feb 27, 2012 | Nyheder

Isen er gået nu på isefjorden nu. Lars Juel Hansen tog denne fine blanke fisk i lørdags på en Kobberbasse.27-02-2012 – ISEN SLIPPER FOR ALVOR fjordene nu. Torsdag i sidste uge var der meldinger om "huller" i Isefjorden. Det var det der skulle til for Lars Juel Hansen og hans makker Claus.
Lørdag den 25. februar var de på pletten klokken 6.30 – de skulle jo være først på fiskepladsen, hvilket de også var. For enden af forfanget var en Kobberbasse – naturligvis. Lars er om nogen manden, der forkynder fluens potentiale.
– En halv time gik, og der begyndte at vise sig fisk i overfladen. Kast efter kast gav kun kolde fingre. Lige pludselig var der en lille flok havørreder helt inden under land og jeg nående at lægge fluen ud i midten af flokken. En fin blankfisk kunne ikke modstå fluen, som efter kort fight nænsomt blev genudsat, fortæller Lars.
feb 26, 2012 | Nyheder

Gedden huggede på en agnfisk, fortæller Daniel.DANIEL HEIN fra grejfirmaet Kinetic var på isen på en mindre dansk sø for at afprøve noget nyt grej. Det blev til en hurtig eftermiddagstur, hvor der blev boret flittigt og resultatet udeblev ikke:
– Stille og roligt forsvinder linen ned i det mørke vand ude i det dybe parti af søen. Et solidt modhug bliver besvaret med tunge rusk, der vidner om tung gedde. Efter nogle få udløb kommer gedden til syne i hullet. Uden den store dramatik bliver gedden håndlandet. En tur I vejeslyngen viser en vægt på imponerende 10,9 kg og målebåndet afslører, at gedden er 112 centimeter lang. Efter et par fine fotos i det absolutte sidste aftenlys bliver gedden sendt retur, fortæller Daniel.
Inden de store kom på lop på isen blev det til fem mindre gedder. Mon ikke det var nogen af de sidste gedder i denne del af isfiskesæsonen 2012.
feb 23, 2012 | Nyheder

Anders Salling med én af guldmakrellerne. 24-02-2012 – EN TIMES SEJLADSfra havnen med flyvefisk om ørerne ankommer Anders Salling med kæreste til fiskepladsen. Lokaliteten er Thailand, hvor de var på ferie fra den 27. januar og 14 dage frem. De tog en tur med en lokal skipper i en long tail båd for at prøve kræfter med lidt big game fiskeri indleder Anders.

Anders Sallings bedre halvdel – før hun fik denne guldmakrel mistede hun en marlin.
– Skipper stopper båden et stykke fra bambussen og begynder at rigge to stænger til. Han har sat et glidende blylod på linen og for enden af forfanget en kraftig krog. På den sætter han et mellemstort stykke blæksprutte på. Kæresten og jeg får så hver vores stang i hænderne. Skipper begynder at sejle og smask. Så har kæresten hug, og hun bliver en smule forskrækket . Hun ikke lige havde forventet sådan en styrke og kraft i fisken. Den kommer op af vandet, og vi ser, at det er en guld makrel, fortæller Amders
– Wauw tænker jeg og kommer helt op at køre, men linen knækker. Skipper er hurtig og får rigget stangen til igen. Vi gentager proceduren og smask. Kæresten har bid igen, men denne gang går skipper, kæresten og jeg i en smule panik, da vi ser, at det er en blue marlin, der kommer farende op af vandet. Marlinens kræfter er for store og desværre knækker linen igen.
– Igen rigger skipper stangen til igen. Og nu kroger jeg en guld makrel, der som den første kommer op i båden. Jeg jubler af glæde. Nu har jeg endelig fanget en af mine drømmefisk. Sådan fortsætter det. Jeg får i alt tre guld makreller og kæresten får en op i båden. Vi var ikke til at skyde igennem, slutter Anders Salling.
feb 23, 2012 | Nyheder

