sep 12, 2023 | Nyheder
– Efter et par korte aftenture til kølevandskanalen ved Studstrupværket, hvor der var mange fiskere og mange pelamider, som tydevis havde set alle former for agn fra alle tænkelige vinkler, så havde jeg egentlig opgivet “projekt pelamide”. Jeg er ikke god til køfiskeri. Sådan lyder det fra Poul Bjerregaard Broch.
– Søndag morgen gik turen til Djurslands kyster. Jeg ville ud at nyde det fantastiske septembervejr i selskab med en god fiskemakker. Meen “jeg kunne jo også lige slå vejen forbi Studstrupværket”, tænkte jeg. Det viste sig at være en god beslutning, for pelamiderne var morgenfriske og i hugget, da jeg landede på pladsen. Bevæbnet med en switch fluestang og et line-setup, som jeg normalt bruger til laksefiskeri i åen, hoppede jeg i kanalen iført waders. Der skulle ikke mange kast til, ført jeg krogede den første, som jeg dog mistede, da runninglinen gik i kludder – en ret ærgerlig fornemmelse! Jeg mistede endnu tre, inden det lykkedes mig at lande de næste to med hjælp fra min fiskemakker, som nu var ankommet. Det var en super start på en skøn fiskedag og lækkert at få sådan en karl på CV’et. Tænk hvis somrene fremover bød på fiskeri efter rygstribede pelamider langs de danske kyster. Det ville være en sand lykke. Og så er der forresten fart på drengen, når de hugger… Knæk og bræk derude.
sep 11, 2023 | Nyheder
Den superdygtige artsfisker Brian Kristensen har som den første nogensinde rundet 114 danske arter – tæt forfulgt af kammeraten Mark Hemmingsen med 112. De to artsfiskere er pt de eneste med over 100 DK arter. Har får du historien om hans seneste art på listen:
´- Efter at have hørt om de meget omtalte fangster af rygstribede pelamider ved Studstrup, måtte artsfiskeren af sted for at sætte et nyt kryds, fortæller Brian Kristensen. – Min første tur til Studstrup var allerede dagen efter de første fangster. Rygterne om fangsterne var endnu ikke nået særlig langt omkring, så der var ikke specielt mange fiskere derude. Der gik ikke lang tid, inden jeg spottede fiskene, da de stod i en stor stime ved kanalens udløb. Vi stod 10-12 fiskere derude, og pelamiderne fik serveret den helt store buffet i form af alt hvad grejboksene indeholdt. Uanset hvad vi serverede for dem, så ignorerede pelamiderne dog det, og frustrationerne steg gradvist hos os alle. Efter nogle timer gik jeg længere ind i kanalen. Her var pelamiderne overraskende nok også. De trak stille og roligt frem og tilbage i store stimer, men igen uden, at ville noget som helst. Sent fredag aften måtte jeg køre hjem uden at have mærket det mindste, men dog med visheden om, at der trods alt var blevet landet enkelte fisk.
– Lørdag aften blev brugt på at fange levende tobiser til agn, i håbet om at netop dette måtte være den helt perfekte agn til de passive pelamider. Søndag morgen kl. 6 påbegyndte jeg fiskeriet med tobiserne. Det lykkedes flere at fange pelamiderne. Primært var det fluefiskerne, der havde succes, men der blev også fanget et par stykker på døde tobiser, som blev spinnet langsomt ind. Desværre var der overraskende nok ikke megen interesse for de levende tobiser, og efterhånden som solen fik magt, blev fiskeriet generelt mere og mere trægt. De næste mange timer hørte jeg slet ikke om fangster eller kontakter. Ud af ingenting kom der dog pludselig aktivitet i overfladen, og de næste 15 minutter var der jævnligt jagende fisk i overfladen. Flere gange var der fisk lige ved flåddet med tobisen, uden at der skete noget. Men lige pludselig gik flådet under og stod stille lige under overfladen. Modhugget blev sat, og der var fast fisk. Pelamiden svarede med et hårdt udløb til modsatte side, hvorefter den i lyntempo vendte rundt og spurtede direkte tilbage mod mig. Farten overraskede mig, og det gik så stærkt, at jeg faktisk ikke formåede at holde stram line til fisken. Desværre resulterede det i, at krogholdet røg. Der blev bandet lidt. Var dette chancen, som jeg lige havde forspildt…? Yderligere to forsigtige nap resulterede ikke i fast kontakt, så endnu en gang måtte jeg køre hjem med uforrettet sag.
– Jeg fik presset tre korte ture ind de næste dage, og de forløb relativt ens. I forhold til antallet af fiskere, så blev der fanget ganske få fisk. Heller ikke jeg havde held med fiskeriet. Hver dag havde jeg dog nogle følgere på en mindre jig, men jeg manglede helt klart at finde metoden, som virkede. Det var stadig primært fluefiskerne, som trods alt fangede enkelte fisk.
