VORES FÆLLES HAV – IKKE JERES LOSSEPLADS. SLAM JER!

Så er dagens demonstration mod dumpning af slam i forbindelse med bygningen af den omdiskuterede Lynetteholm ved København vel overstået. Bådene er i havn, og demonstranterne er gået hjem. Protesten, der fik massiv pressedækning, havde talstærk opbakning fra et bredt udsnit af beboerne i og omkring København.  Alene omkring Inderhavnsbroen og kajerne i Københavns Havn var der i omegnen af 1.000 demonstranter midt på dagen, hvor langt over 100 både havde taget turen fra Oceankaj gennem havneløbet ned til Fisketorvet og retur igen for at markere deres holdning til de uoprettelige skader, som byggeriet af Lynetteholmen risikerer at påføre Øresund og Køge Bugt.

Vi må håbe at demonstrationen, der blev arrangeret af lystfiskeren Nikolaj Kolding Pedersen, har åbnet politikernes øjne for, at man bliver nød til at revurdere projektet og ikke mindst miljøvurderingerne meget grundigt, inden det overhovedet overvejes, hvorvidt projektet skal realiseres.

 

Køb fisketegn

Juniorboxen - Hvidovre Sport

GOD VEJRUDSIGT TIL DEMO MOD DUMPNING AF SLAM

Som du har kunne læse om på fiskogfri.dk afholdes der lørdag den 15 januar en stor demonstration imod dumpning af giftigt slam fra byggeriet af Lynetteholmen ud for København. Det er muligt at deltage i demoen både fra småbåd, turbåd og fra land.

– Der loves på nuværende tidspunkt fantastisk vejr, med vind under 6 sekundmeter hele dagen fra vest. Arrangementet bliver derfor med sikkerhed gennemført, lyder det fra arrangøren Nikolaj Kolding Pedersen. – der har følgende info til den sejlende del af protestarrangementet: – Vi mødes senest kl. 12.00 (se her hvor) men kom gerne i god tid. Vi sejler i kortege, så de største skibe sejler først. Dette sker af hensyn til broåbning og skal overholdes. “Skipper” sejler forrest, og andre skibe, som behøver broåbning, skal sejle direkte efter ham. Så kom i god tid. Den mindste brohøjde er 5,4 meter. VHF kommunikation foregår på kanal 72. Hold gerne fornuftig afstand i mellem bådene (mindst 40 meter) og husk at sejle i kortege. Husk redningsveste til alle ombord. Vi holder til styrbord i havnen og overholder fartgrænsen på makimalt 6 knob. Se ruten på kortet ovenfor.

Du kan løbende følge opdateringer på protestarrangementet her.

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport