I september udgaven af Fisk & Fri, som netop er kommet på gaden, bringer vi en stor artikel om ørredens historie, maller og udsætningspolitik, hvor vi blandt andet sætter fokus på begrebet autencitet, der har afgørende betydning i en udsætningssammenhæng.
Hele denne diskussion om autencitet rejser et vigtigt spørgsmål, der har kæmpestor principiel betydning for det fremtidige samarbejde mellem danske lystfiskere, DSF og DTU Aqua: Følger DTU Aqua og DSF en konsekvent linje, hvor man bruger samme retorik og dokumentations principper til at afgøre hvilke fiskearter man ønsker hvor – uanset hvilke fiskearter der er tale om?
Som du har kunnet læse i vores malledebat på nettet medio august samt i artiklen ”Ørred, maller eller begge dele?” fra Fisk & Fris september 2018 nummer, går både DTU Aqua og DSF tilsyneladende meget op i dokumentation af mallens tidligere forekomster i forbindelse med tilladelser til en eventuel kommende re-introduktion af denne, hvilket er helt på sin plads. Det er derfor også meget naturligt at spørge ind til DTU Aquas holdning om begrebet dokumentation, når vi snakker om de mange ørredudsætninger, som DTU Aqua selv igennem tiden har rådgivet myndighederne til.
Et lige forvaltningsprincip for alle arter?
Fisk & Fri: Hvis man tager afsæt i DTU Aquas princip om, at arter kun skal re-introduceres eller udsættes til vande, hvor man kan dokumentere, at de har været naturligt forekommende – bør dette princip så ikke gælde for alle fiskearter – uanset om det er maller, karper, gedder, sandart, ørred eller laks? Ja/nej?
DTU Aqua svarer: – I Danmark anvender man i dag et princip om kun at udsætte de arter af fisk i vore søer og åer, som fra naturens hånd hører hjemme i de pågældende vande. Beslutninger om udsætninger tages ikke af DTU Aqua, men af de danske myndigheder, normalt UM og/eller Miljø- og Fødevareministeriet.
Tak for kommentaren, som dog ikke besvarer spørgsmålet. For at få et svar vil vi derfor gerne præcisere det yderligere: Når DTU Aqua rådgiver myndighederne eller formidler omkring udsætning af arter – sker det så ud fra de samme grundlæggende principper – uanset om det er maller, karper, gedder, sandart, ørred eller laks? Eller sagt på en anden måde – anvender DTU Aqua samme krav til dokumentationsniveau på de data og faglige oplysninger, der ligger til grund for rådgivningen – uanset hvilken art det er?
DTU Aqua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Ørredens naturlige spredning
Fisk & Fri: Såfremt man ikke kan dokumentere en arts eventuelle naturlige forekomst i et vandsystem, er det så OK at udsætte/re-introducere samme art i systemet, hvis det ud fra eksempelvis naturlige spredningsmønste kan valideres, at arten sandsynligvis kan have været naturligt forekommende, idet man antager, at den har kunnet sprede sig til systemet fra områder i regionen, hvor det rent faktisk kan dokumenteres, at arten har forekommet naturligt? Ja/nej?
DTU Aqua svarer: – Dette har DTU Aqua ingen holdning til. DTU Aqua laver alene faglige vurderinger inden for de aftaler, vi har med myndighederne. Når vi bliver bedt om at lave en vurdering af re-introduktion af en given art, forholder vi os til den påvirkning af et økosystem, der kan forventes ved en re-introduktion af arten, baseret på ”best available science”. Herunder vil vi forholde os til, om det kan dokumenteres, at arten tidligere har levet i vandsystemet. Vi kan også anvise, hvordan en re-introduktion og den efterfølgende overvågning kan udføres i praksis. Men det er ikke DTU Aqua, der tager beslutningen om at gøre det.
Fisk & Fri takker for kommentaren, som dog ikke besvarer spørgsmålet. For at få et mere konkret svar, præciserer vi gerne: Når DTU Aqua laver faglige vurderinger for udsætninger, hvor man ikke kan dokumentere, men blot sandsynliggøre en arts eventuelle naturlige forekomst i et vandsystem – er det så ifølge de sagsbehandlingsprocedurer, som DTU Aqua er pålagt – videnskabeligt legitimt at rådgive, at det er OK at udsætte/re-introducere samme art i systemet, hvis man kan sandsynliggøre, at det ikke vil komme til at påvirke økosystemets økologiske balance i en negativ/unaturlig retning – og det ud fra eksempelvis naturlige spredningsmønste kan valideres, at arten sandsynligvis kan have været naturligt forekommende, idet man antager, at den har kunnet sprede sig til systemet fra områder i regionen, hvor det rent faktisk kan dokumenteres, at arten har forekommet naturligt? Ja/nej?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Dokumentation for naturlige og oprindelige ørredbestande
Fisk & Fri: Kan DTU Aqua dokumentere, at ørredbestandene på Fyn og Sjælland er oprindelige og naturlige – baseret på reel dokumentation og ikke blot et kvalificeret gæt” eller en “faglig vurdering”. Svaret ønskes besvaret med et ja eller et nej. Hvis ja – oplys venligst hvor er dette dokumenteret?
