KARPEFISKERI FRA BÅD – DEL 3

Kristian Graubæk med et af sine bedste minder fra bådfiskeriet efter karper – en super flot svensk Anaboda karpe.

I denne sidste del af Karpefiskeri fra båd del 1-3 går vi tættere på vigtige aspekter som opankring samt hvilken dybde og placering, der er optimal i forhold til vind og fiskespots.

 

AF KRISTIAN GRAUBÆK

 

VED OPANKRING AF BÅDEN er der en række forhold, man skal tage med i betragtning. De tre mest betydende forhold er afstand til fiskespots, vindretning og dybden, hvor man vil lægge båden.

Jeg har indtil videre placeret båden på mellem 25m og 195m afstand til fiskespots. Man vil sikkert godt kunne lægge sig tættere på, men jeg vil gerne holde bare en smule afstand, for ikke at risikere at skræmme fiskene, når jeg bevæger mig rundt i båden eller flytter på ting, der skramler. Jeg tænker, at fiskenes forstyrrelsesafstand også afhænger af øvrige aktiviteter på søen. Her hvor jeg har fisket i Sverige sommeren over, sejler der motorbåde, og enkelte steder har der også været vandskisejllads. Her vil man nok godt kunne fiske tættere på ens spots, og noget der taler for det, er at jeg faktisk har fanget tre karper, imens bådmotoren stod i høj tomgang for at lade på batterierne.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Da jeg oftest fisker, hvor vinden står på, har jeg derfor normalt vinden i ryggen. I stedet for at ligge lige på vinden, foretrækker jeg at ligge lidt på sned i stedet, for at begrænse bådens rotation, når der er vindstød. Hvis båden ligger lige for vinden, vil den kunne rotere til begge sider af vinden. Jeg har fisket med vindstød på op til 14 m/s, uden at det har virket problematisk i forhold til hugindikation.

Karpebådens opankringsdybde

Under mit karpefiskeri fra båd, har jeg haft båden opankret fra 1 til 6m vand. I forhold til, hvor effektivt jeg har kunnet fiske, har det ikke betydet ret meget. Fordelene ved det lavere vand er at man kan samle ting op som man taber, og at man kan stå på bunden ved fotografering af fisk. Vandbilleder af fisk er bare lækre.

Udover at have båden flydende, kan jeg også gå ind i tagrør eller dunhammer og binde den fast til planterne, eller helt ind på søbredden med den og trække den op så den ligger stille. Det sidstnævnte kan dog kun lade sig gøre, fordi båden er dobbeltkølet. Havde den været V-formet, ville den have lagt sig på siden. Denne mulighed er god at have i baghånden, hvis vejret f.eks. er ugæstfrit ude på søen eller det bare giver bedst mening i forhold til fiskeriet.

 

kortlægning af dybdekurverne i forbindelse med pladsskifte. De gule trekanter er mine spots og huset er hvor båden skal være. De gule huse er steder som var potentielt egnede steder til båden, men som ikke blev taget i brug, da det var for tæt på skrænten til den gamle flodseng, hvor der lå for mange sten neden for, til at jeg med sikkerhed kunne få ankeret op igen.

Kortlægning af dybdekurverne i forbindelse med pladsskifte: De gule trekanter er mine spots, og huset er, hvor båden skal være. De gule huse er steder, som var potentielt egnede steder til båden, men som ikke blev taget i brug, da det var for tæt på skrænten til den gamle flodseng, hvor der lå for mange sten neden for, til at jeg med sikkerhed kunne få ankeret op igen.

