maj 8, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den helt nye app Havørred Logbog, som du kan finde på App Store — en dedikeret app til havørredfiskeri – bygget fra bunden af kystfiskeren Daniel Lings.
– Kort fortalt tracker appen dine fisketure med GPS, logger fangster, og henter automatisk vejrdata fra DMI med vandtemperatur, vandstand, vind, tryk m.m ved hver tur, fortæller han. – Det unikke er, at appen analyserer dine fangster op mod vejrforholdene og finder dit personlige fiskemønster — så du over tid kan se præcis hvilke forhold der giver fisk for dig på dine yndlingspladser.
Udvalg af funktioner:
– GPS-tracking — Tryk start, fisk, tryk stop. Ruten gemmes automatisk.
– Automatisk vejrdata — Luft, vand, vind, vandstand, salinitet og tryk hentesfra DMI for hver tur.
– Galleri — Tag et billede, vælg længde/vægt/agn, tilknyt en tracked tur og færdig. Position, tid og vejrdata gemmes automatisk.
– Vejrkort med live data — Se vindretning, havstrøm, vandtemperatur og vandstand på kortet inden du kører.
– Kystretning — Gem dine pladser, vælg retningen mod åben kyst til brug af
– Fiskemønster — Appen finder ud af hvornår du fanger fisk. Vindstyrke, vandtemperatur, vandstand, tidspunkt, månefase — baseret på dine egne data.
– Smart Weather Alerts — Få en notifikation når vejret matcher dit personlige fiskemønster.
– Statistik — Fangstrate, bedste spot, månedsoversigt, personlige rekorder.
– Fredningsbælter — Se fredningszoner direkte på kortet.
– Trip Replay — Genafspil din tur som animation på kortet.
– PDF-rapporter — Eksporter din sæson som PDF.
– Sol, måne og månefase — Solopgang, solnedgang og månefase direkte i appen.
– Vejrkort — Se vejrforholdene på alle placeringer, Sol-op/nedgang, vejr 5 dage frem, temp, vind, vandtemp, fugt, tryk, bølger, vandstand og meget mere!
– Offline — Virker uden signal, synkroniserer når du får stabil forbindelse igen.
100% Personlig Havørred Logbog – Uden sociale interaktioner.
Appen er gratis og kan ses på havorredlogbog.dk.
Daniel mangler android brugere til at teste android versionen – kontakt ham gerne på Support@havorredlogbog.dk
apr 23, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Så er de superlækre nye ST 36 UV kroge fra Owner landet i Danmark
Selve UV bemalingen, der fås i to varianter – Flash Orange og Ghost White – er lavet med en hærdning der sikrer, at farven kan tåle det reelle slid, som opstår fra skarpe rovfisketænder – hvad enten det er havørred, regnbueørred, gedde, aborrer eller sandart. Krogene fås i størrelser fra 8-3/0, hvilket dækker de fleste former for almindeligt spinnefiskeri langs kyster og åer samt på søerne.
Den vejledende pris for Owner ST36 Predator Special, som de hedder, ligger på 99 kroner pakken – uanset krogstørrelse.
Følg med i Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk, hvor du i starten af maj vil kunne vinde et stort sortiment af denne super sprøde variant over en af markedets suverænt bedste og mest velgennemtestede kroge til alle former for rovfisk. Ugens konkurrence er kun for abonnenter på Fisk & Fris YouTube, så hvis du ikke abonnerer endnu, må du hellere subscribe (gratis) her.
apr 17, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
I forbindelse med Westins nye serie af vadejakker og vaders i W6 og W8, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk, har de også lanceret et par superfede vadestøvler – Westin W6 Wading Boot.
