– Pelamide-feberen har også fået tag i mig, så i mandags havde jeg min første tur til Studstrupværket, hvor jeg fiskede fra min pontonbåd, fortæller Leif Christensen. – Det var ikke helt optimalt, da fiskeriet efter de eksotiske fisk foregår i den knap så eksotiske kølevandskanal – eller lige ved udløbet af den…

– Jeg fik dog lidt indtryk af fiskeriet, samt hvordan det skulle gribes an. Så i dag torsdag var synkelinerne fundet frem og de små fiskeimitationer friskbundet fra stikket fyldte flueæsken. Efter arbejde gik turen igen mod Studstrup. Ret hurtigt havde jeg et hug og troen på, at det ville lykkes at fange en af de svære pelamider voksede. Efter en times tid var der fast fisk, og efter en god fight gled fisken over netkanten… Det var lykkedes.

– Som så meget andet er det altid den første, der er sværest, og efter lidt tid havde en pelamide igen taget fluen. Efter en kort fight blev forfanget skåret over af de skarpe tænder, og det var faktisk lidt øv, for den virkede som om, at den var bedre end den første. Hvor er det bare fedt med noget nyt fiskeri, hvor der er mange nye ting at forholde sig til. Skal der mon laves et andet forfang, som er stærkere? Hvordan skal sådan en fisk nu tilberedes for at få det bedste ud af den? Spørgsmålene er mange. Håber ikke det bliver den sidste rygstribede pelamide jeg har fanget, for det er stærkt vanedannende med sådan nogle topedoer for enden af forfanget. Mit indtryk af fiskeriet er, at det kan være lidt svært. Bedst held har fluefiskerne, måske fordi små fluer med godt med flash på 3-4 cm har vist sig som værende at foretrække, selvom der selvfølgelig også bliver fanget på andet. Så det er bare afsted til vandet, slutter han.

Pelaminderne i Danmark har fået utrolig meget omtale på det sidste, og mange steder omtales de som ”tun”. Bare lige for at slå det fast: En rygstribet pelamide er IKKE en tun – og den er heller ikke specielt tæt på at være det. Bevares – den tilhører makrelfamilien, lige som tunen, men de er ikke specielt nært beslægtet.  

 

Friluftsland

 

Det var på denne flue, at Leif fik sine fine pelamider.

Det var på denne flue, at Leif fik sine fine pelamider.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This