dec 21, 2025 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Mexico er synonym med sailfish- og marlinfiskeri til en relativt rimelig penge. Men den ultimative drøm må være at praktisere dette fiskeri fra egen båd – og uden en kaptajn, som praktisk taget fanger fisken for dig. Og kan det gøres samtidigt med, at kæresten nyder ferien lige så meget som dig selv, så er det vel nærmest perfekt. Følg med på en tur til Mexicos fantastiske farvande, hvor drømmen lurer…
TEKST: KASPER RAMKJÆR, FOTO: MIA BJERRE HANSEN
VORES BLIKKE flakker nervøst, da vi ser, hvad der skal være vores hjem den næste uge. Den båd er enorm! Jeg er vist kommet til at overdrive mine erfaringer med sejlads af større både en smule, da vi skulle have lejemålet i hus. Da Mike ser vores forundrede blikke, kommenterer han tørt »this is the real thing, you know….«. Ja, fandme så! Foran os ligger en 38 fods off-shore marlinbåd med 2×350 hp twin-engines dieselmotorer, der allerede brummer dybt. Der er ved at blive læsset en hel trillebør med massiv is i køleboksene – udelukkende til at køle en potentiel fangst. Men bedst af alt: man styrer fra en rigtig flybridge tre meter over vandet, hvor man, samtidigt med, at man udlever sin kaptajn-drøm, kan spejde efter havets storvildt.
To timer senere er båden fuldt lastet til en uge. Der er rigeligt plads til to personer i en båd med seks køjepladser. Vi bakker forsigtigt ud fra kajpladsen, og efter et par timer er der efterhånden styr på bådens funktioner. Min kæreste Mia ligger allerede og slikker sol på fordækket, og jeg drikker min første Corona ombord. Da slapper vi først rigtigt af og får kigget ind mod land. Det røde ørkenlandskab med meterhøje kaktusser falder direkte ned i det blå hav. Naturen er barsk og smuk.
Ka-pow!! – kajakfiskeri når det er fedest. Kasper Ramkjær med en Jack Crevelle på 7,2 kilo!
Bluewater og trolling efter guldmakrel
Efter en nat for anker i en lille bugt er vi efterhånden kommet fri af øerne, og havet er spejlblankt. Vandtemperaturen er stadig et stykke under de 27° C, som er græn sen for hvad marlin i området tolererer. – Pokkers, måske er vi lige kommet et par uger for tidligt, tænker jeg. Ekkoloddet viser et pludseligt fald fra 50 meter til 250 meter, og lidt efter kan bunden ikke registreres. Vandet skifter i det samme fra turkis til en dyb, dyb blå farve – blue water!
Outriggerne bliver smækket ud, farten sat til syv knob og snart hænger sprutteskørter og diverse gummifisk i en formation, som jeg har læst mig til på nettet. Selvom jeg muligvis ikke gør det hele korrekt, og selvom vandet er lidt for koldt, er det en fed følelse. Jeg fisker marlin på mit eget grej, men vel at mærke med mig selv som kaptajn og min kæreste som dæks-«dreng«. Efter et par timer når vi til et område, hvor der driver løsrevet Sargasso-tang. Fra en tidligere tur til Costa Rica husker jeg, at vi som regel havde godt fiskeri efter guldmakreller nær flydende genstande. Vi troller derfor på kryds og tværs gennem området.
Pludselig udløses en af outrigger-klemmerne med et højt klik, og den første guldmakrel trækker af sted med en lilla sprutte. Efter en hidsig fight lander vi den første guldmakrel på fem kilo, og vi er tilfredse. Nu har vi i det mindste fanget noget, og guldmakrel er en fantastisk spise.
Yellowfintun og Jack Crevalle
Det er ren afslapning. Næste dag troller vi nord på. En flok delfiner dukker op og følger båden i over 20 minutter. Der er ca. 30, og man kan tydeligt se dem lege i det klare vand. Dagen er i hvert fald allerede reddet for Mia, der i ren begejstring næsten kan røre delfinerne, når de kommer op tæt på båden. Lidt senere ser vi et par enorme plask 500 meter væk. I håbet om at det er jagende fisk, troller vi efter, og med ét springer en ørnerokke på ca. 20 kilo helt fri af vandet tæt på båden.