Per B. med den største på 16,4 kilo.Af Per Ekstrøm
ÅRETS VINTERFISKERI har hidtil været under devisen – "masser af fisk, men målere kniber det gevaldigt med".
Det udsagn fik Per B. næsten helt elimineret ved tirsdagens fiskeri med Sværd. Vanen tro var Fredagsklubben på Øresund i uge 8 og ved roret stod som sædvanligt Kim Knudsen.
Efter at have brugt mandagen på fiskeri i den nordlige del af Øresund, hvor det primært havde givet småfisk på 3-4 kilo, dog med enkelte på 6-7 og med største på 9,5 kilo, tog Kim Knudsen beslutningen tirsdag om at satse på området ved Hven.
Nattens blæsevejr havde bevirket, at der var en hel del sø i den Nordlige del af Øresund, mens der var mere fremkommeligt længe nede i Sundet.
Fisk var der også – endda nogle af de store. Det blev til fire målere, hvoraf Per B. nappede de tre. Den største vejede 16,4 kilo, næststørste 12,3 kilo og mindste 11,2 kilo. Alle fanget indenfor en 1½ time.
Det kan man da kalde en triple af de gode. Det beviser også, at man fiskene stadig er der, man skal "bare" finde dem.
feb 23, 2012 | Nyheder

Martin fortæller at en del laksene tog de på Grizzly´s Baltic L. MARTIN FRA TEAM SR-FISHING, også kendt fra Trolling Centrum i Taastrup, havde i slutningen af januar et fantastisk fiskeri på 40 meter kurven ud fra Klintholm Havn ved Møn.
Martin Rasmussen havde sin kammerat, Madsen, med på sin første Laksetur – og sikke en tur.
De fik ialt syv flotte Laks på en fem timers tur.
Et stk. på 12 kilo, fire stk. på 10 kilo, et stk. på 7 kilo og den sidste på 5 kilo.
feb 23, 2012 | Nyheder

Sådan ser bæredygtigtfiskeri.dk ud. Tjek det ud, og få styr på det de arbejder for.BÆREDYGTIGTFISKERI.DK er en relativ ny lystfiskeorganisation i Danmark, som netop har indledt en kampagne for et mere bæredygtigt fiskeri i de Sjællandske fiskevande.
Organisationen har gennem to år kontaktet lokale lystfiskerforeninger, og forhandlet med disse omkring indførelsen af et mere bæredygtigt sportsfiskeri i Danmark, og nu er turen kommet til de sjællandske vande.
Mange foreninger landet over har oplevet en større lystfiskerturisme, og som følge deraf er der sket en nedgang af fiskebestandene, udtaler folkene bag organisationen. Derfor har du udformet det åbne brev i håb om en diskussion og indførelse af fangstvinduer til beskyttelse af fiskebestandene.
Bæredygtigtfiskeri.dk har således ved henvendelse til forskellige foreninger og konsortier landet over, være i stand til at skabe såkaldte fangstvinduer for fx gedder.
Et godt eksempel er Ribe Å, hvor der på konsortiets yderste stykke inden Vadehavet, netop er indført et fangstvindue, således at de store gedder beskyttes, reproduktionen opretholdes og dermed tages der vare om bestanden, og som følge deraf er der også gode muligheder for at fange rigtig store gedder. Du kan se mere her!
Du kan læse lidt mere om dette bæredygtige initiativ i det kommende nummer af Fisk og Fri – altså nr. 3, 2012.
Alt i alt – der er noget at tænke over – alt sammen i et fremtidigt perspektiv.
feb 22, 2012 | Nyheder

Her er Jjørgen Skårup med sin nye personlige rekordsandart på 8,3 kilo!22-2-2012 – ENDNU EN GANG har Jørgen Skårup formået at markere sig igen – nu med en stor sandart på hele 8,3 kilo med en længde på 93 centimeter. Han fangede fisken den 18. februar et sted i Midtjylland på en wobler under dørgefiskeri. Jørgen fortæller:
– Stangen bøjede så meget, at jeg ikke var i tvivl om at det var storfisk. Umiddelbart troede jeg, at det var en gedde, så overraskelsen var stor, da jeg kunne se, at det var en enorm sandart, der dukkede op. Uden tvivl en ny personlig rekord, slutter Jørgen.
Efter en fotosession blev sandarten naturligvis genudsat, så den kan resultere i en ny årgang sandarter, fortæller Jørgen også.
Predator Skårup version 1 finder du her!
feb 21, 2012 | Nyheder

