apr 27, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg har drømt om en stor tyk Roskilde Fjord ørred lige siden jeg var her for en måneds tid siden sidst, fortæller Jonas Kærlin fra Team Sölv. – I dag valgte jeg samme plads, og med høje forventninger gik jeg ud i vandet. Der var en del hornfisk i fjorden, og imellem dem små fede havørreder. Jeg fiskede en dyb kant et godt stykke, hvilket gav et par mindre havørreder. På vejen ind gik jeg og kastede på det lave vand, da en stor tyk fisk tog den lille Skärr.
– En god tung fight fulgte, og snart lå en rigtig fjordørred i nettet; plettet med bronzefarvede kæber og en tyk mave. Lige så frustrerende fjorden kan være, lige så stor er flidspræmien! Grejet jeg brugte var min AG1 6-22 grams stang med et Revo X 2500 med Fireline 0,15 og Trilene 0,30mm forfang. For enden sad et Skärr blink på 12g i farven light sandeel med en Berkley fusion str. 8 krog, slutter han.
Se hvordan Jonas fisker på Fisk & Fris Youtube.

apr 26, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Planen var egentlig at køre hjem efter et knapt så vellykket karpe sats i Holland, men en telefon opringning ændrede lidt på planerne, fortæller Martin Olsen. – Den første fiskedag var svær, med mange fisk der kun ville kigge med. Men der kom lidt flotte fisk i båden med en sandart på 8,3 som topfisk.
– Anden dag på årets sandartsats startede med et brag! Første fisk efter mørkets frembrud blev denne fantastisk sandart som også viste sig at være ny pr! 94 cm og 9,5 kg , hvilket er 100 gram over min tidligere PR.
Grejet var min Abu Garcia Spike Pro Vertikal 6,6”, med mit Revo STX med Berkley Dex X8 line. For enden sad en Berkley Sick Vamper boosted med Gulp Gel, slutter han.
apr 26, 2024 | Nyheder
– Forleden fiskede jeg gedder på en lavvandet sø i Småland med min kunde Henrik, fortæller Christian Krintel. – Vi gled stille frem for elmotor, mens vi kastede gummi, og på vej ind i en bugt fik jeg et godt hug. Det viste sig at være en fin gedde i 5 kgs klassen, der efter en dokumentation med GoProen fisk lov at svømme uden videre tiltale.
– Inde i bugten fik vi et par mindre gedder, og en go time senere drev vi for vinden ud af bugten, da jeg fik et brutalt hug. Det var igen en fisk omkring 5-6 kg. Det var lækkert med to fine gedder, men ved nærmere eftersyn af billederne gik det til min forbløffelse op for mig at det var samme fisk, der havde gnasket Shadteezen to gange.
apr 26, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westins suveræne glidebait – Swim – behøver næppe nogen nærmere præsentation. Dette super effektive hardbait med raslekugler, har fanget utallige storgedder gennem tiden. Nu er der kommet en ny version uden raslekugler, som kan være det helt rigtige valg, når gedderne er blevet sky og har smagt stålet lidt for mange gange.
Swim er stadig blyfri og lavet af ABS plast – samt er monteret med ultra skarpe og stærke carbon-hærdede kroge. Agnen er monteret med gennemgående wire, så den også kan bruges til meget andet spændende end lige vores hjemlige rovfisk. Den nye Silent version af Swim koster 129 kroner vejledende, og kan klart anbefales til geddepremieren, hvis du skal ud og fiske nogle af de vande, hvor fiskene ikke altid er lige lette med de normale hardbaits.
Læs mere om Swim Glidebait Silent fra Westin her.
apr 25, 2024 | Nyheder
– Jeg har netop været på en hurtig fyraftenstur til et “hemmeligt” sted i Københavns Havn, fortæller Raymond Holm. – Her sænkede en reje ned i strømmen, og efter 10 minutter kom den her bandit forbi og indhalerede rejen lige for næsen af mig. Det var et fantastisk syn at se den åbne kæften og nappe rejen. Modhug – og så var ellers træk i linen – både pga fiskens størelse, men også på grund af strømmen. Der gik vel 5 minutter, og så var jeg igen glad for mit Urbn street net fra Berkley, der har et fire meter langt skaft.
