apr 23, 2013 | Nyheder
I weekenden blev Jan&Bo´s SuperCup afholdt hos Simons Put and Take.
En rekordudsætning på 1,45 ton regnbueørreder i den tunge kaliber, gav smæk for skillingerne til de 243 deltagere.

De 3 indledende heats udløste fangster, som nok kunne måle sig med de fleste "almindelige" konkurrencer, og i den spændende finale søndag morgen blev toppen nået – og præmierne fordelt.
Vinderfisken vejede imponerende 9,10 kg. og ørreder under 7,5 kg. kunne ikke engang komme med i præmierækken.
Hele præmierækken kan findes på www.simonsputandtake.dk
apr 22, 2013 | Nyheder

Henning Trier med vinderfisken på 2,93 kilo, der blev taget på en bornholmerpil fisket på release-takel.
Henning er en af sjællands dygtigste kystfiskere med 200-250 fisk over målet om året fra den åbne kyst på Stevns. Også sidste år var Henning med i præmierækken med en flot fjerdeplads i Aktiv Fritids Kystcup, så han flotte placering må siges at være yderst fortjent.
SJÆLLANDS STORE KYSTKONKURRENCE – Aktiv Fritids Kystcup 2013 er netop overstået. Der var 68 deltagere til konkurrencen, der blev afholdt for anden gang. Fiskeriet i denne weekend var svært – og det kunne tydeligt ses på fangsterne. Der blev indvejet og godkendt 11 havørreder.
– Største fisk blev Henning Triers fisk på 2930 gram, som blev fanget på Bornholmerpilen fisket på et release-takel. Udover denne fisk fangede Henning 4 andre fisk over målet. Anden pladsen gik til Jacob Andersen med en fisk på 2500 gram og tredje pladsen fik Thomas Caspersen med fisk på 1920 gram. Fjerde pladsen Rune Petersen fisk på 1870 gram og femte pladsen Michael Dangkel fisk på 1860 gram, fortæller Allan fra Aktiv Fritid.
– Udover dette, var der en lodtræknings præmie ( ABU Ambassadeur Guldhjul) – og vinderen blev Tobias Nielsen, fortsætter han. – Udover de 11 godkendte fisk, var der ca. 15 fisk ved indvejningen, der ikke opfyldte kravene til k-faktor. Det var ellers fine blanke fisk, men de var lidt slanke, sandsynligvis pga. mangel på føde de sidste par måneder grundet vinteren.
Det kunne dog høres på flere af deltagerne, at de havde fundet masser af stimer fisk, men der var kun tale om små grønlændere. Jeg talte med flere, der havde fanget 6-7 stk. hver. Men alt i alt, var der en god stemning til konkurrencens afslutning. Vi satser på at gentage succesen igen til næste år, slutter Allan.
apr 22, 2013 | Nyheder

Der findes alt for mange lockoutede skolebørn med alt for lidt at lave for tiden – og hvad er bedre end at invitere dem alle sammen på fisketur?
Så det gør Gordon P. Henriksen fra Megalops hermed – og det er i morgen (tirsdag d. 23) det foregår. Jeg kan desværre ikke løfte opgaven alene og heldigvis har jeg fået en masse hjælp fra andre personer og virksomheder, der bakker op om sagen. Og det er selvfølgelig fuldstændig gratis at deltage. Vi sørger for fisk, fiskegrej og fiskeinstruktører – børnene skal bare møde op.
Ørsted Fisk og Golf har lovet at stille deres store og flotte Put & Take-sø til rådighed, og ejerne Jan og Birgitte lover, at den er fuld af flotte ørreder til børnene.
En masse frivillige og dygtige lystfiskere hjælper med at stille op som instruktører.
Berkley, producenten af Powerbait sørger for, at alle børnene kan deltage, og der er 100 fiskesæt, som børnene kan låne gratis, og de stiller yderligere masser af gratis Gulp og Powerbait produkter til rådighed.
Det hele foregår nu på tirsdag d. 23 april fra kl. 9:00-14 i Ørsted Fisk og Golf på Åbakkevej 13 i 4130 Viby Sj.
Læs meget mere HER
apr 22, 2013 | Nyheder
apr 22, 2013 | Nyheder

