Nervepirende tovtrækkeri

KENNETH SCHÖNEMANN har på blot tre kystture i hans fiskekarriere fanget en enkelt undermåler. Det er ikke nogen dårlig statistik, men den 4. kysttur skulle vise sig at forbedre statistikken betydeligt.

– Jeg har blot fanget én enkelt havørred i mit liv og det var en lige under målet, fortæller Kenneth Schönemann til Fisk & Fri. Men efter at vi havde affisket en god strækning af kysten nær Vordingborg fik jeg et massivt hug på Sølvpilen. Jeg var helt overbevist om, at jeg endnu engang havde fået fat i tang, men så blev der pludseligt trukket en ordentlig omgang line af hjulet. Først der var jeg overbevist om, at det var en seriøs fisk jeg havde fat i. Jeg fik hurtigt assistance af min kammerat, som kom løbende med nettet. På det tidspunkt blev jeg nærmest panisk, da jeg fik et kort glimt af fiskens blanke side. For hvordan håndterer man en fisk af den kaliber, når man aldrig har prøvet det før?

Den flotte fangst blev foreviget med nogle flotte billeder. Jeg nåede ikke at tænke særlig længe over det, før den tog et voldsomt udløb på 20 meter. En meter line blev rullet ind og så stak den af med yderligere 20 meter før den blev træt og fulgte med ind. Men da min kammerat skulle til at nette den, lavede den et mindre udløb på 5-10 meter og sprang med ynde fri af vandet. Aldrig har jeg oplevet noget så nervepirrende og jeg rystede som en gal. Men det var dog de sidste kraftanstrengelser fra fisken og kort efter gled den uden besvær ind over i netkanten. Herefter kunne jeg intet sige eller intet gøre. Jeg var lamslået over den smukke fisk. Aldrig før havde jeg set en havørred over 2,5 kilo på land og nu stod jeg selv med en pragtørred på 4,1 kilo og 69 centimeter. Jeg var chokeret, og MEGET stolt. Mange tak til min kammerat for den meget kyndige hjælp og vejledning.

Det er en fantastisk følelse når fiskeoplevelsen går op i en højere enhed. Vil ønsker Kenneth Schönemann tilykke med den flotte fisk.

Friluftsland

Super geddeeventyr

Ud af de 11 gedder som fiskekammeraterne fangede, var denne 7,9 kilo gedde den største og blev fanget af Thomas Vang.

THOMAS WANG var sammen med sin fiskemakker Ronnie Bull, taget ud for at få nogle af de store gedder i tale i det vestjyske. De startede ud tidligt om morgenen, men efter nogle timers fiskeri hvor det kun var blevet til et par pinde til hver, besluttede de sig for at skifte plads.

– Det viste sig at være et ganske godt træk, da Ronnie Bull efter kort tid landede den første gedde på 2 kilo, fortæller Thomas Wang til Fisk & Fri. Nu begyndte det at ligne noget, der var lidt mere størrelse på fiskene. -Vi forsatte op ad kanalen og Bull forsatte med at fange pæne fisk. Først en på 2,6 kilo og så en på 2,7 kilo. Da jeg ikke havde fanget noget endnu, besluttede jeg mig for at skifte agn og jeg satte en 4-Play jerk på i dæmpet farver. Det viste sig at være den helt rette medicin denne dag, fortsætter Thomas Wang. – Efter tre kast var der fast fisk og jeg kunne hurtigt mærke, at det var en pæn fisk. Gedden tog nogle gode udløb, for derefter at vende tilbage mod båden i en sådan fart, at jeg næsten ikke kunne følge med til at spinne ind igen. Efter en god fight, med en meget stærk fisk, var vi klar til at håndlande den. Bull forsøgte flere gange at få et ordentligt greb i fisken, men hver gang han var tæt på, ruskede den vildt med hovedet og grebet mislykkedes. Tiden føltes lige pludselig meget lang for mig, benene begyndte at dirre, men efter en super indsats fik Bull endelig et godt greb i gedden og hev den indenbords. Yes, råbte jeg da den var sikkert om bord og jublen var stor da vi målte den til 97 centimeter og vejede den til fantastiske 7,9 kilo. Et par hurtige billeder blev taget og så fik den friheden igen.