– Weekenden oprandt og blev helliget jagten på pelamiden. Lørdag stod jeg ved siden af et par rigtig dygtige fiskere fra Litauen. De fik samlet fanget 5-6 fisk og mistede derudover adskillige. De var super flinke, og vi fik snakket lidt teknik med mere. De fik alle deres på flue. Både deciderede tobisimitationer men også brunlige flashfluer. Det der adskilte deres fiskeri fra langt de fleste andres var indspinningshastigheden. Jeg synes jeg kørte mine agn hurtigt ind, men det var slet ikke hurtigt nok i forhold til deres. Jeg begyndte derfor at imitere deres teknik, og det resulterede klart i flere følgere og tilmed et godt hug, som desværre ikke blev hængende. Desværre så døde fiskeriet kort efter helt ud, og efter yderligere et pars timers fiskeri efter passive fisk, så gik turen hjemad.
– Søndag gik turen for 7. gang nordpå…. Denne gang satsede jeg 100% på teknikken med den hurtige indspinning. Fiskeriet startede lidt trægt for os alle, men efterhånden som lyset tog til kom der mere og mere aktivitet, og der blev jævnligt landet eller mistet fisk omkring mig. Også denne dag havde jeg adskillige følgere og en kort kontakt på et par sekunder. Jeg valgte at prøve at hæve hastigheden endnu mere i håbet om, at følgerne fik mindre betænkningstid, og derfor muligvis i højere grad ville hugge. Ganske kort efter gik alt op i en højere enhed. Jeg så tydeligt pelamiden komme i høj fart ind fra venstre helt oppe i overfladen. Splitsekundet senere blev min flue brutalt inhaleret. Fast fisk, og så kom bremsen ellers på overarbejde. Pelamiden spurtede frem og tilbage, og jeg måtte kæmpe hårdt for at holde stram line og kontakten til fisken. Efter en kort men hård fight kunne fiskeren ved siden af lande fisken. En gudesmuk fisk. Bevares ikke verdens største, men hvad gør det, når så mange timers frustration afløses af ren lystfisker glæde.
– En drømmefisk for en artsfisker, som undertegnede. Den stribede pelamide fik æren af at blive art nummer 114 fanget i Danmark, uden at medregne fisk fra P&T.
Brian Kristensen har som den første artsfisker nogensinde 114 danske arter på CV´et. Pelemiden her er nr. 114.
sep 7, 2023 | Nyheder
– Pelamide-feberen har også fået tag i mig, så i mandags havde jeg min første tur til Studstrupværket, hvor jeg fiskede fra min pontonbåd, fortæller Leif Christensen. – Det var ikke helt optimalt, da fiskeriet efter de eksotiske fisk foregår i den knap så eksotiske kølevandskanal – eller lige ved udløbet af den…
– Jeg fik dog lidt indtryk af fiskeriet, samt hvordan det skulle gribes an. Så i dag torsdag var synkelinerne fundet frem og de små fiskeimitationer friskbundet fra stikket fyldte flueæsken. Efter arbejde gik turen igen mod Studstrup. Ret hurtigt havde jeg et hug og troen på, at det ville lykkes at fange en af de svære pelamider voksede. Efter en times tid var der fast fisk, og efter en god fight gled fisken over netkanten… Det var lykkedes.
– Som så meget andet er det altid den første, der er sværest, og efter lidt tid havde en pelamide igen taget fluen. Efter en kort fight blev forfanget skåret over af de skarpe tænder, og det var faktisk lidt øv, for den virkede som om, at den var bedre end den første. Hvor er det bare fedt med noget nyt fiskeri, hvor der er mange nye ting at forholde sig til. Skal der mon laves et andet forfang, som er stærkere? Hvordan skal sådan en fisk nu tilberedes for at få det bedste ud af den? Spørgsmålene er mange. Håber ikke det bliver den sidste rygstribede pelamide jeg har fanget, for det er stærkt vanedannende med sådan nogle topedoer for enden af forfanget. Mit indtryk af fiskeriet er, at det kan være lidt svært. Bedst held har fluefiskerne, måske fordi små fluer med godt med flash på 3-4 cm har vist sig som værende at foretrække, selvom der selvfølgelig også bliver fanget på andet. Så det er bare afsted til vandet, slutter han.
Pelaminderne i Danmark har fået utrolig meget omtale på det sidste, og mange steder omtales de som ”tun”. Bare lige for at slå det fast: En rygstribet pelamide er IKKE en tun – og den er heller ikke specielt tæt på at være det. Bevares – den tilhører makrelfamilien, lige som tunen, men de er ikke specielt nært beslægtet.
