Fischer Teknik fra Randers har netop lanceret et sæt vandrette stangholdere, beregnet til opbevaring af 5-10 stænger ombord på din båd med en sikker og praktisk placering lige over rælingen. Især under spinnefiskeri er vandret henlægning af stænger, der ikke er i brug, vigtig, så ekstrastænger ikke er i vejen for kastene.
Stangholderne er designet og fremstillet i Danmark, samt grundigt testet på de danske søer. Her på redaktionen har vi også testet to forskellige versioner til krævende kajakfiskeri, og de kan begge det de skal – samt meget mere. Og – med 5-stangs versionen har du nu mulighed for et set-up, som du pt ikke kan få fra andre producenter. – De er fremstillet ved hjælp af 3D print i materialet PETG og har TPU gummi indlæg til beskyttelse af stængerne, fortæller den erfarne søfisker Peter Fischer, som står bag de nye stangholdere. Stangholderne er forstærket i længderetningen med et anodiseret aluminiumsprofil, og i søjlerne er der monteret tre lange stålbolte som forstærkning. Stængernes postion kan låses med to elastiksnore der spændes over stængerene og hæftes på modsatte stangholdergavl.
– Test teamets medlemmer har alle haft stor tillid til stangholderne, og har derfor kørt med stængerne i holderne under trailer kørsel af båden til og fra fiskevandet. Det har selvfølgelig sparet dem kostbar fisketid.
Stangholderne har tre forskellige justeringsmuligheder:
- En forskydelse i længderetningen af aluminiumsprofilet.
- En 45 / 65 graders vippe funktion af skinnen.
- En trinløs rotation af foden.
– Alle dele i stangholderne er samlet med friktionsled, så udsættes stangholderne ved et uheld for en voldsom kraft, vil leddene dreje. Derved undgår man, at stangholderne ødelægges. Normalt vil man under kørsel og havnemanøvrer have stængerne trukket ind i båden, så de ikke er så udsatte. Man kan yderligere vippe skinnen nedad, inde i båden, så stængerne placeres lavt og beskyttet inde i båden.
– Stangholderne er lavet til montage i Railblaza “Starport” systemet. Railblaza beslag er ikke en del af leverancen, så du kan frit vælge blandt de mange Railblaza modeller. Indenfor de kommende måneder vil der yderligere blive lanceret stangholdere, der passer til Scotty systemet. Denne model vil være monteret med 4 mm eleastiksnore i stedet for de nuværende 3 mm snore. En “heavy duty” model til den krævende havsejlads.
Produktet tilbydes indtil videre i Danmark ved henvendelse til Peter Fischer på fischerteknik@gmail.com. Prisen for et sæt stangholdere med Railblaza fod er 658,- kr. eksklusiv fragt. De leveres med to års garanti.