Dagens næststørste gedde gik også til Thomas Vang og vejede 6,8 kilo.Nu var min dag ellers reddet, men det var ikke slut for mig endnu, fortsætter Thomas Wang. Efter en kort øl pause, flyttede vi plads igen. Jeg nåede ikke at kaste mere end et par gange, før der igen var en gedde der havde taget min 4-play. Den fightede også godt og tungt, så vi var klar over at der var tale om endnu en pæn gedde. Efter en knap så nervepirrende håndlanding, fik vi målt og vejet fisken til 99 centimeter og 6,8 kilo, herefter blev den også genudsat. Vi besluttede os for at sejle tilbage mod bilen, med små pitstops under vejs. Vi nåede dog ikke ret langt, før der igen var bud efter min 4-play. Denne gang kunne jeg lande endnu en flot gedde som vejede 4,8 kilo. Denne gedde sluttede en fantastisk dag og vi kunne gøre status med 11 gedder i båden i alt og endnu et super fiskeeventyr rigere, slutter Thomas Wang.

Se mere om om Thomas’ og Ronnies fangster på www.ondfisk.dk

Friluftsland

Premiere i Nybroån

Der var der fisk og fight til nogle til premieren i Nybroåen.

En nedfaldsfisk afkroges og genudsættes. YSTADORTENSFISKEVÅRDS & SPORTSFISKEFORENING inviterede til premiere den 28/2 i Nybroån, som er beliggende kun 1,5 times kørsel fra København. Foreningen har siden 1949 arbejdet på at udvikle og forbedre fiskeriet efter havørred, i denne lille Skånske perle. Michael G. Olsen var til stede på premieredagen og du får hans rapport her.

Fiskeriet var præget af det kolde vejr og vand. Enkelte nedgængere blev behørigt genudsat og det var kun det fine traktement med dejlig varm ærtesuppe og pandekager, som igen kunne hæve stemning i den forfrusne flok fiskere.

Nybroån har en opgang på omkring 2000 havørred. Fiskeriet er bedst i forårsmånederne, da efterårsopgangen er meget vandafhængig. Hvert år tages der mange flotte blankfisk, som jævnligt trække op i åen, helt frem til slutningen af april.

Kulden til trods havde ca. 30 optimistiske fiskere samlet sig ved det fine klubhus som ligge lige ved udmundingen af åen. På hjemmesiden kan du booke fiskekort online og få information om fangster. Fiskeriet foregår med enhånds fluestænger eller let spinnegrej. http://www.nybroan.com/

Friluftsland

Gang i kystfiskeriet

FISK & FRI`S REDAKTION er her i weekenden på Bornholm, hvor de i løbet af et par timers fiskeri i går landede 21 havørreder på kystspin. Fiskene huggede især på Snapsen og Fynske Kystwoblere. Den største fisk – en sølvblank skønhed på 2,6 kilo – fangde Gordon P. Henriksen. Langt de fleste fisk gik dog til en af Fisk & Fri´s dygtige fotografer – Lars Laursen – som fangde over halvdelen af fiskene. Han havde dog også smugtrænet dagen forinden med en stak blankfisk op til 3,6 kilo, der som de øvrige var fanget på Bornholms Sydkyst…

Du kan læse meget mere om det fantastiske havørredfiskeri på Bornholm i næste nummer af Fisk & Fri, der udkommer primo april.

Friluftsland

Dansk storgedde fra Rügen

Theis Kragh med sin utrolig flotte 14,35 kilos gedde fra Rügen.

THEIS KRAGH der, som du kunne læse i sidste nummer af Fisk & Fri, for nylig landede den største danske gedde nogensinde taget i en naturlig dansk sø – 17,2 kilo – har slået til igen med en massiv gedde. Denne gang var det på tur i egen båd ved Rügen, hvor han lande en 14,35 kilos brakvandsgedde på 117 centimeter. Storgedden huggede på 2,8 meter vand på Allan Christiansens nye jerkbait i brun/grøn fra Fairpoint Outdoors, der inden længe er i handelen. – Gedden kunne ikke modstå baitets ekstremt uregelmæssige gang, fortsætter Theis, der igennem et stykke tid har testet det nye jerkbait med virkelig gode resultater. I modsætning til mange andre jerkbaits er denne agn så let at at give de rigtige udslag, at den faktisk kan fiskes på en helt almindelig spinnestang, slutter Theis.

Læs mere om Theis Kragh og hans geddefiskeri i Fisk & Fri 1/2007.

Friluftsland

Havørred i Lammefjorden

Kenneth Brødbæks 58 centimter blanke havørred faldt for en flue fisket bag bombarda. KENNETH BRØDBÆK tog turen til vestsjælland denne weekend, men efter et par timers resultat løst fiskeri bestemte han sig for at køre ned i Lammefjorden, hvor han havde hørt om noget godt fiskeri, fortæller han til Fisk & Fri.

