apr 15, 2013 | Nyheder
Foråret har ladet vente på sig, men det ligger og lurer lige om hjørnet. Det fejrer Aktiv Fritid i Køge med Kystcup, hvor du kan vinde en drømmerejse til Alaska.

Konkurrencen foregår fra den 20. april kl. 00.01 til 21. april kl. 15.00. Der må fiskes på Sjælland samt øerne og fiskeri fra kysten, flydering, kajak og pontonbåd er tilladt.
Søndag 21. kl. 15.30 vil der være præmieoverrækkelse samt lodtrækning om flotte præmier blandt deltagerne. Deltagerprisen er 400,- inkl. en flot rygsækstol.
Læs mere her.
apr 12, 2013 | Nyheder
Efter en lang nat med arbejde besluttede Christian Sørensen sig for at slå et sving forbi Simons P&T – en beslutning han ikke fortrød.

– Jeg havde været på natarbejde og var egentligt kommet hjem, da jeg fik den gode ide at tage en tur i Simons, fortæller Christian. – Fremme ved søen fik hurtigt rigget til, men der skete ikke det vilde til at starte med. Pyt med det… Så kunne jeg jo slappe lidt af tænkte jeg.
Sidst på dagen fik jeg et godt hug ude foran nogle siv og efter mange minutters fight med hvinende bremse fik jeg endelig presset den store fisk i nettet. YES! Personlig rekord og potentiel danmarksrekord på P&T fanget bækørred. En super flot 6,7kgs. bækørred med smukke farver lå foran mig, slutter Christian.
apr 10, 2013 | Nyheder
Myrup Fiskepark slog lørdag d.6 april atter dørene op for put and take fiskeri.
Den nye forpagter Jonas havde sat hele 900 kg friske ørreder i søen og de fremmødte lystfiskere fik nok at se til fra første kast!

Fisk & Fris Casper Larsen med en af dagens store regnbuer.

Jokob med dagens eneste brøding.Der blev bare fanget flotte fisk over hele linjen! Flere store regnbuer, flotte bækørreder samt smukke kilde- og tigerørreder huggede lystigt på lystfiskernes agn. Kig forbi søen der pt. er prop fyldt med kampklare forårs ørreder.
Jakob Svan Nielsen fra Vordingborg var en af de mange fremmødte til åbningen og han har sendt os denne fangstrapport.
-Vi var til åbning på den nye P&T ved Myrup, hvor der var udsat omkring 900kg blandede ørreder, fortæller Jakob. Der blev ikke fanget andre brødinger end den jeg fangede i søen, men der blev dog hevet ca.700kg andre arter op slutter Jakob.
apr 10, 2013 | Nyheder
Om foråret trækker silden ind i Ringkøbing Fjord for at gyde, hvilket gør området ved slusen i Hvide Sande, til det rene eldorado for lystfiskere. Det fejres årligt i Hvide Sande med den traditionsrige Sildefestival sidste weekend i april. I år løber hele herligheden af stablen den 26.-28. april 2013.

Foto fra slusen i Hvide Sande, 2. april 2013.
-Silden er nærmest kommet over en nat og der er ekstraordinært mange sild i år, siger Fritz Kott fra Kott Fritid i Hvide Sande. -Isen er endelig smeltet på fjorden – og lystfiskere og sildene strømmer til Slusen i Hvide Sande, slutter Fritz.
Mellem 200-300 lystfiskere fra ind – og udland deltager årligt, når der afholdes Sildefestival i Hvide Sande. Størstedelen af deltagerne er fra Tyskland, hvor Sildefestivalen har stor mediebevågenhed. Udover de mange sølvglinsende sild er der også en samlet præmiesum for over 50.000kr.
Tyske Peter Malinowski har vundet Sildefestivalen otte gange, og han er samtidig rekordindehaver af den største mængde fangede sild i forbindelse med Sildefestivalen. Rekorden er fra 1999 og lyder på 313 stk. eller 29,8 kilo fangede sild på en times fiskeri.
Få yderligere information på www.sildefestival.dk
apr 8, 2013 | Nyheder
Mikkel Mastrup fra Broby er lige begyndt at medefiske. Den seneste tid har han skrevet lidt med Allan Nielsen over facebook, og i sidste uge fik han endelig lokket ham med ud for at lære noget og medefiskeri.