Efter sigende skulle deres spring være et forsøg på at frigøre sig fra parasitter. Vildt ser det i hvert fald ud, når de smukt plettede rokker slår saltomortaler i luften. De næste par dage fordriver vi i dette område nær en stor klippeø – Partida Island. Der ligger et par mindre koralrev, som vi sejler ind til med de to kajakker, der ligger klar foran på skibet. Vi snorkler i det varme vand og ser i løbet af dagene masser af farvestrålende fisk – rokker, manta rays, fede ottearmede blæksprutter og sø – løver! På øen finder vi et kæmpe hval-skelet fra en af de mange gråhvaler, som hvert forår samler sig i området. Om dagen sejler vi 5-10 sømil til havs, og det lykkes os hver dag at fange bonito-tun, guldmakreller og et par mindre yellowfin-tun.
Fra kajakken får jeg yderligere en Jack Crevelle på 7,2 kilo og en mindre guldmakrel. Da det er ved at blive aften på den fjerde dag, sidder vi i solnedgangen og spiser sushi af dagens fangst. Alt er fantastisk, men der mangler dog en MEGET vigtig ingrediens: Billfish. Vi beslutter derfor, at vi næste morgen vil sejle syd på mod forhåbentligt varmere vande.
Endnu en guldmakrel pisker af sted. Fighten er i gang og Mia sætter hårdt mod hårdt!
Trolling efter sailfish
Sailfish på kornet er dagens mål: Vi har efterhånden trollet det meste af en dag, da temperatur-alarmen går med et par høje hyletoner. Vi har endelig nået de 27° C, som gør at bill-fishene kan være til stede. Begge spejder vi nu intensivt. Ingen af os har dog nogensinde set en marlin eller sailfish, men efter beskrivelserne skulle det ikke være til at tage fejl af. En lille rygfinne, samt den øverste del af halefinnen, skulle stikke op af vandet, når fisken står i overfladen og hviler sig. Herefter skulle det mest effektive være at smide en levende tun ud i nærheden af den. Efter et par timers spejden og et dalende håb sker det.
Halefinnen står lige så tydeligt op af vandet ca. 50 meter forude. – Der er en billfish, råber Mia, og adrenalinen allerede pumper rundt i kroppen. – Vi har ingen levende tun, fortsætter hun. – Den gik til sushi i går. Beslutningen bliver hurtigt taget. Vi sejler hele arsenalet af sprutter hen foran den, så må det briste eller bære, men desværre forsvinder fisken i samme øjeblik, vi passerer den. Pis, pis, pis råber jeg og fortryder allerede, at jeg ikke smed en levende hestemakrel ud til den. Men i det samme dukker den op lige bag båden efter en af gummifiskene. Den slår hidsigt til den med næbbet, men forsvinder igen.
Straks efter kommer den op bag den nærmeste af agnene, som kun fisker tre hækbølger væk. Med ét går knarren. Den er kroget, og før jeg kan nå ned fra flybridgen, har den allerede danset to gange hen over vandet. Mia sejler langsomt fremad, mens jeg i eftermiddagssolen fighter den smukkeste sailfish på et spejlblankt hav. Der er ikke en båd eller en bygning, så langt øjet rækker. Kun vild natur og så mig med min første billfish – oven i købet fanget på egen hånd.
Dagens ret ombord – sushi ad libitum, grillet guldmakrel og champagne. Hvad mere kan man ønske sig?
Alt ind på at fange en marlin
Marlin er vores næste mål, og den følgende morgen bliver jeg vækket klokken 6.30. Mia har lavet morgenmad, og vi skal ud og fiske marlin. Fedt – hun må være blevet bidt af fiskeriet. Allerede kl. 7.30 sidder vi i morgenluften og spejder efter halefinner. To mexicanske fiskebåde med lokale fiskere er ankommet, hvilket også indikerer, at der er fisk i området. Med ét ser vi tre tun på 3-4 kilo flyve af sted hen over vandet. Og lige så snart de lander, hopper de fri af vandet igen. Noget stort jager dem tydeligvis, og vi sejler febrilsk i deres retning. Det kan kun være marlin. Dette scenarie udspiller sig gang på gang, mens vi mere og mere desperat forsøger at nå frem i tide.
