okt 15, 2018 | Nyheder
2.624,44 kg stør har 168 fiskere landet igennem 10 heats og en finale, og tiden var nu inde til, at få rundet årets cup af. Kaldred var søen hvor slaget skulle stå.
Klokken slog seks, og en masse stemmer og skygger stod i mørket og talte sammen. 21 fiskere var mødt op, meget tidligt denne lørdag morgen, for nu var tiden var inde til, at få rundet årets cup af.
Fiskerne blev budt velkommen og samlet i servicebygningen, hvor de blev råbt op og de gængse regler, for de næste 30 timers fiskeri gennemgået.
Lodtrækningen var lidt anderledes end tidligere: På bordet lå et oversigtskort over søen med pladserne påtegnet. Ved siden af lå tilsvarende brikker, vendt om, med nummer på. Første fisker blev trukket af ledelsen, vendte en brik og fik sin plads, herefter trak han næste navn i posen og så fremdeles, indtil der klokken 08.00 kunne blæses i gang.
Der skulle gå lidt tid, før den første fisker kunne fighte en stør. Klokken skulle faktisk runde ni, før den første af i alt 11 russiske stør kom på land. Herefter begyndte fiskene at røre på sig, og der blev langsomt, men sikkert, landet flere fisk.
Kaldred er kendt for sit natfiskeri og det var da også under dette, at de fleste fisk blev landet. Inden da mødtes deltagerne dog i servicebygningen til fællesspisning. Ud over hyggen, gav pausen også deltagerne mulighed for at bytte plads, inden der klokken 19.30 igen blev blæst til start. I takt med, at mørket lagde sig begyndte bidmelderne at larme rundt om søen. Særligt Martin på plads 14 havde et godt fiskeri, og kunne lande 4 fisk igennem konkurrencen, hvilket lagde ham godt i spidsen. En føring han ikke fik lov at beholde.
Plads 6 havde nemlig rigtig godt fiskeri i mørket med 4 fisk efter midnat, og kun 3,4 kg op til 1. Pladsen. Leo på plads 7 kunne lande konkurrencens eneste hvide stør på 22 kilo, hvilket rykkede ham op på en 3. Plads. ved seks-tiden kunne plads 6 lande yderligere to russiske stør, og dermed skubbe plads 14 ned på en anden pladsen med en føring på 16,6 kilo.
Fra kl. 7 og frem til frokost var aktiviteten minimal. Dog kunne plads 18 lande en Russisk stør, inden der blot halvanden time før slut, kunne meldes om stor fisk på plads 19. Christian havde fået sin første finale fisk: en stor Beluga på 34,25 kg. Det rykkede ham fra ingen fisk til en 3. Plads!
Plads 6, 14 og 19 holdt deres placeringer til slut, hvilket gav følgende resultat.
1. Plads. Matias med 62,25 kg og 6 fisk.
2. Plads. Martin med 45,65 kg og 4 fisk.
3. Plads. Christian med 34,25 kg og 1 fisk.
StørCuppen kan dermed hylde Matias som Champion for året 2018.
Gutterne fra Størfiskeri.dk vil gerne ønske tillykke, og sige tak for året 2018 til alle deltagere, søer og sponsorer igennem hele konkurrencen. De ønsker jer et storfangende efterår.
okt 9, 2018 | Nyheder
Onsdag den 7 november 2018 kl. 19.00 afholder Fiskeringen grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovly Skolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.
Der er eftersyn af de udbudte emner fra ca. kl. 18.15, og Auktionslisten vil ligge på Fiskeringens Facebook side fra d. 5 november.
Du kan indlevere dine effekter til Kris i Sport Dres på Frederikssundsvej 50, i perioden 15 oktober til 31 oktober, begge dage inklusive. Alle er velkomne til at indlevere.
Vi ønsker kun velfungerende og ordentligt grej, fortæller fiskeringen og beder om, at du sorterer i sagerne inden du indleverer dem. Auktions udvalget forbeholder sig også retten, til at lade ting udgå inden auktionen.
Der vil være en provision på 15% af salget til Fiskeringen, som sælger betaler, og har du behov for yderlige info, skriv til kris@fiskeringen.dk – Auktionen er åben for alle.
Der kan kun betales med kontanter og Mobilepay, er gratis adgang – og så kan der kan købes øl og vand.
