Som du har kunne læse de sidste par dage på fiskogfri.dk bliver der afholdt en stor demonstration lørdag den 15. januar imod den slamdumpning fra bygningen af Lynetteholmen, der kan risikere at ødelægge rigtig meget af fiskeriet i Køge Bugt og Øresund.

– Spar Lystfiskeri har netop meddelt, at de bakker op om protesten og sender et af deres skibe – Skipper (ovenfor) – afsted med plads til 50 gratis deltagende ombord, fortæller arrangørern Nikolaj Korsholm Pedersen. – Der er afgang fra Lautrupkaj, Østerbro d. 15 januar kl 11.15. Skibet forventes tilbage samme sted i mellem klokken 14 og 15. Tilmelding er efter først-til-mølle-princippet og gøres ved at skrive en privatbesked til Nikolaj Kolding Pedersen med antal deltagere. Der er mulighed for at købe sodavand, øl, slik og pølser ombord skibet. Mange tak til Spar Lystfiskeri, slutter han.

Du kan læse mere om demonstrationen fra småbåd her – og fra land her.

Læs om DN og DSFs indsigelse mod projektets miljøgodkendelse her.

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This