minister

Er udtalelsen fra Dyretisk Råd troværdig – og har Dan Jørgensen, som du ser her, jfr Fiskerilovens § 11 og det i § 26 lovmæssigt definerede lystfiskeri, overhovedet juridisk belæg for at indføre et forbud mod levende agn, som det er lagt op til? Sådan lyder det fra debattøren Steen Kehler.

Debatten om et potentiel forbud mod levende agn fortsætter. Her giver Sø- og Småbådsfiskeren Steen Kehler endnu et indspark til diskussionen – og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Dan Jørgensen og Fødevareministeriet rent juridisk har belæg for at foreslå et forbud mod levende agn med baggrund i Dyretisk Råds udtalelser.

Af Steen Kehler
Da udtalelsen fra Dyreetisk Råd (DR) om lystfiskeri bruges som udtalelses-grundlag for et konkret lovforslag, så vil jeg alene se på de objektive vurderinger omhandlende enten fakta i forhold til de områder i lovgivningen, der vedrører lovforslaget, eller objektive analyser af definitioner, betragtninger og vurderinger i udtalelsen fra DR, altså de forhold der ligger til grund for § 7 udvalgets rådgivning af ministeren i forhold til lovforslaget – for at fastslå, om DR´s udtalelser kan bruges som grundlag for udformning af lov.


Lad os starte med at se, hvad DR´s overordnede holdninger er; ”at lystfiskeri som udgangspunkt skal betragtes som andre former for brug af dyr”.

Okay! ”andre former for brug af dyr” er altså det, som det hele drejer sig om. Så lad os se, hvad vi med det danske samfunds normer og værdier vil acceptere, at vi bruger dyr til: 1) Kæledyr/ hobbydyr, 2) undervisning, 3) mad 4) underholdning (der er også andre, men de er ikke relevante i denne sammenhæng).

Fint! Lad os se på, hvor lystfiskeri/ rekreativt fiskeri hører hjemme i lovgivningen – og hvad ordlyden af loven er i forhold til det, der er relevant: Fiskerilovens § 11 sidestiller rekreativt fiskeri med erhvervsfiskeri som fiskeform og § 26 angiver lystfiskeredskaber som: stang, pilk eller lignende lette håndredskaber = sænkenet, krebsebrik, rejestrygenet og håndholdt net med en rund ramme, en net-pose samt et skaft til at holde i (*). Det er altså alle redskaber der fiskes aktivt.
Lad os nu fastlægge de samfundsmæssige normer og værdier vi altså accepterer til ”brug af fisk” (1-4) i forbindelse med lystfiskeri, altså, hvordan ser den virkelige verden ud, når der fanges fisk ved lystfiskeri:
1) Hobbydyr – lystfiskeriets fangst af vilde fisk i danske vande for brug som hobbydyr i akvarier. Det foregår især med sænkenet og det håndholdte net (* ), og det må antages, at en meget stor del af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt enten har haft eller har set fx en aborre i et akvarium. Formål: at opnå livskvalitet ved at beskæftige sig med noget, der er interessant og underholdende.

2) Undervisning – lystfiskeriets fangst af vilde fisk i danske vande til brug som/i undervisning foregår med både fiskestang, sænkenet samt det håndholdte net og det må antages, at næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt har været med til at fange fisk på denne måde, da fiskeri med fiskestang, sænkenet og håndholdt net (*) ofte er en del af undervisningen i fx børnehaven, i Natur/Teknik i skoler, SFO, naturskoler o.a. Eksempelvis har skoletjenesten i ZOO København lavet Temafilm bl.a. omhandlende fiskeri med håndholdte net (*), hvor der bl.a. fanges Gul-listede salamandere m.v. Formål: Kompetence udvikling, øget selvforståelse, forståelse for andet liv, inspiration, underholdning.

3) Mad – lystfiskeriets fangst af vilde fisk i danske vande for brug som mad foregår med alle § 26 redskabstyper, det må antages, at en meget stor del af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt enten har fanget eller har spist en fisk, der er fanget ved lystfiskeri.
Formål: Energikilde, sundhed, selvtilfredsstillelse, bæredygtighed, underholdning.

