filmene er en kombination af praktisk fluefiskeri, fluer, insekter og fluebinding. Nu er de to første film klar til udgivelse d. 1. oktober.
Den ene film handler om tørfluer – den anden om nymfe. Der er tale om internationale film som udgives på engelsk med danske, tyske, norske og svenske undertekster.
Niels Vestergaard står bag kameraet mens Morten Øland, er på en række fisketure til helt forskellige fiskevande i Danmark, Grønland, Tyskland, New Zealand og Lapland i Sverige.
Vi følger ham tæt, når han finder de insekter der skal imiteres, og vi er med når Morten vælger den rette flue i hver enkelt fiskesituation.
Med undervandskameraer går vi under overfladen og ser fluer, fisk og insekter fra helt nye vinkler.
Der er to film på begge DVD’er – ca. 1 times fluefiskeri og 1 times avanceret, nyskabende fluebinding med Morten Øland.
Jørgen Klokke med sin forrygende flotte havørred på hele otte kilo fra Karup Å. 13.08.10 – STARTSKUDDET TIL KARUP Å konkurrencen ‘Fra udspring til udløb’ lyder denne weekend, og forventningerne til fiskeriet er skyhøje. Timingen er nemlig helt fantastisk i år med god vandføring og ikke mindst masser af nylige meldinger fra åen.
Der er blevet fanget masser af fine havørreder i Karup Å og dens tilløb på det seneste, og én af dem, der virkelig har haft heldet med sig er Jørgen Klokker fra Ringkøbing. Forleden dag fangede han en otte kilos blank havørred under aftenfiskeri i åen. Fisken lod sig friste af en lille rørflue, og med til historien hører, at Jørgens søn Kenneth, som fiskede lidt længere nedstrøms, udførte et forbilledligt arbejde med netningen af farens flotte havørred.
Af andre flotte fisk fra åen kan nævnes Tino Mygind Pedersens havørred på 7,3 sølvblanke kilo. Den blev fanget under wobblerfiskeri midt på dagen, og den leverede en utroligt hektisk fight, som varede i en lille halv time.
Skulle ovenstående have givet lyst til at deltage i Karup Å konkurrencen, kan yderlig info rekvireres på www.karupaa.dk
Morten Øland har rejst verden rundt sammen med Niels Vestergaard for at filme til de nye fluefiskefilm. NIELS VESTERGAARD og Morten Øland har nu i flere år arbejdet sammen omkring et filmprojekt som skal ende med 5 film i alt. Filmene er en kombination af praktisk fluefiskeri, fluer, insekter og fluebinding. Nu er de to første film klar til udgivelse d. 1. oktober.
Den ene film handler om tørfluer – den anden om nymfe. Der er tale om internationale film som udgives på engelsk med danske, tyske, norske og svenske undertekster.
Niels Vestergaard står bag kameraet mens Morten Øland, er på en række fisketure til helt forskellige fiskevande i Danmark, Grønland, Tyskland, New Zealand og Lapland i Sverige.
Vi følger ham tæt, når han finder de insekter der skal imiteres, og vi er med når Morten vælger den rette flue i hver enkelt fiskesituation.
Med undervandskameraer går vi under overfladen og ser fluer, fisk og insekter fra helt nye vinkler.
Der er to film på begge DVD’er – ca. 1 times fluefiskeri og 1 times avanceret, nyskabende fluebinding med Morten Øland.
ZEBCO SPORTS EUROPE, der kendt for brands som Browning Fishing, Quantum, Rhino and Zebco, satser nu benhårdt på et solidt fodfæste i det skandinaviske marked. Zebco, der er en af Europas største grejproducenter, har derfor indgået en ny distributøraftale med danske HP Værktøj A/S, der fremover vil distrubuere de over 6000 produkter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Grønland. Omdrejningspunktet er et 47.000 m2 stort lager i Børkop, hvorfra de 120 ansatte distibuerer varerne.
HP Værktøj er en af de største aktører på det skandinaviske non-food marked, og med en årlig omsætning på over 1 milliard kroner i koncernen Trade Wind, som HP Værktøj er en del af, er der ingen tvivl om, at de vil kunne sikre en effektv distribution. – Vores produkter er som skræddersyede til det skandinaviske marked, men indtil videre har der ikke været det store salg i landet, fordi vi primært har arbejdet sammen med mindre distributører, som især henvender sig til de specialiserede fiskegrejsbutikker, fortæller Peter Delwes, direktør for Zebco Europe . Men – der sælges store mængder af fiskegrej uden for grejbutikkerne, og det er især her, at HP Værktøj vil kunne vise deres enorme styrke.
– Vi har tidligere handlet med fiskegrej – og har lært to ting, fortæller Klavs Pedersen frs HPV. – For det første er det svært at få lavet det rigtige grej i østen, når ikke man har ekspertisen. For det andet kan man sælge nok så billigt grej uden at få en god forretning ud af det, hvis ikke man har de rigtige brands. Vi er derfor meget glade for at indlede et samarbejde med Zebco, der både har den faglige ekspertise – samt en effektiv og pålidelige logistik. Udvalget af kvalitetsfiskegrej fra Zebco er intet mindre end imponerende, sluitter Klavs, der er sikker på, at det nye partnerskab vil kunne flytte store mængder af fiskegrej over disken.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.