Det har stor betydening for vores laksefiskeri, at nedfaldslaksene uhindret kan komme tilbage til havet, for jo flere af dem, der overlever, desto flere store laks vil der være til at gyde i de efterfølgende år.
– Bruger laks så meget energi på at komme forbi menneskeskabte hindringer, at det påvirker om den overlever til næste gydning? Det har danske og norske forskere undersøgt, lyder det på fiskepleje.dk. – For første gang har forskerne i detaljer undersøgt, hvordan nedfaldslaks opfører sig ved menneskeskabte forhindringer i elvene, når de skal svømme tilbage til havet i løbet af foråret.
– Tidligere forskning har påvist, at laksen bruger op til halvdelen af sine energireserver på at svømme til gydepladserne og slås for muligheden til at føre sine gener videre, fortæller DTU Aqua. – Laksen bruger også energi på at overleve vinteren i vandløbet. Forskerne ved ikke helt, hvorfor nogle laks vælger at overvintre i vandløb, men måske er disse nedfaldslaks så medtaget af gydningen, at de må bruge noget tid på at komme til kræfterne, før de fortsætter turen mod havet.
Behov for bedre løsninger for de nedtrækkende laks
– I et vandløb uden forhindringer kan laksen svømme tilbage til havet på få dage i løbet af foråret. Dette var ikke tilfældet i den elv, vi undersøgte, siger seniorforsker Henrik Baktoft fra DTU Aqua. Laksene var mærket med små akustiske sendere, der sendte lydsignaler til lyttebøjer i elven på strækningen omkring vandindtaget til et vandkraftværk. Ud fra disse registreringer, kunne forskerne beregne laksenes positioner med meget stor nøjagtighed og fik dermed et ”spor” for hver af de mærkede laks. Derudover blev der foretaget nøjagtig 3D-opmåling af de hydrauliske forhold (bl.a. strømhastigheder og strømretning) i området ved opstemningen.
– Vores undersøgelse viser, at selv ved opstemninger, hvor det teoretisk er muligt for laksene at vandre forbi, er der behov for bedre løsninger, som laksene nemt kan finde, så laksene slipper for at bruge unødigt meget energi på at passere de menneskeskabte forhindringer. Det kræver formentlig større mængder frivand ved opstemningerne, som da der i undersøgelsen blev åbnet for en eller flere sluser. Målet er, at laksene hurtigt kan komme retur til havet, så de kan leve videre og vende tilbage og gyde en gang mere”, slutter Baktoft.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Norsk Institutt for naturforskning (NINA).
Læs mere om undersøgelsen her.
Samt selve undersøgelsen her: Can Energy Depletion of Wild Atlantic Salmon Kelts Negotiating Hydropower Facilities Lead to Reduced Survival? Baktoft, Henrik; Gjelland, Karl Øystein; Szabo-Meszaros, Marcell; Silva, Ana T.; Riha, Milan; Økland, Finn; Alfredsen, Knut; Forseth, Torbjørn. Sustainability 2020 ;Volume 12.(18). DOI: 10.3390/su12187341