Ind imellem er det slet ikke så svært igen! Her er det Martin Skjoldan med fire multer fra Kalundborg Havn, som lod sig friste af ganske almindelig franskbrød fisket under flåd.MULTERNE er bestemt ikke altid lette at have med at gøre, men der findes åbenbart også dage, hvor det hele bare giver sig selv. Martin Skjoldan havde én af de ture for nyligt. Han besøgte Kalundborg Havn, hvor han allerede havde fisket og fanget enkelte multer tidligere.

Denne dag kom dog til at overgå alle andre, for multerne var simpelthen bare i stødet som aldrig før. Med flådfisket brød i 5-6meters dybde lykkedes det Martin at kroge og lande ikke færre end fire multer. De vejede henholdsvis 1.5, 2.1, 2.1 og 2.58 kilo, og det var blot dem, der blev hængende. Martin havde nemlig en del flere hug, som aldrig blev til andet og mere end selve kontakten.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This