Pludselig ser vi fire sorte pletter på overfladen langt fremme. Det må være fugle gætter vi, men sejler alligevel derhen. Vi nærmer os, og pludseligt går det op for os. To marlin står helt tæt i overfladen, og de kan ses helt tydeligt. Efter succesen med sailfishen sejler vi lige hen forbi dem. De forsvinder et øjeblik, hvorefter en af dem dukker op bag båden et par sekunder. – Hvor blev den af, råber jeg, mens vi spejder ud over havet. Først da går det op for mig, at en stor del af linen allerede er pisket af et af hjulene. Knarren kører med en så høj-frekvent lyd, at jeg ikke umiddelbart har registreret det som hug. Jeg anede ikke at min knarre kunne lyde sådan!
Jeg får stoppet udløbet, og Mia får vendt båden, så vi kan sejle lidt line tilbage i tilfælde af endnu et langt udløb. Fighten har stået på i 20 minutter, da fisken viser sig 50 meter bag båden, hvor den slår hovedet fra side til side et par gange. Men til min skræk er to pangaer, med lokale fiskere kommet til. De har nærmest lagt sig mellem mig og fisken, og jeg må slække på linen, for at fisken kan gå ned i dybet og min line komme væk fra deres båd-skruer. Jeg bander og laver fagter i et aldeles forståeligt internationalt sprog, men lige lidt hjælper det. Til sidst lykkes det, at få fisken hen under båden, og jeg begynder at pumpe den op.
En marlin kan indbringe en god slat penge for de lokale fiskere. Kort efter billedet er taget forsøger den nærmeste båd at gaffe fisken flere gange.
Længe før vi egentligt kan se fisken, lyner og glimter dens fuldstændigt skrigende blå striber i dybet – det er uden tvivl en striped marlin. Den kommer op kun fem meter fra båden og lægger sig i overfladen tydeligvis træt. Men I det samme øjeblik kommer en af de lokale både sejlende for fuld hammer hen til fisken, og til min absolutte rædsel, har skipperen en lang rusten gaf i hånden. Han vil sgu stjæle fisken! Jeg får lige akkurat trukket den omkring 100 kg tunge fisk ud af hans rækkevidde og hen til båden, hvorefter jeg skriger desperat til Mia, at hun skal skynde sig at tage et par billeder.
Situationen er fuldstændigt surrealistisk og kaotisk. Den gale fisker bakker endnu en gang hen mod fisken med sin gaf. I sidste øjeblik får jeg fat i næbbet på fisken og vendt dens hoved ned i vandet. Med et kraftfuldt slag med halen dykker den ind under båden, idet forfanget øjeblikkeligt bliver skåret over på skrogbunden. Rystet står jeg tilbage med den knækkede leader i hånden og en rasende lokal fisker. Men efterhånden breder glæden sig. Mission billfish lykkedes, og fisken har fået sin frihed.
Bliv din egen marlinskipper
Vi sejlede i farvandet omkring den sydligste del af den Californiske halvø – Baja California – nærmere bestemt i området ud for La Paz. Dette område ligger på indersiden af halvøen og er derfor beskyttet mod Stillehavets brænding. Fiskeriet er meget sæsonbestemt, men der er altid store fisk i farvandet. Sæsonen for de forskellige arter kan ses her www.cabosbest.com/cabo-fishing-seasons.htm . Hvis man har duelighedsbevis, eller på anden vis kan dokumentere sejlkundskab, er der to sejlbåde man kan leje. Motorbåden kræver, at man kan dokumentere erfaring med større motorbåde, men den er simpel at sejle). Udlejeren Bob er meget hjælpsom og kan kontaktes via følgende hjemmeside www.seascapecharters.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009
jun 25, 2025 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri
Fiskeriet efter blue marlin på Kap Verde er i verdensklasse – intet sted får du en større chance for at opleve et pragtfisk som denne splintrer overfladen i kaskader af vand.
I 2008 gik syttenårige Marco Nielsens vildeste drøm i opfyldelse – at blive skibsdreng på big-game båden Amelia hos verdens mest fangende marlinkaptajn i 2008 – Zak Conde. Følg med til Kap Verde, oplev livet som skibsdreng – og få historien om et par danskerture med Thomas Petersen fra Fairpoint, der vil gå over i historien. Her blev der nemlig landet 27 marlin op til 900 lbs på blot to uger.
AF JENS BURSELL, FOTOS: MARCO NIELSEN, THOMAS PETERSEN, INGRID MARIE VINCENT, JENS BURSELL OG ZAK CONDE
– LIVET SOM SKIBSDRENG på en biggamebåd er en både hård, spændende og intens oplevelse, fortæller Marco. – Det er lange dage, store bølger, brændende sol, svedige fights og dramatiske landinger, der især brænder sig ind på nethinden efter flere ugers intensivt fiskeri på det åbne hav ved Kap Verde.
