ET PAR GODE AFTENER MED HAVØRRED, GEDDER OG ABORRER

I går kørte Mathias Wehlast Jessen fra Team Lima direkte fra arbejde ud for at mødes med Jimmi fra Team Miniræs. De skulle nemlig lige nå den sidste halvanden times fisketid, der var tilbage, inden den stod på Mortensaften med en masse god mad. Og det var ikke en dum beslutning:

– Efter mørkets frembrud opstod der ren fiskemagi, fortæller Mathias. – Vi stod og hyggefiskede, da Jimmi lige pludselig krogede en pæn aborre, som var mega lang og flot, men knapt så tyk. Vi skyndte os at få taget et billede af fisken, og så blev den ellers sat ud igen. Vi skød den til at være mellem 1 og 1,2 kg.

– Bare 10 minutter senere troede jeg, at jeg krogede en rigtig god aborre, men næh nej – lige pludselig tog fanden ved den, og så blev der spolet line af hjulet. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det her nok ikke var en aborre, men nok nærmere en stor havørred. Fighten med havørreden tog nok tæt på 15 minutter, da den blev kroget på en ret let Kinetic Demigod UL-stang med et str. 1000 Kinetic Sensei hjul. Den leverede en super fed fight på det lette grej, hvor den nok havde mest at skulle have sagt i forhold til, hvad vej vi skulle. Men ind kom den, efter den have fået ræset af. Snart kunne vi nette fisken og se, at det 100 procent sikkert var en ny PR for mig.

 

Daiwa Open 2025

 

– Vi skød fisken til over fem kilo, og den var cirka 75 cm lang, men da vi ikke have nogen vægt med, blev det blot et forsigtigt gæt. Så tog vi et par hurtige billeder, hvorefter den farvede havørred blev sat ud igen. Da fisken var svømmet, blev vi enige om at stoppe for denne gang, da klokken var blevet lidt i 18; alt det lækre mad derhjemme kaldte. Men – vi var også helt enige om, at vi skulle afsted dagen efter, når jeg fik fri fra arbejde.

– Fredag havde jeg tidligt fri, så vi kunne nå cirka tre timers fiskeri, inden det blev mørkt. Vi besluttede at tage ned i den lokale sø for at fiske lidt gedder, og det var heller ikke et dumt valg, for der skulle ikke mere end tre kast til med en Slicky Micky fra Kinetic, før der var fast fisk, og ind kom en lille fin gedde på omkring 1.5 kg. Den leverede en rimelig fight til trods for, at jeg fiskede med min lidt kraftigere Warlord stang, som i øvrigt er en super fed stang, som jeg har brugt til alt fra fladfisk til småmaller i Brasilien.

– Fisken blev sat ud igen, og Jimmi var lige gået ned i et hjørne for og se, om der stod en lille gedde der. Så blev der ellers lavet et lille kast ind mellem træer og grene, hvor mit lille gummidyr fra Kinetic landede perfekt. Der skulle ikke mere end to omgange på hjulet til, før gummidyret blev hugget hårdt, hvorefter Jimmi kunne lande en fin lille gedde, som blev genudsat lige med det sammen igen.

– Nu da vi begge havde fået en gedde, tog vi afsted til vores spot fra i går for at se, om det stadig holdt fisk: Af sti afsted med os det gik. Vi fangede lige lidt rejer på vejen til at fiske under flåd. Da vi kom frem, og fik flåddene i vandet, gik der kun 5 minutter, før den første aborre var forbi hos Jimmi. Jeg justerede mit flåd op i vandet, så rejen fiskede lige under overfladen, hvorimod Jimmi fiskede tæt på bunden. Så med det ene flåd satsede vi på havørred, og det andet var målrettet aborrer.