4) Rekreation /underholdning – lystfiskeriets fangst af vilde fisk i danske vande for brug som rekreation/underholdning foregår med alle redskabstyper og det må antages, at en meget stor del af alle danskere på et eller andet tidspunkt har fanget en fisk som rekreation/underholdning – da lystfiskeri jo som bekendt er betegnet som værende rekreativt fiskeri. Formål: at genskabe psykisk-, mental- og fysisk stabilitet, hvilket betyder; livsnydelse, afstresning, spænding, oplevelse og for de lystfiskere, der har lystfiskeri som en lidenskab/passion, der betyder det, at begæret efter og selvoplevelsen samt nydelsen ved det at forsøge og at fange en fisk bliver helt essentiel i forhold til livskvaliteten, da der er en direkte sammenhæng mellem lykkefølelse, altså udskillelsen af bl.a. endorfinerne, serotonin, noradrenalin og dopamin i hjernen, og så det at udøve lidenskaben.

Lad os nu sammenholde § 26 lystfiskeriets / (1-4) lystfiskeriets brug a fisk (**) med det, som DR´s overordnede holdning er, ”at lystfiskeri som udgangspunkt skal betragtes som andre former for brug af dyr” for at se, om der er overensstemmelse:
Faktum er; at ud fra den form for brug af fisk, som lystfiskeriet har (**) og de dertil tilhørende formål, der vælger DR at se helt bort fra lystfiskeri 1), 2) og 4) og alene at anskue situationen ud fra pkt 3) Mad. De opstiller så et ikke dækkende formål for 3) ”at fisk skal fanges for at blive spist” endvidere, så belyser de kun brugen af det ene af de minimum 3 redskabstyper, der benyttes til lystfiskeri (1-4).

Hm! det var mystisk, hvorfor er der ikke overensstemmelse? Hvorfor opstiller DR først en overordnet holdning, som de vil bedømme lystfiskeriet ud fra, men når det så kommer til stykket, så fraviger de den fuldstændigt og bedømmer dermed ikke lystfiskeriet ud fra den forudsætning, som de selv havde opstillet?

Faktum er; at Fiskeriloven og Dyreværnsloven ingen steder nævner, at formålet med” fiskeri er at fange fisk, for at de skal blive spist”. DR har heller intet andet lovmæssigt belæg har for at opsætte den præmis, der siger; at fisk skal fanges for at blive spist – faktum er, at den præmis er af subjektiv karakter og ikke valid i forhold til lovgivning.

Det Fiskeriloven nævner er, at fiskeriet er rekreativt = at genskabe psykisk-, mental- og fysisk stabilitet, ved/i forbindelse med at fange fisk – og faktum er, at DR intet lovmæssigt belæg har for at underkende, det rekreative fiskeris formål og opstille deres eget i stedet for – det er subjektivt.

Psykisk- og mental stabilitet genskabes ikke ved hjælp af mad, og det er et faktum, at fysisk stabilitet kun delvis kan genskabes med mad. DR har altså intet lovmæssigt belæg eller videnskabeligt bevis har for at postulere, at rekreation = mad.
DR har altså ikke undersøgt godt nok, hvad lystfiskeri er med hensyn til redskabstyper (§ 26) og de har heller ikke undersøgt godt nok, hvordan lystfiskeriets brug af fisk er (1-4). Desuden har de ikke fastlagt de dertil tilhørende formål eller forholdt sig til, hvordan samfundets normer og værdier accepterer lystfiskeriets brug af fisk (1-4).

Hvis DR´s udtalelse kan betegnes som frembragt ved hjælp af bevidst eller ubevidst udeladelse af centrale og faktuelle dele af lystfiskeriet, der betyder, at det resultatmæssigt kan siges at blive misvisende – og DR samtidig har en udtalelses-funktion i forhold til Ministeriets udformning af love, så kan det fastslås, at enten har DR fabrikeret deres resultat af subjektive årsager eller de har ikke været kompetente nok.

At deres udeladelser/konklusioner har helt fundamental betydning ses fx vedrørende C&R, hvor deres argumentation falder til jorden, når man inddrager det faktuelle lystfiskeris fangst af fisk for/i undervisnings brug (2), men også ved (1) og (4)
DR´s udtalelse er derfor i mine øje intet værd, da den er fejlagtig, mangelfuld og ikke dækkende i forhold til hverken det lovmæssigt definerede lystfiskeris brug af fisk (§ 26) eller det som samfundet ud fra normer og værdier accepterede som værende lystfiskeri (1-4).