– En af de oplevelser som gør mest indtryk indtræffer efter en uges tid, hvor vi har et par kunder fra New Zealand, fortsætter Marco. – Marty – den anden skibsdreng – er taget hjem, så nu er det Chy og jeg der står for at få tingene til at køre på dækket. I dag fisker vi fire stænger med Kona Heads, der danser rundt i Efter en halv times sejlads, gør Chy og jeg klar til at sætte grejet ud. Og efter relativ kort tid ryger lineclipsen med et smæld, idet en massiv blue marlin basker sin tunge krop fri af vandet bag båden.
Marco Nielsen fra Værløse havde en fantastisk tid på Amelia som skibdasdreng. Selvom omdrejningspunktet var marlinfiskeri, blev det også tid til lidt wahoo i pauserne.
– Adrenalinet suser igennem kroppen, og på et splitsekund er jeg helt oppe i det røde felt. Zak råber og skriger: – Come on Marco, take the other lines in… – Jeg står helt i mine egne tanker, og er nærmest paralyseret over at have set og oplevet det, jeg så længe har ventet på. Men med et sæt vågner jeg op til realiteterne. Lynhurtigt ruller vi de andre liner ind, mens kunden får fat i stangen med den vilde marlin for enden af linen. Med det tunge grej bakser han sig over i stolen, mens Zak råber – Come on Roger, wren – wren. – Fisken er på vej mod båden og linen er faretruende slap.
– Linen bevæger sig hurtigt imod båden, og Zak begynder at sejle for ikke at få alt for slap line. Han råber og skriger, at der skal hjules ind, hvis ikke vi skal miste fisken. Og det må bare ikke ske, for det er en stor fisk. Til alt held bliver linen stram igen, og kører nu ud – og op mod overfalden. Et sekund efter vrider den flotte marlin sig i luften, så kaskader af vand sprøjter til alle sider. Solen er stegende varm, og i takt med at fighten trækker ud, bliver vi mere og mere dehydrerede.
Kona Head’et Zak Attack Lure står for en stor del af blue marlin fangsterne på Amelia og Beaste’n. Som navnet antyder er den designet af Zak Conde, hvis PR liste tæller bl.a. blue marlin op til 1309 lbs, black marlin op til 1072 lbs
og bluefin tun op til 875 lbs.
En vild marlin ved båden
–Da forfanget endelig kommer til syne, tager Chy fat i linen med hænderne, forklarer Marco. – Selv efter 40 minutters fight har fisken massive kræfter, så det er om at passe på, at den ikke går amok ved bådsiden. Endelig står jeg øje til øje med den smukke fisk – en fisk som jeg altid har drømt om at røre med egne hænder. Jeg tager fat i næbbet, så Chy kan tage krogen ud. Men pludselig kan jeg mærke, at vreden ulmer i den kraftfulde fisk, og jeg ved, at det er nu, jeg skal holde fast. Den er så utrolig stærk, at jeg er lige ved at give op, men til sidst falder den heldigvis til ro. Chy prøver atter at tage krogen ud, og få sekunder efter er fisken sat fri, som alle de øvrige blue marlin, der bliver taget fra Amelia. Glæden breder sig og udvikles til vild jubel, idet Zak estimerer fisken til 750 pund. Det er den første marlin jeg har været med til at lande som skibsdreng, så jeg er pavestolt.
En flot yellowfin tune kommer til bådsiden
– Klokken nærmer sig frokosttid, så jeg beslutter mig for at lave sandwiches til kunderne. Solen er på sit højeste, og det er stegende varmt. Mens jeg leger smørrebrødsjomfru, ser jeg pludselig et kæmpe plask bag den yderste stang. Linen suser derud af på en af stand-up stængerne, og vi er alle i tvivl om det er en marlin eller en tun.
– Efter en lang fight nærmer den sig båden, hvor vi kan se, at det er en yellowfin tun. Jeg finder handskerne frem og har gafkrogen fastklemt i min anden hånd. Planen er, at jeg skal holde fast i fisken, mens Chy holder forfanget med hænderne. Det skal gå stærkt, for bare en enkelt fejl kan gøre, at vi mister fisken. Heldigvis får jeg kroget den rigtigt første gang, så nu er det bare om at få den slået ihjel med et bat, inden den begynder at sprælle for meget rundt. Da fisken er vel oppe i båden viser det sig, at den vejer fantastiske 92 kilo.
