dec 1, 2025 | Grejnyt, Nyheder
Gads Forlag har en lang og god tradition for at udgive spændende naturbøger med susbstans – og den seneste er fortællingen om naturen samt alt det, vi kan få tilbage, hvis ellers vi tager de nødvendige skridt.
Bogen består af en samling personlige beretninger om liv og oplevelser i felten – i gummistøvler og med kikkert om halesen eller i fuldt dykkerudstyr. Nogle i embedsmedfør og andre i fritiden på egen hånd med venner eller familie. Alle sammen fortællinger om nysgerrighed, opdagelse og fordybelse – samt om helt særlige, mindeværdige naturoplevelser. Det er vigtigt at kende naturen, for derigennem forbinder vi os med den, finder ro og kan glæde os over, at arter som fx tranen og havørnen er kommet tilbage.
Bogen, der er redigeret af Kaj Sand-Jensen – professor i ferskvandsøkologi, er dog også historien om naturens krise og arternes tilbagegang gennem især de sidste 100 år. Om tankeløs forurening, forsømmelse, manglende politisk vilje og om de private initiativer, der træder til, når staten lader stå til. For der er håb for naturen og et afvekslende landskab, hvis blot vi vil.
Forunderlig natur koster 270 kroner og kan købes hos fx Gads Forlag her.
nov 29, 2025 | Grejnyt, Sponsornyt
Grejxperten i nordsjællandske Lynge har her klokken 10 slået dørene op for deres store Black Weekend arrangement, hvor du kan slå et smut forbi butikken til en gang hygge og fiskesnak – samtidig med, at du shopper amok i gode fiskegrejstilbud.
– Der er kaffe på kanden og kolde drikke samt vanvittige specialtilbud, som du KUN kan finde i vores fysiske butik, lyder det fra Kristian Thorsen hos Grejxperten. – Du kan derfor glæde dig til en weekend fyldt med skarpe specialtilbud, der som sagt kun er gældende i selve butikken, kaffe, øl og sodavand til alle kunder samt masser af god stemning og fiskesnak med ligesindede i butikken, som du finder på Lynghøjvej 8c, 3540 Lynge. Der er åbent fra kl. 10–14 i dag samt søndag fra kl. 11–14. Så tag vennerne eller fiskemakkeren med, og kig forbi til en hyggelig weekend. Vi glæder os til at se jer i butikken, slutter Kristian fra Grejxperten.
Se hvordan Kristian fra Grejxperten fisker havørred i denne video på Fisk & Fris YouTube.
nov 22, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den kompromisløse producent af fletliner – Climax, har netop lanceret en spændende ny line. – I modsætning til de fleste andre fletliner taber den ikke farven, lyder det fra producenten.
– Hemmeligheden ligger blandt andet i, at den nye type CLS (ColorLockSystem) PE-fibre, er farvet allerede inden produktionen af kordellerne, hvilket betyder, at man ikke behøver at bekymre sig om at miste den farve, som man faktisk betalte for. Climax X8 Neverfade, der er fremstillet i en slidstærk og tætvævet 46 PPI-konstruktion, kommer også i en baitcaster udgave, der er en smule stivere for at modvirke overløb i kastet. Begge version er har et rundt tværsnit, og kaster derfor super godt.
Prisen på linen, der kommer til foråret i Danmark, vil ligge på cirka 299 kroner for en spole med 135 meter. Linen er fremstillet i Tyskland, og nærmere oplysninger om forhandling fås hos Splash Danmark på 21 69 25 78.
Når den første Neverfade line kommer til Danmark afholder vi en “Ugens Konkurrence” om et komplet sæt af linen i alle farver. Disse konkurrencer er kun for abonnenter på Fisk & Fris YouTube – så husk at blive abonnent, hvilket jo selvfølgelig er gratis.