– Dagen startede med at bære grejet de godt 800 meter ned til vandet, som vi havde valgt at fiske, fortæller Mikkel. -Mine egne stænger var for kraftige til dagens fiskeri, men heldigvis havde Allan en jeg kunne låne.
Vi kom i gang med fiskeriet og efter 1½ times fiskeri bevægede min stangtop sig. jeg fik landet min første fisk på bundmede -en fin lille brasen på 1,2kg.
Senere får Allan en brasen på 1,9kg, og sidste og 3 hug var til mig med en flot brasen på 2,1kg, slutter Mikkel.
apr 8, 2013 | Nyheder

Yasmin på 8år er som de fleste andre skolebørn i Danmark ramt af lockout, men Yasmin har brugt tiden fornuftigt. Læs bare her.
– Da skolen er lukket, tog jeg med min far på fisketur, fortæller Yasmin. -Vi skulle fange rimter, men i stedet fangede jeg en stor havørred.
Jeg kunne næsten ikke få den op. Vægten viste 2,35 kg. Efter vi havde vejet den og taget billede, sætte vi den ud igen, slutter Yasmin.
apr 8, 2013 | Nyheder
Det lader til at vi endelig er sluppet af med den uendelig lange vinter. Fangstrapporterne tikker stille ind fra alle landets hjørner samt udlandet, som denne fine fangstrapport fra Skåne.

-Det var ikke med de store forventninger, da jeg ankom til en af mine yndlingsplader i Øresund, fortæller Thomas Hansen. -Vandstanden var den laveste jeg nogensinde har set den der, og med en tiltagende vind fra nord/nordvest, så det ikke ud til at blive bedre.
Jeg besluttede mig for at affiske revet på læsiden, velvidende at jeg fisket over 30-50cm vand var jeg forsigtig med at lave for meget larm med fluelinen. – max.5-7 meter skyderiline + skyderhoved og et 12 fod forfang.
Efter 20 minutter kom hugget. Fisken var med det samme oppe og rulle i overfladen, efterfulgt af flere hidsige udløb. 5 min senere var fisken afkroget og forsigtigt genudsat, slutter Thomas.
apr 4, 2013 | Nyheder
Fiskeriet efter store torsk ved den nordnorske ø Sørøya, har denne sæson slået alle rekorder… Skreien, som er torsk fra Barentshavet trækker ind på lavere kystnært vand i marts – april for at æde sig fede inden gydningen.

Der er i år fanget mange torsk over den magiske 30kg grænse og det lykkedes også for fisk og fri’s David Thormar, da han i påsken var afsted i området, med nordic- sea- anglings camp som udgangspunkt.
En flot Torsk på hele 31kg overfaldt hans selvlysende Big Bob shad jigg efter nogle dages fiskeri i ekstremt hårdt vejr hvor Polarsnestorme med kort tids mellemrum kom ind fra ishavet. Alle dage gav store torsk og foruden torsken på 31kg gav turen fisk på 28,5kg, 25,5…
En film fra fiskeriet kommer inden for et par uger til at ligge på kineticfishing.com
apr 3, 2013 | Nyheder
Hornfisken inden for lystfiskeriet en forårsbebuder, der markerer den nye årstids komme på linje med vintergækken. Nu lægger Samsø vand til Danmarks største hornfiskefestival, hvor fisken med de grønne ben over en hel weekend vil være i fokus. Her handler det om at fange – og ikke mindst fortære hornfisken på alverdens måder.

Den 25. og 26. maj afholdes den første hornfiskefestival på Samsø af sin kaliber og hele weekenden kommer til at stå i hornfiskens tegn. Langøre Naturhavn danner rammerne for festlighederne, der fejrer hornfiskens vandring fra Middelhavet og ankomsten til de Samske kyster. Under festivallen sættes der fokus på en fisk, der ellers lider under at være overset i det danske køkken, på trods af dens iøjefaldende grønne ben.
Hornfiskefestivalen er skabt på initiativ af rederiet Færgen og arrangeres i samarbejde med VisitSamsø og en række lokale aktører, blandt andet Samsø Sportfiskerforening, Langør Naturhavn og Samsø Naturskole.
På Langør Havn kommer det hele weekenden til at syde af aktiviteter for hele familien, når der blandt andet afholdes en konkurrence om at fange Samsøs længste horn – altså at fange den hornfisk, der er længst. Til konkurrencen kan man både tilmelde sig som barn, voksen eller som familie. Derudover er der også mad-, foto- og filmkonkurrencer, som man som besøgende kan deltage i.
Makkerparret Jan Gildam og Gordon P. Henriksen fra DR2s "Storrygeren" dukker også op på Langør Havn og afholder gratis kurser i rygning af hornfisk lørdag kl. 15.00 og søndag kl. 11.00. For de fleste danskere er hornfisken en ganske overset spise – muligvis fordi man let bliver afskrækket af de grønne fiskeben, men det vil Gordon og Gildam lave om på ved at vise, hvordan den lange fisk kan tilberedes.
Man skal ikke lade sig narre – de grønne fiskeben er hverken giftige eller mere usmagelige end andre fiskeben. Derimod er det faktisk en fordel, at fiskebenene er så fremtrædende, for så er de lettere at fjerne, og dermed bliver det endnu nemmere at fremfiske de to lækre fiskefileter, som de færreste ved, at hornfisken gemmer på.
Læs meget mere om Hornfiskefestivalen og se det fulde program på www.hornfiskefestival.dk