Så er nærmer vi os startskuddet på Både i Bella.PÅ FISK & FRI’S STAND vil der som sædvanlig være mulighed for at hilse på redaktionen, og vi står klar med en masse gode abonnementstilbud og konkurrencer. Traditionen tro vil der også være topudstyrede fiskebåde på standen.
Magnus Marine stiller op med en BB445 fuldt udstyret med bag- og frontmonteret elmotor, kasteplatform, fiskestole, agnbrønd og meget mere. Derudover vil den topgejlede pontonbåd, Egotripperen, (se side 62 i feb. bladet) også være på standen, og du vil endda have mulighed for at prøve den oppe i bassinet. Sidst, men ikke mindst, er der som altid velskænket fadøl til alle vores abonnenter.
Både i Bella byder også på en række spændende fiskeforedrag med filmklip og skønne billeder, og som altid er der god mulighed for at gøre et en god handel på båd- og fiskegrej derude.

Foredrag til Både i Bella
25. feb.
Niels Vestergaard fra Wide Open Productions stiller op sammen med Gordon P. Henriksen for at fortælle om arbejdet der ligger bag deres to film om geddefiskeri, Pike Secrets 1 & 2. Der vil blive vist lidt klip fra filmene, fotos fra deres ture og de to vil fortælle om, hvorfor og hvordan greb projektet an. Foredraget handler dermed både om produktion af fiskefilm såvel som praktiske fisketeknikker efter gedder.
26. feb. og 4. marts
Bjarne Poulsen fra kajakfisker.dk kommer og introducerer os til fiskeri fra kajak. Vi skal høre om valg af kajak, grej, udstyr, beklædning og sikkerhed, og Bjarne giver os en masse gode forslag til metoder vi kan bruge fra kajakken. Ud over det hjemlige fiskeri tager Bjarne os med på en tur til Tromsø med en masse billeder, hvor der fra kajakken bl.a. fanges torsk, sej, brosme, havkat og flynder.
3. marts
Trollingfiskeren Jan Svenstrup, som bl.a. skriver artikler og de faste Trolling Tricks sider i Fisk & Fri, stiller op med et spændende trolling foredrag. Der er fokus på fiskeriet omkring Møn og Rügen og de mange flotte laks, som er landet der inden for de seneste par år.

4. marts
Nordic Sea Angling og Kinetic tager dig med på Norges vildeste havfiskeri. Jimmy Andersson fra www.nordic-sea-angling.se er en af Skandinaviens mest erfarne havfiskere og står samtidig bag intet mindre end fire havfiskecamps på de hotteste destinationer i Norge. Sammen med den rutinerede danske guide Nikolaj Hjorth fra Team Svinet vises der billeder og film, mens du kan høre om destinationerne og de fantastiske fangster. Efter foredraget vil de to herre være på plads ved Fisk & Fri’s stand, hvor de viser grej og svarer på spørgsmål.

feb 21, 2012 | Nyheder

PowerBait Cup 2012 afvikles den 21. april i Ørsted. Hvis du vil med er der nu du skal tilmelde dig. Der er kun 125 pladser.SÅ ER DET NU du har mulighed for at tilmelde dig et af de store Put & Take Events. PowerBait Cup 2012, som er arrangeret af YouFish.dk og Ørsted Fisk & Golf.
– Vi byder alle velkommen, begyndere som erfarne – og alle har lige stor mulighed for at vinde præmier til en samlet værdi af over 20.000,- ved fiskekonkurrencen, fortæller arrangørerne.
Billetsalget sker efter "først til mølle" princippet og slutter så snart alle 125 pladser er solgt til PowerBait Cup 2012.
Bemærk at du først er sikret plads til PowerBait Cup 2012, når din betaling er modtaget.
Af hensyn til planlægning og hjemtagelse af store ørreder, skal tilmelding ske direkte hos Ørsted Fisk & Golf i butikken eller på telefon: 4619 5519
Prisen er 245,- kr. pr. deltager frem til 1. april og 285,- kr. efter 1. april (gælder dog kun så længe der er billetter tilbage)
– der er mulighed for overnatning i hytte direkte ud til søen til de hurtige!