STOREBÆLT CUP

storebælt

D. 17. & 18. september afholder Storebælt Småbådsklub Storebælt Cup som er en åben småbådskonkurrence med Skælskør Havn som udgangshavn, fiskeriet forgår i Storebælt og fra båd.

Cuppen er en Teamkonkurrence og der konkurreres i følgende:

·       Art rækken

·       Fladfiske rækken, Skrubbe, Rødspætte og Ising

·       Junior rækken, en ekstra præmie række

·       Højst pointgivende fisk, en ekstra præmie række

Deltagelse i konkurrencen er for alle, hyggefiskeren, familie og artsfiskeren.

Start lørdag den 17. september kl. 6,30 i Det Røde Pakhus på Skælskør Havn. Pakhuset fungerer som samlingssted hvor der serveres morgenmad og holdes skippermøde samt præmieoverrækkelse.

Tilmelding, regler samt præmier, på vores hjemmeside www.storebaelt-smaabaadsklub.dk. Du kan også følge os på vores Facebook.

drømmerejse iFish Travel

The Danish Danica

Sæsonens højdepunkt for de fleste danske tørfluefiskere er uden tvivl de store majflueklækninger i slutningen af maj og starten af juni. I filmen The Danish Danica følger du Thomas Christian Rasmussen, Morten Edvars og Chiel Robben på tørfluefiskeri under en spektakulær klækning af Ephemera Danica ved en jysk å. Se den og nyd synet af de store majfluesværme og flotte bækørreder.

drømmerejse iFish Travel

FISKEguiden er tilbage

FISKEguiden_Makrel_03

Efter en dejlig sommerferie er vi igen klar med et nyt afsnit af FISKEguiden. Denne gang er Niels og Gordon taget til Makrel Festival 2015 ved Sjællands Odde for at vise alt om pirke- og spinnefiskeri efter makrel. De drager ud med skibet Marianne F, og der er absolut fint gang i makrellerne. Gordon forklarer alt, hvad du skal vide om fiskeri med makrelforfang og viser også, hvordan du fileterer makrel, og hvor nemt det er at ryge dem og laver en lækker lille makrelret med lokale urter.

Makrel Festival 2016 er lige om hjørnet (19.-21. aug.), og er du blevet sulten efter noget makrelfiskeri, er det bare at melde sig til, uanset om du vil fiske fra egen småbåd, turbåd eller fra land. Se mere om Makrel Festival på www.makrelfestival.dk

Optagelserne på Sj. Odde er faktisk de allerførste optagelser Niels og Gordon foretog. Den oprindelige plan var også at lave en scene i Roskilde Fjord med medefiskeri efter makrel og vise hvor effektivt chum og rubby dubby kan være, forklarer Gordon.

– Men vi opdagede, hvor meget der faktisk var at vise om spinnefiskeriet, og derfor endte det som et helt afsnit i sig selv. Vi håber, at vi en dag kan følge op med en sæson to af FISKEguiden og et afsnit, hvor vi selvsagt vil gå i dybden med medefiskeri efter makrel!

Makrelafsnittet kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=KSqz4f5S-LI

Havørredafsnittet af FISKEguiden har allerede haft over 20.000 seere og er dermed den mest sete af alle videoerne på Danmarks Sportsfiskerforbunds Youtubekanal. De andre afsnit ligger for øjeblikket mellem 10.000 og 18.000 seere, så det lader til at rigtig mange folk er glade for dem.

– Vi er utrolig stolte og glade for den store interesse, der har været for FISKEguiden. Gordon og Niels er et par utrolig dygtige formidlere, og vi er sikre på, at programmerne vil inspirere og hjælpe nye lystfiskere på vej. Det er vores mission at skabe det bedst mulige grundlag for alle med interesse i lystfiskeri og FISKEguiden er en vigtig del af det, fortæller Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Begejstringen over programmerne er overvældende og rigtig dejlig, fortæller Gordon og Niels.

