– Mine to kammerater og jeg ankom til søen klokken syv om morgenen for at starte fiskeriet ved solopgang, fortæller Nikolaj Lolholm. – Vi får pakket og sejlet ud samt får hurtigt nogle hug, men desværre ikke noget, der vil blive siddende.
– Jeg vælger at skifte agn, og tænker at min Hybrid Pike i den lille udgave skal prøves, hvilket viser sig at være en god idé. Allerede i første kast får jeg et kanonhug fra en gedde på 105 centimeter. Den bliver hurtig målt med hjælp af makkeren Mathias, hvorefter vi sejler lidt, inden den anden makker Kristian får en gedde på 103 centimeter.
– Det er bare fedt, at vi allerede har fået to meters fisk, og vi har også fået flere mindre fisk under 1 meter, men fiskeriet dør lidt ud på grund af tågen, der har lagt sig ned over søen. Senere kommer der dog lidt opklaring i vejret, og igen hugger fiskene, så vi får lidt flere, inden det dør ud igen.
– Det er til sidst helt dødt, så vi sejler tilbage til bilen, men beslutter os lige for at tage en par kast, inden vi sejler. Kristian får en gedde mere, og også jeg får et godt hug. Fisken kæmper rigtig godt. Jeg tænker, at det nok bare er en fisk på omkring meteren. Da den kommer lidt tættere på, vender den dog om, og jeg får en lille sejltur på slæb i kajakken, inden jeg til sidst får fisket presset op og landet den i nettet, hvor vi ser, at den faktisk er ret stor. Vi får målt gedden til 117 centimeter – wow. Den vejer 11,2 kilo inklusiv vejeposen, hvilket giver 10,3 kilo uden. Yes – gedden ligger på min top tre af gedder på over 10 kilo, og den er en ny PR i længde. Min gamle rekord var 114 centimeter og 13,18 kilo.
Nikolaj Lolholm med sin 117 cm gedde. Øverst kammeraten Kristian med sin 103 cm fisk.
– Endnu en dag skulle bruges på vandet, og efter vi havde fundet ud af, hvor vi skulle hen, så var det bare med at komme afsted, fortæller Kristian Petersen. – Da vi ankom til søen, så det hele bare perfekt ud, og vi vidste, at det nok skulle blive en god dag med masser af fisk. Og det må man sige der var, for vi nåede kun lige ud og kaste vores jigs ud, så stod vi begge med fisk på. Det var bare fantastisk!
– Fiskeriet fortsatte sådan det meste af dagen, men vi fik dog kun fisk op til 7-800 gram. så vi besluttede os for at prøve at finde nogle lidt grovere aborrer på nogle andre af pladserne i søen. Det viste sig at være en god ide for efter 20 minutters fiskeri på en af skrænterne, så fik jeg et rigtigt solidt hug. Jeg troede straks, at det var en mindre gedde, men efter et par sekunder kunne jeg mærke, at det var en pæn aborre, der havde taget min jig. Jeg fik aborren op, og vi fik vejet fisken, som var på 1350 gram. Den fik selvfølgelig sin frihed igen. Vi fiskede videre, og igen fik jeg et solidt hug, og kunne mærke, at det var en GROV aborre. Roligt får jeg fightet aborren op til båden, og hvilken fisk! Det er en super flot aborre på hele 1750 gram og 50.5 centimeter, som selvfølgelig også fik sin frihed igen. Alt i alt – igen en helt igennem fantastisk dag på vandet.
– Weekenden skulle bruges på fiskeri med død agn efter gedder med min faste makker til et nyt vand, fortæller Nicolai Akselsen. – Stængerne blev rigget til med store agnfisk, deeperen blev monteret i gummibåden, og så fik vi ellers sejlet rigs ud i de dybe huller.
– Et par småfisk var oppe at vende i løbet af den første dag. Lørdag ved middagstid, midt i den sene morgenmad, bippede det så fra min bidmelder. Jeg kom hurtigt ned til vandet for at give modhug, og tænkte, at det nok var en lille en, men da den kom op til overfladen kunne vi godt se, at det var en voksen fisk… Den kom i slyngen og blev vejet 16,45 kg, men vi fik den desværre ikke målt, slutter han.
Den flotte gedde er sandsynligvis den tredjestørste gedde taget i Danmark i 2020 – tillykke med den vilde fisk.
