maj 14, 2024 | Nyheder
– Jeg var forleden lige en tur til Stilbjerg Lystfiskersø i det smukke vejr for at fiske lidt, fortæller Flemming Bjerrum. – På turen fangede jeg en pæn regnbueørred, en tigerørred og Lundby ørred. Lige pludselig fik jeg en tungt hug, og gav tilslag, så var der var seriøst flex på klingen. Efter en virkelig god fight, kunne jeg lande en stor flot sunshine bass på 2,53 kilo, som huggede en Leech i grøn/hvid fra Fishnote, slutter han. Sunshine bass kaldes også for solskinsbars.
Du kan se en video om fiskeriet efter sunshine bass alias solskinsbars på Fisk & Fris Youtube her.
jun 9, 2023 | Nyheder
– Forleden var jeg på en hyggelig aftentur til Stilbjerg Lystfiskersø for at fiske efter solskinsbars – alias sunshine bass, fortæller Flemming Bjerrum. – Målet var at se, om jeg kunne fange en over de 2,9 kg, som er min tidligere PR.
– Jeg havde mange hug på Ul-fluen, som min ven Ibnu Adam Sandy har lavet. De var dog meget forsigtige, så jeg besluttede mig for at prøve med ørredstykker, som andre havde fanget fint på. Det var netop det, der skulle til, for snart efter fik jeg mit første hug på denne teknik. Efter en god fight lykkedes det at få den ind, og kort efter var den i nettet. Fisken vejede 2,870kg. Jeg havde mange andre sunshine bass, der var henne og kigge på, men det var så også det Derudover fangede jeg to pæne guldørreder, slutter han, og tilføjer at solskinsbarsen skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 her, hvor du også kan se mellem de præmier til en værdi af 2500 kroner, du som vinder kan vælge imellem hver måned.

apr 17, 2023 | Nyheder
– I går var jeg til et indledende heat ved en konkurrence i Stilbjerg Lystfiskersø, skriver Flemming Bjerrum. – Der var lukket 200 kg fisk ud i søen og fiskene lå fra 3,5 op til omtrent 6kg – nogle måske større. Klokken otte måtte vi starte, men det var svært for mit vedkommende. Det var dog skønt, at andre fik flex på klingen, og der var masser af kaffe samt kage. Klokken 11 blev grillen startet op, og var der ellers pølser og brød til alle. Andreas Kronborg hentede lige 50 kg fisk mere, og efter pausen fangede jeg en flot regnbueørred på 3,7 kg, som gav en rigtig god fight. Tak for en hyggelig dag med masser af skæg og snak ved søen slutter han.
Husk at vi i artikelarkivet på fiskogfri.dk har en masse artikler om metoder og teknik til P & T fiskeri.
feb 5, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg ankom til Stilbjerg Lystfiskersø omkring klokken 10 om formiddagen, men der var mange mennesker, så jeg ventede med at starte fiskeriet til cirka klokken 12:25, fortæller Brian Sørensen. – Jeg mærkede dog ikke nogen hug, før der kom en udsætning noget senere, men så skete der også noget..
– På det tidspunkt fiskede jeg med et TM blink. Jeg kastede ud, hvorefter jeg lod den dale stille og roligt. Herefter begyndte jeg langsomt at spinne ind, og lige pludselig kom hugget. Den store guldørred, som det viste sig at være, fightede helt vildt, men jeg fik den landet efter nogle minutter, slutter han og tilføjer, at han gerne vil tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2023.
Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2023 og de mange lækre præmier sponsoreret af Kinetic Fishing her.
Hvis du selv fanger en flot fisk, kan du tilmelde den konkurrencen på jb@fiskogfri.dk eller på sms 30 70 02 36.
feb 22, 2022 | Nyheder
– Da muligheden bød sig for en fisketur til Stilbjerg Lystfiskersø, måtte jeg afsted, beretter Jimmy Hemmingsen til Fisk & Fri. Undervejs gennem fiskeriet i put and take søen blev det til en del bommede fisk, men pludselig kom der et solidt hug, og der var fast fisk. Efter en god fight kunne jeg lande en flot put and take bækørred på to kilo. Hvilken skønhed at starte sit fiskeri med – og så var det samtidig en ny PR. Knæk og bræk, slutter han. Fiskren huggede på et Drop blink i sort, gul, hvid og orange.
Savner du lidt inspiration eller viden til dit put and take fiskeri, så tjek vores store artikelarkiv, hvor vi selvfølgelig også har masser af put and take artikler.
Du kan også finde videoer om put and take fiskeri på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det er gratis at abonnere.
jan 4, 2022 | Nyheder
Det var fantastisk vejr i dag, så måtte lige ud og se, om jeg kunne få lidt flex, fortæller den ivrige put and take fisker Flemming Bjerrum. – Jeg havde besluttet mig for at køre til Stilbjerg Lystfiskersø, som er en sand fiskeperle lige lidt uden for Billund. I denne sø har jeg gennem tiden fanget mange flotte regnbueørreder på op til 8,10kg og store Tigerørreder på op til 4,5 kg. I dag fangede jeg seks pæne ørreder, og fire af dem valgte jeg at genudsætte. Der ud over mistede jeg tre. Tusind tak til Andreas og Kamilla for at i har åbnet sådan et dejligt sted, slutter han.
Har du selv været i putten, så send os gerne et par linjer og et foto med beretningen om din fangst og fiskedag. Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Hvis du fisker med spin i putten, kan du se, hvordan man gør i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.