HUSK SIDSTE INDLEVERINGSDAG, ONSDAG D. 31 OKTOBER
okt 5, 2018 | Nyheder
Jeg var taget på laksetur med en af mine gode kammerater. Vi havde valgt at tage afsted en hverdag for at undgå ”kø” ved åen. Og ganske rigtigt var vi de eneste ved vandet, fortæller Mads i sin rapport til Fisk & Fri samt Atlantik Diana Fishing Tours StrømvandsCup , som du får her:
Om morgenen var der fin aktivitet med et par hug og fisk i overfladen. Men som temperaturen steg hen af dagen døde fiskeriet ud og vi valgte at tage en slapper og en bid mad indtil temperaturen ville falde igen.
Hen på eftermiddagen begyndte der at komme en del fiskere og vi valgte derfor at tage tilbage til strækket vi havde fisket tidligere, da jeg af erfaring vidste at der ikke kom så mange mennesker deroppe.
Ganske rigtig var der ingen og vi havde igen flere kilometer lækker å helt for os selv. Temperaturen var også faldet så forholdene var perfekte! Efter et stykke tid kommer jeg til et stort u-sving, som ser meget lovende ud. Jeg kaster og BUM, så sidder den der. Fisken går dybt og jeg ser den først efter fem minutters fight på trods af at have presset den hårdt.
Jeg havde glemt waders den dag og følte mig derfor nødsaget til at smide bukserne for at kunne komme ned til laksen og undgå at den skulle op på land. Og med rumpen i vandskorpen får jeg landet den smukke laks som måler 88 cm. Fisken bliver hurtigt foreviget med et par billeder og får lov til at svømme ned i sit dybe sving igen.
sep 13, 2018 | Nyheder
Som afrunding på malle-debatten, der har kørt på www.fiskogfri.dk i august – har vi i september nummeret en stor artikel om ørredens historie i Danmark.
Maller og ørred har sameksisteret i årtusinder i en balance, som er mere naturlig, end det vi ser i dag, men som du kan læse, så er forskerne uenige om flere centrale spørgsmål vedrørende det biologiske vidensgrundlag – som for begge arter danner basis for rådgivning og udsætningstilladelser.
Der er aldrig én endegyldig sandhed – heller ikke indenfor videnskab: De kilder man vælger at benytte – eller ikke benytte, samt den måde man vælger at tolke dem på – er ikke altid ens. Selv blandt forskere vil der derfor altid være forskellige holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert.
Spørgsmålet er derfor, hvorvidt det er optimalt, at DTU Aqua som den eneste videnskabelige instans i §7 udvalget, der fordeler vores fisketegnsmidler – tilsyneladende uden modspil – har monopol på at rådgive myndighederne om, hvad der er rigtigt og forkert? Er det sundt at de rådgiver til hvilken forskning, der skal laves, hvorefter de – uden konkurrence på pris og kvalitet – selv får alle administrations- og forskningsmidler? Javist – officielt set er det jo myndighederne, der træffer beslutningerne, men eftersom mange embedsmænd og politikere ikke nødvendigvis er eksperter i fisk, så siger det sig selv, at de i meget vid udstrækning lytter til den rådgivning de får.
Tiden er derfor moden til en debat: Er det helt fint, som det kører nu, og hvad er fordelene ved det? – Eller -vil naturen og dansk lystfiskeri få meget mere for pengene – plus en mere neutralt afbalancet rådgivning af myndighederne – ved at have flere forskellige forskningsinstitutter samt repræsentanter for dansk lystfiskeri med i §7 udvalget? Følg med på www.fiskogfri.dk samt vores facebook i den kommende tid.
Vel mødt i september udgaven af Fisk & Fri, hvor du kan læse om alt fra ørred og laks – til storgedder og havfiskeri.
Vi ses derude – Jens Bursell
sep 5, 2018 | Nyheder
I september udgaven af Fisk & Fri, som netop er kommet på gaden, bringer vi en stor artikel om ørredens historie, maller og udsætningspolitik, hvor vi blandt andet sætter fokus på begrebet autencitet, der har afgørende betydning i en udsætningssammenhæng.