– Ørredflåddet nåede ikke at ligge mere end 10 minutter, før en havørred huggede, men desværre røg den af kort tid efter. Nå – op på hesten igen. Der blev agnet op og kastet ud igen. Den her gang nåede jeg ikke engang at lægge stangen, før flåddet dykkede, og ind kom en lille havørred på små 40 cm. Den fik selvfølgelig også sin frihed igen. Det blev også til en håndfuld torsk og aborrer, så vi skal ikke klage.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

22 CALDIA LT: NYT FASTSPOLEHJUL FRA DAIWA

Daiwa, der blandt andet er kendt for deres topkvalitets hjul, er netop kommet med en ny 2022 udgave af Caldia fastspolehjulet. Hjulet er opgraderet med Daiwas nye Monocoque (MQ) teknologi, der giver et ekstremt kompakt, let og stærkt hjulhus, som samtidig har rigeligt indvendig plads til et stærkt gear – Tough Digigear – der giver en silkeblød indspinning med god kraftoverførsel. Zaion V rotoren giver perfekte omdrejninger uden opstartstræghed, og netop dette giver fiskeren en følelse af, at håndtaget og rotoren nærmest drejer af sig selv.

Hjulkroppen er Magsealed, hvilket forhindrer vand og smuds i at komme ind i hjulets ædlere dele, hvorved hjulets levetid forøges markant. 22 Caldia LT, der er forsynet med ATD-bremse og Airbail & Long Cast ABS II spole, vil i Skandinavien kunne fås i følgende syv størrelser.

22 CALDIA LT 1000D (EU)

22 CALDIA LT 2000D (EU)

22 CALDIA LT 2500D (EU)

22 CALDIA LT 2500-XH (EU)

22 CALDIA LT 3000D-C (EU)

22 CALDIA LT 3000-CXH (EU)

22 CALDIA LT 4000D-C (EU)

Det kraftigste hjul i serien kan taget et bremsetryk op til 12 kilo.

Du kan følge Daiwa på facebook og Instagram.

 

Tradera

 

Daiwa 22 Caldia LT

Daiwa 22 Caldia LT

 

Daiwa 22 Caldia LT

drømmerejse iFish Travel

ABORRESUCCES MED NED

– Sidste weekend var jeg taget på søen for at nyde godt af det varme efterår, som vi i øjeblikket har, skriver Jens Fisker til Fisk & Fri. – Aborrerne nyder godt af de højere vandtemperaturer og tager en del føde til sig på denne tid af året. Jeg havde en kammerat med, som ikke har den vilde erfaring med aborrefiskeri i håbet om at kunne finde en fin fisk til ham.

– Vi koncentrerede fiskeriet på skrænter op mod grødepartier, og fiskede lige i kanten af de dybeste vækster – og et NED-jighoved med en offset krog og en Skip Worm fra Gunki er helt eminent til den type fiskeri. Vi ramte med dette softbait et godt fiskeri fra morgenstunden med en god håndfuld fisk på den rigtige side af 40 cm, inden det døde lidt ud. Kort inden vi tog hjem, kunne jeg dog lige lokke en sidste stribe ud af grøden. Med sine fine 49 cm blev denne aborre den største fisk for dagen og en god afslutning på fisketuren.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

FISKEEVENTYR PÅ SEYCHELLERNE

Lige nu, hvor det er allermest koldt, klamt, vådt og mørkt, findes der ikke noget, som er meget bedre end at pakke fiskestangen og drage til varmere himmelstrøg. En af dem, der har gjort netop dette er Jan Svenstrup, der sender en ferie-fiskehilsen fra Seychellerne:

– Engang i juni faldt jeg over nogle gutter fra USA, der manglede folk til at fylde deres fisketur til Seychellerne ud, da nogle havde meldt fra. Jeg slog derfor til, da der var mulighed for GT – Giant Trevally – som var et flueben jeg manglede i min fiske bucket-liste. Det endte med, at vi blev en gruppe fra fire forskellige lande på en 70 fods katamaren med dæksdreng, guide og ikke mindst en fantastisk kok ombord. Måske noget mere luksus end jeg ellers ville have valgt, men hva´pokker.