Vi har testet de nye støvler hen over vinteren og foråret og kan konstatere, at de har en virkelig god pasform samt tåler en masse tæsk under det praktiske fiskeri. En ting man lægger særlig mærke til under det praktiske brug er, at de er utrolig lette at få af og på – uden at der er gået på kompromis med et helt perfekt fit. Her løfter W6 Wading Boot sig markant over gennemsnittet. Kombinerer du med de studs, som medfølger – er du virkelig godt kørende ifht skridsikkerhed på en lang ræække overflader. De slidstærke vadestøvler er designet med komfort og stabilitet i tankerne samt fås syv størrelser. Vadestøvlerne er robuste, men alligevel lette nok til at kunne bæres komfortabelt hele dagen. Du kan vælge mellem en skridsikker gummisål eller filtmodeller, afhængigt af forholdene på dine lokale fiskepladser. Den stabile indersålkonstruktion giver forbedret stabilitet og gangkomfort, selv i vanskeligt terræn.
o Slidstærk PU-overdel
o Robust tå- og hælgummi for ekstra beskyttelse
o Mellemhøjt design for ekstra støtte og stabilitet
o Nem påtagning, selv i kolde forhold
o Sidedræningshuller for hurtigere tørring
o Skridsikker gummi- eller filtsål
o Studs og monteringsværktøj medfølger
o Markeringer for placering af studs på sålen
apr 16, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westins nye W8-waders er udviklet til krævende lystfiskere, der ikke går på kompromis. I W8 kombineres avancerede materialer med smart funktionalitet for at holde dig tør, komfortabel og fuldt fokuseret på vandet samt det, som det hele drejer sig om – fiskene. Disse waders er fremstillet af slidstærkt TORAY-nylonstof i et lækkert, stilfuldt design og med en virkelig god pasform.
Andre features på W8 Waders:
o 100% polyester 4-lags materiale med DWR-behandling
o Brystlomme i slidstærk Cordura-nylon og vandtæt YKK-lynlås
o Håndvarmerlomme med drænhul og blødt fleecefor
o Gummipad på brystet til fastgørelse af værktøj
o Aftagelig, flip-out lomme med to små netlommero Justerbare, elastiske seler
o Gummipads ved brystspændero Indvendig ophængningsstrop
o Stærkt, justerbart bælteo Slidstærke gravelguards
o Krog til fastgørelse af støvler
o Meget slidstærke neoprensokker
Den matchende Westin W8-jakke er fremstillet af 100% nylon TORAY®-stof med tricot-bagside. Materialet har en enestående holdbarhed, er behageligt at have på og har en perfekt pasform – så du er klar til alt fra vindblæste kystlinjer til afsidesliggende elve. Uanset om du kaster fra kysten eller vader dybt ud i hurtigt vand, er Westin W8-jakken konstrueret til at holde dig komfortabel og tør – uanset hvor din fisketur fører dig hen.
Andre features på W8 Wading Jacket:
o Vandtæt +20.000 mm
o Åndbar +3.000 mvp
o Flot tofarvet designo Justerbar hætte
o Høj krave for ekstra beskyttelse
o Vandafvisende YKK-lynlåse foran
o Store brystlommer med vandafvisende YKK-lynlåse
o Formsyede ærmer for god pasform
o Velcrolukke ved ærmekanten for en tætsiddende pasform
o Justerbar kant fornedeno D-ring bagpå
o Reflekterende logoer
apr 14, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Sportex, der er kendt for sine kompromisløse high-end stænger, har netop lanceret to nye stænger målrettet spinnefiskeri efter laks.
– Den ultra følsomme klinge af japansk topkvalitets kulfiber fra Toray overfører hver bevægelse af agnen direkte til håndtaget – hvilket sikrer, at du får en super god fornemmelse af, hvad der foregår for enden af linen – uanset om du fisker med spinner, blink eller wobler, lyder det fra producenten. – Den parabolske aktion kombineret med en solid rygrad giver dig rigelige kraftreserver under fighten, så du kan afbøde eksplosive udløb med stort pres fra selv den største laks. To længdemarkeringer på klingen giver dig mulighed for hurtigt at estimere størrelsen på din fangst, og blandt de lækre features på stangen kan nævnes en robust FUJI TVS-hjulholder, SIC-ringe af høj kvalitet fra Seaguide samt et elegant split-håndtag i topkvalitets kork. Stangen kan naturligvis også bruges til store havørreder i åen – eller det tungeste spinnefiskeri efter havørred på kysten – eksempelvis med blink eller bombarda i 30-40 grams klassen.
