sep 24, 2012 | Nyheder

God brasen på 2,2 kio huggede på et lille hyggesats i Slåensø, hvor en orm lokkede fisken til hug. FREDERIK BRUUN OG MADS BERGMANN var den 15. september taget til østenden af Slåensø nær Silkeborg. To af stængerne var rigget til bundfiskeri med gennemløbersynk med en stopper en halv meter line og én krog.
– Vi havde ikke fanget andet end små aborrer i de første to timer, men pludselig begyndte linen at blive helt stram, bremsen begyndte at klikke hurtigt og vi kunne mærke, at der var virkelig var noget stort på. Det dernede trak hurtigt fra side til side, stangen bøjede heftigt, men efter flere udløb kom der noget stort op til overfladen, som plaskede heftigt. Det var en stor flot grå grøn brazen, som vi fik i land, fortæller Frederik og Mads.
Den landede brasen veje 2,2 kilo.
sep 21, 2012 | Nyheder

Casper Mølgaard med en Blue Fin Tuna på 170 centimeter og cirka 70 kilo. En fisk der leverede en fight og prøvelse ud over det man kan forvente sig.23-09-2012 – DER ER cirka 2000 kilometer fra Thy til Kroatien, hvor du finder noget af det bedste eksotiske Biggame fiskeri i Europa. Med sig havde Team Thy godt to tons båd – et scenarie som de aktivt udfører hvert år i uge 36-37. Casper Mølgaard, fortæller at tanken om Biggame fiskeri i Kroatien holder moralen oppe under en langsomme og lange køretur detned. Med på turen i år var Team Friendship og Team Trunte. Alt i alt var de tre både og 11 mand fra det jyske, som tog af sted. Her kommer et lille uddrag:
– Hen sidst på eftermiddagen, midt i en go’ grejsnak lød bremsen! Og tro mig når en Bluefin Tuna tager agnen, så går det ikke stille af. Bremsen stod på 10lb. i hugøjeblikket, og blev straks øget til ca. 20lb. Dette total uden man kunne høre reduktion på den hvinende bremse på et Penn International 50 VSW II, fortæller Casper og fortsætter.
– Det resterende grej kom hurtigt i båden, og undertegnet kunne iføre sig fight udstyret, herefter begyndte en fantastisk fight, med flere tunge og lange udlød!
– Fisken blev presset hårdt og efter en 20 minutters tid, var der ved at være kontrol over den, nu var der kun tilbage at få den pumpet op fra de ca 120m, hvor den havde stillet sig – ben hårdt
– Det lykkedes dog "naturligvis" at få fisken op fra dybet! En forrygende fighter af en Bluefin på 170 cenntimeter og circa 70 kilo, slutter Casper Mølgaard.
Hvis du vil læse hele beretningen – klik her!
sep 21, 2012 | Nyheder