Flytning til en plads og valg af fiskespot

Når jeg skal flytte plads, og teltet er slået op, kan jeg enten kigge ud ad døren fortil og styre båden, eller relativt nemt ligge teltet ned og se ind over det. Det sidstnævnte er klart det mest fornuftige, da man har et bedre overblik i forhold til øvrige sejlende og øer mm, som man ikke kan se på søkortet. Da båden alligevel sejler bedst ved 5 knob, når den er læsset, har man rig mulighed for at følge med på kombiinstrumentet og orientere sig om, hvad der foregår. Jeg har erfaret, at det altid er godt at følge med på ekkoloddet, når man sejler nye steder. Oftest går det godt, men jeg har også nogle gevaldige ridser i skroget og hakker i propellen, fordi jeg ikke nåede at se, at bunden steg meget brat op til overfladen. Omvendt har jeg også fundet ud af, at jeg kan sejle på 40 cm vand uden at impelleren suger luft ind.

Et alternativ til at forsøge sig frem, er at bruge kombiinstrumenterne. Her har jeg to muligheder. Er det helt ukendt farvand, hvor jeg skal sejle langt og jeg ikke har søkort, så bruger jeg mit Active Target fra Lowrance til at se 15-20m frem foran båden. Er det kun på kortere delstrækninger jeg har et utilstrækkeligt søkort eller når jeg skal igennem snævre passager, så kan jeg cirkle med båden og bruge min sidescan og derved få et indtryk af, hvordan bunden ser ud. Når jeg er fremme ved pladserne, og de er på dybere vand, laver jeg en kortlægning af bunden med Lowrances Genesis Live funktion på kombiinstrumentet. Samtidig holder jeg øje med ekkoloddet, så jeg kan se, hvor der er blød/hård bund og grødebælter.

Når jeg har dannet mig et overblik, begynder jeg at finde de steder, jeg gerne vil fiske. Ud over dybdekurver og grødebælterne, samler jeg også viden om den nøjagtige kvalitet af bunden. Hertil anvender jeg en 5,5m lang hasselstage til at føle mig frem. Når de nøjagtige spots er fundet, bliver de markeret på kombiinstrumentet og der bliver lagt en H-markør. Dette gør jeg for alle spots, og til sidst har jeg på skærmen mulighed for at vælge den bedste placeringen af båden. Det bliver markeret som et WP og derefter sejler jeg derhen og ser om jeg fortsat er tilfreds. Er jeg det, starter jeg proceduren med at få fortøjet båden, som beskrevet i ”Karpefiskeri fra båd del 2”.

 

Morgenstemning i karpebåden.

Morgenstemning i karpebåden.

Fight af karper fra båd

Kulminationen på opbygning af båden, indkøb af grej, alle de øvrige forberedelser, rekognoscering af vandet og udlægning af taklerne er selvfølgelig, når der er hug. Jeg har erfaret, at fight af fisk fra en stabil båd, på mange måder er det samme, som fight af fisk fra land, hvis ens takler ligger på ydersiden af snags og åkandebælterne. Der hvor der er fordel ved at fiske og fighte fra båd, er at man på de større søer er tættere på, hvor man fisker. Man har bare bedre føling med, hvad der foregår, når der er 75m line ude, end når der +250m line ude. Ulemperne, når man får fisken ind i nærheden af nettet, har også sine ligheder. Ankertov, eller stænger til at holde båden fast, er begge ting, som fiskene gerne vil rundt om. Ligesom når man fisker fra land, har de en tendens til at finde siv og buske til sidst. Det er vist bare et vilkår, som man lærer at håndtere med tiden. Dog har jeg meget lidt fidus til at bruge stænger der holder båden fast, da man ikke har mulighed for at få fiskestangen rundt om, hvis fisken vælger at svømme rundt om stangen, der holder båden. Her foretrækker jeg klart at ligge for anker, eller at båden er bundet fast i siv.

Karpefiskeri fra båd – nye muligheder

Fiskeri fra båd giver nye muligheder. Både på den mindre sø man normalt fisker fra land og for fiskeri på de store søer, som er uoverskuelige fra land. Desværre er reglerne om isætning af egne både i søer i DK temmelig strikse. Så det at fiske fra båd på offentlige vande, er stadig for de få stædige, der kan indrette sig på en foreningsjolle eller de eventyrlystne, der forsøger sig på de store vande med næsten ingen karper. Men det har også sin charme, for der er stadig muligheder for jomfruelige fisk i Danmark.