Laks RS-3 fås i to versioner på hhv 9,5 fod til 2.235 kroner og 10,6 fod til 2.384 kroner. Begge stænger har en kastevægt fra 9-35 gram Læs mere om de nye Laks RS-2 på Sportex´s hjemmeside her.
Om et par dage starter en ny ”Ugens Konkurrence”, hvor du kan være heldig at vinde den nye Sportex Laks RS-2 i 10,6 fods udghttps://www.sportex.de/laks-rs-2/aven. Så stay tuned på fiskogfri.dk. Ugens Konkurrence er kun for abonnenter på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere her.
apr 11, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westin har netop lanceret en serie med lækre vaders, vadejakker og støvler. Der kommer to udgaver, nemlig W6 og W8, som du – ligesom støvlerne – kan læse mere om på fiskogfri.dk om et par dage.
De nye Westin W6-waders er designet til lystfiskere, der kræver pålidelighed og komfort, og kombinerer robust ydeevne med smart opbevaring og vejrbestandig funktionalitet. Disse waders er konstrueret med materialer af høj kvalitet og gennemtænkte detaljer – samt er bygget til at klare barske forhold både i vandet og på stranden. Der er masser af opbevaringsplads i lommerne plus en behagelig og blød, fleeceforing i de selvlænsende håndvarmerlommer, hvilket er perfekt til kolde, våde forhold.
Andre features på de nye W6 Waders:
- 100% polyester 4-lags konstruktion med DWR behandling
- På brystet stor net- samt vandafvisende lomme
- Løkkebånd til redskaber
- Indvendig løkke til ophængning
- Snorelukke I toppen
- Flip-out inderlomme med lynlås.
- Justerbare elastiske skulderremme
- Gummi patches til fastgørelse af redskaber som fx pean
- Stærkt og justerbart bælte, der er elastisk
- Indbyggede gravelguards med krog til fastgørelse i støvlen
- Slidstærke neoprene sokker
- Reflekterende lofgo
Den tilhørende W6-jakke er fremstillet af et firelags polyestermateriale med høj vandtæthed og åndbarhed, der holder dig komfortabel uanset forholdene. Det ergonomiske snit er specielt designet til perfekt bevægelsesfrihed og optimal kastekomfort. Den justerbare hætte kan trækkes ned for at holde elementerne ude uden at begrænse dit udsyn. Opbevar dine ejendele i de udvendige brystlommer med velcrolukket topflap, og beskyt dine hænder i de fleeceforede håndvarmerlommer.
Andre features på W6 Wading Jacket:
- Vandtæthed +20.000mm
- Åndbarhed +6.000mvp
- Indvendig ophængningsløkke
- Slidstærk YKK vandafvisende lynlås I fronten
- Brystlommer der kan udvides til grejbokse
- To fleeceforede håndvarmerlommer med lænsehuller og lynlås
- Justerbar hætte
- Behagelig fleecelining i kraven
- Inderlomme med lynlås
- Velsiddende velcrolukke ved håndled
- D-ring på ryggen
- Reflekterende logo
Fisk & Fri har testet præcis dette sæt på kysten i løbet af de sidste par måneder, og der er helt klart om et lækkert, komfortabelt, funktionelt og slidstærkt, der holder vand, når der skal kranes havørred på landf.
apr 8, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
– Fra Savage Gear kommer nu en ny serie af lækre og særdeles prisvenlige spinnehjul, som dækker hovedparten af det almindelige skandinaviske spinnefiskeri – fra aborre og sandart til brutale gedder og kystens rovfisk, lyder det fra producenten.