Det var på denne flue, at Leif fik sine fine pelamider.
sep 6, 2023 | Nyheder
– Min fiskemakker og jeg havde snakket lidt om at tage ned og prøve, at fange en rygstribet pelamide efter vi hade set, at Daniel Holm og Troels Holstein Kaa havde haft heldet med sig, fortæller Steffen Højholdt. – Min makker tog fri tirsdag den 5/9 så vi kunne komme afsted. Dagen startede godt med rundstykker inden afgang til Studstrupværket. Da vi kom derned var der allerede en del mennesker, men alle var høflige og gav plads, da vi kun havde taget fluestang med. Det viste sig dog ikke at være helt nemt at fiske med, da der er en masse træer, men det gik dog an, og tiden gik.
– Vi så hele tiden de her fisk, men de ville bare ikke noget. Efter noget tid fik jeg en idé med at kravle ud på en jernvæg der var, hvilket viste sig ikke at være helt gennemtænkt, for vejen derud var noget vanskeligt, og jeg havde ikke fået net med der ud. Nå, men jeg ville jo prøve den idé jeg havde fået. Jeg lagde en flue 5-6 meter ud, så den kunne svæve i overfladen i den strøm, der er i slusen, og der gik ikke længe, før jeg havde en oppe og hugge på fluen. Så det var bare ud med fluen igen og gøre det samme – og bum så var den der! – Nu var jeg sgu´ spændt for med de vilde udløb den tog, og jeg tror næsten, at vi var ude på 60 til 70 meter udløb, som var fuldstændig vanvittige! Den blev dog heldigvis hurtigt træt, så jeg kunne få den ind til mig. En venlig mand kom ud med net til mig, så den kunne komme op, og så var der jubel! Det var en helt vild oplevelse, må jeg sige, men det blev kun til den ene pelamide. Vi fiskede et par timer uden yderligere held, men vi har helt sikkert planer om, at prøve en tur mere her en af dagene.
aug 15, 2023 | Nyheder
I går kunne vi berette den sensationelle historie om den første rygstribede pelamide fanget i dansk territorialfarvand på Kronborgpynten ved Helsingør. Nu har vi fået fat i fangeren – Rasmus Hansen, som venligst har indvilliget i at fortælle lidt om fisken:
– Jeg fiskede egentlig efter makreller og havde faktisk en makrel på pirken, da det pludselig gav et ordentligt ryk i stangen, hvorefter pelamiden tog det vildeste udløb med makrellen, der sad på pirken, på slæb. Til sidst lykkedes det dog at få dem begge ind. Den rygstribede pelamide var 1,5 kilo samt 52 centimeter lang. Jeg ville ønske, at den havde hugget uden en makrel på pirken, slutter han, men det er trods alt bedre end ikke at have fanget den.
Hvordan kan vi fiske mere målrettet efter pelamider i Danmark?
Det siger sig selv – at den bomstærke pelamide vil været et eftertragtet bytte for lystfiskerne, da den kan svømme dobbelt så hurtigt som en makrel og derfor leverer den vildeste fight. Så spørgsmålet er – hvordan kan vi fiske mere målrettet efter dem – og måske fange mange flere af disse superattraktive og velsmagende fisk? Henrik Carl fra Fiskeatlasset har et rigtig godt bud:
– Det var både de lokale og vores erfaring, da vi fiskede efter dem ved svenske Ringhals for nogle år tilbage, at tobisfluer slog alt andet med flere hestelængder. De lokale fangede mange flere fisk på disse, og da vi var 10 danske lystfiskere deroppe blankede samtlige af dem, der fiskede med tobislignende blink. Dem der fiskede store synkende bombardaer med tobisfluer, og som fiskede dem hurtigt ind – fik derimod en del fisk, selvom der selvfølgelig også skulle arbejdes for dem. Selv fik jeg syv – og dem, der fiskede på samme måde, fangede nogenlunde det samme. Der var altså en klokkeklar trend til, at det der rykkede, når det gjaldt pelamider, var hurtigtfiskede tobisfluer. Og netop det, at Rasmus Hansens pelamide faktisk tog ophængeren, er måske ikke helt tilfældigt, slutter Henrik.
Der er ingen grund til at valfarte til netop Helsingør, hvor pelamiden forleden blev fanget. De findes nemlig også andre steder, hvilket vi vender tilbage til i en anden nyhed senere i dag. Stay tuned på fiskogfri.dk, hvor vi løbende vil informere mere om evt. flere pelamide fangster. Fanger du selv en pelamide – så send os meget gerne et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller kontakt Henrik Carl på Fiskeatlasset.
Læs historien om pelaminden fra i går her.