En af de helt fantastiske ting ved vores hobby er, at man aldrig ved, hvad der vil ske – og resultatet er først givet, når man pakker sammen og tager hjem. En af dem, der har måttet sande dette er tyske Florian Hasselpflug:
– For et par uger siden var jeg i Danmark for at fluefiske efter laks, fortæller han. – Efter et par hyggelige dage, hvor jeg fangede både fine laks og ørred, fiskede jeg på et langt stræk, hvor der ikke er så meget strøm. Jeg havde svinget fluen over strømmen og var lige ved at gøre klar til det næste kast med et sidste strip, da jeg skiftede hånd for at løfte stangen. Pludselig sad fluen fast i brinken – troede jeg… Faktisk var jeg ret overbevist om, at det var en vandplante eller en gren, som min flue havde fået fat i.
– Da det ukendte objekt pludselig begynde at bevæge sig opstrøms ganske langsomt, blev jeg dog hurtigt klar over, at det ikke var det, som jeg oprindeligt troede. I starten mistænkte jeg det for at være en fejlkroget laks, da det føltes ret mærkeligt. Efter en kort og meget intens fight, dukkede fisken op for første gang, og et massivt geddehoved kom til syne i overfladen med min to centimeter lange Uldsok flue stikkende ud i kæbevinklen. Min kammerat nettede hurtigt gedden i mit store gummicoatede net, og fisken er uden tvivl den største gedde, jeg har fået på fluestangen – samt også den tykkeste gedde jeg har set i mit liv. Hvilken uventet, men fascinerende bifangst. Den perfekte afslutning på min laksesæson 2020.
Lige nu befinder vi os i en overgangsfase, hvor der en del farvede på kysten, mens der så småt er begyndt at komme lidt mere gang i de blanke. Meget tyder dog på, at vi tålmodigt må afvente den første frost, før der for alvor kommer lidt mere gang i fiskeriet efter de store, blanke overspringere. Nogle af de fiskere, der har haft tur i de blanke lige nu er Rasmus Ditlefsen og hans kammerat:
– I går havde jeg min barndomsven Morten med ude og fiske havørred for første gang, fortæller Rasmus Ditlefsen. – Fisken stod præcis, hvor den skulle, og han fik denne smukke fisk i tredje kast. Hans mistede desværre dens storebror i dens tredje spring. Ud over en masse grin, bød dagen også på sight af marsvin, gråsæl og tårnfalke.
Det er nok ikke sidste gang Rasmus kammerat Morten er med på kysten efter havørred.
– Her den anden dag havde jeg aftalt en fyraftenstur med min fiskekammerat Mark, fortæller Brian Kristensen. – Turen gik til Lillebælt, hvor vi skulle ud med vores såkaldte tungevinduer. Et tungevindue er reelt bare en forstørret vandkikkert, som giver mulighed for tydeligt at se ned gennem vandoverfladen og dens bølger, og den er næsten uundværlig, når man jagter arter i mørket.
– Vi er begge artsfiskere og har fået kontakt via Facebookgruppen ”Danske artsfiskere”. Vores tidligere ture har givet flere spændende ny arter og tilmed danske rekorder, så forventningerne var relativt høje. De første par stop gav ikke det store, og vi spottede ikke nogen interessante arter. Det fjerde stop derimod blev anderledes spændende. Vi spottede hurtigt flere stribefisk, som aldrig er fanget på stang i Danmark. De ville dog ingenting. Jeg fiskede i lang tid til en tangsnarre, som også var i rekordstørrelse, men uanset hvad den fik serveret, så ignorerede den det.
– Fisk blev det dog til – nemlig masser af kutlinger, fladfisk og ulke. Faktisk lykkedes det mig at fange ulkenes grand slam i form af alm. ulk, langtornet ulk og panserulk på samme tur. Sidstnævnte er der ikke mange, der har fanget. Men denne aften gik fiskeriet efter panserulkene amok. I løbet af aftenen spottede jeg hele 10 panserulke, og det lykkedes mig at fange de fem af dem. Det var helt surrealistisk, da panserulke normalvis ikke er noget, som man bare går ud og fanger.
Sandarten kan fanges hele året rundt – også efter mørket sænker sig i efterårets tiltagende kulde. En af dem, der traditionen tro har landet godt med store sandart, er svenske Tommy Blomander, hvis vilde fangster vi har vist mange gange her på fiskogfri.dk
Tommy var for nylig ude i kajakken efter sandart i efterårsnatten, og han blev rigeligt belønnet:
– Det var egentlig ikke så mange fisk, jeg så på loddet, men dem jeg fandt var i sandhed store, fortæller han. – Efter at jeg fik byttet til en større agn, lykkedes det mig at få to sandart over ni kilo på spinnefiskeri med en Rapala Peto på 20 cm i farven SMB. Efter fangsten af de to flotte fisk, gik det hverken værre eller bedre, end at jeg fik yderligere to til over ni kilo – hvoraf den største vejede 10,28 kilo og var 92 cm lang, slutter han.