– Det robuste K-Alloy design af hjulhuset i kombination med en stærk GRC-rotor sikrer maksimal holdbarhed – selv under hårdt pres, mens det forseglede 6+1 kuglelejesystem i rustfrit stål, sikrer en silkeblød indspinning hver eneste gang. Uanset om du fisker finesse-fiskeri med jig eller spinner store crankbaits ind, leverer Exorus en stabil og jævn indspinning, mens det forseglede Friction Control System 3 V2 med carbon-bremseskiver giver dig fuld kontrol under fighten.
Savage Gear Exorus fås i størrelser fra 1000–C5000 med gearinger fra 5.2:1 til 6.2:1.De vejledende priser ligger fra 699 kroner.
Features på Exorus Spin:
- K-Alloy hjulhus og GRC-rotor
- Forseglet 6+1 kuglelejesystem i rustfrit stål
- Håndtag med “One-piece”-design
- Hydro Sealed-bremse med bremseskiver i slidstærk carbon
- Tapered Spool Lip Design for maksimal kastelængde og forebyggelse af vindknuder
- Duragrease og Duraoil for et perfekt gear
- Gummi-belagt paddel-greb på størrelserne 1000-2000, gummi-belagt T-greb på størrelserne 2500-4000 og gummi-belagt power-greb på C5000-modellen
Se hjulet på Savage Gear Facebook side her.
Oplev den nye Savage Gear Exorus-serie hos din nærmeste Savage Gear-forhandler. For yderligere info om Savage Gear-sortimentet kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com
mar 18, 2026 | Grejnyt, Nyheder
Kjeld Hansen har netop igen udgivet en spændende bog om vores forarmede miljø – denne gang et veldokumenteret og skarpt anklageskrift mod det politiske svigt af Danmarks havmiljø.
– Havde vi en tradition i Danmark for at kåre de værste miljøpolitikere fra det seneste årti eller deromkring, så ville den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen komme ind på en suveræn førsteplads. Sådan konkluderer forfatter Kjeld Hansen i den nye bog ”Vort moderlige hav” efter to års research og fortsætter: – ”Uden sammenligning er Løkke Rasmussen miljøets største ødelægger i mands minde. Det var i hans to perioder som Venstre-statsminister, at havet omkring Danmark blev kvalt i fedtemøg. Det har han så undskyldt for, men er det nok?
– Ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark er en af de mest vidtrækkende miljø- skandaler i nyere tid. Det dokumenterer miljøjournalist Kjeld Hansen i sin nye bog Vort moderlige hav: Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark. Hvordan det gik til, beskrives i dette essay, der også rejser spørgsmålet: Er det virkelig nok, at toppolitikere bare siger undskyld og derefter fortsætter med at begå nye ugerninger? Bør der ikke sættes en grænse for de magtfuldkomne?
– Bogen dokumenterer, hvordan skiftende regeringer gennem 25 år har svækket reguleringen af landbrugets udledninger og udskudt nødvendige miljøtiltag, mens omfattende iltsvind, algeopblomstring og det såkaldte “fedtemøg” bredte sig langs kysterne. Dødsstødet fik havmiljøet imidlertid under Lars Løkke Rasmussens anden Venstre-regering i 2015, der gav grønt lys for den stærkt kritiserede landbrugspakke. Det var den, der fik landbrugets udledninger af næringsstoffer til at overskride havets smertegrænser. Med afsæt i aktindsigt, forskningsrapporter og politiske beslutningsforløb beskriver bogen ”Vort moderlige hav” det, forfatteren betegner som en kynisk politisk ansvarsløshed. Bogen rejser et principielt spørgsmål om konsekvens: Er det tilstrækkeligt, at ansvarlige politikere bare siger undskyld, eller bør der drages et tydeligere politisk ansvar?