Høj sol, god udsigt, moderat med vind og en springende marlin for enden af linen – ja så bliver det vist ikke bedre…
Klar til nye fiskedage på Atlanterhavet efter marlin
– Da fiskedagen er omme, ruller Chy og jeg stængerne ind, hvorefter vi går i gang med det møjsommelige arbejde, det er at rengøre både stænger, liner og hjul. Derefter giver jeg mig i gang med at vaske båden indvendig, så vi kun skal vaske Amelia udenpå, når vi kommer i havn. Der er en hel del arbejde at se til, men med et godt samarbejde mellem Chy og jeg, bliver opgaverne alligevel hurtigt løst. Efter et stykke tid når vi ind til havnen i Mindelo, hvor arbejdet med at klargøre båden til den næste dag fortsætter, idet vi siger farvel til vores kære venner. Som tak for indsatsen får jeg en kasket til minde om en fantastisk fisketur.
– De følgende dage står den igen på nye kunder – og denne gang er det danskerne Peter Meinertz, Søren Meinertz og Lars Schmidt. Vandet er helt blåt og solen skinner fra en skyfri himmel. Dagen er perfekt, og jeg kan mærke, at alle er tændte og ivrige efter at fange nogle store blue marlin. I dag fisker vi med seks stænger, hvoraf de to midterste er stand-up grej. Koncentreret observerer vi de seks blækspruttelignende Konaheads, der dasker rundt i overfladen bag båden, mens vi brændende håber på at se næbbet fra en gigantisk marlin bryde overfladen – og slå ud efter de lokkende overfalde agn.
Et heftigt tunhug
– Sekunder efter lyder smældet fra lineklemmen, og for enden af linen springer en flot tun fri af vandet. Nu er det Peters tur, og jeg gør klar med fightbæltet. Fisken har taget agnen på stand-up stangen. Mens Peter får kontrol over situationen, spotter jeg endnu en tun bag båden, der blot ti sekunder efter flår lineklemmen ud af outriggeren. Linen pisker af hjulet, mens Schmidt, der var i gang med at tænde for videoen, kommer susende ud af kahytten… Sekunder efter har han godt fat i stangen, og fisken er stadig på. Chy og jeg får hurtigt rullet de andre agn ind, hvorefter vi går i gang med at afhjælpe det værste kaos. Schmidt får hurtigt rutinen i stolen, og efter blot tyve minutters fight, kommer den flotte yellowfin tun til syne i det dybt blå vand. Alle på dækket er helt vilde, men vi skal stadig koncentrere os, så intet går galt.
– Peter står stadig og fighter, mens svedperlerne pibler ned over hans varme pande. Jeg beslutter mig derfor for at hente kolde drikkevarer fra isboksen, og kort tid efter føler han sig noget bedre tilpas. Snart er fisken tæt på, og Chy får fat i forfanget i første forsøg. Med samme præcision får jeg gaffet fisken. Battet kommer hurtigt frem, og efter et par slag i hovedet er den færdig. Imens er Peter stadig i gang med den lange fight, men inden længe kommer også denne skønhed i sikkert i båden, så fiskeriet kan fortsætte.
Konaheads som disse udgør hovedbestanddelen af grejboksen, når der fiskes efter blue marlin. Fiskene kan dog også fanges på andre metoder – fx levende agn eller flue, der kastes ud lige bag båden, når marlinen er teaset ind. Metoden, der kaldes bait’n switch, blev også benyttet da Zak Gonde satte sine sandaler på krogsættet.
Kap Verde byder også på et udmærket fiskeri efter bomstærke yellowfin tun i den tunge kaliber. Denne krabat, er lige så lang som Marco selv.
– Mens de glade danskere jubler på båden, får vi hurtigt sat agnene ud med nyhvæssede kroge, og blot fem minutter senere ser Zak et næb i overfladen. Han råber til mig, men inden jeg får kigget det rigtige sted, har fisken allerede taget Kona’en. – Det er din tur Søren, råber vi i kor, mens han kommer tililende. Snart er alle liner rullet ind, og så er det ellers op til Søren i fightstolen. Den gule line stiger hurtigt med overfladen, og et øjeblik efter kan vi igen nyde springet fra en imponerende marlin, der med voldsom kraft kaster sit næb fra side til side i en sky af vanddråber. Men pludselig stopper de hidsige ryk for enden af linen. – Fisken er død, fortæller Zak, som kalder mig til side, og beordrer mig til at klargøre redningsbåden. Han vil have Schmidt og jeg ud i båden, så vi kan få nogle gode billeder. Til at starte med tror jeg, at han laver sjov med mig, men den er sgu god nok. Kort tid efter sejler vi ud på det åbne hav i en gummibåd der cirka var halvanden meter lang, og ender faktisk med nogle formidable billeder.
– Lige inden dagen går på hæld, får vi endnu et vildt hug fra en marlin i 800 punds klassen, som vi desværre mister. Men hvad gør det? Det har været en fantastisk dag på havet – og en oplevelse jeg aldrig nogensinde vil glemme. Dagens resultat bliver en blue marlin på 650 pund til Søren Meinertz, en yellowfin tun på 97 kilo til Lars Schmidt samt yellowfin på 85 kilo til Peter Meinertz. Sådan slutter Marco Nielsen sine fantastiske oplevelser som skibsdreng.
Marlinfiskeret på Kap Verde er blandt det vildeste fiskeri man kan opleve på verdensplan.
Konahead’et er monteret glidende på linen, så det ikke hæmmer krogholdet under fighten med store marlins.
Det vildeste fiskeår efter marlin
– 2009 var også virkelig god, fortæller den daværende ejer af biggame charter bådene Amelia og Beaste’n, danske Thomas Petersen, der også havde et fantastisk fiskeri. Min bådmakker var Søren »Pølsemand « Jensen – alias Gert Guldkæde, fortæller Thomas. – Udover at producere en film og tage billeder var planen også at teste den nye 40 fods Cabo – »Beasten « med 2 x 800 hk motorer. På den anden båd – Amelia – skulle Jan Svenstrup fiske sammen med Bjarne Lehné.
– Førstedagens fiskeri fra den nye båd med Zak som kaptajn gav to hug, men vi mistede desværre dem begge. De følgende dage gik det dog slag i slag, og da ugen var omme havde vi landet 13 blue marlin og haft 31 hug. Vi havde blandt andet en dag, hvor vi havde to Konaheads ude på de lange riggere – og to teasere uden kroge helt inde bag ved båden. Fiskeriet var helt vildt, og det lykkedes os at tease adskillige marlin op bag båden, hvorefter vi hev teaseren ind og smed en balihoo agnfisk på en enkeltkrog ud bag båden, som med det samme blev klasket af de aggressive marlin.
– Da vi havde fået de første tre marlin, gik der sport i at fange fiskene på underige måder. Zak tog derfor sin ene sandal, monterede den på en krog og kastede den ud til en marlin, som straks kastede sig over den velduftende godbid. I alt blev det til tre fantastiske fisk fanget på kaptajnens sure sandal! Samme dag havde vi på et tidspunkt et triple hug, hvor vi var nødt til at binde den ene stang til en kæmpestor fender og kaste den i vandet, for at undgå at hjulet skulle blive tømt for line, mens vi fulgte efter en anden fisk, der svømmede den modsatte vej… Det var fuldstændig vanvittigt, men til sidste lykkedes det os at lande to af de tre fisk, der vejede op til 400 lbs – inklusiv den fisk, der havde trukket rundt med fenderen, da den blev fisket op igen. Dagen gav i alt 6 fisk samt 9 mistede.
– Søren fik en 700 punder, og der var flere 600 pundere imellem fangsterne, som i snit lå på 350-400 pund. For at beskytte fiskebestanden bliver alle fisk genudsat – og vægtene er derfor simple skøn, når fisken ligger i vandet langs bådsiden. En af nætterne overnattede vi på et moderskib, så vi fik maksimalt med fisketid ude i de hotte områder. Alt i alt var det en rigtig hyggelig tur med flot vejr. Bjarne Lehne og Jan Svenstrup fik 9 marlin på Amelia med Marty Bates i samme uge.
For at bruge minimal tid på transport overnattede gæsterne på Amelia (tv) og Beaste’n (th) på dette moderskib en af nætterne.
