– Endnu en dag skulle bruges på vandet, og efter vi havde fundet ud af, hvor vi skulle hen, så var det bare med at komme afsted, fortæller Kristian Petersen. – Da vi ankom til søen, så det hele bare perfekt ud, og vi vidste, at det nok skulle blive en god dag med masser af fisk. Og det må man sige der var, for vi nåede kun lige ud og kaste vores jigs ud, så stod vi begge med fisk på. Det var bare fantastisk!

– Fiskeriet fortsatte sådan det meste af dagen, men vi fik dog kun fisk op til 7-800 gram. så vi besluttede os for at prøve at finde nogle lidt grovere aborrer på nogle andre af pladserne i søen. Det viste sig at være en god ide for efter 20 minutters fiskeri på en af skrænterne, så fik jeg et rigtigt solidt hug. Jeg troede straks, at det var en mindre gedde, men efter et par sekunder kunne jeg mærke, at det var en pæn aborre, der havde taget min jig. Jeg fik aborren op, og vi fik vejet fisken, som var på 1350 gram. Den fik selvfølgelig sin frihed igen. Vi fiskede videre, og igen fik jeg et solidt hug, og kunne mærke, at det var en GROV aborre. Roligt får jeg fightet aborren op til båden, og hvilken fisk! Det er en super flot aborre på hele 1750 gram og 50.5 centimeter, som selvfølgelig også fik sin frihed igen. Alt i alt – igen en helt igennem fantastisk dag på vandet.

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This