Hele denne diskussion om autencitet rejser et vigtigt spørgsmål, der har kæmpestor principiel betydning for det fremtidige samarbejde mellem danske lystfiskere, DSF og DTU Aqua: Følger DTU Aqua og DSF en konsekvent linje, hvor man bruger samme retorik og dokumentations principper til at afgøre hvilke fiskearter man ønsker hvor – uanset hvilke fiskearter der er tale om?
Som du har kunnet læse i vores malledebat på nettet medio august samt i artiklen ”Ørred, maller eller begge dele?” fra Fisk & Fris september 2018 nummer, går både DTU Aqua og DSF tilsyneladende meget op i dokumentation af mallens tidligere forekomster i forbindelse med tilladelser til en eventuel kommende re-introduktion af denne, hvilket er helt på sin plads. Det er derfor også meget naturligt at spørge ind til DTU Aquas holdning om begrebet dokumentation, når vi snakker om de mange ørredudsætninger, som DTU Aqua selv igennem tiden har rådgivet myndighederne til.
Et lige forvaltningsprincip for alle arter?
Fisk & Fri: Hvis man tager afsæt i DTU Aquas princip om, at arter kun skal re-introduceres eller udsættes til vande, hvor man kan dokumentere, at de har været naturligt forekommende – bør dette princip så ikke gælde for alle fiskearter – uanset om det er maller, karper, gedder, sandart, ørred eller laks? Ja/nej?
DTU Aqua svarer: – I Danmark anvender man i dag et princip om kun at udsætte de arter af fisk i vore søer og åer, som fra naturens hånd hører hjemme i de pågældende vande. Beslutninger om udsætninger tages ikke af DTU Aqua, men af de danske myndigheder, normalt UM og/eller Miljø- og Fødevareministeriet.
Tak for kommentaren, som dog ikke besvarer spørgsmålet. For at få et svar vil vi derfor gerne præcisere det yderligere: Når DTU Aqua rådgiver myndighederne eller formidler omkring udsætning af arter – sker det så ud fra de samme grundlæggende principper – uanset om det er maller, karper, gedder, sandart, ørred eller laks? Eller sagt på en anden måde – anvender DTU Aqua samme krav til dokumentationsniveau på de data og faglige oplysninger, der ligger til grund for rådgivningen – uanset hvilken art det er?
DTU Aqua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Ørredens naturlige spredning
Fisk & Fri: Såfremt man ikke kan dokumentere en arts eventuelle naturlige forekomst i et vandsystem, er det så OK at udsætte/re-introducere samme art i systemet, hvis det ud fra eksempelvis naturlige spredningsmønste kan valideres, at arten sandsynligvis kan have været naturligt forekommende, idet man antager, at den har kunnet sprede sig til systemet fra områder i regionen, hvor det rent faktisk kan dokumenteres, at arten har forekommet naturligt? Ja/nej?
DTU Aqua svarer: – Dette har DTU Aqua ingen holdning til. DTU Aqua laver alene faglige vurderinger inden for de aftaler, vi har med myndighederne. Når vi bliver bedt om at lave en vurdering af re-introduktion af en given art, forholder vi os til den påvirkning af et økosystem, der kan forventes ved en re-introduktion af arten, baseret på ”best available science”. Herunder vil vi forholde os til, om det kan dokumenteres, at arten tidligere har levet i vandsystemet. Vi kan også anvise, hvordan en re-introduktion og den efterfølgende overvågning kan udføres i praksis. Men det er ikke DTU Aqua, der tager beslutningen om at gøre det.
Fisk & Fri takker for kommentaren, som dog ikke besvarer spørgsmålet. For at få et mere konkret svar, præciserer vi gerne: Når DTU Aqua laver faglige vurderinger for udsætninger, hvor man ikke kan dokumentere, men blot sandsynliggøre en arts eventuelle naturlige forekomst i et vandsystem – er det så ifølge de sagsbehandlingsprocedurer, som DTU Aqua er pålagt – videnskabeligt legitimt at rådgive, at det er OK at udsætte/re-introducere samme art i systemet, hvis man kan sandsynliggøre, at det ikke vil komme til at påvirke økosystemets økologiske balance i en negativ/unaturlig retning – og det ud fra eksempelvis naturlige spredningsmønste kan valideres, at arten sandsynligvis kan have været naturligt forekommende, idet man antager, at den har kunnet sprede sig til systemet fra områder i regionen, hvor det rent faktisk kan dokumenteres, at arten har forekommet naturligt? Ja/nej?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Dokumentation for naturlige og oprindelige ørredbestande
Fisk & Fri: Kan DTU Aqua dokumentere, at ørredbestandene på Fyn og Sjælland er oprindelige og naturlige – baseret på reel dokumentation og ikke blot et kvalificeret gæt” eller en “faglig vurdering”. Svaret ønskes besvaret med et ja eller et nej. Hvis ja – oplys venligst hvor er dette dokumenteret?