– Jeg modtager næsten dagligt mails og beskeder fra folk, der fortæller, hvordan programmerne har hjulpet dem med deres fiskeri, og de efterspørger flere, fortæller Gordon.

– Den slags er bare en fornøjelse at høre og giver bare mod og lyst til at lave meget mere. Jeg glæder mig rigtig meget til de kommende afsnit, som vi skal optage her i sensommeren og efteråret, slutter han.

I de kommende måneder vil Niels og Gordon optage og redigere indholdet til afsnit om aborre, sild og medefiskeri. De forventes at udkomme i løbet af efteråret. Du kan altid holde dig opdateret på, hvilke afsnit, der er udgivet, og hvilke der er på vej, på www.fiskeguiden.info

drømmerejse iFish Travel

Grusbanden slår til på Sjælland!

Grusbanden_sort_flat_web

En ny bande ved navn Grusbanden er netop dannet på Sjælland. Den har dog intet at gøre med hverken motorcykler, narkotika, bandekrig eller andre ting, der ofte forbindes med ”bander”. Derimod kæmper Grusbanden for at sikre et godt vandmiljø for havørrederne i de sjællandske vandløb.

Den Sjællandske Grusbande er et stort netværk af frivillige, der arbejde med at øge fiskebestandene i vandløbene. Den har fået sit navn, fordi en stor del af arbejdet handler om at udlægge gydegrus – det er sten på størrelse med valnødder, hvor ørrederne lægger deres æg – i landsdelens åer og bække. Men bandemedlemmerne skal også arbejde med udsætning af ørreder, opfiskning af moderfisk til avlsarbejdet, plantning af træer og vandplanter og meget andet.

Initiativerne er alle med til at forbedre havørredbestandene og bidrager til at gøre fiskeriet efter havørred mere spændende og attraktivt. Flere vilde havørreder øger også muligheden for at tiltrække lystfiskere fra ind- og udland, så Grusbandens indsats vil kunne være med til at give kystkommunerne en kærkommen økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Unikt samarbejde

Grusbanden er et samarbejdsprojekt mellem et eksisterende netværk af frivillige lystfiskere, Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, som lige nu består af 12 sjællandske kommuner. Det unikke samarbejde mellem kommunerne, turisterhvervet, Danmarks Sportsfiskerforbund og de frivillige, som er kernen i Fishing Zealand, betyder, at Grusbanden lige fra dag ét vil kunne gøre en forskel.

Sportsfiskerne udfører allerede i dag masser af gode projekter i vandløbene i samarbejde med kommuner og lodsejere, men i nogle områder mangler der hænder til at løfte opgaverne – og her kommer Grusbanden ind i billedet.

Bandeleder: Meld dig ind i Grusbanden

Ingen grusbande uden en bandeleder! Han hedder Rune Hylby, og hans opgave er – i samarbejde med en masse erfarne og kompetente personer fra foreningerne, engagerede frivillige samt kommunerne – at planlægge nye vandløbsprojekter på hele Sjælland, som medlemmerne i Grusbanden kan koble sig på, hvor og hvornår det passer dem.

– På denne måde håber vi at kunne aktivere endnu flere i den frivillige vandplejeindsats, der allerede foregår, og jeg er sikker på, at de mange ekstra hænder vil betyde, at der kommer meget mere gang i arbejdet med at hjælpe de vilde fiskebestande i vandløbene, forklarer Rune Hylby.

– I Fishing Zealand får vi rigtig mange henvendelser fra personer, der spørger, hvordan de kan hjælpe – og nu er svaret meget klart. Det kan de ved at melde sig ind i Grusbanden!

Tror på 1000 medlemmer

Projektleder i Fishing Zealand, Gordon P. Henriksen glæder sig over, at Grusbanden nu er en realitet.

