ÅENS VAND er en mørk og kold kontrast til juniaftenens lyse himmelskær og den varme følelse i min krop. Den begyndende nat lurer i horisonten, og jeg føler, at denne aften kun kan blive helt forrygende.

Denne aften er også anderledes på flere måder – for de fleste af mine fisketure forgår med mine to mest trofaste følgesvende: Fluestangen samt den velsignede ensomhed ved åen og ådalens stilhed, som taler ind i sjælen på dig i nattemørket. I aften er anderledes af to grunde. Jeg fisker med min kammerat Mads, og vores seneste eksperiment virker. For enden af mit forfang sidder der en articulated streamer, som netop er blevet udtænkt til denne særlige aften – begyndelsen på vores eksperiment.

DEN STORE FLUE er bundet på sammenhægtede ”wire-shanks” og bevæger sig utroligt levende i vandet. Den slår ud til siden og dykker i kamikazefart mod bunden under en strømhvirvel, alt imens alle leddene bevæger sig så voldsomt i vandet, at man skulle tro, det var en levende fisk for enden af forfanget.

LÆS HELE HISTORIEN I SEPTEMBER-UDGAVEN AF FISK OG FRI

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This