Der gik heller ikke lang tid før han havde hug på blinket, og efter en del "pufferi" bestemte han sig for at skifte om til bombarda og flue, og det skulle vise sig til at være en god ide, pluselig får han et godt hug – ikke den hidsige fornemmelse at en undemåler men et sejt træk, fortæller han.

Efter lidt tovtrækeri frem og tilbage kom fisken til syne, og sprang en enkelt gang ud af vandet. Da kunne han se det var en fin blankfisk. Han fik den nettet, målt og vejet til 2.1 kilo og 58 centimeter. Flot fisk

Hvis du vil læse mere om fiskeri i Lammefjorden bød du læse den store artikel om Lammefjorden i Fisk & Fri, februar udgaven.

Friluftsland

Gigant sandart

Italienske Marco Giudici med sandarten over alle sandarter: 15 kilo

DRØMMEFISKERI kan man vist roligt kalde det, når man lander en femtenkilos sandart. – Præcis dette nærmest uopnåelige drømmescenarie udspillede sig her i weekenden for Italieneren Marco Giudici, der er konsulent for Savage Gear. Marco fornemmede noget jagtaktivitet under et par flydende broer, hvorefter han riggede en lille død skalle op på et 15 grams fireball-rig. Taklet blev fisket med to stinger-trekroge på Softflex wire og et langt 15 lbs Spectrum Fluorocarbon forfang for at give den bedst mulige præsentation. Kort tid efter, at han havde serveret den døde skalle på 6 meters dybde lige under skallestimen, kom monsterhugget, der fik den releativt lette Bushwacker stang på overarbejde. Da fisken endelig kom til overfladen efter et solidt tovtrækkeri, kunne han knapt nok få nettet under den massive fisk, der viste sig at være 105 centimeter og have en omkreds på hele 54 centimeter!

Friluftsland

Fiskeskolen i Fiskeland

Roskilde og Omegns Lystfiskerklub arrangerer igen i år en gratis juniordag i Roskilde Fiskeland – her ses en af sidste års glade fangere. FISKEKLUBBEN ROLK tilbyder gratis juniorfiskeri i Roskilde Fiskeland søndag den 19. april fra kl. 10.00 til kl. 15.00. Sæt dagen af allerede nu og tilmeld dig da der er begrænsede pladser.

Der er en fiskekonkurrence med lækre grejpræmier, og præmier for flest rigtige på en tipskupon.

Uanset om du har fisket før, så kom og vær med til en festlig fiskedag for juniorer, og der gives instruktion efter behov.

Hvis du endnu ikke har fiskegrej har du mulighed for at låne et fiskesæt.

Du kan også melde dig ind i foreningen, og de første fem nye juniormedlemmer præmierer ROLK med et fiskesæt.

Tilmelding kan ske hos Alex Bøgelund fra Roskilde og Omegns Lystfiskerklub på e-mail alex@rolk.dk eller 3031 2225 senest onsdag den 15. april.

Tilbuddet gælder for de 8-18-årige og kun for de 40 først tilmeldte. Ledsagende voksne er også velkomne og kan indløse fiskekort til 80 kr./120 kr. for hhv. 2 og 4 timers fiskeri.

Se mere om Roskilde og Omegns Fiskeklub på www.rolk.dk eller Roskilde fiskeland på www.fiskeland.dk

Friluftsland

Fiskefilm fra Gudenåen

FISK & FRI’S Gordon P. Henriksen og Rasmus Ovesen var taget til Gudenåen i slutningen af januar for at fiske gedder med fluestangen fra ponton båd, sammen med Henrik Leth og Ivar Thordal.

De havde en rigtig god tur,som du kan læse om i artiklen : "Geddejagt på Gudenåen" i martsudgaven af bladet.

Ivar Thordal har lavet en lille videofilm fra turen, som du kan se her.

I bladet kan du iøvrigt også se Thorbjørn Lagers fantastiske 15,1 kilos fluegedde som han fangede i midten af februar i Gudenåen, og som er denne måned vinder af konkurrencen Fly Only.

Se mere om Fly Only konkurencen her.

Du kan også tjekke Ivar Thordals og Henrik Leths hjemmesides her. De er begge fyldt med masser af geddeflue og pontonstof. Er du på udkig efter en pontonbåd kan du evt se mere på www.pontonland.dk

Friluftsland