Hårdtfightende Stillehavslaks, regnbuer og dolly vardens krydret med den smukkeste natur, er hvad der venter dig på Kenai Halvøen i Alaska. Følg Flemming Birger Larsen, hans søn og Mads Hussing på en fantastisk og fiskerig autocampertur gennem lystfiskernes Mekka.

Tekst og foto: Flemming Birger Larsen

Fiskemagasinets vært på DK4, Mads Hussing sammen med vores guide Billy. Guiderne i Alaska er ofte yderst service­mindende og gør alt hvad de kan, for at man skal få en god fiske­oplevelse med hjem.

Fiskemagasinets vært på DK4, Mads Hussing sammen med vores guide Billy. Guiderne i Alaska er ofte yderst service­mindende og gør alt hvad de kan, for at man skal få en god fiske­oplevelse med hjem.

KUN 15 TIMER efter vi har forladt Kastrup Lufthavn, triller vi den næsten 10 meter lange V10 autocamper ud over kantstenen på vej mod nye fiskeeventyr i Alaska. Efter et kort stop for lidt grejshopping, sætter vi kursen mod syd i retning mod Kenai Peninsula. Bare 20 minutter senere er byens hektiske trafik skiftet ud med Alaskas vilde natur, og det varer ikke længe, før vi passerer de første lakseelve.

MORGENLYSET får overtaget, og vi kan for første gang se de smukke omgivelser vi parkerede camperen i aften før. Vi har overnattet på en lille rasteplads en times kørsel syd for Anchorage, og efter en hurtig morgenmad er vi igen på vej sydover. Der er en god times kørsel, til vi er ved tures første fiskestop – Quartz Creek – et lille tilløb til Kenai Lake med en stor opgang af rødlaks. Det er dog ikke laks vi går efter her, men derimod regnbue- og fjeldørreder.

Vores base på Alaskaeventyret – en stor autocamper med alt hvad hjertet kan begære bagi, og selvfølgelig en stor amerikansk V8 under motorhjelmen.

Vores base på Alaskaeventyret – en stor autocamper med alt hvad hjertet kan begære bagi, og selvfølgelig en stor amerikansk V8 under motorhjelmen.

Det er med stor spænding, at vi trækker i vores waders og vandrer af et lille spor ned til den smukke lille creek. De lette klasse 5 fluestænger er rigget til med bite-indikator og små perler, der imiterer rogn fra de mange gydende rød­laks. Der går ikke mange minutter, før Gustav har den første ørred på – en fin lille fjeldørred – eller Dolly Varden, som de hedder her. Det bliver hurtigt til flere, mens vi arbejder os nedstrøms. Gustav fisker halvtreds meter foran mig og pludselig kan jeg se at der er fuld fleks på Gustavs stang. Jeg ruller hurtigt fluelinen på hjulet og går ned til ham. Det viser sig at være en stålblank sølvlaks, der har taget fluen, og det bliver en nervepirrende fight på den lette stang og det tynde forfang, men vi er heldige og Gustav kan lande turens første silver – længe før vi havde drømt om det. Alaska er bare fuld af overraskelser.

Far og søn med flotte vilde regnbueørreder. Det blev til adskillige dobbelthug under dagens floattrip, ned af den smukke Kenai River.

Far og søn med flotte vilde regnbueørreder. Det blev til adskillige dobbelthug under dagens floattrip, ned af den smukke Kenai River.

DET ER STADIG MØRKT udenfor, da Gustav vækker mig, frisk som en havørn med 12 timers jetlag i kroppen. Jeg opgiver hurtigt at overbevise ham om, at vi skal sove lidt længere og foreslår i stedet, at vi tager på bjørnesafari med kameraet. Dagen før har vi tjekket ind på Russian River Camp­ground, og Russian River er kendt for sine bjørne. Så mens Mads og kameramanden Andreas snorker videre, lister vi af sted. Morgensolens første stråler titter frem bag de høje graner, da vi kommer ned til floden, og der går ikke lang tid, før vi ser to unge brunbjørne på den anden siden af floden. Vi iagttager bjørnene, som fisker laks i floden i 20 minutter, før de stille og roligt forsvinder ind i skoven.

