JORDOPKØB VED LAKSEÅERNE: HVAD MENER DSF?

jan 29, 2023 | Nyheder

Torben Kaas fra DSF (th) – her sammen med Poul Riboe fra Hvidovre Sport.

Gennem det seneste stykke tid er mere og mere jord med foreningsvand blevet opkøbt for store summer af private. Hvis udviklingen forsætter, risikerer vi, at det på sigt vil blive sværere og sværere for helt almindelige mennesker at få lov til at fiske på det vand, som titusindvis af frivillige lystfiskerarbejdstimer – samt Fisketegnsmidler og millioner af offentlige skattekroner har betalt for at genskabe som laksevand.

Vi stillet 4 skarpe om problematikken til formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund – Torben Kaas:

Hvad er DSFs generelle holdning til de opkøb vi har set på det sidste ved lakseåerne?

– Den gode tilstand i vores laksevande kan vi først og fremmest takke de mange frivillige for, siger Torben Kaas. – De har lagt tusindvis af timer i at genskabe vandløb af høj kvalitet med en god bestand af laks – ofte hjulpet på vej af offentligt støttede restaureringsprojekter. Det er i mine øjne helt forkert, at man uden videre kan komme udefra og købe de frivillige og offentligheden ud af fiskeriet og adgangen til områderne. Vi skal tværtimod værne om foreningernes og dagkortbetalernes adgang til laksevandet og den mulighed, det giver stort set enhver for at prøve kræfter med godt laksefiskeri.

Har DSF taget kontakt til opkøberne – og diskuteret mulighederne for at fiskeriet vil kunne åbnes op og på den måde komme alle til gode?

– Jeg tror på, at de her ting skal løses lokalt – hvis vi kommer ind fra sidelinjen, er det ikke altid, tingene bliver bedre af det, fortsætter Torben. – Men vi er gerne med, hvis der er behov for det, og vi har været med til at lukke op for, at dialogen om fiskevand er blevet genoptaget mellem lodsejere og foreninger. For mig er dialog altid det rigtige første skridt, men dialogen skal være direkte mellem foreningerne og lodsejerne. Jeg oplever generelt lodsejere som folk med stærk lokal forankring, og nogle af dem må være påvirkelige over for argumenter om lokal aktivitet og lokalbefolkningens mulighed for at nyde åerne.

Hvad er DSFs bud på hvad man fremadrettet kan gøre for at hindre at denne udvikling fortsætter?

– Vi har ikke en trylleformel her, understreger Torben. – Hvis vi havde, så havde vi for længst sat den i værk. Jeg kunne godt tænke mig, at offentlige støttekroner altid gives på en forudsætning om offentlig adgang til de støttede områder – ikke nødvendigvis gratis adgang men i hvert fald adgang på betingelser, som de fleste kan være med på. Og så mener jeg som sagt, at man er nødt til at tage dialogen og eventuelt samle alliancer i lokalområderne, så lodsejerne bliver opmærksomme på, at deres salg af jord og fiskeret har betydning for mange andre – Brugsen, campingpladsen, kroen, lokale lystfiskere og foreningslivet, grejbutikker osv.

Har DSF kontaktet politikerne og gjort opmærksom på det absurde i private opkøbere kan få eneret på fiskeri der er frugten af tusindvis af frivillige arbejdstimer og offentlige midler gennem årtier?

– Vi har et nyt Folketing og en ny regering. Vi er i sving med at hilse på dem alle og finde ud af, hvad vi kan komme igennem med for dagsordener. På vores liste står en lang række temaer, som alle presser sig på, og det gør det her spørgsmål også. Det er min oplevelse, at vores politikere generelt bekymrer sig om, hvad der sker i vores yderområder, hvor laksefiskeriet jo i al væsentlighed findes, så der er en vis lydhørhed. Det vi mangler, er gode løsningsforslag, som ikke gør op med den private ejendomsret, slutter Torben.