aug 13, 2012 | Nyheder

Denne flue, Den røde baron, er en af Heine Fausings favoritter til sensommerlaks – mon ikke det er den, der skal være for enden af linen for tiden? Læs mere om flue i det seneste nummer af Fisk og Fri s 78-79.

Her er det Heine, som genudsætter laksen fra den 8. august. Bemærk det orange/røde prik på billedet. Mon ikke det er en Den røde baron?Af Heine Fausing
MELDING OM FISK er altid positiv. Men stormelding om opgang af masser af mellemlaks og ingen fiskere – den er sjælden.
– Den 8. august var jeg ved Skjern å, hvor jeg fiskede ned mod Borris Krog Bro. Her lykkedes det mig af overliste en flot blank og nystegen mellemlaks på 85 centimeter. Ja, og fisken genudsatte jeg, fortæller Henine.
– Og igen den 13. august var jeg ved det samme stykke med fluestangen samme med Emil Toft Christensen på 13 år – og endnu en gang var der hug fra en mellemlaks på præcis samme størrelse. Det er bare at komme af sted. Og mærkeligt nok – der er ingen fiskere, fortæller Heine.
Hvis du vil vide mere Heine Fausings fluer – så få fat i den seneste udgave af Fisk & Fri. Der kan du læse mere om Heines fluer.
aug 13, 2012 | Nyheder

Kurt og Søren fik en chok, da det voldsomme hug kom fra en storskrubbe på 1,6 kilo. De troede det var en ørred.KURT JØRGENSEN var den 10. august med sin kammerat Søren Schmidt på Holbæk Havn, hvor den sidste feriedag skulle bruges.
– Vi fangede begge to et par flade og hyggede os med det. Pludselige giver det nogle voldsomme ryk i min stang. Jeg var sikker på, at det var en ørred, som var på krogen. Til min og min kammerats store overraskelse hev jeg en kæmpeskubbe op af vandet, som præcis vejede 1,6 kilo fortæller Kurt.
aug 13, 2012 | Nyheder

Fighten var voldsom på UL-grejet, men op kom en aborre på 1,74 kilo til Kasper Iversen. 15-08-2012 – DEN 10. AUGUST var brødrene Kasper og Rasmus Iversen fra Vinderup taget ud på en lokal sø i kano for at fiske efter aborrer. Det lagde ud med at fiske efter agnfisk, hvorefter Kaspers UL-stang blev rigget til med en levende skalle. Inden Kasper fik rigget stang nummer to til var der flex på det lette grej.
– jeg greb hurtigt stangen, strammede bremsen og løftede den. Bang. Fisken stak af ud mod dybet. Det var som om denne fisk aldrig ville give op og det hjalp ikke så meget, at det var en lille ul-stang. Efter fem minutters fight var den ved at være træt, og kom op til kanoen. Så fik min storebror og jeg et chok, for hvad jeg havde troet var en fem-kilos gedde var den største aborre jeg nogensinde havde set, fortæller Kasper.
Op kom en aborre på 1,74 kilo, som endte sine dage i røgovnen.
aug 13, 2012 | Nyheder

Det er ikke kun fiskene, der er skyld i Bjørns nylige interesse for fiskeriet. Naturoplevelsen og kammeratskabet gør den samlede oplevelse rigtig positiv.
BJØRN BRENDSTRUP kalder sig gammel-junior og startede først med at fiske, da et par af hans yngre kolleger lokkede ham på fisketur efter havørred ved Vellerup Vig.
Overmålsørreder er det endnu ikke blevet til, men til gengæld makrel. Den 1. august var der endelig flotte fisk der huggede. Op kom en makrel på 0,7183 kilo.
– Denne makrel er min første flotte fisk og den blev efterfølgende grillet og nydt for anden gang, fortæller Bjørn.
aug 13, 2012 | Nyheder