Russian River lyser som et ildhav af gydemodne rødlaks – eller tomatos, som de lokale kalder dem. Gustav fisker et par lakseæg op fra bunden af floden, og vi prøver, at matche størrelse og farve med vores håndmalede plastik perler. Da vi mener at have fundet den rigtige størrelse og farve, begynder vi at trille perlerne hen langs bunden bag de gydende rødlaks. Der går ikke mange minutter før en regn­bue­ørred kvitterer med perlevalget, og springer helt fri af vandet, da den opdager, at det nylig indtagne lakseæg er et falsum forsynet med krog og line.

Der er ingen tvivl om, at vi har ramt den perle, der perfekt matcher det stadie, som rødlaksenes æg er i lige nu, for vi kroger ustandseligt regnbueørreder og Dollyer, og i løbet af et par timer har vi landet 8-10 ørreder hver mellem 30-50 centimeter. Ind i mellem sker det, at en rødlaks tager perlen og vi må i gennem et sejt tovtrækkeri, ligesom vi også når at fange en enkelt pukkellaks og miste en nystegen sølvlaks, der springer det tynde 0,20 forfang.

Det blev til fire forskellige laksearter på vores tur. Her poserer Gustav med farvet chum salmon som vi fik en del af på Chunilna Creek. I baggrunden letter et hold nordmænd, der skulle flyves højere op af floden.

Det blev til fire forskellige laksearter på vores tur. Her poserer Gustav med farvet chum salmon som vi fik en del af på Chunilna Creek. I baggrunden letter et hold nordmænd, der skulle flyves højere op af floden.

KENAI RIVER glinser som en smaragd med sit grønne gletcherfarvede vand, og jeg er spændt som et lille barn, da vores guide Billy søsætter sin drift boat. En gammel drøm er ved at blive til virkelighed. Jeg har nemlig altid drømt om at floate Upper Kenai River i mange år, for udover sine mange og store ørreder, er den kendt for sin ubeskrivelige skønhed.

Vi fanger hurtigt den første regnbue, men det er alligevel omgivelserne, der gør størst indtryk på os. Igen og igen gentager vi næsten i kor »her er godt nok pænt« – hvilket er en grov underdrivelse. Vandet er smaragdgrønt, flodens bred er omgivet af kæmpe graner og klippeformationer – og i baggrunden indrammes det hele af et smukt bjerglandskab. Vores gemytlige guide Billy styrer båden sikkert hen over de bedste pladser, mens vi lader vores perler drive langs bunden. Gang på gang forsvinder den lille strike-indikator i det smaragdgrønne vand, og der er fisk. Vi oplever flere dobbelt hug, og hver gang ligger Billy båden ind til bredden, hvor vi kan lande dem sikkert og skånsomt i hans store gumminet. De fleste regnbueørreder ligger mellem 40-50 centimeter, men vi fanger også nogle enkelte større fisk – op til 64 cm.

Undervejs rafter vi igennem en canyon med whitewater, hvilket tilfører turen en ekstra dimension, og bringer os videre til en strækning af floden, der ikke bliver fisket så meget. Og selv om vi ikke troede det er muligt – er her endnu smukkere end højere oppe af floden.

Den karismatiske nordmand Henrik Wessel driver en hyggelig og velfungerende fiskelodge ved floden Chunilna Creek. Her kan man bo komfortabelt midt i vildmarken og samtidig opleve noget af Alaskas bedste fiskeri.

Den karismatiske nordmand Henrik Wessel driver en hyggelig og velfungerende fiskelodge ved floden Chunilna Creek. Her kan man bo komfortabelt midt i vildmarken og samtidig opleve noget af Alaskas bedste fiskeri.