– Udgivelsen falder midt i en fornyet debat om iltsvind, CO₂-afgifter og landbrugets fremtidige regulering. Dermed er bogen ikke blot en historisk gennemgang, men et aktuelt indspark i diskussionen om vores grønne troværdighed og om livet i havet omkring Danmark. Alle implicerede i havets miserable tilstand er oplistet i personregistret bagerst i bogen, slutter forlaget..
Om miljødokumentaristen Kjeld Hansen
Kjeld Hansen er kendt for sin kritiske og dybdeborende miljøjournalistik. Han har flere gange været indstillet til Cavlingprisen og modtog Dansk Forfatterforenings fagbogspris for storværket Det tabte land i 2008. Han er en populær foredragsholder og miljødebattør og driver i dag det økologiske landbrug Druebjerggård på Stevns og redigerer nyhedssitet gylle.dk.
”Vort moderlige hav”, der udkom i går, koster 200 kroner og kan købes via forlaget Frydenlund her.
mar 10, 2026 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
En af de helt store 2026 nyheder fra Garmin er den nye GT360UHD transducer, der med den lige så nye og unikke Spy Pole, nu gør det om muligt endnu lettere at visualisere, hvad der sker under overfladen – under og 360 grader rundt om båden, så du lettere vil kunne til at præsentere din agn for drømmefisken.
– Det er jo nok ikke gået hen over hovedet på ret mange lystfiskere, at ekkolodsteknologier de seneste år har taget nogle kæmpe tigerspring, og i utallige tilfælde har revolutioneret forskellige fiskemetoder samt skabt nogle helt nye. Sådan lyder det fra Lars Frithjof Nielsen – Garmin Danmark. – Da scanningsekkolodderne – SideVü og ClearVü – kom ud, blev det muligt at se helt vildt detaljerede billeder af især faste strukturer som sten og sunkne træer – der ofte er potentielle tilholdssteder for fisk. Senere fik vi live-ekkolodderne – Panoptix og LiveScope – hvor vi kunne se fisk svømme rundt, iagttage deres reaktioner og endda fiske vores agn til individuelle fisk, hvilket er lige så sindsoprivende spændende som andre former for visuelt fiskeri – eksempelvis dappe- eller tørfluefiskeri.
– Den nye transducerpole Spy Pole tager begge disse teknologier til et helt nyt niveau: Scanningsekkoloddet kigger nu ikke “bare” længere ud til hver side eller lige ned, men hele vejen rundt om og under båden. Når 360-transduceren har snurret en gang rundt, er området omkring båden tegnet op, hvorefter båden kan bevæge sig igennem det billede, uden at transduceren løbende behøver rotere. Har man LiveScope på samme pole, så kan live-billedet af fisk ligge som et overlay oven på 360-billedet af bundens strukturer.
– Og så er der Spy Poles funktioner i forhold til fiskesøgning. Jeg rådgiver folk fra morgen til aften om marineelektronik, og nogle af de hyppigste spørgsmål er hvad, der er den optimale løsning til især kastefiskeri fra en båd med frontmonteret elmotor. Man har kunnet vælge at montere sin LiveScope på elmotoren, men med den løsning har man i praksis givet afkald på at bruge elmotorens ankerfunktion ved LiveScope-fiskeriet, da transduceren jo bevæger sig sammen med motoren. Så man har skullet lære sig selv at holde båden op mod vinden. mens man prøvede at styre retningen på LiveScopet samtidig. Hvis man er i den uheldige situation, at man ikke fisker hver dag, kan det tage ret lang tid at mestre. Alt det – og mange andre udfordringer – løser Garmin nu med Spy Pole, hvad enten man vælger at montere den på sin elmotor eller på et rælingsbeslag. Vi forventer, at Spy Pole kan leveres cirka midt i april, og der bliver nok lige nogle dage, hvor jeg selv kan være svær at få fat på… Det her er et produkt, jeg glæder mig helt vildt til at prøve. Og endnu engang må jeg sige, at jeg er så dybt imponeret over, hvordan mine kolleger ovre på prærien kommer op med løsninger, som tager fiskeriet til et nyt niveau, slutter Lars.