– Fishing Zealand er en organisation, der udvikler sig konstant og i højt tempo. På under tre år er vi gået fra 2 til 12 medlemskommuner, og med dette nye initiativ sætter vi endnu mere skub på vandløbsplejen, så vi kan bidrage til at sikre gode og sunde havørredbestande. Jeg har meget høje forventninger, og det vil ikke overraske mig, hvis Den Sjællandske Grusbande har mere end 1000 medlemmer inden for ganske få måneder. Jeg ser i den grad frem til at kunne tilbyde bandemedlemmerne en masse konkrete aktiviteter, som de kan blive involveret i, fortæller Gordon P. Henriksen.

– Jeg tror på, at dette initiativ virkelig kan gøre en forskel for havørredbestanden på Sjælland og ikke mindst sætte endnu mere fokus på det store frivillige arbejde, der foregår derude.

Bliv medlem

Interesserede opfordres til at blive bandemedlemmer, og her er der ingen optagelsesprøve. Du bidrager, når det passer dig, og hvor det passer dig. Du kan læse mere om projektet på www.fishingzealand.dk/grusbanden og melde dig ind i banden via Facebook-gruppen, ”Den Sjællandske Grusbande” her.  https://www.facebook.com/groups/913035135509012/

Yderligere info:

Bandeleder, Rune Hylby

grusbanden@fishingzealand.dk

25364280

Projektleder i Fishing Zealand, Gordon P. Henriksen

Gordon@megalops.dk

29908770

Fakta

Den frivillige indsats

Der udføres mere end 100 restaureringsprojekter årligt af frivillige sportsfiskere og andre naturinteresserede, som dermed gør en vital forskel for de danske fiskebestande, vandmiljøet og lystfiskerne. De får støtte gennem blandt andet Fiskeplejen, som har afsat en årlig pulje på 10.5 mio. kr. til vandløbsrestaurering.

Fishing Zealand og værdien i lystfiskeri

Fødevareministeriets analyser fastslår, at lystfiskerturismen genererer en omsætning på næsten 3 mia kr. årligt. Og dette er kun den spæde begyndelse! Fishing Zealand arbejder på at udvikle bæredygtig lystfisketurisme på Sjælland og Øerne, så lokale erhverv og samfund kan opnå økonomisk merværdi, samtidig med at vandmiljøet og fiskebestandene tilgodeses.

drømmerejse iFish Travel

Tag med Fisk & Fri på havet

Tag-med-på-havet

Fredag den 9. september kl 15-21 byder vi vores læsere på en superhyggelig aftentur med det gode skib Fyrholm fra Helsingør Statshavn. Her kan du møde redaktionen – og der vil forhåbentlig være både masser af fisk – og masser af præmier.

FYRHOLM er kendt for super service – både når det gælder om at kræse for gæsterne – samt sørge for at folk fanger en masse gode fisk. Derfor har vi allieret os med det gode skib som rammen om vores næste læserarrangement, hvor du vil kunne møde folkene bag Fisk & Fri – og få en gedigen fiskesnak, mens linerne synger og fiskene klasker i dækket.

Netop på dette tidspunkt er der masser af torsk og sej – og timingen skulle være optimal til både hvillinger, sild i stride strømme – og makrel i massevis. Så har du ikke blot til en gang mad på bordet, men også gode chancer for at få fyldt om i beholdningen af agn til eksempelvis vinterens geddefiskeri.

FISK & FRI har sørget for en hel masse superfede præmier, som du vil kunne høre mere om på www.fiskogfri.dk samt i bladet, når vi kommer tættere på. Der vil blandt andet være præmier for største fisk, længste fisk, mindste fisk og smukkeste fisk – samt antal fisk og flest kilo fisk.

Kokken byder på gratis skipperlabsskovs, der normalt koster 100 kroner, men er med i din pris. Du vil kunne købe både øl og vand, til at skylle ned med.

Prisen for turen er 375 kroner, og der er tilmelding til Jens Bursell på jb@fiskogfri.dk senest den 6. september efter først til mølle princippet.

