2.624,44 kg stør har 168 fiskere landet igennem 10 heats og en finale, og tiden var nu inde til, at få rundet årets cup af. Kaldred var søen hvor slaget skulle stå.

Klokken slog seks, og en masse stemmer og skygger stod i mørket og talte sammen.  21 fiskere var mødt op, meget tidligt denne lørdag morgen, for nu var tiden var inde til, at få rundet årets cup af.

Fiskerne blev budt velkommen og samlet i servicebygningen, hvor de blev råbt op og de gængse regler, for de næste 30 timers fiskeri gennemgået.

Lodtrækningen var lidt anderledes end tidligere: På bordet lå et oversigtskort over søen med pladserne påtegnet. Ved siden af lå tilsvarende brikker, vendt om, med nummer på. Første fisker blev trukket af ledelsen, vendte en brik og fik sin plads, herefter trak han næste navn i posen og så fremdeles, indtil der klokken 08.00 kunne blæses i gang.

Der skulle gå lidt tid, før den første fisker kunne fighte en stør. Klokken skulle faktisk runde ni, før den første af i alt 11 russiske stør kom på land. Herefter begyndte fiskene at røre på sig, og der blev langsomt, men sikkert, landet flere fisk.

Kaldred er kendt for sit natfiskeri og det var da også under dette, at de fleste fisk blev landet. Inden da mødtes deltagerne dog i servicebygningen til fællesspisning. Ud over hyggen, gav pausen også deltagerne mulighed for at bytte plads, inden der klokken 19.30 igen blev blæst til start. I takt med, at mørket lagde sig begyndte bidmelderne at larme rundt om søen. Særligt Martin på plads 14 havde et godt fiskeri, og kunne lande 4 fisk igennem konkurrencen, hvilket lagde ham godt i spidsen. En føring  han ikke fik lov at beholde.

Plads 6 havde nemlig rigtig godt fiskeri i mørket med 4 fisk efter midnat, og kun 3,4 kg op til 1. Pladsen. Leo på plads 7 kunne lande konkurrencens eneste hvide stør på 22 kilo,  hvilket rykkede ham op på en 3. Plads. ved seks-tiden kunne plads 6 lande yderligere to russiske stør, og dermed skubbe plads 14 ned på en anden pladsen med en føring på 16,6 kilo.

Fra kl. 7 og frem til frokost var aktiviteten minimal. Dog kunne plads 18 lande en Russisk stør, inden der blot halvanden time før slut, kunne meldes om stor fisk på plads 19. Christian havde fået sin første finale fisk: en stor Beluga på 34,25 kg. Det rykkede ham fra ingen fisk til en 3. Plads!

Plads 6, 14 og 19 holdt deres placeringer til slut, hvilket gav følgende resultat.

1. Plads. Matias med 62,25 kg og 6 fisk.

2. Plads. Martin med 45,65 kg og 4 fisk.

3. Plads. Christian med 34,25 kg og 1 fisk.

StørCuppen kan dermed hylde Matias som Champion for året 2018.

Gutterne fra Størfiskeri.dk vil gerne ønske tillykke, og sige tak for året 2018 til alle deltagere, søer og sponsorer igennem hele konkurrencen. De ønsker jer et storfangende efterår.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This