Dan Jørgensen kan dermed Ikke bruge DR`s udtalelse om lystfiskeri, som udtalelses-grundlag for at lave begrænsninger/love, da lystfiskeriet lovmæssigt (Fiskerilovens § 26), betragtes som en helhed. Det vil sige, at hvis Dan Jørgensen vil lave begrænsninger på baggrund af en udtalelse fra DR, så bør DR lave en ny undersøgelse, som dels omfatter alle de former for brug af fisk (1-4), som mennesket fisker efter i forbindelse med lystfiskeri – og som dels medtage alle de forskellige former for redskaber, der benyttes ved lystfiskeri (§ 26), da forudsætningen jo er; at lystfiskeri skal betragtes som andre former for brug af dyr. Endvidere vil lovgivningen skulle omhandle alle redskaber nævnt i § 26 samt alle former for lystfiskeri (1-4) og endelig alle former for fiskeri § 11.
– Men hvad med dyreværnsloven og forbuddet om brug af levende fisk til agn?

DR´s udeladelser betyder, at deres argumentation falder til jorden, da brug af levende fisk som agn dels har et element af 1) og i særdeles hed af 4). Endvidere vil Grundlovens bestemmelse om, at vi alle skal behandles lige, og at vi har de samme rettigheder, overtrumfe alle andre love. Da DR kun har belyst den montering, hvor der benyttes 2 trekroge 1 i ryggen og 1 i munden på den levende fisk og ikke fx enkeltkrog i munden eller med elastiktakler, hvor der slet ikke er kroge i selve fisken – så vil det formodentligt betyde, at lovforslaget ikke vil kunne vedtages som et generelt forbud, da der jo ikke er forskel på den ”stress, smerte og lidelse”, som påføres en fisk, der er monteret med krogen i munden ved levende agn – og så enhver anden fisk, der fanges ved stangfiskeri med krog.

Lovmæssigt giver det heller ingen mening at vedtage det, fordi man ikke endegyldigt vil kunne skelne mellem, om en fisk bruges til levende agn ved enkelt krog i munden eller om den er under fight. Så måske kan der lovmæssigt indføres et forbud mod at montere fiskekrogen andre steder end i munden, men et generelt forbud mod levende fisk som agn, det vil ikke være praktisk muligt uden en masse andre begrænsninger. Men da § 11 i Fiskeriloven sidestiller erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri og lystfiskeri, så vil dyreværnsloven reelt ikke kunne bruges som begrænsning overfor fiskeri. Det vil kun samfundets normer og værdier kunne – og så længe fisk behandles, som fisk nu engang gør ved fiskeri jfr. § 11 i Fiskeriloven, så vil det ”kun” være muligt at rådgive/vejlede og appellere til bæredygtighed og samt så nænsom/skånsom omgang med fisk som muligt ved lystfiskeri.

Efter min vurdering er det meget sandsynligt, at lovforslaget må trækkes helt tilbage, fordi DR´s udtalelse om lystfiskeri jo må anses for værende utroværdig, hvorved den ikke burde kunne bruges som udtalelses-grundlag for lovgivning, men det må tiden jo vise – ellers vil en stævning for brud på Grundloven, endegyldigt kunne afgøre sagen.

Jeg vil slutte med en lille fortælling om, hvordan en tre årig lystfiske-pige med navn Sofie blev ”født”;
En mand med sin hund i snor kom gående forbi en lille bro ved en lille sø, hvor en far og hans lille datter, den 3 årig pige med navn Sofie fiskede med et håndholdt net(*). Det var i netop det øjeblik, hvor lille Sofie fangede sin allerførste fisk nogensinde, og hvor lille Sofie med et stort glædesudbrud fuld af begejstring i stemmen råbte:” JEG HAR FANGET EN KÆMPE FISK!!, KOM OG SE FAR, KOM OG SE!!!.

Det var lige, så den lille bro gyngede. Sofies far stod lige ved siden af hende, men Sofie fortsatte bare fuldstændigt ukontrolleret med at råbe sin glæde ud: ”DET ER HELT VILDT!!! KAN DU SE DEN FAR? DEN ER KÆMPE STOR, ER DU IKKE BARE STOLT AF MIG, FAR?”. Og det var Sofies far skam, det kunne manden tydeligt høre. Fisken var nu ikke så stor – bare sådan en 10-15 cm.Altså en lille skidespræller… Manden med hunden i snor traskede videre, men han kunne sagtens høre Sofie ude på den lillebro begejstret råbe til sin far: ”DET ER BARE DEN BEDSTE DAG NOGENSINDE, FOR NU ER JEG EN RIGTIG LYSTFISKER LIGESOM DIG FAR!!!” – og det var lille Sofie jo. Og det både juridisk og i den virkelige verden”, slutter Steen Kehler.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This