Efter 9 timers floattrip når vi ned til Skilak Lake og på et stræk kort før udløbet i søen, tager en del rigtig store dollyer vores perler. Vi lander nogle stykker op til godt to kilo og Gustav må smage nederlagets bitterhed, da han slutter dagens fiskeri med at miste en kæmpe dolly. Turen slutter med en times sejltur tværs over Skilak Lake, i højt solskin og spejlblankt vand. Jeg tror aldrig vi glemmer denne fiskedag.

CAPTAIN NICKLAS fyrer op for de 2 x 250 heste han har på hækken af sin toptunede båd og trods en fart på godt 30 knob tager det over to timer, at nå frem til de planlagte fiskepladser. Med udgangspunkt i havnebyen Seward, på den østlige side af Kenai halvøen, skal vi bruge dagen på havet i jagten på Alaskas store helleflyndere. Vi har endnu en gang haft vejrguderne med os, og den klare blå himmel står smukt over de sneklædte bjerge, da vi sejler ud af fjorden mod det åbne hav.

Gustav har kroget en lingcod og må ligge alle kræfter i, for at få fisken op til overfladen.

Gustav har kroget en lingcod og må ligge alle kræfter i, for at få fisken op til overfladen.

Vi har valgt at satse på de store helleflyndere, selv om det er lidt sent på sæsonen for de helt store fisk. Stængerne bliver rigget til med to hele sild og et par af dem med skroget af en hel laks. Det er med stor spænding, at vi sænker vores agn i dybet, og der går da ikke længe før der er liv i en af stængerne. Det er noget af en overraskelse, der venter os, da »dyret« kommer op til overfladen. Kaptajnen kommer med et af den slags udbrud, der på amerikanske tv-serier, bliver erstattet med bip­lyde. Det viser sig at være en Wolf Eel – eller på dansk Ulveål. Det er kun anden gang på 37 år kaptaj­nen har set en Wolf Eel. Den minder om en blanding mellem en havkat og en muræne. Et aggressivt monster, der straks går til angreb på bådens fender­liste. Kaptajnen er ikke meget for at røre ved den, men får alligevel lirket den fri af krogen, hvorefter den sure fisk forsvinder i dybet.

Efter den noget dramatiske start, begynder flynderne at hug­ge. Desværre er der ingen store imellem. Mads får den største på cirka 12 kilo, og da vi har fået to helleflyndere hver, rigger vi om til jigs. Vi skal fiske ling­cod, der trods navnet og visse ligheder ikke er en rigtig torskefisk. Mens kaptajnen manøvrerer båden hen over et rev, er jeg lige gået ned i kahytten for en kort bemærkning. Da jeg kommer op står alle mand med fuld fleks på stængerne. Den næste times tid driver vi over revet flere gange, og vi kroger 12-15 lingcods, der ligger mellem 7-12 kilo. Det er derfor nogle trætte fiskere, der 11 timer efter afgang, står på havnen i Seward, til det obligatoriske – og meget amerikanske – billede af fangsten.

Vi benyttede os hovedsageligt af de hyggelige State Parks. De fleste ligger perfekt midt i naturen og tæt på fiskevandet. Det koster 10-18 $ pr. nat for en autocamper.

Vi benyttede os hovedsageligt af de hyggelige State Parks. De fleste ligger perfekt midt i naturen og tæt på fiskevandet. Det koster 10-18 $ pr. nat for en autocamper.

VI HAR FIRE TIMERS KØRSEL foran os i autocamperen, da vi forlader Seward på vej til Anchor Point, på sydspidsen af Kenai halvøen. Her findes tre mindre floder, som jeg besøgte sidste år. Anchor River, Deep Creek og Ninilchik Creek. Vi ankommer i løbet af eftermiddagen og finder en plads på Anchor River Campground. Selv om vi allerede har fået flere sølvlaks, er vi alligevel spændte på at komme i gang med laksefiskeriet.

