Som en nypudset sølvske

Martin Rønne-Nielsen fra København fik sin første kystfluehavørred på 1,0 kilo på en hjemmebundet flue.

MARTIN RØNNE-NIELSEN var den 11. November taget til Strøby Ladeplads for at fiske med flue ved kysten. På en hjemmebundet flue i sort, rød og orange lykkedes det ham at fange sin første fluefangne kystørred.

– Jeg havde kun fisket i ca. 10 minutter, hvor vinden drillede lidt. Så det var overraskende, da fiske bed 15 meter ude. Med bankende hjerte fik jeg kanet fisken på land. En lille fisk, men blank som en nypudset sølvske. Fantastisk oplevelse. En time senere fik jeg endnu en lille hårdt fightende fisk på omkring målet, så humøret var helt i top. Denne blev dog genudsat. Fantastisk dag på let grej, slutter Martin.

Geddefeber

Fisk & Fri køber DK fiske-feber

Soren Honore og Thomas Søbirk underskriver købsaftalen på Fisk & Fris redaktion

FISK & FRI har netop købt den danske udgave af Fiske-feber.

18. november underskrev Fisk&Fri og Fiske-feber Förlag AB en aftale om, at Fisk&Fri fra årsskiftet overtager Fiske-febers abonnenter i Danmark.

Fiske-feber nr. 8/2012 bliver således det sidste danske nummer af Fiske-feber. Fiske-feber Förlag AB driver fortsat bladvirksomhed i Sverige, hvor forlaget udgiver magasinerne Fiske-feber og Flugfiske-feber. At Fisk&Fri køber Fiske-feber, betyder også at Fisk&Fri overtager abonnementsforpligtelsen. Ingen abonnenter bliver således snydt for det antal fiskeblade, de stadig har til gode, oplyser partnerne i en pressemeddelelse.

Fiske-febers stifter og direktør Thomas Søbirk udtaler: – Fiske-feber udkom første gang i april 2000, og dengang var der ikke mange, der troede på et fjerde fiskeblad på et forholdsvis lille marked. Vi overlevede dog, og fire år senere startede vi i Sverige.

Firmaet er i mellemtiden blevet svensk med kontor i Malmö, og det er på det langt større svenske marked, vores fokus vil ligge fremover. I en tid, hvor mediebranchen står overfor store udfordringer, giver det god mening at rette udelt fokus mod vores vigtigste marked. Tilbuddet fra Fisk&Fri var derfor svært at takke nej til.

Med interne omrokeringer på Fiske-feber Förlag AB bliver ingen ansatte berørt af, at Fiske-feberikke længere udkommer på dansk.

Geddefeber

VERDENSPREMIERE

Foto: KokkaffeConglomerate.com16-11-2012 KOM med fisk & Fri til verdenspremiere. Søndag den 2. december kl. 19:00 viser Peter Christensen og Rolf Nylinder deres fiskedokumentar Only the river knows for første gang. Filmen vises i forbindelse med Danish Adventure Film Festival (D.A.F.F.) i Cinemateket, København.

Fisk & Fri har fået fingrene i to fribilletter som vi udlodder til vores facebook-venner. Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækninger er at "like" nyheden på vores facebookside.

Only the river knows er en gribende og smuk dokumentar, der kommer helt tæt på en fiskers unikke naturoplevelser. Filmen handler ikke kun om det at fiske, den handler også om, hvad det sige at være et menneske.

Filmens hovedperson, den unge drømmer Rolf, finder fluefisker-ikonet Lars Lenths dagbog, og det sætter gang i en lang rejse, både mentalt og fysisk.

Se trailer fra filmen her: http://adventurefilmfestival.dk/the-trout-also-rises/

Geddefeber

Svært fiskeri i Sundet

Camilla Lundahl Nielsen fortæller, at det var småt med sildene – 15 stykker blev det til. Og så denne torsk på 2,5 kilo.

DEN 10. november taget Camilla Lundahl Nielsen fra Hedehusene på en kuttertur fra Helsingør havn, hvor fokus var på sildene sammen med en flok venner.

– Vi sejlede ud fra havnen kl.7.00, fulde af gå på mod, men heldet var ikke rigtig med os. Der var langt mellem sildene og flere steder måtte vi sejle videre med blot et par stykker efter en del kast. Men ved sidste stop mærkede jeg straks, at min line blev en del tungere end hvad den ellers havde været på turen. Efter en lille fight kom torsken op til overfalden og med hjælp fra kæresten fik jeg fisken om bord. Så kutterturen sluttede med en fin torsk på 2,5 kilo og 15 sild, slutter Camilla.

Geddefeber

Årets sidste tur

Jacob Henneberg med sin største laks til dato på 4,8 kilo – taget på blink i Gudenåen. Turen gav endnu én på 2,0 kilo.

16-11-2012 – JACOB HENNEBERGfik sin første laks for et par måneder siden i Gudenåen efter lang tids indsats. Men siden er det blevet til flere.

Nicolaj Holm startede dagen med at fange denne havørred på 59 centimeter. Senere mistede han en stor fisk. Alt i alt en fin sæsonafslutning i Gudenåen.

Bl.a. den 10. november, hvor han med sin svoger Nicolaj Holm igen var taget til Gudenå – på årets sidste tur.