Vilde marlinfights med Henrik Nielsen
– Ugen efter fiskede jeg med kammeraten Henrik Nielsen, fortsætter Thomas. – Inden han kom, havde jeg dog lige en solo dag, hvor jeg lagde ud med at fange en smuk 650 punds marlin. Sidst på dagen, da alle andre både er taget i havn, får jeg endnu et hug, og denne gang var det en storfisk, der gik fuldstændig bersærk. Fighten varede i 45 minutter, og Chy havde fat i forfanget adskillige gange, hvor fisken blev ved med at rive sig løs i det ene vilde udløb efter det andet. Til sidst fik vi den dog udtrættet så meget, at vi kunne få den op og ligge langs bådsiden, men da vi skulle til at afkroge den, dykkede den ned under båden og knækkede linen. I big-game sammenhæng tæller en marlin dog som fanget, når man har haft fisken liggende ved bådsiden og har haft fat i forfanget. Dagen gav i alt fire hug af blue marlin, hvoraf jeg som sagt landede de to. Desværre var det umuligt at få nogle ordentlige billeder af fisken, da vi kun var Zak, Chy og jeg i båden. Surt – for det er suverænt den største marlin jeg har fået, slutter Thomas.
Et historisk marlinfiskeri ved Cape Verde
I den efterfølgende uge fik Thomas Petersen og Henrik Nielsen i alt 27 blue marlin hug og landede 14 med to 700 pundere til Thomas som de største. Den første måned af 2009 sæsonen gav hele 49 blue marlin til Amelia med Marty Bates som kaptajn og 67 til Beasten med Zak Gonde som kaptajn. En sådan fangstrate kommer man ikke så meget som i nærheden af nogle andre steder i verden. Der er ingen tvivl om at Kap Verde roligt kan prale af at byde på verdens vildeste fiskeri efter blue marlin.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
aug 1, 2024 | Nyheder
Mens redaktionen har holdt sommerferie, er der løbet flere fine ferierapporter ind – blandt andet fra Rene Larsen, som har været i Mexico:
– Den første fiskedag starter vi med at prøve at se, om vi kan få nogle forskellige arter på, og allerede efter små tre timer er de første fine fisk kommet i land, fortæller han. – Vi får dermed et brag af en start på den første dag, men dette skal vise sig kun at være starten på en uforglemmelig tur.
– På andendagen skal vi ud til en lille ø og se, hvad der gemmer sig der. Det viser sig hurtigt, at vi rammer ind i en stime yellowtun, og der går ikke mange minutter, og før den første stang går, og det viser sig at være en flot tun på 70 kg. Aldrig i mit liv har jeg prøvet en kamp, der er så hård, for det tager halvanden time for to mand. Vi er godt trætte og vil egentlig gerne ind efter den hårde kamp, men vi prøver lige en sidste time, og det skal vise sig at lønne sig, for der går den anden stang. Endnu en yellowfin tun er hoppet på, og den er endnu større. Nu er vi fire mand, der kæmper for at få den i båden. Det tager næsten to timer, og jeg kan fortælle jer, at man sover utroligt godt efter sådan en kamp, for efter en hård fight med en 100 kilos tun, siger man pæn godnat efter fighten.
– Tredje dagen skal vise sig ikke at være særlig givende fiskemæssigt, men vi ser et syn, som jeg aldrig kommer til at glemme – nemlig 1-2000 delfiner der på én gang viser sig og følger os i flere timer. Det er simpelthen noget af det smukkeste, jeg har set.
– Da vi når fjerdedagen, kommer det hug, som jeg længe har ventet på. Først får Rasmus en rigtig flot sejlfisk på 238 cm, hvorefter stangen igen går kort efter. Det er en flot stribet marlin på 212 cm, som efter en hård fight kommer ind. Jeg mangler nu kun en sejlfisk på mit CV i denne omgang, og på femtedagen kan jeg endelig sætte det sidste kryds med en sejlfisk på 213 cm. Det er helt klart vores dygtige guide Jamie´s fortjeneste, for han har været så dedikeret og dygtig hele vejen. Tak til Waterman Travel for den fantastiske oplevelse, slutter han.
Har du selv været på en spændende fisketur i din ferie, så tøv ikke med at sende os et par fotos og nogle linjer til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 26.
Det var blandt andet flotte yellowfin tun som denne Rene Larsen og hans venner fangede i Mexico.
Rene Larsen med sin flotte striped marlin fanget ud for Mexicos kyst.