DTU Aqua svarer: – Det er videnskabeligt dokumenteret, at der er genetisk unikke ørredbestande på Sjælland. I en undersøgelse af Hansen et al. (2001) blev tre ørredbestande undersøgt. Af disse tre var genprofilerne for bestandene i Mern Å og Fladså signifikant forskellige fra alle andre profiler undersøgt for danske såvel som andre europæiske ørredbestande. Nye og endnu ikke publicerede data fra Sjælland og Fyn, viser samme resultat andre steder på Sjælland og Fyn.
Fisk & Fri takker for kommentaren, som dog ikke er et svar på spørgsmålet. At en ørredbestand er genetisk unik kan betyde, at den er oprindelig, men når samtlige prøver i de genetiske undersøgelser er taget 92-160 år efter, at man i stor stil begyndte at flytte ørred rundt i Danmark og resten af Europa, kan det jo lige så vel betyde, at bestanden nedstammer fra fisk, der er flyttet og sidenhen uddøde i sin oprindelige habitat. Gorm Rasmussen – tidligere forskningschef på DTU Aqua udtaler i en mail til Fisk & Fri: ”Feddersen stod bag mange ørredudsætninger (red: fra 1858 og frem), men hvor mange og hvor de fandt sted er næppe registreret”, hvilket blot understreger, at referencepunktet for, hvad der er oprindeligt, er temmelig usikkert – og da mange udsætninger fra gammel tid ikke er registreret, så ved vi reelt set heller ikke, om der er flyttet ørred fra andre lande til Danmark, hvorefter de måske er udryddet i deres oprindelige habitat. At en ørredbestand er genetisk unik er derfor ikke et bevis på, at den har været naturligt forekommende – og – Dorte Bekkevold, der forsker i ørredgenetik på DTU Aqua konkluderer da også i artiklen ”Ørred, maller – eller begge dele? fra Fisk & Fris september nummer – følgende: ”Undersøgelsens resultater kan således ikke dokumentere, hvorvidt der er tale om en oprindelig bestand i et givet vandløb – man kan blot se hvilke prøver, der genetisk adskiller sig mere end hvad man ville forvente ud fra de øvrige prøver.”
Med udgangspunkt i dette stiller vi nu DTU Aqua samme spørgsmål igen: Kan DTU Aqua dokumentere, at ørredbestandene på Fyn og Sjælland er oprindelige og naturlige – baseret på reel dokumentation og ikke blot et kvalificeret gæt” eller en “faglig vurdering”, som fx ovennævnte genetiske undersøgelse?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Fisk & Fri: Selv hvis man vælger at tolke de genetiske analyser som, at der sandsynligvis har været oprindelige ørred i fx Mern Å og Fladså på Sjælland, så er der jo gennem årtier nogen, der har rådgivet myndighederne til at foretage massevis af udsætninger i samtlige andre åer på Sjælland og Fyn, på trods af, at der pt tilsyneladende ikke er dokumentation for forekomst af naturlige og oprindelige ørredbestande her?
Spørgsmålet til DTU Aqua er nu: Har DTU Aqua rådgivet myndighederne til ørredudsætninger i vandløb på Fyn og Sjælland, hvor der reelt set aldrig har været dokumentation for en naturlig ørredbestand? Hvis ja – hvilken faglig vurdering ligger der til grund for denne rådgivning?
DTU Aaua svarer: Vi har ikke yderligere svar/kommentarer, idet vi henviser til vores tidligere besvarelse.
Fisk & Fri takker Anders Koed, vicedirektør på DTU Aqua, for svarene. Vi finder det bekymrende, at en forskningsinstitution som igennem årene har modtaget millioner af kroner fra vores fisketegnsmidler for at rådgive om ørredudsætninger – og som repræsenter den eneste videnskabeligt baseret rådgivning i §7 udvalget – tilsyneladende ikke rigtig ønsker at svare på så fundamentale spørgsmål om dokumentationsgrundlaget for autenciteten af de ørred, som man i årtier har rådgivet til at udsætte så mange af. Det vender vi tilbage til.
Reference fra DTU AQUA:
Hansen, M.M., Ruzzante, D.E., Nielsen, E.E., & Mensberg, K-L.D. Brown trout (Salmo trutta) stocking impact assessment using microsatellite DNA markers. Ecological Applications, 11(1), 2001, pp. 148–160.
