Det er ikke kun fiskene, der er skyld i Bjørns nylige interesse for fiskeriet. Naturoplevelsen og kammeratskabet gør den samlede oplevelse rigtig positiv.
BJØRN BRENDSTRUP kalder sig gammel-junior og startede først med at fiske, da et par af hans yngre kolleger lokkede ham på fisketur efter havørred ved Vellerup Vig.
Overmålsørreder er det endnu ikke blevet til, men til gengæld makrel. Den 1. august var der endelig flotte fisk der huggede. Op kom en makrel på 0,7183 kilo.
– Denne makrel er min første flotte fisk og den blev efterfølgende grillet og nydt for anden gang, fortæller Bjørn.