– Det gav en del opmærksomhed på broen, og der var en del, som var klar til at tage billeder. Efter en hurtig afkrogning var den snart tilbage i havnen.
apr 25, 2024 | Nyheder
Er du klar til geddepremieren den 1. maj? Som abonnent på Fisk & Fris YouTube kan du i denne uge vinde et super lækkert sortiment af de nye og super effektive Whitefish Shads fra Savage Gear – der på trods af kort tid i omløb allerede har fanget virkelige mange store gedder rundt omkring i hele Europa. Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen er at svare på følgende spørgsmål: Hvilken dansk prostaffer for Savage Gear har på én tur fanget hele tre 10-kilos gedder på netop de nye Whitefish Shads. Tip: Brug søgefunktionen på fiskogfri.dk øverst til højre og find svaret. Post svaret i en af de facebooktråde på Fisk & Fris facebook, hvor der laves PR for konkurrencen. Hvis du vinder, for du en pb. Vinderen trækkes den 3 maj kl 12.00.
Savage Gear Whitefish Shad er et super attraktivt sofbait med langsomme, rolige bevægelser af den type som storgedder bare elsker. Og – så er den store paddletail forsynet med et yderst lokkende raslestavn, der gør, at baitet kan høres på lang afstand igennem vandet. Læs mere om de lækre softbaits her. De fås i fire størrelser og hele 18 forskellige fede farver.
apr 24, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– De sidste par dage langs med de svenske kyster har jeg set mange stimer med tobiser, så jeg var ikke i tvivl om, at de var dette byttedyr, som havørrederne snart ville koncentrere sig om, fortæller William Kerchen. – Derfor glædede jeg mig også ekstra meget til, at modtage de Crazy Cuda´er jeg har bestilt i Danmark, da vi endnu ikke kan få dem i Sverige endnu.
– Til sidst ankom pakken endelig en dag, hvor jeg selvfølgelig ikke havde mulighed for at fiske, så ventetiden var lang til dagen efter, hvor jeg havde tid. Dagen efter havde jeg udset mig en bugt, hvor havørrederne ved at tobiserne søger ind. Vandet var desværre meget sandfyldt her, og da jeg ikke har gode erfaringer med dette søgte jeg ud på en anden plads. Desværre ankom jeg samtidig med et hold glade fisketurister fra Danmark, som hurtigt spredte sig ned over pladsen. Jeg tjekkede vandtemperaturen på pladsen, om det var værd at give et skud, men vandet var noget koldere her end på den første plads. Så jeg lod danskerne få pladsen for dem selv, og ville tage chancen på den første plads alligevel.
– På bare en halv time havde vandet klaret op her, så det var lige som det skulle være. Området jeg skulle fiske over var meget lavt, og tangen stod højt. Så wobleren ville virke perfekt her, da den jo efter sigende også skulle virke til speedspin. Det var der jo kun en måde at teste på, og det var på en plads som denne. I første kast havde jeg en havørred efter på mellem 2 – 2,5 kg – spejlblank. Den vendte lige foran stangspidsen, da jeg hev wobleren op. Den stak hurtigt af igen, og med et klart V i overfladen kunne jeg se i hvilken retning det skete. Sådan tænkte jeg, der er fisk på pladsen. Det andet kast gav ingenting, så jeg tog et kast skråt udover, hvor der var spredte sandpletter over bunden.
Straks efter landingen, startede jeg mit speedspin, og med det samme kunne jeg se et V rejse sig til venstre fra wobleren – og med kurs lige mod den. Jeg lavede et hurtigt spinstop, og mærkede nærmest med det samme, at wobleren blev taget ude over tangen. Linen blev strammet op, og en spejlblank havørred væltede op af vandet. Fisken gik hurtigt i overfladen, hvor jeg kunne se, at der var rigtig god størrelse på. hvorefter den i flere kraftige udløb forsøgte at slippe af med wobleren igen. Efter en god kamp fik jeg fisken i nettet, og hvilken fisk! En spejlblank silde- og tobisæder på 72 cm! Jeg glæder mig allerede til mange flere turer med mine nye woblere, slutter han.