Bådfiskeri efter karper er kommet for at blive. Blandt andet har jeg det seneste halve år talt med en del forskellige karpefiskere, som enten så småt er i gang, eller som vil starte op med bådfiskeri her i 2023. Så med tiden vil der nok komme endnu flere bådkarpefiskere, og inden længe, er det normalt at se karpebåde på de større søer.

 

I en velindrettet båd, er der komfortabelt uanset vejret. På billedet ligger båden i skyggen af en stor poppel, under en af de 3 hedebølger jeg var igennem i sommers.

I en velindrettet båd, er der komfortabelt uanset vejret. På billedet ligger båden i skyggen af en stor poppel, under en af de 3 hedebølger jeg var igennem i sommers.

 

Og så slutter vi ellers, hvor vi startede. Her får du et af mine allerbedste minder fra karpebåden:

Jeg er netop kommet tilbage til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spændt helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer dog, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Fedt.

Tændt og fokuseret strammer jeg yderligere op, og kan heldigvis mærke, at det stille og roligt giver sig derude. De åkander og grøde den sad fast i, har givet sig og roligt får jeg pumpet fisken retur. Efter 20meter tovtrækning, hvor den flere gange får løs line for at komme fri, kommer den helt fri og ud på åbent vand. Her tager pokker ved karpen, der straks søger ud på dybere vand – ud over skrænten til den gamle flodseng. Da jeg ved hvad der ligger på bunden, bliver stangen instinktivt løftet så højt jeg kan, for at den ikke skal skrabe linen hen over de mange sten og grene.

Ude på det dybere vand finder karpen desværre et stort sunkent træ, hvor den sætter sig fast. Jeg slår bøjlen over, og den kommer heldigvis fri igen, men da jeg strammer linen op, sætter den sig desværre fast igen. Det er ikke godt. Jeg slækker på bremsen, og går over i den lille båd, så jeg kan komme til at fighte den direkte fra oven, og her er jeg endnu en gang glad for, at jeg har styr på grejet, da den lille båd allerede er pakket med afkrogningsmåtte og net.

Ude over fisken, får jeg den fri af det store, sunkne træ, og da linen bliver spændt op, kan jeg se, at den har flyttet sig godt 15m. Endelig er jeg ordentligt i kontakt med fisken på kort line. Karpen er nu lige under båden og cirkler rundt 2-3 meter nede. Efter nogle minutters tovtrækkeri, kan jeg nette en af de smukkeste spejlkarper, jeg nogensinde har fanget. Tilbage i den store båd, kan jeg nyde en stor smuk Aneboda spejlkarpe. Det er en af de helt klassiske med store flotte skæl på siden af kroppen. Farverne er dybe. Karpen er mørk over ryggen, gylden på bugen og ind imellem så rød, at den næsten har lilla toner. Så smuk og mindeværdig en fisk. 

Når det rigtig blæser…

Seks tips til karpefiskeri fra båd:

  • Hvis du fisker på åbent vand, så brug en båd på minimum 16 fod og tag en mindre båd med til udlægning af takler og ankre samt rekognoscering, landgang og fight mv.
  • Sørg for at mindske bådens rotation med det 4. anker – også for at minimere bølgernes påvirkning. Indret båden, så den kan gøres tungere.
  • Hold dig varm, tør, veludhvilet og mæt. Og medbring rigeligt med strøm til lys og hygge.
  • Træn udlægning af ankre i roligt vand til at starte med, så kan du altid senere kan lægge dem ud i blæsevejr og om natten.
  • Hvis ikke du kender grænserne for egne evner, så skriv i det mindste en sød seddel til dine kære, inden du tager afsted.
  • Tag ud på vandet, afprøv jeres grænser, find fiskene og nyd det der følger!

 

Læs “Karpefiskeri fra båd – del 1” her.

Læs “Karpefiskeri fra båd – del 2” her.

 

Forshaga Akademin
Grejxperten