Skal du selv ud at fiske her i weekenden, så husk at sende os en beretning og et foto, hvis der sker noget spændende. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
De fleste, der interesserer sig for geddefiskeri, har hørt om Pike Fight – en prestigefyldt konkurrence mellem teams fra flere af de førende skandinaviske fiskebrands. Alene på den første udsendelse var der over 200.000 seere, så det er en konkurrence, som der er virkelig stor interesse for. Konkurrencen vises som video episoder af de tre fiskedage, som er inddelt i formiddags of eftermiddags fiskepas.
– På konkurrencens sidste dag førte ABU-Teamet – og der var det vildeste fiskeri om eftermiddagen, fortæller Elias Narvelo fra Westin, der fiskede sammen med Westins proangler – Daniel Nilsson. – Faktisk er det muligvis noget af det mest hektiske fiskeri, der indtil videre har været i Pike Fights historie. Blot 10 minutter inden afslutningen af hele konkurrencen fik vi en 109 centimeters gedde, der lige akkurat forskubbede pointstillingen, så vi totalt set fik ét point mere end ABU – og dermed vandt hele konkurrencen.
Pointene opgøres på den måde, at et samlet antal cm gedde på de fem største fisk opgøres hver dag, hvorefter de seks hold får point efter dette. Det bedste hold får 6 point, og det dårligste team 1 point. Der summeres så op over tre dages fiskeri. Desuden er der en joker – nemlig point for Big Five – dvs samlet længde på teamets fem største fisk – konverteret til point. Også her gjorde Team Westin det suverænt godt med en samlet længde på 542 cm, hvilket så vidt vides er det højeste antal Big Five centimeter nogensinde i konkurrencen.
Du kan se – eller gense – finalen på Pike Fight 2020 her:
Det har stor betydening for vores laksefiskeri, at nedfaldslaksene uhindret kan komme tilbage til havet, for jo flere af dem, der overlever, desto flere store laks vil der være til at gyde i de efterfølgende år.
– Bruger laks så meget energi på at komme forbi menneskeskabte hindringer, at det påvirker om den overlever til næste gydning? Det har danske og norske forskere undersøgt, lyder det på fiskepleje.dk. – For første gang har forskerne i detaljer undersøgt, hvordan nedfaldslaks opfører sig ved menneskeskabte forhindringer i elvene, når de skal svømme tilbage til havet i løbet af foråret.
– Tidligere forskning har påvist, at laksen bruger op til halvdelen af sine energireserver på at svømme til gydepladserne og slås for muligheden til at føre sine gener videre, fortæller DTU Aqua. – Laksen bruger også energi på at overleve vinteren i vandløbet. Forskerne ved ikke helt, hvorfor nogle laks vælger at overvintre i vandløb, men måske er disse nedfaldslaks så medtaget af gydningen, at de må bruge noget tid på at komme til kræfterne, før de fortsætter turen mod havet.
Behov for bedre løsninger for de nedtrækkende laks
– I et vandløb uden forhindringer kan laksen svømme tilbage til havet på få dage i løbet af foråret. Dette var ikke tilfældet i den elv, vi undersøgte, siger seniorforsker Henrik Baktoft fra DTU Aqua. Laksene var mærket med små akustiske sendere, der sendte lydsignaler til lyttebøjer i elven på strækningen omkring vandindtaget til et vandkraftværk. Ud fra disse registreringer, kunne forskerne beregne laksenes positioner med meget stor nøjagtighed og fik dermed et ”spor” for hver af de mærkede laks. Derudover blev der foretaget nøjagtig 3D-opmåling af de hydrauliske forhold (bl.a. strømhastigheder og strømretning) i området ved opstemningen.
– Vores undersøgelse viser, at selv ved opstemninger, hvor det teoretisk er muligt for laksene at vandre forbi, er der behov for bedre løsninger, som laksene nemt kan finde, så laksene slipper for at bruge unødigt meget energi på at passere de menneskeskabte forhindringer. Det kræver formentlig større mængder frivand ved opstemningerne, som da der i undersøgelsen blev åbnet for en eller flere sluser. Målet er, at laksene hurtigt kan komme retur til havet, så de kan leve videre og vende tilbage og gyde en gang mere”, slutter Baktoft.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Norsk Institutt for naturforskning (NINA).
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