– Efter at sejlet hele natten, startede vi klokken 05.30 cirka 60 sømil NV fra hovedøen Mahe. Vi startede med speed jigging, og allerede i andet indtake gik det vildt for sig: Efter en god fight var ”fluebenet” en realitet med en fin GT’er på ca 16 kilo – super fedt. Min room mate fra Mauritius – Jason Main – har prøvet meget, og hans store ønske var en dog tooth tuna. Det blev så MERE end en realitet samme aften, da han fik et mega hug på sin glow jig i et spin stop på vej op i sol nedgangen samme dag. Sikke en fight i mere end en 1/2 time, der til sidst endte med pande lamper og projektører. Fisken blev estimeret til 70-75 kilo og fik sin frihed kort efter.

– Ud over disse fine fisk fik vi kæmpet vi os til maaaange forskellige arter, og dem der har prøvet saltvandsfiskeri under sydlige himmelstrøg ved, at alle fisk svømmer hurtigt, for ellers bliver de bare spist af noget større! I flæng kan nævnes flere dog tooth tuna over 30 kilo, mange yellowfin tun mellem 15-30 kilo, wahoo optil 21 kilo og amber jack’s af forskellige arter.

Alt i alt syv fantastiske dage med live-board fiskeri fra klokken 05.30-19.00 hver dag – kun afbrudt af lækker mad med frisk fisk samt et par power naps nu og da.

Du kan læse mere om fiskeriet her.

 

Hvidovre Sport

 

På turen blev der landet en del fine dogtooth tuna som denne.

På turen blev der landet en del fine dogtooth tuna som denne.

 

GT har længe været på Jan Svenstrups to-do list. Der kan nu sættes et flueben i listen.

                             GT har længe været på Jan Svenstrups to-do list. Der kan nu sættes et flueben i listen.

 

Jan Svenstrup med en af de mange fine fisk fra Seychellerne.

drømmerejse iFish Travel

NY INSPIRATION TIL DIT GEDDEFISKERI

Efteråret er topsæson for gedderne, og der er fuld fart på lige nu. Men – hvordan skal man gribe fiskeriet an, og hvilke teknikker er bedst til forskellige fiskesituationer? Her får du lidt inspiration til den kommende tids fiskeri i form af en række artikler og videoer fra Fisk & Fri:

“Tre lette geddeforfang” (artikel)

“Dørg dig til flere gedder” (artikel)

“Med flåd og død agn” (artikel)

“Et kig i værktøjskassen” (artikel)

“Tre tips til mosegedder” (artikel)

“På geddejagt i rørskoven” (artikel)

“Geddespin med Kinetic” (video)

“Takeltips til død agn – Skating Hook Rig” (video)

 

Du kan også købe Jens Bursells store geddebog ”Geddefeber” her (REKLAME)

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT FYRAFTENSTORSK FRA KØBENHAVNS HAVN

– Jeg tog til havnen efter arbejde i dag, men de fyraftensture er bare blevet for korte nu, skriver Jonas Kærlin. – Jeg fiskede en times tid, hvor jeg gik og lod gennemløberen snurre langs med bolværket et par meter nede. Pludselig stoppede den brat, og torsken plaskede voldsomt i overfladen for kort efter at tordne mod bunden.

– Den fine fisk gav en super fight, og snart var årets hidtil største torsk på land. Fisken blev nænsomt genudsat bagefter. Den blev fanget på en Berkley Lightningrod med et Penn Clash 2 med 0,17 fireline og 0.30 Trilene forfang. Og så en gennemløber jeg går og tester i øjeblikket.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

DANSK KARPESUCCES I ITALIEN

– En uges fiskeri i Italien resulterede i knap 20 fisk til min makker Lukas Horup og jeg, fortæller Oscar Friis. – Hele ugen var fiskeriet svært, og der skulle arbejdes for fiskene.

– Vi fandt en skrænt, der stoppede på 15 meter, hvilket er dybere, end jeg normalt ville fiske, men det var tid til en forandring. Der blev fodret op med husets pellets, 20mm Mussel Suprême Boller, en seriøs omgang Musselsovs samt en håndfuld partikler og stick mix – alt fra Specimen Baits. Dette var en seriøs grøn mix, der råbte på den store karpe – og efter ca 48 timer på dette spot uden det store, skulle det vise sig at gå amok på fjerde dagen:

– Først fik vi to mindre fisk, og derefter det run man venter på – tungt, langsomt og konstant. Efter en tung fight uden de store problemer, kunne min makker smide nettet under en seriøs skælkarpe, der til morgenvejningen viste sig at være 25,2 kg. Dette var en seriøs PR-forøgelse på 7 kg. Nu var fiskene på spottet, og der gik ikke længe efter morgenvejningen, før der var bud på samme stang.