En debuthelleflynder på 214 centimeter er noget af en bedrift – men en realitet for Jens Christian Petersen. 134 kilo fladfisk blev efter foto nænsomt genudsat. 22-09-2012 –DEN 9. september skete det så – Jens Christian Petersen fra Kerteminde fik sin første helleflynder i båden nogensinde. Han var taget til Lofoten, for at prøve kræfter med det nordiske biggame fiskeri, det gør mænd til supermænd. Det lykkedes ham at lande og genudsætte en helleflynder på 214 centimeter og 134 kilo. Her kommer hans beretning:
– Efter et par dages fiskeri efter vores første helleflynder uden den store succes, ja så viste det sig at tålmodighed belønnes. Vi tog tidligt ud søndag morgen, hvor lejren ellers var lidt død. Vi lå og små drev og dørgede lidt efter fisken og efter en times tid flexede min stang. Svarede hurtigt retur, men der var ikke noget at mærke. 10 sek senere skete det same igen og der blev svaret igen. Men det var dødt, så vi blev i båden enige om at det var fordi jeg havde haft den for tæt på bunden og nu sad den fast, beskriver Jens Christian og fortsætter.
– Jeg bad en af de andre om at bakke båden tilbage, i håb om at jeg kunne få min jig fri. Da vi kom tilbage, hvor linen stod ret ned i vandet kunne jeg stadig intet gøre, så jeg vendte min stang lodret og holdt en finger på spolen for så måtte jeg jo bare springe linen. Som jeg skulle til at trække kikkede jeg på stang spidsen, hvor der kom et par små nøk, fortæller han.
– Jeg spurgte de to andre hvad der lige skete, og vi blev så enige om, at det var fordi båden drev lidt. Jeg holdt igen stangen stille og ville så prøve igen at springe den. Men endnu engang bevægede den sig lidt, og jeg prøvede derefter at trække så hårdt jeg nu kunne i stangen – og kunne så mærke at jeg kunne flytte det. Flere nøk kom nu til syne på stangen, og det gik op for os, at det var fisk, pointerer Jens Christian.
– Jeg startede kampen op og forholdsvis hurtigt havde jeg fisken et par meter under os. Vi kunne dog ikke vurdere, hvor stor den var, og den valgte at gå til bunden igen. Herefter diskuterede vi lidt, hvor stor den skulle være før vi måtte tage den. Den ene i båden mente, at fisken i hvert tilfælde var en meter, og det var vist okay at tage dem så længe de holdt sig under 1,3 meter. Den anden var ikke sikker, så han kimmede de andre i lejren ned, men der var ingen respons fordi de lå og sov branderterne ud.
– Efter 45 minutter kom fisken så op på siden af båden, og det gik op for os, at jeg havde fanget en fisk, som var lidt over gennemsnittet. I vores eufori over det panikkede vi lidt og vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre. Min jig sad langt inde i munden på den, så vi blev enige om, at vi måtte have den op i båden også sejle ind med den. Som sagt så gjort. Vi fik den i båden og gjorde klar til de 5 minutters sejllads vi havde ind til campen, fortæller Jens Chrisitan.
– De andre var nu vågnet op til dåd, så de ringede os op og vi kunne fortælle, at vi var på vej ind med en flynder på over 2 meter. Da vi rundede pynten ved campen kunne vi se, hvordan de kom løbende fra alle husene, broen og båden var straks fyldt med begejstrede folk.
– Vores guide på stedet, Frederik, handlede hurtigt og fik pillet min jig ud af munden på den, hvorefter vi bandt en snor i halen på den og satte den ud. Så kunne jeg hoppe i vandet med den og få taget lidt billeder. Efter billederne svømmede den stille og roligt af sted igen. Sådan fangede jeg min første flynder, slutter Jens Christian – en nyfødt helleflynderfisker af de helt store!
sep 21, 2012 | Nyheder

To timers venten unden hug – og så kom det lige da agnen var på vej op af vandet. Gedden vejde 7,8 kilo og blev forsigtigt genudsat.21-09-2012 – MARK SUNNE var den 15. september troppet op ved sit klubvand i det indre København. Der skulle fiskes lidt gedder, men der skulle gå et par timer før, der var hug.
– Men så lige før, jeg skulle til at løfte agnen op af vandet, huggede den helt oppe ved overfladen. En meget utilfreds gedde, men ind kom den. Og så et billede – og så ud med den igen, fortæller Mark.
Mark målte gedde til 105 centimeter med en vægt på 7,8 kilo.
sep 21, 2012 | Nyheder

Den 11. september var der tidligt fri fra skole, hvilket Jeppe og Frederik udnyttede til lidt fiskeri. Det blev til en masse aborrer og fire gedder med den største på 4,5 kilo, som Frederik var så heldig at fange.JEPPE KRONBACK og makkeren Frederik havde besluttet sig for at tage ud og fiske efter skole, idet de havde tidligt fri.
– Vi valgte at tage til Damhussøen for at overliste nogle af de flotte gedder, der går der ude. Efter lidt tid begyndte regnen at sile ned, og ligesom jeg tænker, at jeg ikke fanger noget, da hugger fisken. En fin fight begyndte og efter 6-7 minutters tovtrækning, kunne min ven med stor forsigtighed løfte den ud af vandet i lipgrippen, beretter Jeppe og fortsætter.
– Efter et par hurtige billeder blev gedden nænsomt genudsat og svømmede hurtigt ud mod midten. Vi fik den dag fire gedder den dag med den største på 4,5 kilo og to pæne aborrer, hvor den ene var over kiloet og en lige under. Og derudover en hel masse 100-200 grams aborrer, fortæller Jeppe.
sep 21, 2012 | Nyheder