På Climax X8 Neverfade er fibrene farvet, inden linen fremstilles, hvilket gør, at de kan holde farven.
nov 18, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Det er ikke hverdagskost, at der sker noget nyt inden for fiskeagn, som for alvor får folk til at løfte øjenbrynene. Men – med lanceringen af de nye PulzBaits fra danske Nordic Fieldsport, er der helt klart tale om en af de mest væsentlige og innovative nye baits i årtier. Og manden bag – Oliver Portrat – er ikke hvem som helst.
Udover at have publiceret en masse eminente fotos og artikler for Fisk & Fri gennem årene, har han i årtier været en af de mest banebrydende og hardcore predatorfiskere i Europa med et fiske-CV second to none. Over årene har han ikke blot været en af de væsentligste fiskepionerer inden for predator og især mallefiskeri i Europa, men han har også fanget massevis af store samt svære trofæfisk overalt i verdens afkroge under sine månedlange og utallige fiskerejser samt ekspeditioner siden halvfemserne. Eller sagt på en anden måde – en mand med et enormt erfaringsgrundlag om hvad der virker – og ikke virker – under praktiske forhold samt hårdt slid ved fiskevandet.
Tjek hvor livagtigt PulzBait bevæger sig – dette geddeattack fra Lapland optaget af Oliver – er filmet uden kroge for ikke at skade gedden unødigt.
– og her en aborre, der lod sig friste. Dette er blot få af utallige hug filmet af Olivier i testperioden, der har været flere år.
PulzBait – fra idé til ny revolutionerende agn
For en seks år siden fik Olivier en idé – nemlig at lave en motoriseret robotagn med genopladelige batterier og udskiftelige kroppe. Og Olivier er ikke en mand, der gør noget halvt. Derfor har han været igennem en lang proces med at finde de helt rigtig komponenter og et design, der ikke blot giver agnen nogle super lokkende bevægelser, men rent faktisk også kan holde til det praktiske fiskeri. PulzBaits har derfor været igennem flere års praktiske tests, inden lanceringen her i november – og man må sige, at han har gjort det godt.
PulzBait er system, der virkelig giver helt nye muligheder, og som – selvom motoriserede robotagn af stærkt svingende kvalitet har været på markedet i en del år – nu for alvor åbner døren på vid gab til en ny æra inden for fiskeriet med både kunstige og naturlig agn.
Designet er gennemtænkt ned til mindste detalje, og PulzBait er konstrueret på en måde, der gør det super let at arbejde med – selv med kolde fingre i al slags vejr ud på vandet. Motoren har tre forskellige modes med et aggressivt, moderat og stille bevægelsesmønster. Det, der især er spændende her, er at bevægelsesmønsteret – i modsætning til de fleste andre robotagn – er irregulært, og dermed i mange situationer langt mere lokkende end motorer, der giver det samme svømmemønster hele tiden.
PulzBait-motoren er naturligvis vandtæt – ned til 10 meter, og konstrueret på en måde så den kan indsættes i både softbaits og død, naturlig agn – så du på den måde kan fiske med ”levende agn” med en død agnfisk. De tilhørende softbaits – eller ”skins” er lavet af det super elastiske, stærke og flydende TPE – hvilket gør det let at trække softbaitet ud over motoren, samtidig med, at det bidrager til at kunne give agnen en langsommere synkehastighed, hvilket forlænger den tid, hvor du kan holde agnen i strikezonen lige over rovfisken. Og det er netop dette, der er en af de helt store forcer ved denne type agn. Selv om den i ”suspended” tilstand kan stå næsten stille i vandet, gør motorens uforudsigelige bevægelser, at agnen, der ligner en syg fisk på en prik – giver mange nye og spændende muligheder for at udløse hugget fra sky og svære fisk, der helst skal have agnen langsomt, æggende og lige foran snuden.

Øverst kan du se den magnetiske opladningskontakt på PulzBait motoren. Nederst chargerkittet samt aktiveringsmagneten, der bruges til at tænde og skifte mellem de trr swim-modes.
PulzBait aktiveres let med en magnet
Det patenterede bevægelsessystem aktiveres med en magnet inden kastet, og agnen kan spinnes ind på mange forskellige måder – eller sågar fiskes under et flåd, hvis man – som med fiskeri med levende agn – vil holde agnen længe over et givet hotspot. De forskellige modes aktiveres ligeledes med magneten – og indikeres med et hhv rødt, blåt og grønt LED-lys.
De tilhørende softbait-skins fås i aborre-, skalle- og ørredudgaver i flere farver samt i to forskelige størrelser på henholdsvis 15 cm og 20 cm. – PulzBait har op til tre timers batteritid og genoplades på 20-40 minutter via et magnetisk USB-kabel til eksempelvis en powerbank, der er med på turen, lyder det fra Nordic Fieldsport. – Som tilbehør kan man købe tre forskellige rigs, der er tilpasset henholdsvis vertikal/flådfiskeri, spin og jigging. Pulzbait er ude hos flere af de danske grejhandlere i løbets af ugen.
Læs mere på pulzbait.com
Få en generel introduktion til PulzBait i denne video.
Se hele historien bag PulzBait og Oliver Portrat her.