– Vi startede vores tur inde ved Bjerringbro, og efter godt en halv times fiskeri får Nicolaj fast fisk. Efter en god fight kan vi lande en flot havørred på 59 centimeter og 1,8 kilo, der blev overlistet af en regnorm, fortæller Jacob.

– Vi beslutter at køre længere op af åen, og finder et godt sted at prøve. Vi går begge med orm, men efter 5 minutter har vi allerede set en håndfuld laks piske rundt i overfladen, og jeg beslutter derfor at prøve et blink. Andet kast og bang. En lang og vildt fight kan begynde. Efter ca. 15 min kan vi lande en hanfisk på 86 centimeter og 4,8 kilo – min største til dato, fortæller Jacob.

Det blev yderligere til en mistet fisk til Nicolaj og endnu en lille på 62 centimeter og 2,0 kilo til de to familiemedlemmer.

Geddefeber

Flere og flere havørreder fra Stevns.

Nikolaj Kaas fandt pladsen, der holdte på ørrederne. Over to fiskedage fik han fem ørreder på spottet 15-11-2012 – OVER flere fisketure var Nicolaj Kaas fra Kastrup taget til Stevns. Først den 26 oktober og igen den 6. november.

Begge dage med succes. Efter et par plasskife den 26. oktober lykkedes det Nicolaj at finde fiskene. Med en langtkastende OLR Tobis reddede han dagen. En dejlig blankfisk på 50 centimeter lod sig overliste. Dejlig fisk at få til at gå hjem på, fotæller Nicolaj.

Og den 6. november blev samme plads besøgt endnu en gang – denne gang gav det fire havørreder – med én over målet.

Geddefeber

HAVØRREDFISKERI I KARRET

15-11-2012 SOM de fleste sikkert ved, så blev fredningsbæltet udfor St.Vejleå´s udløb i Ishøj Havn, ophævet for flere år siden. Det betyder at der nu må fiskes i området, som populært kaldes "Karret", året rundt.

Begrundelsen for ophævelsen af denne fredning er fra Fiskeridirektoratets side, at der er ikke findes en selvreproducerende bestand af havørreder i St.Vejleå, men at bestanden alene udgøres af udsatte fisk.

Disse fisk bliver selvfølgelig også "farvede" og søger i den forbindelse tilbage mod åen. Stort set alle havørreder som opholder sig i "Karret" i perioden 16. november – 15. januar er farvede og dermed også fredet i følge lovgivningen i nævnte periode.

For at beskytte disse fisk, som det i øvrigt ikke er tilladt at fiske efter i denne periode, henstilller Ishøj Sportsfiskerklub til alle lystfiskere, at undlade at fiske i "Karret", altså i området uden for slusen ved St.Vejleåen´s udløb i havnen, i perioden 16. november – 15. januar.

Vi håber at alle områdets sports- og lystfiskere vil forholde sig positivt til dette initiativ, så området og ikke mindst havørrederne kan få den fornødne ro.

Der kan selvfølge stadig fiskes inde i St.Vejleå efter de gældende regler og området i yderhavnen, altså uden for øen, er det også stadig muligt at fiske i.

Vi håber som tidligere nævnt, at alle vil være med til at værne om området og de fredede fisk.

Vi ses forhåbentlig til "premieren" i Karret d. 16. januar 2013.

På Ishøj Sportsfiskerklubs vegne

Geddefeber

Super blank trio

Robert skulle vise kæresten, hvad det var han bedrev fritiden så meget med når han tog stagen under armen. Og hvad er mere overbevisende end en flot trio af blanke havørreder? Største var et eksemplar op 1,63 kilo.15-11-2012 – DEN 6. november var Robert Thomsen Munk taget til Stevns med kæresten Anna Kirstine Lind. Målet var at hun skulle få et lille indblik, hvad det var, at Robert lavede når han tog til kysten.

– Vi kom frem ved 11-tiden. Vinden var svag, og vandet var sprit klart. Efter 20 minutter var der gevinst – en flot blank fisk på 1,63 kilo blev landet og inden for en times tid havde jeg fået tre fine fisk – de to sidste dog mindre. Men så var tålmodigheden hos kæresten også brugt op, og vi kunne vende hjem med dejlig fornemmelse i hele kroppen, slutter Robert.

Geddefeber

Super sidste tur

Her er det Malte, som fik en ny personlig rekordgedde på 7,5 kilo på årets sidste fisketur på Farum sø med Allerød Ungdomsskole.DEN 28. oktober havde Fiskeholdet på Allerød Ungdomsskole, booket fire både til årets sidste geddetur på Farum sø inden bådene kom på land den 1. november.

I den ene båd havde den dygtige geddefisker og hjælpelærer Morten, taget den helt nye elev Malte med om bord. Maltes PR-gedde var inden turen på 1,5 kilo, og det ville Morten gerne hjælpe Malte med at ændre på.

På trods af en smuk og varm efterårsdag, var antallet af fangne gedder småt, da dagen sluttede.

Men et par gedder var det da blevet til. Morten og Maltes båd var dagens bedste, hvor Malte fik en ny PR på 7,5 kilo, og Morten fik selv en gedde på 9,5 kilo.

Geddefeber