Det uofficielle DM i P&T
Lørdag d. 8. november blev årets store interne fiskekonkurrence afholdt med stor succes!
24 forventningsfulde lystfiskere var mødt op til det uofficielle Danmarks mesterskab i put and take fiskeri.
Valget var faldet på den lille sø i Roskilde Fiskeland, hvor kampklare fisk fra fish2see var sat ud, i det spritklare vand, dagen forinden.
Det blev som altid en dag med højt humør, massere af god mad og ikke mindst et kanon fiskeri!
Hele 85 fisk blev der fanget, hvor 7 fisk var over de magiske 5 kg og med en sværvægter på 8,7 kg. som dagens største fisk.
100 år med fluestangen i hånden
TV2 Fri sætter fokus på havørreder

Gordon P. Henriksen har været gæst i Frihuset adskillige gange, hvor han gerne bruger sin taletid, på at sætte fokus på det store arbejde lystfiskere bidrager med til glæde for miljøet og samfundet.
Mandag d. 10 november gæster Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand Frihuset i Bramsnæs Vig. Du kan se med live kl. 12:00 eller se genudsendelsen eller programmet på TV2 Play.
Lene Beier vil interviewe Gordon om havørredfiskeriet i fjorden, den kommende fredningsperiode og det store arbejde Fishing Zealand og frivillige lystfiskere gør for fiskebestandene i området. Det hele foregår selvfølgelig mens Gordon og Lene fisker i fjorden, og med en smule held fanger de måske også en havørred mens kameraet ruller.
Inviterer til dialogmøde om agnfiskeforbud
Danmarks Sportsfiskerforbund inviterer nu alle foreninger og sammenslutninger på Sjælland til dialogmøde om et kommende forbud mod brug af levende agnfisk.
Fødevareminister Dan Jørgensen har for nylig meldt ud, at han, som opfølgning på Dyreetisk Råds udtalelse om lystfiskeri fra september 2013, blandt andet vil indføre et forbud mod brug af levende agnfisk.
Det har givet anledning til en heftig debat blandt lystfiskere – ikke mindst på Sjælland. Der har i den forbindelse på diverse medier været rettet en del kritik af Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde i forhold til udtalelsen fra Dyreetisk Råd og i forhold til, at forbundet har tilsluttet sig ministerens udmelding.
KAN LEVENDE AGN FORBYDES?

Er udtalelsen fra Dyretisk Råd troværdig – og har Dan Jørgensen, som du ser her, jfr Fiskerilovens § 11 og det i § 26 lovmæssigt definerede lystfiskeri, overhovedet juridisk belæg for at indføre et forbud mod levende agn, som det er lagt op til? Sådan lyder det fra debattøren Steen Kehler.
Debatten om et potentiel forbud mod levende agn fortsætter. Her giver Sø- og Småbådsfiskeren Steen Kehler endnu et indspark til diskussionen – og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Dan Jørgensen og Fødevareministeriet rent juridisk har belæg for at foreslå et forbud mod levende agn med baggrund i Dyretisk Råds udtalelser.
Af Steen Kehler
Da udtalelsen fra Dyreetisk Råd (DR) om lystfiskeri bruges som udtalelses-grundlag for et konkret lovforslag, så vil jeg alene se på de objektive vurderinger omhandlende enten fakta i forhold til de områder i lovgivningen, der vedrører lovforslaget, eller objektive analyser af definitioner, betragtninger og vurderinger i udtalelsen fra DR, altså de forhold der ligger til grund for § 7 udvalgets rådgivning af ministeren i forhold til lovforslaget – for at fastslå, om DR´s udtalelser kan bruges som grundlag for udformning af lov.
Det Danske Rekordudvalg fjerner grænsen på mindst 500
Det Danske Rekordudvalg fjerner grænsen på mindst 500 gram for registrering af rekordfisk!
I de hidtidige regler var det sådan, at fisk med en vægt under 500 gram ikke kunne anmeldes som dansk rekord, hvorfor en hel del fiskearter aldrig kom til offentlighedens kendskab selvom der var tale om ”store” fisk indenfor de pågældende arter.
I takt med at interessen for det såkaldte ”artsfiskeri” gennem årene er øget, og da der eksisterer rigtig mange fiskearter som aldrig opnår en vægt på 500 gram, så har Rekordudvalget besluttet, at arter under 500 gram fremover kan anmeldes og registreres som danske rekorder. Eneste afgørende ændring er, at fiskearter under 500 gram ikke registreres med baggrund i fiskens vægt, men alene af på baggrund af længden. Fiskearterne optages under en nyoprettet ”Mikroliste” hvor følgende regler gælder:
Succes ved Gudenåen
Carsten Nørgaard fra Rønde havde heldet med sig, da han i slutningen af oktober var ved Gudenåen med sin spinner. Her følger hans fangstrapport:
– En skøn dag ved Gudenåen gav længe ventet fleks på klingen, fortæller Carsten og fortsætter. – Efter en meget mager sæson ved åen, var det med en dejlig følelse, at jeg søndag d. 19/10 kunne drage hjem med en flot laks på 83 centimeter og 4,49 kilo.
Fisken huggede, mens jeg fiskede opstrøms spin og gav efterfølgende en god fight med flere luftture, inden den måtte overgive sig. Ydermere gav dagen en fin lille havørred, slutter Carsten og tilføjer at man da har lov at være heldig.
Elever ved åen
I decembernummeret af Fisk & Fri kan du bl.a. læse om de seje unge mennesker fra Ålestrup Naturefterskole.
Her er en lille film fra de flittige elever.