Fyrholm ligger på Værftspladsen i Helsingør Statshavn, og der er gratis parkering på Nykronborgvej.

drømmerejse iFish Travel

Alt klar til Makrel Festival 2016

 

makrel-nyTo gange er en gentagelse, tre gange er en tradition! Makrel Festivalen er blevet til et traditionsrigt arrangement, som i år afholdes for tredje gang – med Odden Havn som udgangspunkt, og med tilrejsende deltagere fra nær og fjern.

Weekenden d.19. – 21. august bydes der velkommen til endnu en omgang med makreller, festligheder og underholdning, når VisitOdsherred og Fishing Zealand i samarbejde med Odsherred Sportsfiskerforening afholder en ny runde med Makrel Festival og DM i Makrelfiskeri.

Det folkelige arrangement har sædvanen tro til hensigt at sætte fokus på makrellen som kulinarisk og sportsligt indslag, og i løbet af weekenden vil der være benhård konkurrence om, hvem der løber med titlen som Danmarksmester i Makrelfiskeri – en titel, som i tillæg til hæderen, involverer en hulens masse flotte sponsorpræmier fra Garmin og Penn. Som sædvanlig dystes der både i voksen-,  junior- og ynglingekategorier såvel som i Teams.

Du er velkommen til at fiske fra egen båd, melde dig på en af kutterturene eller fiske fra land.

På hjemmesiden www.makrelfestival.dk, kan du finde masser af informationer om selve festivalen og det forestående DM i Makrelfiskeri. På hjemmesiden finder du også links til tilmelding til DM i Makrelfiskeri samt et udførligt konkurrenceregelsæt.

I alt er der 300 ledige pladser til DM i Makrelfiskeri, og der er allerede nu åbnet for tilmeldingen, som foregår på Makrel Festivalens hjemmeside med Link til Fishtrip.

Vi ses til nogle festlige og sprælske dage på Odden Havn i weekenden d.19. – 21. august!

 

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos VisitOdsherred og event-ansvarlig, Nete Malmholt: +45 58 58 80 41

nete@odsherred.com

drømmerejse iFish Travel

Storstalling på tørflue

Stalling

Du kan godt glæde dig til næste nummer af Fisk og Fri hvor vi har en lækker artikel med. Om det fedeste tørflue og nymfe fiskeri i den Legendariske Alta Elv i Nordnorge.. Det er grove stallinger og smukke bækørreder når det er bedst.

Kan du ikke vente? Så er der lige nu for første gang nogensinde mulighed for selv at opleve dette fantastiske fiskeri på tætteste hold..

Go Fishing i Odense har nemlig som de eneste fået arrangeret en tur derop, her i starten af September. Og de har stadig et par ledige pladser på dette fantastiske tørflueeventyr.

I år og kun i år er der to muligheder for at komme med på denne tur… Da der både laves en 3-dages tur og en 6- dages tur.

Vi snakker let tørflue og nymfe fiskeri i den smukkeste natur.. Hvor den står på Store stallinger og de smukkeste Bækørreder.. – Er det noget for dig?

Der fiskes på turen, på det øvre stræk af Altaelven, kaldet Sautso. Indlogering og forplejning er i absolut topklasse, med dansk gourmetkok og dansk turleder. Sautsogården er lodgen der indlogeres på under fiskeriet. Og den ligger kun få skridt fra elven, midt i Nordeuropas største Canyon.. Meget smukkere omgivelser for en drømmerejse findes næppe så tæt på Danmark.