Der er jævn, hurtig og lydløs trådløs betjening med Spy Poles inkluderede lavprofil trådløse fodkontrol, samt den her viste stangmonterbar gestus-fjernbetjening som drejer Spy Polens retning, når du tilter stangen ved hjælp af en indbygget gyro.
Se undervandsbilleder i alle retninger med 360-graders sonar på Spy Pole
- Se alle strukturer og potentielle standpladser for fiskene med OneVü-sonar™, der giver skarpe, klare 360-graders billeder af, hvad der er under båden i 2D- og 3D-visninger – med GT360UHD transducer monteret på Spy Pole.
- Indbygget True Motion-teknologi integrerer problemfrit med GPS for at fastholde sonarens retning, så du kan bevæge sig rundt uden at miste overblikket over, hvor fisk og strukturer befinder sig.
- Scan og gem op til en fodboldbanestørrelse af sonarbilleder med en kontinuerligt opdateret buffer.
- Tilpas farven, juster indstillingerne og vælg automatiske, manuelle eller konstante scanninger med betjening fra skærmen på kompatible Garmin-kortplottere.
- Tilføj LiveScope liveekkolod for at låse op for en helt ny 3D-visning på én skærm med kegle-overlay til at se præcis hvor, LiveScope peger hen i 2D-tilstand.
- Takket være Spy Pole kan du tage fuld kontrol over din 360-graders sonar—fuldstændig uafhængigt af elmotoren.
- Der er jævn, hurtig og lydløs trådløs betjening med Spy Poles inkluderede lavprofil trådløse fodkontrol, stangmonterbar gestus-fjernbetjening som drejer Spy Polens retning, når du tilter stangen ved hjælp af en indbygget gyro – eller via en dedikeret kontrolbjælke på en kompatibel Garmin-kortplotter.
- GT360UHD-transduceren fås til en anbefalet udsalgspris på DKK 7799.

Med den nye GT360UHD transducer og den unikke Spy Pole, bliver det nu om muligt endnu lettere at visualisere, hvad der sker under overfladen, så du lettere vil kunne til at præsentere din agn for drømmefisken.
Motoriseret betjening af dit live-ekkolod fra Garmin
- Med Spy Pole kan du styre din LiveScope-transducer med uovertruffen præcision og vælge den perfekte scanningsmetode til situationen: Lås LiveScope på ethvert punkt med SpyLock-teknologi™ eller sweep automatisk frem og tilbage for at finde fisk i SpyScan-tilstand™.
- Transducerkabler kan føres sikkert inden i polen for ultimativ kabelbeskyttelse.
- Spy Pole kan nemt monteres og afmonteres fra en Force eller Force® Pro elmotor eller på et rælingsbeslag (sælges separat) med nem montering og afmontering.
- Synkroniser hastighed og retning af en Force Pro elmotor og styr Spy Pole fra pedalen på elmotoren via SpyLink-teknologi™ – og hold retningen, selv når elmotoren er i ankerlås.
- Spy Pole fås med en længde på 42″ eller 49″ til en anbefalet udsalgspris på henholdsvis DKK 15.549 og DKK 17.099. De fungerer sammen med enhver LiveScope-transducer.
– Siden introduktionen af LiveScope har mange lystfiskere drømt om en måde at styre deres LiveScope uafhængigt af deres elmotor. Med Spy Pole er det nu muligt, og du kan endda styre din LiveScope, mens du er i ankerlås – det er en sand game changer for den måde, jeg fisker på. – Justin Hamner, Garmin Pro Angler og 2024 Bassmaster Classic Champion

Selv om Spy Polen er monteret på din frontmonterede Force elmotor, bevæger den sig uafhpngigt af denne.