Allan Schmidt fra Brørup var i weekenden en tur på Lillebælt efter flade. Han fiskede en ny plads så forventningerne var ikke så høje, men det er de nok næste gang.
– Jeg havde valgt at bruge en dejlig solrig dag på Bæltet efter flade, fortæller Allan til Fisk & Fri. – Fremme ved fiskepladsen kunne jeg konstatere at alle børsteormene desværre var døde, så forventningerne sank en smule. Men heldet var med mig og pludselig gav det nogle kæmpe ryk i stangen og efter en god figth med en tung fornemmelse viste fisken sig.
Jeg må sige at jeg aldrig har oplevet noget så fedt, en flot rødspætte på 1,7 kilo kom i båden. Alt i alt en go dag, slutter Allan og tilføjer at han fangede yderligere en spætte på 1,3 kilo
apr 22, 2013 | Nyheder
22-04-2013-Vi har fået spændende meldinger fra de små sydsvenske havne, hvor Lars Nielsen fra fra Garmin har været opsøgende laksetrolling i weekenden.

-Hvor fiskeriet tidligere har været koncentreret omkring bestemte hotspots som Simrishamn, Bornholm og Møn, får flere og flere småbådsfiskere mod på at prøve at finde laksene i nye områder fra nye udgangshavne – og mange har held med det, fortæller Lars.
-Man bliver godt modtaget i de mindre havne, som er glade for nyt liv og omsætning i nærområdet. For sjællandske laksefiskere kan det i mange tilfælde bedre betale sig at besøge en af de sydsvenske havne frem for at tage den lange tur til Møn, og det er altid spændende at prøve noget nyt.
Jeg var sammen med min bådmakker Jakob R. H. Nielsen blandt dem, som tog turen til Sverige i weekenden med godt resultat. Ud fra et fingerpeg om de seneste dages fangster lagde de to makkere kursen ud på de klassiske 38-42 meter vand, og allerede efter kort tids fiskeri kom et voldsomt hug på en af overfladestængerne, hvor 780 fod (240 meter) line forsvandt fra hjulet på stram bremse.

Man bliver en smule blød i knæene, når man kan ane bunden af spolen, men de to venner holdt hovedet koldt og efter en lang fight kunne de lande en spektakulær laks på præcis 15 kilo. Eftermiddagen gav yderligere et par gode fisk på en dag, hvor man virkelig mærkede, at laksefiskeri er et lotteri – nogle både fanger rigtig fint, mens andre blanker, og dagen efter kan det være omvendt.
I dette fiskeri har selv de allerskrappeste fiskere brug for held, og det er nok en del af fascinationen – man knækker aldrig koden fuldstændig. Men med den kvalitet, Østersøens laksefiskeri har. I øjeblikket er der suveræne mulighed for oplevelser, som man husker resten af livet – det er bare med at komme ud på vandet, slutter Lars.
apr 19, 2013 | Nyheder
Lige syd for trappen ved Geocenter har der været et stort skred. Skreddet, som strækker sig 50 meter ud fra kysten i en 75 meters bred halvø, vil formentligt efterlade en lang række af de nærtliggende fiskepladser ufiskbare i en længere periode.

Selvom det nye skred nok vil få amatørarkæologerne fra nær og fjern til at strømmet til møn, kan dette skred få katastrofale følger for den nyligt startede lystfiskersæson på Møn, men man kan dog rende i fantastisk fiskeri på kanterne af det farvet vand.
Læs mere her
apr 16, 2013 | Nyheder
På fredag er det 25 år siden det store lakseprojekt i Gudenåen og Randers Fjord startede.

Jubilæet markeres med et stort komsammen på Justesens Plæne ved Randers Regnskov fredag d. 19. april kl. 14.30, og der forventes at strømme lystfiskere fra det ganske land til jubilæet, som bl.a. markeres med ekstra smoltudsætning.
Der vil være et væld af underholdning, borgmesteren kårer den største laks fanget i projektets 25 år, Poul "dus med dyrene" Thomsen holder tale og meget meget mere.
apr 15, 2013 | Nyheder

Så er det allersidste chance for at deltage i Danmarks største P&T konkurrence.
På lørdag dystes der om præmier for over 85.000kr. hos Simons Put and take.
Hvem kan vælte Fisk & Fri´s Casper Larsen af tronen?
Hvem løber med lodtrækningspræmien, som er et gavekort på 25.000kr. til Strobel Travel? Alle, der fanger bare en enkelt ørred har chancen!
Se mere på www.simonsputandtake.dk
Eller ring til Jan & Bo´s i Roskilde.