Tjek billederne herunder ud, som blev taget på sidste års testtur, og drøm dig afsted eller tjek linket herunder for alt det praktiske:

http://www.go-fishing.dk

Yderligere info: kontakt Jesper på jesper@go-fishing.dk  eller 66121500 og hør mere om fiskeriet i Alta

drømmerejse iFish Travel

Delfin boltrer sig i Øresund    

Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets levende museer og et zoologisk anlæg. Akvariet er beliggende i Helsingør og deltager sammen med Marinbiologisk Laboratorium i forskning og formidling af det omgivende havs økologi og biodiversitet.   Foto: Mads Schultz

Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets levende museer og et zoologisk anlæg. Akvariet er beliggende i Helsingør og deltager sammen med Marinbiologisk Laboratorium i forskning og formidling af det omgivende havs økologi og biodiversitet. Foto: Mads Schultz

Øresundsakvariets dyrepassere og havbiologer fik tidligt i morges på Øresund en oplevelse af de sjældne. En alm. delfin svømmede og sprang omkring akvariets gummibåd i næsten en time og flere fra akvariet fik snorklet og hilst på delfinen under vandet.

Øresundsakvariets dyrepassere og havbiologer fik tidligt i morges på Øresund, nærmere betegnet ved nordsiden af Ven tæt ved en opankret coaster, en sjælden oplevelse. En alm. delfin, el. som den også hedder kortnæbbet almindelig delfin Delphinus delphis, svømmede og sprang fuld af energi tæt omkring akvariets gummibåd i en times tid og flere fra akvariet benyttede lejligheden til at smide tøjet og snorklede rundt med delfinen.

– Det var så vildt! Jeg troede ikke at jeg skulle opleve en så nysgerrig alm. delfin i Øresund og så fik jeg og en af vore dyrepasserelever fra akvariet ovenikøbet snorklet med den under vandet. Snorkling med delfiner i Øresund kan ikke have foregået så mange gange før og måske er dette første gang. Aldrig har jeg prøvet noget lignende – stor, stor oplevelse, siger havbiolog Jens P. Jeppesen.

Jens P. Jeppesen siger endvidere:

– Vi sejler i øjeblikket vores gæster ud på Øresund på planlagte marsvinesafariture både tirsdage og torsdage men jeg tror vi foreslår vores gæster her i eftermiddag og aften at vi sejler forbi delfinen ved Ven og håber på at den stadigvæk holder til ved det opankrede skib. Det er ihvertfald helt sikkert at der kan gå mange år førend vi oplever dette igen.

En kortnæbbet almindelig delfin er en slank delfin med tydeligt afsat næb og voksne dyr er mellem 2 m – 2,5 m lange og vejer typisk ml. 70 – 135 kg. Nyfødte er 80 cm og vejer omkring 10 kg. Den alm. delfin forekommer i mange egne såsom tropiske, subtropiske og varmt tempererede havområder ml. 10-28 C, både pelagisk og kystnært, dvs. i hele Nordatlanten pånær de nordligste og koldeste egne. Delfinen følger Golfstrømmens udløbere mod nord og kan derfor i visse år forekomme ved den norske kyst og i Nordsøen og endog i Kattegat og Bælthavet som også er tilfældet i år. Flere gange i år er den set i de indre danske farvande. Delfinen ynder at ride på skibes og store hvalers bovbølger.

Observationer af hvaler i Danmark kan indrapporteres og checkes på www.hvaler.dk

Kontaktpersoner:

Øresundsakvariet, Københavns U

niversitet, akvariechef / havbiolog Jens P. Jeppesen tlf. 28 75 19 70 og e-mail: jpjeppesen@bio.ku.dk

 

drømmerejse iFish Travel

Sjælland Open

Casper-med-fisk

Bliver du Sjællands bedste put and take fisker og løber med 10.000 kr?

I år afholdes Sjælland Open, som er 10 konkurrencer i 10 forskellige put and take søer på Sjælland. I hver konkurrence vinder 10 % af deltagerne lækkert fiskegrej og en billet til den store finale i Ørsted fisk & Golf, hvor der dystes om hele 30.000 kr i kontante pengepræmier.

Det koster kun 350 kr at være med, og du får oveni købet 3 gennemløbere med i prisen!

Du kan finde alt den nødvendige information om tilmelding, konkurrencedatoer og regler på www.sj-open.dk

drømmerejse iFish Travel