På billedet ses Niels Larsen med fuldt hus af sild. Men over 500 sild blev det til fordelt på 24 mand.SØNDAG den 8. september afholdte Nakskov Sportsfisker Forening den årlige sildetur på Øresund.
Turen var igen i år en stor succes, og var flot booket med 24 mand. Dagen startede i klubbens lokaler i Vejlegade med en gang morgenkaffe med tilhørende franskbrød, hvorefter bussen blev pakket og turen gik imod Vedbæk.
Ved middagstid ankom det gode skib Skjold til Vedbæk havn med dagens første hold sildefiskere, der havde været ude og få lidt vind i kinderne.
Så var det endelig vores tur til at komme ud på det hyggelige sildefiskeri, og efter cirka en lille times sejlads var vi ved pladsen. Derefter kom de første sild kom i kurven. Fiskeriet startede lidt sløjt, grundet en kraftig strøm, hvilket varede ved over hele eftermiddagen.
Dagens resultat blev 552 sild, 23 torsk og 16 makreller.
sep 20, 2012 | Nyheder

Rasmus Sonne har fået appetit på lystfiskeriet i 2012. Mange fine fangster er det blevet til – denne aborre på 1,04 kilo er taget den 9. september.
RASMUS SONNE fra Randers er 13 år og først rigtig begyndt med fiskeriet i år. Han har sågar oplevet mange flotte fangster allerede, fortæller hans stolte far, Peter Sonne.
– Denne dag var vi taget på Randers fjord for at fange havørred fra jollen. Rasmus var af sted sidste søndag med morfar, hvor han fik to flotte ørreder, men denne gang blev det til denne fantastisk flotte aborre i flot, stor størrelse, fortæller Peter.
Aborren vejede 1,04 kilo
sep 20, 2012 | Nyheder

Det er nu, at de havgående regnbueørreder kan fanges i Skjern Å. Det er et træk på vej op i systemet. Det fortæller Heine Fausing, som tog steelheaden ovenover forleden. Dette eksemplar var 72 centimeter.SKJERN Å er ikke blot laks. Det er et å-system, som har lidt af hvert og lidt af det hele. Steelheads er en af tingene. I sideløbene til Skjern å kan du være heldig at få en af disse havgående og meget kampstærke fisk på krogen. Topsport og meget underholdende skulle vi hilse at sige.
Heine Fausing melder at tiden er inde. Hvis du har behov for stærke regnbuer, så er der op gang lige nu. Forleden fangede han et eksemplar på 72 centimeter – som røg med hjem til gryderne. Den smagte fantastisk, forlyder det.
Så hvis du ikke ved, hvad weekenden byder på – så var en tur til Skjern å måske ikke det værste.
sep 18, 2012 | Nyheder

Der skulle lidt hjælp til landingen. Men op kom en flot havørred på 76 centimeter med en vægt på 5,1 kilo.
20-09-2012 – MICHAEL HANSEN fra Holstebro var den 9. september draget ud i natten langs Karup å med fluestangen. For enden af linen sad en rørflue, og der var aktivitet i overfladen.
– Klokken 01.45 tog en havørred fluen ved modsatte bred i et voldsomt hug og kampen gik igang. Jeg fik råbt på en medfisker, som kom til hjælp med landingen. Efter flere ture op og ned af åen gled den ind til min side af åen, men nej, træt var den ikke. Ud igen og først tredje gang kunne han tage den, fortæller Michael.
Fisken blev vejet til 5,1 kilo.