Det kan du også glæde dig til, for i midten af maj bliver en håndfuld af disse helt unikke woblere udlovet som præmie i Ugens Konkurrence, hvor skiftende sponsorer sætter fede præmier på højkant til abonnenter på Fisk & Fris Youtube, som du også kan abonnere på her.
Du kan altid se hvad der er af aktuelle konkurrencer på fiskogfri.dk her.
apr 23, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg har på det seneste haft fint fiskeri på den østjyske kyst, så jeg var selvfølgelig taget af sted igen, fortæller Mads Davidsen, der er prostaffer for Savage gear. – Til at starte med, var det dog en lidt træls oplevelse, for da jeg endelig efter en temmelig lang gåtur kom ud til pladsen og havde fisket en times tid, dukkede ikke mindre end otte sælhoveder op af vandet på én gang kun 20 meter foran mig… Jeg gik derfor den lange vej tilbage til bilen og tænkte øv med øv på. Herefter gik jeg ind på Google Maps og kiggede efter pladser på strækningen, som var på vej hjemad og fandt et sted, som så interessant ud.
– Vel fremme ved den nye plads satte jeg en 19 grams Sandeel på, og havde fisket en god halvtimes tid, da lidt hornfisk drillede. Få kast efter fik jeg fisk på, og troede selvfølgelig, at det var en hornfisk, men nej – det var en fin lille havørred på lige over 40 cm. Fedt, at der allerede var fisk på den nye plads. Jeg fiskede videre, men der skete ikke det helt store. Så begynde jeg at fiske hen med bilen igen, og pludselig rejste der sig en god fisk, og i et kort spinstop huggede den. Desværre blev den ikke hængende.
– Inden for de næste 10 minutter havde jeg endnu et par fine fisk efter, men ingen ville noget seriøst, så jeg gik tilbage til bilen og fik en kop kaffe samt lagde hovedet i blød, for jeg vidste jo, at fiskene var på pladsen. Jeg skulle bare have dem til at hugge efter det, som jeg fiskede med. Efter en lille time gik jeg mod mit spot igen, og denne gang havde jeg sat en lille 11 grams Sandeel Pencil på, for jeg tænkte, at det kunne være, at lidt raslekugler kunne vække fiskene. Og det må man sige, at den kunne, for i første kast lige i nedslaget kom der et hård hug fra en super fin fisk på 56 cm. Nu virkede det som om, at fiskene var blevet noget mere aggressive, for kort efter fik jeg endnu en fin blankfisk på 58 cm – og igen kun to kast efter fik jeg en rigtig god fisk på helt sikkert over 70 cm, men den slap desværre krogen.
– Allerede kastet efter kom endnu en god fisk og huggede, og denne gang kom den i nettet. Jeg fik den målt til 72 cm og en anslået vægt på ca. 4 kg. Hold da op en stime fisk jeg havde fundet! Efter denne flotte fisk døde fiskeriet dog ud, og der gik et par timer. Nu nærmede aftenen sig, og her fik jeg endnu en flot fisk på 57 cm, samt sidst på aftenen også en mindre fisk, så seks fisk havde været omkring mit net. Og hvilke fisk! Det var en tur, jeg sent vil glemme – og så endda på en ny plads, slutter Mads, som du kan følge på instagram her.

Mads Davidsen med en af sine flotte havørreder fra den Østjyske kyst.
apr 23, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden var jeg ved Buderupholm Fiskesø med min gode fiskemakker Morten Jo, fortæller Rasmus Wølck fra Westins Put and take team. – Vi havde godt fiskeri, og især fik vi mange fine regnbueørreder Westins NED worms rigget op med 3,5grams jighoveder.
– Jeg har hen over de sidste par ture hver gang haft NED worms med som joker, og det har givet fine fisk på de sidste 2-3 ture. Når fiskeriet begynder og blive svært og ørrederne søger mod bunden, så er denne teknik helt klart et forsøg værd, da ørrederne tit søger føde langs bunden, og her kan jig fiskeriet gå hen og blive super effektivt.

Rasmus Wølck bruger disse NED-worms fra Westin.