DTU Aqua svarer: – Det er videnskabeligt dokumenteret, at der er genetisk unikke ørredbestande på Sjælland. I en undersøgelse af Hansen et al. (2001) blev tre ørredbestande undersøgt. Af disse tre var genprofilerne for bestandene i Mern Å og Fladså signifikant forskellige fra alle andre profiler undersøgt for danske såvel som andre europæiske ørredbestande. Nye og endnu ikke publicerede data fra Sjælland og Fyn, viser samme resultat andre steder på Sjælland og Fyn.
Fisk & Fri takker for kommentaren, som dog ikke er et svar på spørgsmålet. At en ørredbestand er genetisk unik kan betyde, at den er oprindelig, men når samtlige prøver i de genetiske undersøgelser er taget 92-160 år efter, at man i stor stil begyndte at flytte ørred rundt i Danmark og resten af Europa, kan det jo lige så vel betyde, at bestanden nedstammer fra fisk, der er flyttet og sidenhen uddøde i sin oprindelige habitat. Gorm Rasmussen – tidligere forskningschef på DTU Aqua udtaler i en mail til Fisk & Fri: ”Feddersen stod bag mange ørredudsætninger (red: fra 1858 og frem), men hvor mange og hvor de fandt sted er næppe registreret”, hvilket blot understreger, at referencepunktet for, hvad der er oprindeligt, er temmelig usikkert – og da mange udsætninger fra gammel tid ikke er registreret, så ved vi reelt set heller ikke, om der er flyttet ørred fra andre lande til Danmark, hvorefter de måske er udryddet i deres oprindelige habitat. At en ørredbestand er genetisk unik er derfor ikke et bevis på, at den har været naturligt forekommende – og – Dorte Bekkevold, der forsker i ørredgenetik på DTU Aqua konkluderer da også i artiklen ”Ørred, maller – eller begge dele? fra Fisk & Fris september nummer – følgende: ”Undersøgelsens resultater kan således ikke dokumentere, hvorvidt der er tale om en oprindelig bestand i et givet vandløb – man kan blot se hvilke prøver, der genetisk adskiller sig mere end hvad man ville forvente ud fra de øvrige prøver.”
Med udgangspunkt i dette stiller vi nu DTU Aqua samme spørgsmål igen: Kan DTU Aqua dokumentere, at ørredbestandene på Fyn og Sjælland er oprindelige og naturlige – baseret på reel dokumentation og ikke blot et kvalificeret gæt” eller en “faglig vurdering”, som fx ovennævnte genetiske undersøgelse?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Fisk & Fri: Selv hvis man vælger at tolke de genetiske analyser som, at der sandsynligvis har været oprindelige ørred i fx Mern Å og Fladså på Sjælland, så er der jo gennem årtier nogen, der har rådgivet myndighederne til at foretage massevis af udsætninger i samtlige andre åer på Sjælland og Fyn, på trods af, at der pt tilsyneladende ikke er dokumentation for forekomst af naturlige og oprindelige ørredbestande her?
Spørgsmålet til DTU Aqua er nu: Har DTU Aqua rådgivet myndighederne til ørredudsætninger i vandløb på Fyn og Sjælland, hvor der reelt set aldrig har været dokumentation for en naturlig ørredbestand? Hvis ja – hvilken faglig vurdering ligger der til grund for denne rådgivning?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Fisk & Fri takker Anders Koed, vicedirektør på DTU Aqua, for svarene. Vi finder det bekymrende, at en forskningsinstitution som igennem årene har modtaget millioner af kroner fra vores fisketegnsmidler for at rådgive om ørredudsætninger – og som repræsenter den eneste videnskabeligt baseret rådgivning i §7 udvalget – tilsyneladende ikke rigtig ønsker at svare på så fundamentale spørgsmål om dokumentationsgrundlaget for autenciteten af de ørred, som man i årtier har rådgivet til at udsætte så mange af. Det vender vi tilbage til.