Vi går ned til en pool, som jeg kan huske fra sidste år. Der går et par lokale, og en af dem har da også landet en sølvlaks, men ellers sker der ikke meget. Det er efterhånden et par timer siden tidevandet var på sit højeste, og vi er under to kilometer fra havet, så vi er tæt på at give op, da vi pludselig ser en stime laks trække op gennem stryget længere nedstrøms. De bliver hurtigt efterfulgt af flere laks, og i løbet af den næste time kommer adskillige mindre stimer af laks op gennem stryget. Men laksefiskeri er ikke for utålmodige sjæle, for de stopper ikke i poolen. Selv om vi fisker intenst mærker vi intet, og må forlade floden uden at have fået en eneste laks. Et hyggeligt bål og nogle kolde Alaskan Summer Ale gør dog, at dagen alligevel ender lykkeligt.

Det var en næsten surealistisk oplevelse, at sidde med flodbredden sammen med sin søn, mens de prægtige dyr stille og roligt gik forbi, blot 15 meter fra os.

Det var en næsten surealistisk oplevelse, at sidde med flodbredden sammen med sin søn, mens de prægtige dyr stille og roligt gik forbi, blot 15 meter fra os.

SOLEN får hurtigt brændt morgendisen af, og endnu en dejlig solskinsdag i Alaska er ved at tage form. Vi er gået et stykke op af Anchor River. Her skal alle laks genudsættes, så her kommer de lokale fiskere ikke. Floden har delt sig og er ikke meget større end en lille dansk å. Men de høje graner og kombinationen af bjørne- og ulvespor, efterlader enhver tvivl om, hvor vi er. Udover sølvlaks håber vi på en tidlig steelhead, da vi fordeler os over strækket og begynder at kaste til de mange strømkanter. Der går lidt tid før vi mærker noget, men efter en halv times fiskeri kroger Gustav en sølvlaks i den lidt grovere kaliber. Det bliver en forrygende fight, med små hidsige udløb, inden jeg forsigtigt kan frigøre fluen, og knægten kan løfte den op til et foto, inden den igen får sin frihed. Trods fisk på land er det alligevel som om der ikke rigtig er kommet friske fisk de sidste par dage, så vi beslutter at køre mod nord – og det kan ikke være lettere, når man har sin egen autocamper.

Man behøver ikke være inkarneret havfisker for at tage en tur på havet. Det er en kæmpe oplevelse som man ikke må snyde sig selv for, hvis man er i Alaska.

Man behøver ikke være inkarneret havfisker for at tage en tur på havet. Det er en kæmpe oplevelse som man ikke må snyde sig selv for, hvis man er i Alaska.

TELKEETNA FISHING LODGE ligger præcis, hvor vi forlod den sidste år, og der er da også stor gensynsglæde, da vi ankommer til lodgen. Vi møder straks et hold danskere, der har fisket i Chunilna Creek den seneste uge. De er helt ved siden af sig selv. Flere af dem har landet over 100 sølvlaks. Og det er stort – selv i Alaska! Fiskeriet er dog gået noget ned i kadence de sidste par dage, men på de sidste tre dage af vores tur fanger vi alligevel mellem 10 og 15 sølvlaks hver, godt krydret med en hel del hundelaks. Gustav kan selvfølgelig ikke lade være med at trille perler, så på turens sidste timer lander han en stribe af de flotte ørreder. Det bliver en værdig afslutning på et fiskeeventyr med autocamperen, som vi aldrig vil glemme.

Planlægning af rejsen
Vi fløj med Icelandair til Anchorage. Det tager 12 timer fra København og flybilletter kan købes fra 6.000 kr. Vi lejede en autocamper hos Great Alaska Holidays, og så var vi kørende. De sidste dage brugte vi på Talkeetna Fishing Lodge. Se mere på:
www.icelandair.dk
www.greatalaskanholidays.com
www.talkeetnafishinglodge.com
Hvis du vil vide mere om hvordan du planlægger din egen tur til Alaska, kan du klikke ind på Flemmings hjemmeside www.steelheader.dk. Her finder du en masse information om turen.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This