Her kan du se de farver, som du kan få PulzBait softbait-skins i.
nov 4, 2025 | Grejnyt, Nyheder
“Vrang – Lyset i strømmen – og skyggerne bag” er en personlig rejse gennem livets strømme og modstrømme.
– Med fluefiskeriet som livline og metafor, tager Henrik M. Lomholt os med fra barndommens kaos til voksenlivets erkendelser, skriver Forlaget Mellemgård. – Det er fortællingen om en rebel, en søgende sjæl, og en mand der fandt ro ved elvens bred. Med humor, smerte og skarp sans for detaljen skildres både laksefights og livskampe – fra tab og depression til triumfer og dybe venskaber. En bog om at miste og finde, om at stå fast og flyde med. Og om at fiske – ikke kun efter laks, men efter mening.
Henrik M. Lomholt er en passioneret fluefisker, fortæller og livsiagttager. Med en baggrund i detail og salg, har han levet et liv, fuld af kontraster – fra lakseelvens ro til arbejdslivets kaos. VRANG er hans debut som forfatter.
“Vrang – Lyset i strømmen – og skyggerne bag” udkommer den 17 november, koster 219 kroner og kan købes her.
nov 3, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Garmin har netop lanceret en ny stor plotter i topserien GPSMAP – 9000XSV, der med et fantastisk display tilbyder uovertruffen ekkolodsydelse, levende 4K-opløsning og lynhurtig 5 GHz Wi-Fi-funktion
Disse multifunktionelle displays (MFD’er) fås med 10-, 13- eller 17-tommer touchscreens og har Garmins banebrydende integrerede xCHIRP traditionelle ekkolod og UHD-scanningsekkolod, der hjælper dig med at se og fange flere fisk. Du kan få 5 GHz Wi-Fi®-forbindelse til problemfri software- og kortopdateringer med ultrahurtige hastigheder og se søkort, kort samt underholdning i levende detaljer med op til 4K-opløsning.
Den nye model har hurtigere processorkraft end tidligere generationer, højere skærmopløsning og udvidede tilslutningsmuligheder. Skærmen har forbedret lysstyrke og større kontrast end nogensinde før med en Mini LED-baggrundsbelysning. 13- og 17- tommer skærmene er de første marineprodukter, der udnytter denne teknologi. RapidReturn™ giver mulighed for op til dobbelt opdateringshastighed, hvilket giver mere ekkolodsinformation i rullevinduet. Du kan endvidere nyde førsteklasses sejladsinformation, herunder sejladspolarer, og se laylines samt vindhastighed, retning og andre vigtige data med en komplet pakke af SailAssist™-funktioner. Navigationen kan ske med understøttelse af Garmin Navionics+™-kort med Auto Guidance+ teknologi2 eller Garmin Navionics Vision+™-kort med premium-funktioner såsom højopløselig skyggelægning, satellitbilleder og mere.
Med dette apparat kan du opbygge omfattende netværk med flere kortplottere, kameraer, radarer og ekkolod – samt nyde gigabit-hastigheder på Garmin BlueNet™-netværket. Alle bådens operationer kan styres på én skærm med OneHelm™ integreret digital switching, der tilbyder fuld understøttelse af Garmin EmpirBus™-systemer og andre tredjeparts overvågnings-, kontrol- og automatiseringsløsninger. Med et førsteklasses kant-til-kant-design giver disse plottere et luksuriøst, moderne look, der problemfrit kan integreres i næsten ethvert fartøj.
GPSMAP 9000xsv-plotterne forventes at være tilgængelige i november og har vejledende udsalgspriser fra 28.699 kr. Hver MFD kan monteres fladt eller indbygget, så den passer til bådens styreplads, og findes med bøjlemontering op til 13”. Besøg garmin.com/marine for at få mere at vide.
nov 1, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Minn Kota har netop lanceret to super spændende frontmonterede elmotorer til kajakfiskeri i både fersk- og saltvand – nemlig Kayak Terronova 55 MR 36” og Kayak RT Terronova 55 MR 36”, hvor den primære forskel på de to er, at sidstnævnte – Rip Tide – er saltvandsbestandig.
– De nye Kayak Terrova kajakelmotorer er spækket med funktioner, der gør dit fiskeri lettere, så nu får du flagsskibet fra Minn Kota i et kompakt format, perfekt til montering på kajakker, lyder det fra producenten. Riptide Kayak Terrova benytter Minn Kotas nyeste GPS-styring, som holder dig præcist på plads – uanset vind og strøm. Motoren leveres med Micro Remote, hvor du kan styre alle de vigtigste funktioner: propel til/fra, styring, hastighed, Spot-Lock, autopilot samt hurtigknap til fuld fart. Ønsker du en fjernbetjening med display, kan den tilkøbes som ekstraudstyr.