– Det var samme opskrift som tidligere – nemlig et langsomt, tungt og konstant run, der viste sig at være en seriøs læderkarpe på 19,8 kg. Begge fisk blev overlistet af en seriøs hookbait bestående af 2×20 mm Mussel Boller med en 15 mm hvid Mussel Pop-up fra Specimen Baits.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Oscar Friis med sin flotte læderkarpe - øverst skælkarpen på over 25 kilo.

Oscar Friis med sin flotte læderkarpe – øverst skælkarpen på over 25 kilo.

 

Detg var på dette set-up at de to store italienske karper huggede.

                Det var på dette set-up, at de to store italienske karper huggede.

drømmerejse iFish Travel

KONKURRENCE: VIND IPAD OG REDNINGSVEST

SejlSikkert og Søsportens Sikkerhedsråd vil gerne lære de danske lystfiskere meget bedre at kende, så de kan bidrage til at redde flere liv. Derfor har de lavet en kort spørgeskemaundersøgelse, hvor de spørger ind til vores vaner og rutiner, når vi færdes på vandet.

Deres vigtige arbejde bygger på den viden, som de får fra os lystfiskere, så derfor håber vi her på Fisk & Fri, at du har lyst til at bruge 10 minutter på at udfylde et spørgeskema – samtidig med, at du er med i lodtrækningen om flere lækre præmier – blandt andet en Ipad og en SejlSikkert redningsvest.

For at være med i konkurrencen, skal du udfylde spørgeskemaet her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Sejl Sikkert

 

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

GEDDE NUMMER SYV OVER 15 KILO

Svenske Fredrik Stjärnkvist har gjort det godt, når det kommer til de ikke bare store, men rigtig store gedder. Der har dog været lavvande et par år, men i år lykkedes det endelig igen. Fangsten har været holdt hemmelig et stykke tid, men forleden kunne han afsløre, hvad der kom i nettet her i foråret 2022:

– I foråret oplevede jeg noget, som ikke er sket i flere år – nemlig en mostergedde i nettet, fortæller han. – Gennem de sidste fem år har jeg fisket målrettet efter en ny 15 kilo+ gedde, og ofte har det føltes håbløst, men jeg er heldigvis stædig, og håbet er det sidste som forlader mig.

– Den 23 marts fiskede jeg sammen med min gode ven – danske Niels Buch Jørgensen – i et svensk vand. – De første timer skete der intet, men ved 10-tiden testede vi et nyt sted, hvor jeg nogle uger tidligere havde fået en fin fisk. Allerede i første kast blev min Ricky The Roach taget i et tungt hug, og straks efter modhugget væltede en stor gedde sig i overfladen. På det tidspunkt fattede jeg ikke helt, hvor stor fisken egentlig var, men det kom jeg til, da den nærmede sig båden – hvor jeg kunne se, at fisken var kroget virkelig yderligt. Jeg bad Niels om at være klar med nettet, men det var først efter et par kraftfulde udløb og nervepirrende hovedryst, at jeg kunne presse fisken så langt ind, at Niels var i stand til at lande fisken i første forsøg.

– I det samme fisken var i nettet, løsnedes krogen af sig selv, så jiggen sekunder efter sad i netmaskerne… Fisken, der var 118 centimeter, var enormt bred over ryggen og vejede sanseløse 16,0 kilo. Selv om jeg fiskede resten af dagen, så må jeg indrømme, at jeg befandt mig et helt andet sted…

– Kæmpegedden er min femte gedde over 16 kilo og den syvende over 15. Det næste bliver nok at satse på en ny PR – selvom det nok næsten er umuligt, slutter han.

Fredriks gedderekord er i øvrigt 18,8 kilo, så han skal nok finde både tålmodighed og stædigheden frem – igen.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel