feb 21, 2012 | Nyheder

Det var med bundmedet sild, at Henrik overlistede denne flotte diamantstør.POPPELSØEN I BALLERUP fik sidste sommer udsat en større mængde stør, og fiskeriet efter de stærke fightere er blevet meget populært.
Henrik Carl fra Brønshøj er en af dem, der har fisket efter stør med stor succes, og han har været ivrig for at finde ud af, om støre er lige så aktive om vinteren, som de var i sommer og i efteråret.
Lørdag den 18. februar tog han derfor på isfiskeri efter stør. Det var en succes. På et par timer landede han tre diamantstøre og desuden en regnbueørred.
Fiskene huggede på bundfiskede sildestykker på let isfiskegrej.
Henrik fortæller, at fiskene fightede noget mere sløvt i det kolde vand end om sommeren, men ikke desto mindre knækkede den ene af stør den spinkle isfiskestang under et udløb.
feb 21, 2012 | Nyheder

Isen havde lige sluppet fortæller Thomas. Så der var plads til lidt fiskeri – og den gav denne guldørred på 2,5 kilo.ANTI-VAMPYR POWERBAIT – altså den med hvidløg – fisket aktivt på bunden reddede dagen for Thomas Teichert fra Gråsten.
Den 16. februar var han taget til Frueskov Lystfiskersø, som ligger ved Kruså. Isen havde næsten sluppet sit greb på søen, så der var muligheder.
– Jeg så en fisk, fik ét hug – og landede denne flotte guldørred på 2,5 kilo, fortæller Thomas. Sådan!
feb 17, 2012 | Nyheder

Skal du med ud og P&T? Så tag med Thim til Midtjysk Lystfiskecenter. ARRANGEMENT FOR FREMME AF LYSTFISKERIET. Det kan vi godt lige her på redaktionen. Vi kan godt lide initiativ. Og Thim Overgaard vil gerne vise vejen til bedre P&T-vande for oplevelsessultne sjællændere. Det kan vi kun støtte ham i.
Den 14. april planlægger han at flyde en bus og kører den til Midtjysk Lystfiskecenter – en lokalitet som har en P&T-ramme, som er helt usædvanlig.
Han samler op ved: Farum, Lyngby, Brøndbyvester, Karlslunde, Ringsted, Slagelse og Korsør. Der vil, hvis det har interesse være muligt at hoppe på i Odense, ved Blommenslyst.
Der er tale om en heldagstur til en pris af 850 kroner inklusiv morgenmad og middagsmad – og ikke mindst fiskeri med to fiskestænger. Hvis du er frisk – kontakt Thim Overgaard på tlf. 41 11 63 03.
Btekst (kort_over_ejstrup.gif) Skal du med ud og P&T? Så tag med Thim. Han fortæller, at det var ved et tilfælde, at han fandt Midtjysk Lystfiskecenter, der er beliggende i et pragtfuldt område.
feb 17, 2012 | Nyheder

Arne Biering overlistede denne regnbueørred den 30. januar i Pinds Mølle Put and take på Powerbait. 18-02-2012 – DEN 30. JANUAR var Arne Biering endnu en gang taget til sit favorit vand – Pinds Mølle. Der var stadig et par isfri huller, idet der endnu ikke kunne isfiskes. Efter tre timers fiskeri og et taktikskifte til et mere aktivt og hurtigere fiskeri kom dagens eneste hug.
– Stangen blev næsten flået ud af hånden, da en regnbue brutalt tog powerbaiten. Tydeligt at vi ville hver vores vej. En rigtig god fight fulgte, og jeg kunne kane en flot vinterørred op over iskanten. 53 centimeter med en vægt på 2,41 kilo, slutter Arne.
feb 17, 2012 | Nyheder

Her er det John Otte der står med sin til dagsdato største isfiskede gedde – en 95 centimeter langt eksemplar på 7,0 kilo.
19-02-2012 – MANDAG DEN 13. februar tog John Otte på isfiskeri på Glenstrup sø. Målet var søen flotte aborrer. Til hans store overraskelse fik han et ordentligt hug på krogen.
– Heldigvis var min søn også med. Vi trak og vi hev for at få bæstet op gennem det lille hul fra isboret. Det viste sig at være en gedde på 95 centimeter og 7 kilo. Det er indtil videre den største fisk jeg har trukket op gennem isen, fortæller John.
Glenstrup Sø er et yndet sted for isfiskere, når frosten sætter ind. Foruden gedden var dagens fangst 18 aborrer. En god dag slutter John.
feb 17, 2012 | Nyheder

Her er det en rugekasser, der søsættes under kyndig vejledning og instruktion. RUGEKASSER TIL UDKLÆKNING AF LAKSEFISK er pr den 2. februar i år blevet en del af Blåkilde Efterskoles undervisningsmaterialer. Det fortæller Steen Ulnits på sin hjemmeside.
Undervisningsprojektet er det første af sin slags i Danmark, og fungerer på den måde at en skoleklasse adopterer en lille laksefamilie, der er placeret i en rugekasse i et lille vandløb. Meningen er så at eleverne skal følge fiskeynglen igennem hele foråret, hvor de udvikler sig fra larver til små fisk.
Projektet udføres i samarbejde med "Logen til havørredens ve og vel".
Et initiativ vi hilser velkommen her på Redaktionen.
feb 17, 2012 | Nyheder

Så er der nyt grejkatalog fra Guideline. Tjek det ud på deres hjemmeside.SÅ ER DER KOMMET et nyt grejkatalog fra Guideline. Det nye onlinekatalog er på 124 sider og kan desuden downloades, hvis det er det du ønsker.
Kataloget er sprængfyldt med lækkerier til lystfiskeren – det er blot at tjekke det ud.
God fornøjelse!
Du kan finde kataloget her.
feb 16, 2012 | Nyheder

Per Sjøstrøm fra Verona sørgede for fuld pot til disse to lystfiskere ude på Østersøen den 12. februar – altså seks fisk.PER SJØSTRØM fra Verona på Nordbornholm fortæller den 14. februar, at han netop har haft to dage på havet i træk, ovenpå dårligt vejr, med "fuld pot" og med største laks på 12,4 kilo.

Det ikke kun vinden der gør det svært at komme på havet. Havnene på Bornholm er også ved at fryse til. Men det lykkedes at komme på havet både den 12. og 13 februar.
Fuld pot er seks fisk, hvilket er den maksimale kvote hos Per pr. tur. Lystfiskerne bestemmer selv om fiskene skal genudsættes, men fra 2012 er der loft på hvor mange laks du kan hjembringe i hans båd. Når seks er gokket – så sejler båden retur til havnen.
Per fortæller også, at han har indført princippet i tråd med den skærpede linje, som den svenske regering har indført ved at stoppe for erhversfiskeriet efter Østersølaksene på åbent hav, som netop har været årsag til den tilbagegang, som vi igennem lang tid har oplevet. Derfor kvote – eller "fuld pot"-princippet som Per kalder det. Et princip der for øvrigt også er fuldt op hos svenskerne i Simrishamn.
Når det er sagt, så er seks laks da også en meget anseelig mængde, når den bliver fordelt mellem 1-4 personer. Seks laks i båden – fordelt på to personer. Sådan!
feb 13, 2012 | Nyheder
13-02-2012 – DEN 8. FEBRUAR udtrykker Jonas Dam lidt forundring over al den positive snak om fiskeriet på Øresund fra kutter,

På én enkelt tur på Øresund, hev 12 mand 521 torsk i ombord. Sådan – tag den Langelandsbælt!hvor han lige gør opmærksom på at 12 mand fik 145 torsk. Langelandsbæltet – det er der det sker. En meget respektabel fangst og fordeling må man nok sige.
Og dog – der er svar på tiltale. På en almindelig fisketur med Hanne-Berit fra Elida Fishing den 9. februar rendte de ind i den store hugvillige torskestime. På én enkelt tur på Øresund, hev de 521 torsk ombord – 12 mand stærk. Tag den – eller rettere stik den!
Selv skipper Carsten på Hanne-Berit kan ikke mindes noget lignende. Aldrig nogen sinde i historien har han prøvet noget, der matchede den fisketur.
Alle torsk havde pæne størrelser, hvor den største der blev hevet ombord på Hanne-Berit var på 7 kilo. Det var drivfiskeri på Øresund, som gav pote. Det forgik med kastepirke op til 80 gram monteret på gode kastestænger.
Mon ikke de har fået noget at spekulere på der nede i Langelandsbæltet – og sikkert også Jonan Dam…
Nyheden er formidlet af Youfisk.dk