Reference fra DTU AQUA:
Hansen, M.M., Ruzzante, D.E., Nielsen, E.E., & Mensberg, K-L.D. Brown trout (Salmo trutta) stocking impact assessment using microsatellite DNA markers. Ecological Applications, 11(1), 2001, pp. 148–160.
aug 30, 2018 | Nyheder
Man bliver ikke en dygtig kystfisker ved at sidde foran computeren og trævle nettet tyndt for fangstrapporter – eller ved at vælge kystplads ud fra rapporterne. Det kræver hårdt arbejde og gåpåmod, at blive dygtig på kysten. Vi går tæt på Ramazan Cetin, som fortæller om hvordan han gik fra massevis af nulture – til det modsatte.
RAMAZAN CETIN mødte jeg for første gang for godt halvandet år siden, hvor han havde tilmeldt sig en af mine guidede fisketure på Møn. Det var med Ramazan som med de fleste af deltagerne på mine guidede fisketure. De vil alle gerne fange fisk samt blive bedre til, selv at kunne finde havørrederne på kysten.
Som dagen skred frem blev det tydeligt, at Ramazan virkelig brændte for at blive en dygtig kystfisker. Selvom han på det tidspunkt havde fisket sammen med et par dygtige kystfiskere i et halvt år, syntes han, at han manglede noget i forhold til sit fiskeri. Men hvad var det han manglede?
LÆS HELE HISTORIEN I SEPTEMBER-UDGAVEN AF FISK OG FRI
aug 30, 2018 | Nyheder
SVEDEN DRYPPER, og varmen flimrer, da vi lægger vores flåd med død agn ud i en dyb pol på floden, hvor Bubba ved, at der er nogle kæmpestore alligator gars – eller pansergedder, som de hedder på dansk, fortæller Jan. – Vi har været oppe klokken fem for at komme ud, inden temperaturen bliver uudholdelig, men på trods af, at vi kun har været i gang i få timer, er det bare monster varmt.
På den store enkeltkrog sider en kvart buffalo carp – som er den nordameriakanske ”version” af den karpe vi kender fra den gamle verden – og over den er der monteret et stort flåd, så man tydeligt kan se, når en fisk tager agnen.
PLUDSELIG går flåddet under, men kommer hurtigt op igen, fortsætter han. – Flåddet bevæger sig ikke, så vi tænker, at den nok ikke har taget agnen ordentligt, dernede i det grumsede vand. Vi venter 10 minutter – stadig uden at der sker noget – så vi beslutter at flytte til en ny plads. Men – da jeg ruller ind kan jeg pludselige godt mærke, at der er noget i den anden ende…
LÆS HELE HISTORIEN I SEPTEMBER-UDGAVEN AF FISK OG FRI
aug 29, 2018 | Nyheder
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinne-doktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
LÆS HELE HISTORIEN I SEPTEMBER-UDGAVEN AF FISK OG FRI
aug 29, 2018 | Nyheder
ÅENS VAND er en mørk og kold kontrast til juniaftenens lyse himmelskær og den varme følelse i min krop. Den begyndende nat lurer i horisonten, og jeg føler, at denne aften kun kan blive helt forrygende.
Denne aften er også anderledes på flere måder – for de fleste af mine fisketure forgår med mine to mest trofaste følgesvende: Fluestangen samt den velsignede ensomhed ved åen og ådalens stilhed, som taler ind i sjælen på dig i nattemørket. I aften er anderledes af to grunde. Jeg fisker med min kammerat Mads, og vores seneste eksperiment virker. For enden af mit forfang sidder der en articulated streamer, som netop er blevet udtænkt til denne særlige aften – begyndelsen på vores eksperiment.
DEN STORE FLUE er bundet på sammenhægtede ”wire-shanks” og bevæger sig utroligt levende i vandet. Den slår ud til siden og dykker i kamikazefart mod bunden under en strømhvirvel, alt imens alle leddene bevæger sig så voldsomt i vandet, at man skulle tro, det var en levende fisk for enden af forfanget.
LÆS HELE HISTORIEN I SEPTEMBER-UDGAVEN AF FISK OG FRI