Flot, flot suder på 2,3 kilo og 59 centimeter til unge Yunus. Han tog den på en klump franskbrød.13-08-2012 – UNGE YUNUS ROSENZWEIG fisker meget med sine fætre – og gerne i små søer i det vestsjællandske efter fredfisk. Midt i juli var de troppet op ved en lille sø, som normalt fisker godt med karusser og skaller.
– Jeg troede først, at det var en brasen, så en karpe, men så kom den tæt på, og jeg så, at det var en suder. Den var kæmpe stor og flot. Jeg kastede ud til den, men maddingen nåede ikke engang at ryge ned til den, før alle de små skaller og karusser spiste den. Suderen blev skræmt, fortæller Yunus og fortsætter.
– Og pludselig var den lige foran mig igen. Jeg lagde min agn ned lige foran dens næse. Jeg var bange for, at der kom en masse skaller, men det nåede de ikke, da den store fisk inhalerede brødet og en god fight kunne begynde. Den trak et langet udløb og fulgte roligt med ind. Vi fik hevet den op i en jubel og glæde. Det var en stor dag. Min første suder. Og så lige foran mine fætre. Kan det blive bedre? Suderen vejede 2,3 kilo og var 59 centimeter lang fortæller Yunus.
Suderen er Yunus’ første og dermed også personlig rekord.
aug 13, 2012 | Nyheder

14 gode dage i Nordnorge som guide gav også plads til eget fiskeri, fortæller Christian Klagenberg. Han fik bl.a. denne helleflynder på 150 centimeter.

Og her er Christian med den kapitale bromse på 9,75 kilo!CHRISTIAN KLAGENBERG der er guide for Nordic Sea Angling, fik fornyelig også selvfølgelig også selv muligheden for at få fisket igennem.
Den 12. juli flader et godt hug fra en af de store helleflyndere, hvor han lander et eksemplar på 150 centimeter med en anslået vægt på 50 kilo. Alt i alt gav hans 14 dage deroppe et udmærket resultat i form 15 flyndere, rødfisk op til 5 kilo og et par store brosmer, som trak vægten ned til 8,6 og 9,75 kilo.
aug 13, 2012 | Nyheder

Her er det Bjarne C. Jensen fra Jyllinge, som tog denne kulmule på 5,7 kilo på Det gule rev.14-08-2012 – DET BLIVER ved og ved – de gode fangst meldinger fra Det gule rev. Denne gang er det fra Bjarne C. Jensen, der var på to-dages kuttertur med M/S Bodil sammen med Korsør lystfiskerforening.
– Vi fiskede i to dage efter sej,langer, kulmule og makrel. Alle fik de fire arter med hjem. En god tur med M/S Bodil der igen kunne finde fiskene, fortæller Bjarne.
For Bjarnes vedkommende blev det sågar til en kulmule i kongestørrelse – 5,7 kilo!
aug 13, 2012 | Nyheder

Her er brødrene Jørgen og Herlev Petersen. Den største som Jørgen tog på fluen, var en på 2,8 kilo. Fantastisk træning med fluestangen.
13-08-2012 – BRØRDRENE Petersen fra Åbenrå var taget på Hessellund camping i det nordjyske den 30. juli, hvor der også var en fiskesø. Den skulle afprøves med fluen, fortæller Jørgen, der gerne ville træne fluekastet for at blive bedre til denne form for fiskeri.
– Det var rigtigt godt. Jeg kunne rigtigt følge fiskene, hvor de jagtede fluen og huggede – og bare fulgte efter. Virkelig skønt at fiske med flue og det skal helt klart dyrkese meget mere ved åen og kysten, beretter Jørgen.
Og fisk blev det også til – den største der huggede på fluen var én på 2,8 kilo.
aug 13, 2012 | Nyheder

Fødselsdagsgaven blev indviet og alle var glade i familien Brigsted ovenpå Lærkes flotte bækørred på 3,1 kilo.
13-08-2012 – LÆRKE BRIGSTED fyldte otte år den 15. juli, hvor hun i gave fik en Shimano Catana stang.
Og den ville hun gerne have afprøvet, hvilket den blev sammen med Lærkes far den 4. august i Lundum P&T. Et to-timers kort blev indløst.
– Inden vi skulle hjem, ville jeg lige prøve med en rødstribet spinner i den øverste sø. I første kast var der bid og min nye stang krøllede sammen. Min far kom til og stod klar med nettet. Hive den ind ville jeg nemlig selv. Og langt om længe kom den da også på land. Farmand jublede sammen med mig, fortæller Lærke.
Det er der ikke noget at sige til – bækørreden vejede 3,1 kilo og var 64 centimeter lang.