Under sejlads med Kayak RT TERRONOVA 55 MR 36” lægges motorbenet vandret som på andre Minn Kota elmotorer.
– De nye kajakelmotorer har indbygget understøttelse af One-Boat Network og leveres med alt, hvad du skal bruge for at forbinde den med kompatible Humminbird-ekkolod. Via Bluetooth kan du styre og opdatere motoren direkte fra din smartphone (Android eller iOS), og med JOG kan du flytte din Spot-Lock-position frem, tilbage, styrbord eller bagbord i intervaller på 1,5 meter – ideelt til præcis positionering over fisken. Denne funktion kræver Heading Sensor.
– Kajakelmotoren leveres med nødstopsafbryder, der monteres på strømforsyningen til motoren. Motoren skal altid monteres med Minn Kotas 60A sikring, og der anbefales brug af et kompatibelt hurtigbeslag for nem af- og påmontering. Derudover anbefales MKR-28 installationssæt. For detaljeret information om strømforsyning og installation, kan du læse mere nedenfor.
Den vejledende pris er hhv 15.795 for ferskvandsudgaven og 16.495 kroner for saltvandsversionen – RipTide. Læs mere om ferskvandsmodellen af Kayak Terronova her – og om Rip Tide saltvandsmodellen her.
Tjek det fulde udvalg af elmotorer fra Minn Kota og Toqueedo samt marineeletronik fra Humminbird hos grossisten Comstedt her.

Saltvandsmodellen Kayak RT Terranova 55 MR 36”. Ferskvandsmodellen er sort.
okt 30, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Garmin har netop lanceret en ny trådløs mandoverbord-sikring, der gør, at du konstant kan føle dig sikker på fisketuren.
– Garmin OnBoard er et trådløst MOB-armbånd, som giver en helt ny tryghed på din båd ved drastisk at reducere risici ved mand over bord hændelser, lyder det fra Garmin: – Falder en passager ud af båden, adviseres føreren omgående og hjælpes til bjergningen. Og falder bådføreren selv overbord, så stopper motoren automatisk. OnBoard er kompatibel med enhver motor, som har en dødemandsknap, og den langt mere praktiske trådløse løsning erstatter den traditionelle tøjrede forbindelse, som alt for mange undlader at bruge, fordi den simpelthen er for besværlig.
– MOB-armbåndenes batteri holder hele sæsonen, så OnBoard er en bekymrings- og vedligeholdelsesfri løsning, som bliver en naturlig del af jeres liv på båden.
Læs mere om Garmin OnBoard her.
Tjek også denne video om Garmin OnBoard.

Hvis du ryger over bord vil Garmin OnBoard – som du ser på håndleddet – aktivere dødemandsknappen på moteren – og dermed stoppe den.

Garmin OnBoard
okt 11, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwas kompromisløse fletliner er kendt for deres høje brud- og slidstyrke samt virkelig gode kasteevner.
– Seneste skud på stammen er den helt nye 12-strand fletline – Morethan Durasensor, som har et perfekt rundt tværsnit, der forbedrer linekontrol og -oplæg yderligere, lyder det fra Daiwa Scandinavia. – Konstruktionen bidrager dog også til en mere lydløs indspinning og frem for alt længere kast. For at give maksimal styrke er både Muscle- og Tough PE Technology anvendt for at få bedst mulig performance ud af den topkvalitets polyethylen, der anvendes som materiale. Densiteten er super høj, hvilket øger linens slid- og brudstyrke – og dette kombineret med en unik Si³⁺ EVO Silicone coating, giver en super glat lavfriktionsline, der er modstandsdygtig over for en masse tæsk under det praktiske fiskeri.
– Linen er derfor det ultimative valg til den kræsne spinnefisker, der bare skal have det bedste – uanset om du er hardcore kystfisker eller spinnefisker med hang til aborrer og sandart. Eller sagt på en anden måde – alle former for finessefiskeri, hvor præcision, følsomhed og pålidelighed er helt essentielt. Morethan Durasensor giver dig den nødvendige tillid til, at det du bruger kan stå distancen til et krævende fiskeri på allerhøjeste niveau, slutter Daiwas udmelding om den nye superspændende high-end line.
Morethan Durasensor forventes på markedet i oktober til en pris på 519 kroner for 150 meter. Linen fås i diametre fra 0.06 to 0.16mm.
Se hvordan du kan være heldig at vinde en Daiwa Morethan AGS Coast Commander stang hver måned i Daiwa Open 2025 her.